Magleby

Hvem vil læse min tale

25 indlæg i dette emne

Kære Kenneth!

Jeg husker det som var det i går……den dag jeg sad og chattede på Internettet. En fyr med en vis frækhed tillod sig at skrive til mig, og ydermere give mig et telefon nummer….Det viser sig så at jeg 3 uger senere skulle i byen med en veninde, og i min branard sender jeg en sms til dette nummer, det blev til mange smsér i løbet af den aften……..

Dagen kom hvor vi skulle se hinanden, det var d. 19. feb. 2000.

Du gik lige ind til min mor som stod i køkkenet, stak hende hånden og en blomst og sagde så: Goddag jeg hedder Kenneth og jeg er så din nye svigersøn……

Ja så blev vi kærester, og det er jeg glad for.

Kære Kenneth, jeg husker tydeligt den dag du skulle sætte kabel bakker op der hjemme, det var en smadder hyggelig dag, min mor og jeg sad spændt i sofaen og fuldte med. På et tidspunkt når du hen til antenne kablet, jeg ved ikke hvad du fik lavet, men resten af blokken brokkede sig over at de pludselig ikke kunne se tv mere…….

D. 8. dec. 2003 fløj vi til Thailand, en rejse som vi havde fået af min kære mor. På rejsen til Thailand blev vi ringforlovet. Jeg husker specielt en dag på ferien, hvor vi faldt i snak med et ældre ægtepar Birte og Ole. Vi stod midt i poolen og snakkede med dem, da Ole pludselig spurgte dig, er Pernille din datter? Du fik så hurtigt fremstammet: NEJ hun er min forlovede……den episode kan vi stadig grine af…….

D. 13. nov. kl. 12.55 kom vores lille dreng til verden på Roskilde Amt sygehus. Ingen ord kan beskrive den lykke og kærlighed der går gennem kroppen når man får sådan et lille smukt væsen i armene. Du var en fantastisk fødselshjælper, du støttede mig hele vejen igennem. Og det vil jeg sige dig tak for.

I januar 2005 vågnede jeg op en dag, og var meget svimmel, jeg kunne ikke stå på mine ben. Synet på højre øje begyndte at forsvinde, og jeg havde smerter i øjet.

Jeg mistede efterfølgende synet 100 % på det ene øje. Tiden efter var meget svær, for ingen af os viste hvad der var galt...og meget af vores tid blev brugt på hospitalet. Den dag lægen fortalte mig at det var en synsnervebetændelse, gik jeg i chok, men da hun så meddelte at dette var forstadiet til sklerose, ja der brød hele min verden sammen.

Vi tog hjem, og mange tårer blev grædt. Jeg husker specielt da du sad inde på værelset og du brød helt sammen, og sagde: Jeg vil ikke miste dig……

Det var en svær tid vi var igennem, men du var der for mig, når jeg skulle på hospitalet, når jeg græd og når jeg blev bange. Du var min rygrad, og min støtte.

Min kære skat, livet har ikke altid været nemt, og vi har da også vores diskussioner ind i mellem, men du skal vide at jeg elsker dig højt, og at jeg gerne vil følges med dig resten af livets vej.

Redigeret af Magleby
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er så meningen at jeg skal runde talen af med at give ham en gave, som er en bog der hedder: hvor skal ægteskabet stå?? Det er børn der skal beskrive et ægteskab og de er vildt sjove/søde de ord de kommer med.........

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Det vil helt sikkert være en rigtig god ide. Jeg ææælsker børnecitater.

Jeg brugte selv citater i vores bordhæfter, hvor der på sidste side var et (forskelligt på alle hæfterne). Men så om ikke andet havde folk jo også noget at grine af, hvis samtaleemnerne ebbede ud.

Men helt klart, go for it girl!!

Knus Mette

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kære Kenneth!

Jeg husker det som var det i går……den dag jeg sad og chattede på Internettet. En fyr med en vis frækhed tillod sig at skrive til mig, og ydermere give mig et telefon nummer….Det viser sig så at jeg 3 uger senere skulle i byen med en veninde, og i min branard sender jeg en sms til dette nummer, det blev til mange smsér i løbet af den aften……..

Dagen kom hvor vi skulle se hinanden, det var d. 19. feb. 2000.

Du gik lige ind til min mor som stod i køkkenet, stak hende hånden og en blomst og sagde så: Goddag jeg hedder Kenneth og jeg er så din nye svigersøn……

Ja så blev vi kærester, og det er jeg glad for.

