Louise L

Afbud til Bryllup....

16 indlæg i dette emne

:loveboard::rolleyes::bearhug: ................ Én af mine ældste veninder ringede i går mens jeg ikke var hjemme og fortalte min kæreste, at hun desværre ikke kunne komme til brylluppet!

Grunden var, at hun følte, hun ikke kunne sige nej til en konfirmation af en anden venindes datter, som er placeret på samme dato.

(Hun havde sådan set skrevet en sms til mig, da hun fik invitationen om, at de glædede sig og helt bestemt regnede med at komme..........)

Nu har jeg det bare sådan, at jeg kan mærke, jeg er vred over hendes prioritering!

Selvfølgelig er man ikke tvunget til, at sige ja til en invitation, men jeg føler, hun fravælger mig i det hun beslutter som hun gør!

Hun ringer igen i aften og jeg ved helt ærligt ikke, hvordan jeg skal reagere overfor hende :blush:

Jeg er ked af det og skuffet, da vi bor langt fra hinanden, ikke ses så ofte mere og jeg troede hende og hendes mand (som vi var til bryllup hos for 2 år siden) var selvskrevne til festen.....ØV!!!

Kommentare, synsvinkler og trøstende ord modtages gerne :cheerleader3:

Redigeret af Louise L
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hejsa

Puha...den er lidt svær, og selv om jeg skriver, så ved jeg ikke helt hvad mit råd er. Er selv blevet gift den 29/7 og personligt havde jeg det sådan, at vi "respekterede" hvert et afbud. Dvs. at jeg modtog dem med et smil og uden yderliger kommentarer om at det gjorde mig ked af det. Og det velvidende om, at jeg og min mand efter brylluppet nok får minimalt med dem at gøre. Dermed har vi nok ikke respekteret deres afbud, men jeg føler lidt at jeg har ingen ret til at stille mig til dommer over for deres beslutninger og valg. Vi sendte en invitation ud som de inviterede så fordi kunne takke ja eller nej til. Tilgengæld har deres nej-tak givet os et signal, som gør at vi ikke er interesserede i deres selskab fremover.

Ved ikke om det giver mening eller er til nogen hjælp. Måske kan du bruge det - måske ikke. Anyway masser af :cheerleader3:

herfra

Xzenia

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Tak for dit svar xzenia :cheerleader3:

Jeg kan sagtens respektere forskellige årsager til afbud til mit bryllup. Jeg kan bare mærke, jeg ikke rigtig kan acceptere hendes!

Jeg synes ikke, en konfirmation har samme "vigtighed" som et bryllup og da slet ikke, hvis det ikke engang er nogen i familien.........

Men du har da ret i, at man egentlig ikke skal stille sig til dommer.....det er bare liiiidt svært ikke at gøre det, når det handler om personer, man virkelig gerne vil have med :loveboard:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Vi sendte en invitation ud som de inviterede så fordi kunne takke ja eller nej til. Tilgengæld har deres nej-tak givet os et signal, som gør at vi ikke er interesserede i deres selskab fremover.

Hmmm..

Hvorfor vælger i folk fra blot fordi at de kommer med et afbud? Det kunne jo være at der var en god grund.. Jeg ville aldrig vælge folk fra pga et afbud, med mindre årsagen er at de ikke mener at venskabet er til at de vil med til bryllup..

Knuz Mia :cheerleader3:

Redigeret af Mtune
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvis det nu havde handlet om at hun sagde at den anden invitation var kommet først kunne man måske forstå det, men nu havde hun jo egentlig sagt ja - via SMS (gud forbyde SMS) !

Jeg kan bestemt godt følge dig i det med bryllup contra konfirmation. Det er trods alt "kun" en venindes datter og ikke selve venindens konfirmation, så medmindre at konfirmanden er hendes guddatter......

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Den eneste måde man kan tackle det på er ved, at lytte til ens følelse, hvilken fornemmelse giver afbudet dig.

Vi fik afbud fra min fætter og hans kæreste, som bestemt også var et par som jeg havde regnet et hundrede procent med. De meldte afbud fordi, at hun skulle på arbejde og han ikke kunne finde barnepiger. Det synes jeg siger alt. Jeg har selv været med til deres yngstes dåb i år, kun en måned efter at jeg selv havde født vores dødfødte søn, der valgte jeg med mig selv, at knægten ikke skulle lide under det og at jeg godt kunne "mande" mig op de par timer....... og så kan de ikke engang få byttet en vagt eller i de mindste ringe og spørge om de måtte tage ungerne med nogle timer.

Sådan er vi jo så forskellige, men kan sagtens forstå at man tager et venskab op til revision.

:cheerleader3: Pernille

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg kan bestemt godt følge dig i det med bryllup contra konfirmation. Det er trods alt "kun" en venindes datter og ikke selve venindens konfirmation, så medmindre at konfirmanden er hendes guddatter......

Nu talte jeg jo ikke selv med hende og hun ringede faktisk IKKE tilbage i går....hvilket undrer mig meget! MEN - kæreste sagde faktisk noget om, at hun var blevet spurgt, om hun ville være pigens gudmor (hun skulle åbenbart først døbes nu)....men så mener du altså, at hele situationen er anderledes???

For mig handler det stadig om, at hun er min ældste veninde! Mit bryllup kommer ikke igen. Gudmor vil hun stadig være, selvom hun ikke er med til konfirmationsfesten, hvor hun jo egenlig ikke har en aktiv rolle, som hun har ved dåben.

Jeg vil heller ikke vælge folk fra som sådan, som takker nej til vores bryllup, men måske er det dråben i et venskab, som i forvejen er lidt skrøbeligt.....

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kan godt forstå din frustration! Jeg tror du vil have godt af at snakke med din veninde om det, måske ligger der nogle flere ting bagved som gør at de vælger dette! F.eks. at de havde hørt om konfirmationen året før, men havde glemt den eksakte dato og dermed fik sagt ja til jer i ren glæde over at hendes gamle veninde skulle giftes!

Det er en stor ære at skulle være gudmor, og det er en stor ting at blive døbt! Og det er også kun noget der sker én gang her i livet!

Jeg vil ikke forsvare din veninde, for jeg kan godt forstå skuffelsen! Vi har selv 2 afbud pga. de skal til en barnedåb! Ja altså hvem arrangerer barnedåb før barnet knap nok er født? Det var en mærkelig fornemmelse! Og så kommer Kristians fætter ikke da han ikke kan få fri fra Håndbold (hvilket er acceptabelt da han spiller professionelt for FCK)

Man kan godt blive skuffet, men jeg vil aldrig afvise de mennesker ved min dør! Ikke hvis der er en ordentlig begrundelse!

Jeg håber du får snakket med din veninde! Hun vil garanteret forklare lidt nærmere hvis du fortæller hende at du er ked af at hun ikke kommer!

Kæmpe kram! :angry:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

MEN - kæreste sagde faktisk noget om, at hun var blevet spurgt, om hun ville være pigens gudmor (hun skulle åbenbart først døbes nu)....men så mener du altså, at hele situationen er anderledes???

For mig handler det stadig om, at hun er min ældste veninde! Mit bryllup kommer ikke igen. Gudmor vil hun stadig være, selvom hun ikke er med til konfirmationsfesten, hvor hun jo egenlig ikke har en aktiv rolle, som hun har ved dåben.

Jeg siger ikke at det så fuldt retfærdiggør et fravalg af jeres bryllupsfest men så er hendes reaktion måske mere forståelig. Du kan også vende dit argument på hovedet: Gudbarnets konfirmationsfest kommer jo heller ikke igen.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Vi sendte en invitation ud som de inviterede så fordi kunne takke ja eller nej til. Tilgengæld har deres nej-tak givet os et signal, som gør at vi ikke er interesserede i deres selskab fremover.

Hmmm..

Hvorfor vælger i folk fra blot fordi at de kommer med et afbud? Det kunne jo være at der var en god grund.. Jeg ville aldrig vælge folk fra pga et afbud, med mindre årsagen er at de ikke mener at venskabet er til at de vil med til bryllup..

Knuz Mia :angry:

Kære Mia

Det gør man når det har sagt at de ville komme til brylluppet. Når de cheker os for at sikre at vi ikke ændrer dato, for nu har de planlagt deres ferie efter bryllupsdatoen og bestilt flybiletter (de skulle komme fra udlandet).

Når jeg så finder ud af at de som nærmeste familie melder afbud fordi vi har valgt ikke at invitere en farbror og farbrorens familie som jeg ikke har haft noget med at gøre i 18 år. Og min mand aldrig har mødt dem, så er det jeg siger "Fint I fik en invitation. Det er op til jer. Men jeg tager det til efterretning. Jeg vil ikke bruge min tid på personer, som 1) blander sig i vores gæsteliste 2) Baserer deres beslutning på, hvem der står på gæstelisten. Det kunne ikke engang komme som en overraskelse for nogen i familien at den famøse farbror og dennes familie ikke ville tælle blandt gæsterne. For der ligger mere bag end bare 18 års fravær :blush:

Xzenia

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Generelt synes jeg, at man bare skal acceptere et afbud ligegyldig begrundelsen.

Ens bryllup er meget vel det vigtigste for ens selv, men det er det langt fra for alle andre.

Selv fik vi afbud fra en af mine veninder fra folkeskolen, som jeg jævnligt snakker med, med den begrundelse at hende og kæresten skulle ud og rejse, fordi det var den eneste uges ferie de kunne holde sammen. Kunne udemærket forstå at de prioterede ferie sammen højere end vores bryllup.

Et andet vennepar, meldte fra uden nogen begrundelse, helt fint de skal have barn til november og det fylder sikkert mere i deres liv end vores bryllup.

Mit råd til jer andre, accepter afbud, med eller uden begrundelse. De vælger ikke jer fra for evigt, men vælger noget andet til, som der er mere vigtigt i deres liv på nuværende tidspunkt.

Og nyd så jeres bryllupsdag.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Generelt synes jeg, at man bare skal acceptere et afbud ligegyldig begrundelsen.

Ens bryllup er meget vel det vigtigste for ens selv, men det er det langt fra for alle andre.

Selv fik vi afbud fra en af mine veninder fra folkeskolen, som jeg jævnligt snakker med, med den begrundelse at hende og kæresten skulle ud og rejse, fordi det var den eneste uges ferie de kunne holde sammen. Kunne udemærket forstå at de prioterede ferie sammen højere end vores bryllup.

Et andet vennepar, meldte fra uden nogen begrundelse, helt fint de skal have barn til november og det fylder sikkert mere i deres liv end vores bryllup.

Mit råd til jer andre, accepter afbud, med eller uden begrundelse. De vælger ikke jer fra for evigt, men vælger noget andet til, som der er mere vigtigt i deres liv på nuværende tidspunkt.

Og nyd så jeres bryllupsdag.

Smukke og præcise ord... Er du bugtaler? Synes nærmest ordene kom ud af min mund...

Jeg er selv flintrende ligeglad med afbudene. Nogle ville da ærgre mig mere end andre, men et afbud er et afbud, og der er naturligvis ikke nogen der melder fra uden at have en eller anden grund, som de synes er væsentlig.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jamen I har jo ret!!!!

Er bare rigtig, rigtig skuffet og ked af, at hun ikke kommer :blush:

Måske også fordi jeg før har følt, at hun har prioriteret andre ting frem for mig....brændt aftaler og sådan. Men det er sikkert bare min egen usikkerhed, der træder frem.

Og selvfølgelig ville man helst have, at alle kommer til ens bryllup - men havde det så bare været tante Gerda, der skulle til konfirmation og ikke veninden gennem 12 år :baa:

Tak for svar :angry:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Principielt er jeg enig i, at man ikke kan gøre andet end at acceptere et afbud. Det er jo den andens valg og prioritet.

Men jeg kan 100% forstå hvordan du har det, da jeg prøvede noget i samme stil.

Jeg havde en veninde, som godt nok ikke var gammel ven, men dog en som jeg regnede for rigtig god ven.

Hun havde lige fået ny kæreste omkring det tidspunkt vi sendte invitationer ud (ca 7 mdr før), og hun skyndte sig at ringe og sige, at de enormt gerne ville komme.

Den nye kæreste har vi aldrig mødt, men af en eller anden årsag kunne han åbenbart ikke lide os :super: Det resulterer selvfølgelig i, at vi hører mindre og mindre fra hende.

Da vi nærmer og brylluppet og skal i gang med bordplanlægning sender jeg en sms, fordi jeg ikke kan huske hendes kærestes efternavn... og får det svar tilbage, at de foresten alligevel ikke kommer. Ingen ordentlig uddybning eller undskyldning.

Det var lidt ufedt at få at vide 14 dage før (lavede også et herrens rod i bordplanen :bearhug: ). Især pr sms.

Efterfølgende har jeg fundet ud af, at det var pga den famøse kærestes modvilje mod os ... som han stadig aldrig havde mødt ... at hun ikke ville komme.

Det gjorde rigtig ondt og var en stor skuffelse. Selvfølgelig kan jeg kun acceptere det, men det ændrer ikke mine følelser.

Hele forløbet over det ½ år op til brylluppet har så gjort, at jeg nu har trukket følehornene til mig. Selv om det gør mig meget ked af det, må jeg acceptere at hun vælger sit forhold. Tror bare det er ekstra svært, fordi havde min egen kæreste opført sig sådan over for hende, havde han fået besked på enten at acceptere eller overveje at pakke.

Så det kostede altså en veninde, selvom jeg godt kan se, at det nok var sket alligevel i dette sammenhæng.

Tror du skal gøre dig overvejelser om, hvad du nu ønsker med dette venskab fremover. Hvis du ønsker at I skal fortsætte, så bliver du nok nødt til at gøre hende klart, at du selvfølgelig accepterer hendes valg, men at det sårer dig. Ellers vil det ligge og ulme mellem jer.

Modsat - måske er I bare vokset fra hinanden? Og så må du gøre dine valg derfra.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Vil lige opdatere på hele denne "følelsesladede afbuds historie"!

Min veninde ringede igen....5 dage efter, hun havde meldt afbud til min kæreste,- ingen sms eller noget i den mellemliggende tid.

Det eneste hun sagde var "ja, det er jo rigtig trælst, at vi ikke kan komme, men der er ikke rigtig noget, jeg kan gøre ved det" - i korte træk, var det det eneste hun sagde......

Så gik hun videre med alle mulige andre ting i samtalen, hvor jeg var meget ordfattig og svarede ja/nej.

Jeg havde faktisk ikke lyst til, at fortælle hende, hvor ked af det jeg var, da jeg dels ikke ville forsøge at give hende dårlig samvittighed og dels synes, det var hendes ansvar, at snakke dybere om det, hvis hun ville.....og det ville hun så åbenbart ikke :super:

Så jeg konkludere lidt, at hun ikke mener, hun skylder mig en uddybende forklaring på, hvorfor hun vælger, som hun gør!

Så jeg har besluttet ikke at kontakte hende mere. Kontakter hun mig og undrer sig, må jeg fortælle hende, hvordan jeg har haft det med hendes afbud (og evt. andre brændte aftaler før i tiden) og hendes måde at håndtere det på.

Tak fordi I responderede på min tråd :bearhug:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer