junibrud06

En skærsommernats drøm

Oprettet af junibrud06,

13 indlæg i dette emne

Oprettet · Rapportér indlæg

Hej alle brides to be.

Her følger min tale. Den er meget ærlig og jeg håber I vil komme med feedback og konstruktiv kritik.

En skærsommernats drøm

Jeg vil gerne fortælle jer alle et eventyr.

I et land langt mod nord, hvor vinden bølger gennem kornet og sommernætterne er lyse og smukke boede en trist ung pige.

Trist - fordi hun kunne mærke, at der manglede noget.

Da Plato skrev Symposium beskrev han hvordan mennesket i begyndelsen sammensat var af en mand og kvinde. Men på tragisk vis blev det perfekte menneske splittet og sendt på en evig søgen efter sin anden halvdel - sin soul mate.

Ak ja, noget manglede helt bestemt.

En sen aften kørte pigen med natbussen hjem efter en tur i København og faldt tilfældigvis i snak med en ukendt jævnaldrende fyr i natbussen.

Han skulle godt nok ikke så langt, kun fra Roskilde til Svogerslev.

Men snakken gik lystigt og de kom vidt omkring i samtalen. Men mest talte de om hans ven. Det var nu heller ikke en fyr pigen kendte, men den fremmede i bussen beskrev meget nøjagtigt hvordan hans ven så ud, hvad han hed og boede, hvor han arbejdede og gik i skole.

Set udefra var hele situationen egentlig meget mærkelig. Hvorfor skulle den triste pige antastes af den fremmede fyr i bussen? Og hvorfor skulle den fremmede fyr bruge al tiden på at fortælle om sin ven, som pigen heller ikke kendte? Det gav jo ingen mening!

Den trist unge pige gik på arbejde dagen efter og tænkte ikke nærmere over den foregående nats samtale. Efter arbejde ville hendes veninde gerne muntre hende lidt op og foreslog derfor en fyraftensdrink på den lokale.

Ja, hvorfor ikke? Tænkte den unge pige. Det kan da være det bliver meget sjovt.

Som timerne skred frem blev det nu ikke meget sjovere – og trist til mode stod den unge pige og hang i baren.

En fremmed fyr, der arbejdede på diskoteket, kom hen og stod ved siden af hende. De faldt i snak og han fortalte lidt om sig selv.

Pludselig, som et lyn fra en klar himmel, gik det op for pigen, hvem den fremmede fyr var; han passede præcis på den beskrivelse hun havde fået af den fremmede dagen før i natbussen!

Men hvad var chancerne for det?

Tvivlende spurgte jeg om han tilfældigvis hed Lars Munk, gik i 1.y på handelsskolen og boede i Ringparken?

Jo, den var god nok! Han ville straks vide hvor pigen vidste dette fra. Hun måtte svare, som sandt var, at Anders havde fortalt hende alt i natbussen dagen før. Dybt undrende spurgte Lars så;” Jamen, hvor kender du Anders fra? Hertil måtte jeg jo så svare, at jeg faktisk ikke kendte Anders, jeg havde bare mødt ham i bussen.

”Jamen, hvorfor talte I så sammen og hvorfor fortalte han alt om mig”?

Hvis jeg den dag i dag skal besvare det spørgsmål, som du stillede for 3.744 dage siden, er det eneste svar jeg kan komme på: skæbnen.

Den kære gamle Plato havde ret.

Jeg har fundet min soul mate – min søgen er slut.

For 3.744 dage siden forsvandt min tristhed som dug for solen og følelsen af at mangle noget forsvandt ligeså.

Lars, du gør mig hel. Du gør mig glad. Du gør mig lykkelig.

Når jeg er ved din side føler jeg mig elsket og tryg. Når vi er sammen kan alt ske, vi skal nok klare det sammen. Du er min allerbedste ven og den i hele verden der kender mig bedst. For dig holder jeg intet skjult.

Da jeg ringede til dig et par dage efter vores første møde var det jo for at sige, at vi ikke skulle ses igen. Jeg havde det hele formuleret oppe i hovedet. Men da det kom ud lød det helt anderledes.

Sætningen: ”jeg kommer ikke på lørdag” blev til: ”hvornår skal vi ses igen”, og det endda uden jeg ved hvordan. Men forklaringen må vel være, at man ikke kan stille noget op mod det, der er bestemt af de højere magter?

Du ser facetter i mig, som ingen andre ser. Du ser på mig med kærlighedsfyldte øjne. Du elsker mig trods mine fejl og glemsomhed. Du kysser mig på panden flere gange om dagen, end jeg kan tælle. Du er der, når jeg har brug for at gemme mig for resten af verden. Det er dig, der løfter mig op på din skuldre, så jeg bedre kan overskue det hele. Du lytter, når jeg er glad og når jeg er ked af det. Du giver mig ret, når du mener jeg har ret og fortæller mig det, hvis du mener jeg tager fejl eller bør se tingene fra en anden vinkel. Uden dig ville jeg være fortabt.

Jeg elsker dine vidunderlige blå øjne og dit skønne smil. Jeg elsker din livsindstilling og livsglæde. Jeg elsker dit smittende gode humør og dit evindelige overskud. Jeg elsker dig, fordi sammen med dig kan jeg være den jeg er - og behøver ikke forestille at være en anden. Jeg elsker den helt igennem fantastiske følelse, jeg får af at være sammen med dig. Jeg ved, at jeg er din prinsesse.

Jeg synes du er så nuser, når du er træt og sulten og en lille smule ynkelig. Jeg ved godt du spiller lidt på det nogen gange for at blive forkælet lidt eller i håb om lasagne og pandekager.

Tænk at jeg fandt dig. Tænk hvilken lykke at være hel. Tænk alle de fantastiske år vi allerede har haft sammen. Tænk, at vi nu er gift og jeg kan kalde dig min mand. Det er jo fantastisk.

Kære Eva

Tak for du har skabt denne vidunderlige mand, som i dag har sagt ja i kirken. Tak for du har givet ham den gave at se verden med åbne øjne. Tak for du har lært ham kærlighed. Tak for du har taget så godt imod mig og min familie. Du er en dejlig svigermor.

Kære mor og far

Tak fordi I altid har været de mest fantastiske forældre. Jeg ved der er ting i min og Signes barndom, som I gerne ville ændre, men I skal vide at Signe og jeg intet ville ændre. Hvis vi ikke havde haft den nabo, ville vi aldrig have fået den kampånd, vi har fået. Hvis ikke vi havde haft den nabo, ville vores retfærdighedssans ikke være så stærk. I bund og grund var vi ikke blevet de stærke individer vi er i dag. Vi ville intet ændre!

Tålmodigt har I ventet på, at jeg skulle finde Lars og I skal vide, hvor lykkelig det gør mig, at I betragter Lars som en søn, en del af familien. Måske endda til tider lidt for meget… MOR! Det ER jo mig der er datteren – så du skal altså altid holde med mig – og far! Han er MIN legekammerat – ikke din! Jeg ved godt hvem der lokker hvem i fordærv ude hos Peter på Sønderby Kro.

Jeg er lykkelig for at I to, mor og Lars, kan hygge jer i køkkenet sammen og at I to, far og Lars, kan hygge jer med at sætte vægge op eller lave andet mandfolke arbejde.

Jeg elsker jeg begge meget højt og er ked af jeg ikke siger det oftere. Jeg håber, at I mærker min kærlighed i jeres hjerter.

Nulle. Du er min mizzle dizzle, min honeymonster, min lille kreng og min mistat.

Jeg elser dig.

Jeg vil gerne bede jer alle rejse jer og hylde min bedste ven og kærlighed med et 9 foldigt leve.

0
SE DANMARKS BEDSTE BRYLLUPSLEVERANDØRER - KLIK HER

Del dette indlæg

Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Annonce ♥

Besvaret · Rapportér indlæg

Det er bare den sødeste, ærligste og kærligste tale jeg længe har hørt. Flere steder sad jeg og undrede mig og tænkte: ej, hvorfor snakker hun om det nu? og så en linje længere nede kommer forløsningen og man griner og får tårer i øjnene. Det lyder som om I virkelig hører sammen..det gør mig helt glad og varm indeni!!!!

Du kan være meget stolt af talen, og jeg er sikker på, at både din elskede og jeres gæster vil ligge for fødderne af dig, når talen er slut :blink:

0
SE DANMARKS BEDSTE BRYLLUPSLEVERANDØRER - KLIK HER

Del dette indlæg

Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥

Gå til emne oversigt Bryllupstaler og sange
Annoncer