Kære Kenneth, jeg husker tydeligt den dag du skulle sætte kabel bakker op der hjemme, det var en smadder hyggelig dag, min mor og jeg sad spændt i sofaen og fuldte med. På et tidspunkt når du hen til antenne kablet, jeg ved ikke hvad du fik lavet, men resten af blokken brokkede sig over at de pludselig ikke kunne se tv mere…….

D. 8. dec. 2003 fløj vi til Thailand, en rejse som vi havde fået af min kære mor. På rejsen til Thailand blev vi ringforlovet. Jeg husker specielt en dag på ferien, hvor vi faldt i snak med et ældre ægtepar Birte og Ole. Vi stod midt i poolen og snakkede med dem, da Ole pludselig spurgte dig, er Pernille din datter? Du fik så hurtigt fremstammet: NEJ hun er min forlovede……den episode kan vi stadig grine af…….

D. 13. nov. kl. 12.55 kom vores lille dreng til verden på Roskilde Amt sygehus. Ingen ord kan beskrive den lykke og kærlighed der går gennem kroppen når man får sådan et lille smukt væsen i armene. Du var en fantastisk fødselshjælper, du støttede mig hele vejen igennem. Og det vil jeg sige dig tak for.

I januar 2005 vågnede jeg op en dag, og var meget svimmel, jeg kunne ikke stå på mine ben. Synet på højre øje begyndte at forsvinde, og jeg havde smerter i øjet.

Jeg mistede efterfølgende synet 100 % på det ene øje. Tiden efter var meget svær, for ingen af os viste hvad der var galt...og meget af vores tid blev brugt på hospitalet. Den dag lægen fortalte mig at det var en synsnervebetændelse, gik jeg i chok, men da hun så meddelte at dette var forstadiet til sklerose, ja der brød hele min verden sammen.

Vi tog hjem, og mange tårer blev grædt. Jeg husker specielt da du sad inde på værelset og du brød helt sammen, og sagde: Jeg vil ikke miste dig……

Det var en svær tid vi var igennem, men du var der for mig, når jeg skulle på hospitalet, når jeg græd og når jeg blev bange. Du var min rygrad, og min støtte.

Min kære skat, livet har ikke altid været nemt, og vi har da også vores diskussioner ind i mellem, men du skal vide at jeg elsker dig højt, og at jeg gerne vil følges med dig resten af livets vej.

Så det godt... Kan sq ikke tåle at tude mere idag... VRÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆL... SMuk søde... Rigtig smuk

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Har netop siddet og læst din smukke , meget ærlige (hvis man kan sige det sådan) tale for mig selv og højt for min mand.Resultat:Vi sidder begge med tårene løbende ned af kinderne , det er ikke så usædvanligt,at JEG græder men , at min mand gør det DET er en anden sag.Din tale går rent ind , så jeg kan KUN forestille mig hvordan din kommende vil modtage den.Min allerdybeste :balloons:.

:bearhug::bearhug::bearhug:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

:balloons::bearhug::bearhug:

Din tale er fin- jeg skal lige som de andre have hårene til at ligge sig og tørre tårene væk fra øjnene.....

Håber du har ekstra servietter til gæsterne og til din kommene- og selføgelig til dig selv

Stærk tale.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Ja så blev vi gift ( 26. august) Det var en rigtig dejlig dag.

Når men nu til min tale....

Jeg rejser mig op, folder min tale ud og begynder......Kære Kenneth......Midt i talen må jeg stoppe, jeg blev så rørt men samlede kræfter sammen til at fortsætte, ud af øjenkrogen ser jeg min bror sidde og hulke, gud hvor han græd, selv kenneth sad og græd som piskede, jeg får set på de andre gæster, og ja alle sad og tårede tårerne væk....

Jeg vil her sætte HELE talen ind, så i kan læse hvad jeg skrev til de andre:

Kære Kenneth!

Jeg husker det som var det i går……den dag jeg sad og chattede på Internettet. En fyr med en vis frækhed tillod sig at skrive til mig, og ydermere give mig et telefon nummer….Det viser sig så at jeg 3 uger senere skulle i byen med en veninde, og i min branard sender jeg en sms til dette nummer, det blev til mange smsér i løbet af den aften……..

Dagen kom hvor vi skulle se hinanden, det var d. 19. feb. 2000.

Du gik lige ind til min mor som stod i køkkenet, stak hende hånden og en blomst og sagde så: Goddag jeg hedder Kenneth og jeg er så din nye svigersøn……

Ja så blev vi kærester, og det er jeg glad for.

Kære Kenneth, jeg husker tydeligt den dag du skulle sætte kabel bakker op der hjemme, det var en smadder hyggelig dag, min mor og jeg sad spændt i sofaen og fuldte med. På et tidspunkt når du hen til antenne kablet, jeg ved ikke hvad du fik lavet, men resten af blokken brokkede sig over at de pludselig ikke kunne se tv mere…….

D. 8. dec. 2003 fløj vi til Thailand, en rejse som vi havde fået af min kære mor. På rejsen til Thailand blev vi ringforlovet. Jeg husker specielt en dag på ferien, hvor vi faldt i snak med et ældre ægtepar Birte og Ole. Vi stod midt i poolen og snakkede med dem, da Ole pludselig spurgte dig, er Pernille din datter? Du fik så hurtigt fremstammet: NEJ hun er min forlovede……den episode kan vi stadig grine af…….

D. 13. nov. kl. 12.55 kom vores lille dreng til verden på Roskilde Amt sygehus. Ingen ord kan beskrive den lykke og kærlighed der går gennem kroppen når man får sådan et lille smukt væsen i armene. Du var en fantastisk fødselshjælper, du støttede mig hele vejen igennem. Og det vil jeg sige dig tak for.

I januar 2005 vågnede jeg op en dag, og var meget svimmel, jeg kunne ikke stå på mine ben. Synet på højre øje begyndte at forsvinde, og jeg havde smerter i øjet.

Jeg mistede efterfølgende synet 100 % på det ene øje. Tiden efter var meget svær, for ingen af os viste hvad der var galt...og meget af vores tid blev brugt på hospitalet. Den dag lægen fortalte mig at det var en synsnervebetændelse, gik jeg i chok, men da hun så meddelte at dette var forstadiet til sklerose, ja der brød hele min verden sammen.

Vi tog hjem, og mange tårer blev grædt. Jeg husker specielt da du sad inde på værelset og du brød helt sammen, og sagde: Jeg vil ikke miste dig……

Det var en svær tid vi var igennem, men du var der for mig, når jeg skulle på hospitalet, når jeg græd og når jeg blev bange. Du var min rygrad, og min støtte.

Min kære skat, livet har ikke altid været nemt, og vi har da også vores diskussioner ind i mellem, men du skal vide at jeg elsker dig højt, og at jeg gerne vil følges med dig resten af livets vej.

Kære Farbror.

Jeg vil sige dig mange tak fordi du fulgte mig til altret i dag. Det betyder meget for mig. Og jeg er helt sikker på at min far sidder et sted oppe i himlen og smiler ned til os, jeg er sikker på at han er stolt over at hans lillebror nu i dag har fulgt hans datter til alteret. Du skal vide at du betyder meget for mig og resten af min familie. Og det at vi har fået kontakt til dig er så værdifuldt, så det kan ikke beskrives med ord. Tak fordi du er her for mig på denne store dag.

Kære Thomas ( min bror ).

Livet har ikke været nemt for os to, og som søskende har vi også taget vores ture. Men du skal vide at du betyder meget for mig, og jeg ikke kunne ønske mig nogen anden bror. Du har været der for mig når mit liv var svært, og jeg ikke kunne overskue mere. Og du ved hvor meget det har betydet for mig. Jeg husker specielt en episode hvor du blev ved med at drille mig, og til sidst tog jeg en fluesmækker og slog dig, det kan vi grine meget af i dag. Men det sødeste ved denne historie er at du først indrømmede til min 18’ års fødselsdag, at det var Dig der drillede mig, og ikke omvendt.

Tak for den støtte du har været for mig.

Kære mor.

Jeg er sikker på at det ikke altid har været lige let at være mor til mig. Jeg husker en speciel episode, hvor jeg gik på efterskole. Vi var nogle tøser der tog en springtur, for nu skulle vi til fest!! Alle vores mødre brugte hele natten på at finde os. Det skal lige siges at vi ALLE blev fundet, og på vej hjem i bilen, siger jeg så til dig: Mor om nogle år kan vi grine af det…………og det gør vi jo den dag i dag. Om ca. 2 år får jeg hue på, og jeg har taget den beslutning, at du skal sætte den på mig, som et bevis på min kærlighed til dig. Jeg vil sige dig tak for alt det du har gjort/ og gør for mig, Kenneth, og ikke mindst min søn Janus. Havde det ikke været for dig, var vi helt sikkert ikke nået så langt som vi er i dag.

Kære Kenneth til sidst vil jeg gerne give dig denne lille sjove gave, som jeg håber du kan more dig lidt med.

Det er en bog der hedder: Hvor skal ægteskabet stå, det er udtagelser fra børn der skal beskrive hvad ægteskab går ud på.

Jeg kan citerer, lidt fra den:

- Et godt ægteskab er når den ene laver kartofler og den anden laver sovsen. ( Bolette 10 år.)

- Hvis man vil have et godt ægteskab, skal man bare sige til manden, at han skal gå ind og hvile sig. (Sidsel 9 år).

Jeg vil gerne slutte af med at sige tak til jer alle, som er mødt op her i dag. Og som er med til at gøre vores store dag uforglemmelig. SKÅL og TAK.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

kanon tale... husk en masse servietter på bordet. :cheerleader3: for tro mig der bliver fældet mange tåre når du rejser dig og læser den højt... for wow den gav mig gåsehod på hele kroppen.......

go girl :balloons:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Kære Kenneth!

Jeg husker det som var det i går……den dag jeg sad og chattede på Internettet. En fyr med en vis frækhed tillod sig at skrive til mig, og ydermere give mig et telefon nummer….Det viser sig så at jeg 3 uger senere skulle i byen med en veninde, og i min branard sender jeg en sms til dette nummer, det blev til mange smsér i løbet af den aften……..

Dagen kom hvor vi skulle se hinanden, det var d. 19. feb. 2000.

Du gik lige ind til min mor som stod i køkkenet, stak hende hånden og en blomst og sagde så: Goddag jeg hedder Kenneth og jeg er så din nye svigersøn……

Ja så blev vi kærester, og det er jeg glad for.

Kære Kenneth, jeg husker tydeligt den dag du skulle sætte kabel bakker op der hjemme, det var en smadder hyggelig dag, min mor og jeg sad spændt i sofaen og fuldte med. På et tidspunkt når du hen til antenne kablet, jeg ved ikke hvad du fik lavet, men resten af blokken brokkede sig over at de pludselig ikke kunne se tv mere…….

D. 8. dec. 2003 fløj vi til Thailand, en rejse som vi havde fået af min kære mor. På rejsen til Thailand blev vi ringforlovet. Jeg husker specielt en dag på ferien, hvor vi faldt i snak med et ældre ægtepar Birte og Ole. Vi stod midt i poolen og snakkede med dem, da Ole pludselig spurgte dig, er Pernille din datter? Du fik så hurtigt fremstammet: NEJ hun er min forlovede……den episode kan vi stadig grine af…….

D. 13. nov. kl. 12.55 kom vores lille dreng til verden på Roskilde Amt sygehus. Ingen ord kan beskrive den lykke og kærlighed der går gennem kroppen når man får sådan et lille smukt væsen i armene. Du var en fantastisk fødselshjælper, du støttede mig hele vejen igennem. Og det vil jeg sige dig tak for.

I januar 2005 vågnede jeg op en dag, og var meget svimmel, jeg kunne ikke stå på mine ben. Synet på højre øje begyndte at forsvinde, og jeg havde smerter i øjet.

Jeg mistede efterfølgende synet 100 % på det ene øje. Tiden efter var meget svær, for ingen af os viste hvad der var galt...og meget af vores tid blev brugt på hospitalet. Den dag lægen fortalte mig at det var en synsnervebetændelse, gik jeg i chok, men da hun så meddelte at dette var forstadiet til sklerose, ja der brød hele min verden sammen.

Vi tog hjem, og mange tårer blev grædt. Jeg husker specielt da du sad inde på værelset og du brød helt sammen, og sagde: Jeg vil ikke miste dig……

Det var en svær tid vi var igennem, men du var der for mig, når jeg skulle på hospitalet, når jeg græd og når jeg blev bange. Du var min rygrad, og min støtte.

Min kære skat, livet har ikke altid været nemt, og vi har da også vores diskussioner ind i mellem, men du skal vide at jeg elsker dig højt, og at jeg gerne vil følges med dig resten af livets vej.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer