Familieproblemer!

[Mariahønen 2]

Jeg har flere gange svaret på tråde vedr. umulige familiemedlemmer, og er vist kendt for en lidt kompromisløs attitude... Og det vil jeg gerne holde fast ved, også nu hvor det er MIG, der har tilsvarende problemer.

Sagen er den at jeg har en biologisk far, som jeg kun har set meget lidt til i løbet af min barndom osv. Min FAR er min "stedfar", som jeg har haft siden jeg var 3 år gammel. Alle i min familie er gode venner osv., og min biologiske far har altid fungeret som en flink, omend upålidelig, "onkel" og har altid været inviteret til familiebegivenheder o.l.

Vores invitationer er lige blevet sendt ud før påske, og alle er glade... Troede vi! For det viser sig nu, har jeg hørt gennem andre, at grunden til at jeg intet har hørt fra min bio. far er, at han er hidsig over at hans nye kæreste ikke er inviteret med.

Nu er det bare sådan, at hele "pointen" med vores bryllup er, at vi har et meget fast og bestemt max-antal på gæstelisten, og vi besluttede derfor allerede på et tidligt tidspunkt, at der INGEN "ledsagere" skulle med. Faktisk skal ikke engang f.eks. min egen fætter og min ene faster med, for vi har kun inviteret dem, vi absolut ikke kunne undvære, og når vi ikke har noget sammen med folk, f.eks. kun ser dem hvert 3./4. år, hvorfor så invitere dem af "pligt" på vores store dag?

Dvs. at selv hvis min goms bedste ven og "best man" eller f.eks. min lillebror e.l. skulle finde en kæreste inden brylluppet, ja, så er det bare ærgeligt! INGEN ledsagere, for så skulle vi jo også invitere alle andre ledsagere, og alle andre, f.eks. fætre osv., som vi ellers har skåret af, og så bliver vi 75 i stedet for 50...!

Så... HVORFOR kan min bio. far så ikke fatte at hans nye kæreste, som vi har mødt 2 gange e.l. på 3 år, ikke er inviteret...?!

Og endnu værre; han lider åbenbart af den misforståelse, at HAN er den eneste i verden, der kan føre mig op ad gulvet!!! Naturligvis er det job allerede givet til min FAR (min stedfar), og min bio.far var faktisk, hvis det endelig var, ca. nr. 4 på listen, efter bedstefædre o.l.! For han har jo aldrig været "far", overhovedet, så hvad tror han dog...???

Som et ekstra bevis på at manden åbenbart overhovedet ikke kender mig, har han udstedt et ultimatum; hvis hans kæreste ikke må komme, udebliver han også. :bask:

Jeg forstår godt hvis jeg virker som en led ko lige nu, men jeg har det ærligt talt sådan, at hvis han vil komme, så ville jeg blive meget glad... Og hvis han gerne vil være så barnlig at han bliver væk, så er det også ok, for med dén attitude gider jeg sgu da ikke have ham med, så!

Lang historie... Men skulle bare lige have luft!

En stor krammer til alle med trælse familiemedlemmer!

[Den glade Brud 1]

HØRT!! Det var dog en ualmindelig barnlig attitude for en voksen mand - helt ærligt! Spænd hjelmen og kom ind i kampen! Jeg er helt enig med dig! Det er dit bryllup - ikke hans!

[Stellah 0]

Jeg er fuldstændig enig med dig. Med den holdning kan han blive væk. Vores verden er bare fuld af banlige voksne. Tænk at så mange mennesker ikke kan se ud over deres egen næse, når nu det er så stor en dag for jer (og andre brudepar). Jeg fatter det simpelthen ikke.

Godt at mine forældre enes fint og ikke har problemer med hinandens partnere m.m.

Held og lykke.

[ika 0]

Velkommen i klubben.

På en eller anden måde må man bare snart til at grine af de forældre og andre familiemedlemmer der er så barnlige og selviske at de hellere vil ødelægge ens bryllup og skabe ekstra opmærksomhed om egen person, i stedet for at være lidt voksne og komme som den gæst de jo egentligt er. Man behøver jo ikke invitere nogen som helst i verdenen. Min far er inviteret til kirken og receptionen, men ikke festen om aftenen. Det er han så forundret over at nu ved han ikke om han vil komme i kirken overhovedet!??? Han vil dog tænke over det! -Og han kan bare tænke kan han. Jeg har forklaret ham at brylluppet, det er det der forgår i kirken ikke til en fest om aftenen. Brylluppet giver bare anledning til en fest, men det er ikke det det drejer sig om. Sjovt nok brokker han sig aldrig når han ikke er inviteret til min fødselsdag. Det er jo også en fæst! Så lige nu er vi der hvor han tænker, men jeg ved bare at når jeg siger til ham at det bliver uden hans kæreste, SÅ kommer han ikke. Nu er det bare så heldigt at jeg er nået der til hvor jeg ser det som ét problem mindre at slås med hvis han ikke vil komme. Det er ham der går glip at noget, jeg skal nok få det ud af det jeg vil have. Jeg skal jo giftes! Han er ikke det eneste problem vi har, for på min kærestes side har vi flere problemer!

Annika.

[skye 0]

Hmmm... nu ved jeg ikke lige om jeg har misforstået noget... men vidste du at din bio far havde en kæreste inden du sendte invitationerne?? For så er jeg jeg altså ikke helt enig med koret...

Men hvis det er sådan at han lige har fundet hende, kan jeg da godt forstå din holdning... man sætter heller ikke ultimatum'er overfor sine børn eller nogen som helst for den sags skyld...

Men jeg syns ikke man kan være bekendt ikke at invitere ledsagere med, hvis man er bekendt med dem inden man sender sine invitationer ud...

Held og lykke med det..

[fjorbak 1]

Helt ærligt??

Ja, så mener jeg sku ikke at man kan invitere folk uden at invitere deres påhæng..vel at mærke hvis det er et fast påhæng og en der har været der INDEN invitationerne blev sendt ud. Din far har haft den kæreste i 3 år og selvom I ikke har set hende ret meget, mener JEG at I udviser mangel på respekt for ham ved ikke at invitere hende...det mener jeg så ud fra at hvis det var mig, ville jeg føle at min kæreste ikke var accepteret som en del af mig...og jeg synes det sætter splid mellem parret..ja, det mener jeg altså...

Desuden når I mødes en anden gang, har I noget mere sammen som hun ikke har nogen mulighed for at snakke med om...og det er oplevelser og minder for resten af livet som betyder SÅ meget for jer netop den dag...og ja, I vil måske gerne være egoistiske og tænke på hvad I har lyst til..hvem I vil se...men så vælger man også at lukke nogle døre i stedet for at lade dem stå på klem og lade nogle mennesker som man ikke har så meget tilfælles med, komme nærmere...

Vi har heller ikke inviteret tante og onkler med...med undtagelse af mandens moster og hendes mand, men dem ser vi altså også..men dog kun nogle enkelte gange om året...de andre ser vi slet ikke..har intet med dem at gøre..det vil sige at min ene onkel ser jeg hos mine forældre af og til, men det er så også det...

Vi har valgt at invitere dem som er tætte på os..hermed venner og familie vi ser og har noget sammen med...måske vi ikke altid ser hinanden så tit, men jeg fokuserer mere på det psykiske samspil (vores forhold til hinanden) vi har frem for det fysiske (altså hvor tit vi ser hinanden)..

Vi har inviteret alle med par...så har de også en at dele oplevelsen med, hvis man endelig vil se det sådan...men det er jeres valg og sådan er det. Men man kan ikke forvente at alle tager det lige pænt...måske nogen synes det er barnligt...tja, afhængigt af perspektivet...

Knus herfra, Nanna.

[Guest Josefin]

Jeg synes den er svær. Kan godt forstå pga konomien og sådan at i ikke har råd til at indvitere alle. Det har vi heller ikke, men synes alligevel også at din "stedmor" skulle med, hun er trods alt en fast en gennem længere tid. hmm

men det med din bio far der synes han har eneret på at følge dig op, ja den kan jeg kun grine lidt ad, for jeg tror min far har samme mening om den sag, og det skal han bare IKKE blev der sagt

[18maj 1]

Jeg må også lige give mit besyv med.

øv, hvor kan forældre bare være belastende! Hvis du har forklaret din bio. far grundigt at brylluppet er uden påhæng (jeg går ud fra, han ikke er gift med sin kæreste?), så er det jo bare sådan.

På den anden siden kan jeg altså godt forstå, hvis din far er skuffet - især hvis han havde forventet at hans kæreste skulle med. Måske vidste han ikke på forhånd hvad jeres "ingen påhæng"-beslutning indebar?

Det er super svært når man skal skære i gæstelisten - man ender altid med at træde folk over tæerne og så skal man bruge krudt på at forklare sig. Da min fætter blev gift for et par år siden satte de grænsen ved "påhæng vi ikke har mødt" og det betød at min kæreste (som jeg boede sammen med) ikke kom med. Det blev vi godt nok overraskede over! Alle blev gode venner igen, men vi kunne have udgået meget palaver, hvis de på forhånd havde meldt ud hvordan de ville begrænse gæstelisten.

Jeg ville have skåret gæstelisten anderledes, men det er jeres bryllp og i bestemmer selv, hvordan I vil have det! Det betyder også, at I må vise forståelse, hvis folk bliver skuffede når de nu lige troede, at de var inviteret... (der er jo ikke tale om en grandtantes papdatter af 4. ægteskab, men din fars kæreste - bio. eller ej).

Mange hilsner

Ane

[cometen 0]

Det er altså noget møg at voksne mennesker ikke kan se lidt realistisk på tingene....hvad tænker de egentlig på. Min kærestes moster blev så snot fornærmet over at vi ikke havde plads til hendes nye kæreste som vi aldrig havde hørt om da invitationer skulle sendes ud. Vi lever af min usle sygepleje løn og min kæreste er på S.U., og selvom vi havde forklaret at det var både et økonomisk samt plads spørgsmål, blev hun alligevel fornærmet og ville melde afbud - selv min kærestes fætre og kusiner er ikke inviteret med pga pladsmangel, så hvad regner hun med.!!!!!! Vi fik dog nogle afbud og han er nu inviteret med, men ikke for deres skyld, men for min kærestes mormor der blev så ked af det over at hans moster ville melde afbud, og den kære gamle kone kunne vi ikke såre...

Som du kan høre har der været en masse vrøvl i vores nedskæringer også, der har været en del brokkeri og gnidninger i krogene, men vi fik et råd af nogle venner inden vi skrev vores gæsteliste som hed; hvem kan i ser jer selv med om ti år...og så blev listen valgt herudfra.

Jeg synes det var et super råd, havde bare ikke lige tænkt på at folk ville reagere som de gjorde, folk som vi kun ser en gang om året, og en kusine som ikke kan acceptere mig, ikke kan forstå at de ikke er inviteret til festen, det skal siges at alle, selv den kusine der ikke kan acceptere mig er inviteret i kirke og til reception. Men så ved man også ligesom hvor man har folk, hvis de kan te sig sådan og ikke se ud over egen næsetip, så er det måske også de rigtige at vælge fra. Hvis de holder nok af en skal de sku nok komme uden ledsager, eller blot sætte pris på at vi overhovedet har giddet bruge tid og lyst til at invitere dem i kirke og reception, som i øvrigt kun bliver holdt fordi vi netop ikke har plads til alle dem vi gerne ville se til festen..

Jeg ville dog nok havde inviteret min fars kæreste med, når de nu har kendt hinanden i længere tid´...men nu kender jeg jo ikke til jeres forhold. Tror blot at det måske på længere sigt kunne føre til at splid mellem din far og dig...men det ved du jo bedst selv. Kusinen vi ikke inviterede med til festen, vil f.eks. aldrig tale med os igen...og jeg kender til flere ligende episoder, bare i overvejer konsekvenserne...Undskyld hvis det blev lidt svært at læse, kl. er 5 om morgenen og jeg er på nattevagt...snork.

[Theshe 1]

Helt ærligt??

Ja, så mener jeg sku ikke at man kan invitere folk uden at invitere deres påhæng..vel at mærke hvis det er et fast påhæng og en der har været der INDEN invitationerne blev sendt ud. Din far har haft den kæreste i 3 år og selvom I ikke har set hende ret meget, mener JEG at I udviser mangel på respekt for ham ved ikke at invitere hende...det mener jeg så ud fra at hvis det var mig, ville jeg føle at min kæreste ikke var accepteret som en del af mig...og jeg synes det sætter splid mellem parret..ja, det mener jeg altså...

Desuden når I mødes en anden gang, har I noget mere sammen som hun ikke har nogen mulighed for at snakke med om...og det er oplevelser og minder for resten af livet som betyder SÅ meget for jer netop den dag...og ja, I vil måske gerne være egoistiske og tænke på hvad I har lyst til..hvem I vil se...men så vælger man også at lukke nogle døre i stedet for at lade dem stå på klem og lade nogle mennesker som man ikke har så meget tilfælles med, komme nærmere...

Vi har inviteret alle med par...så har de også en at dele oplevelsen med, hvis man endelig vil se det sådan...men det er jeres valg og sådan er det. Men man kan ikke forvente at alle tager det lige pænt...måske nogen synes det er barnligt...tja, afhængigt af perspektivet...

Knus herfra, Nanna.

Jeg er fuldstændig enig med Nanna i denne udtalelse! Jeg kan altså godt forstå, din far reagerer på, at kæresten ikke er inviteret med. Jeg ville også tage det som respektløs, hvis Sophie ikke blev inviteret, og jeg gjorde.

Dog kan jeg godt forstå, at det ikke er din far, der skal følge dig.

-Lisette

[Guest Marie84]

Helt ærligt??

Ja, så mener jeg sku ikke at man kan invitere folk uden at invitere deres påhæng..vel at mærke hvis det er et fast påhæng og en der har været der INDEN invitationerne blev sendt ud. Din far har haft den kæreste i 3 år og selvom I ikke har set hende ret meget, mener JEG at I udviser mangel på respekt for ham ved ikke at invitere hende...det mener jeg så ud fra at hvis det var mig, ville jeg føle at min kæreste ikke var accepteret som en del af mig...og jeg synes det sætter splid mellem parret..ja, det mener jeg altså...

Desuden når I mødes en anden gang, har I noget mere sammen som hun ikke har nogen mulighed for at snakke med om...og det er oplevelser og minder for resten af livet som betyder SÅ meget for jer netop den dag...og ja, I vil måske gerne være egoistiske og tænke på hvad I har lyst til..hvem I vil se...men så vælger man også at lukke nogle døre i stedet for at lade dem stå på klem og lade nogle mennesker som man ikke har så meget tilfælles med, komme nærmere...

Vi har inviteret alle med par...så har de også en at dele oplevelsen med, hvis man endelig vil se det sådan...men det er jeres valg og sådan er det. Men man kan ikke forvente at alle tager det lige pænt...måske nogen synes det er barnligt...tja, afhængigt af perspektivet...

Knus herfra, Nanna.

Jeg er fuldstændig enig med Nanna i denne udtalelse! Jeg kan altså godt forstå, din far reagerer på, at kæresten ikke er inviteret med. Jeg ville også tage det som respektløs, hvis Sophie ikke blev inviteret, og jeg gjorde.

Dog kan jeg godt forstå, at det ikke er din far, der skal følge dig.

-Lisette

Jeg erklærer mig enig med ovenstående.

Enten bør man invitere kendt påhæng med, eller også bør man undlade at invitere parret. Det er min holdning.

Vi har inviteret alle med påhæng - også de påhæng, vi endnu ikke har mødt. Alle er simpelthen blevet så glade for det. Vi har fået utrolig mange positive tilbagemeldinger pga. dette. Det varmer! Men det betyder også, at vores omgangskreds er blevet markant større - vi bliver hele tiden inviteret ud til par, hvor vi tidligere kun så den ene part - det er da dejligt!

Jeg ville blive så ked af det og skuffet, hvis enten Jacob eller jeg blev inviteret til bryllup el. lign. uden den anden. Jeg tror, jeg ville overveje at melde afbud.

Der er da ikke noget bedre, end at dele en dejlig fest med sine nærmeste. Og én af din fars nærmeste er altså hans kæreste gennem flere år. Hvordan ville du have det, hvis det kun var dig, der var inviteret til din fars bryllup, og din kommende mand måtte blive hjemme?

Det er da dejligt, at han gerne vil følge dig op, men jeg forstår udmærket din beslutning - du har jo også en anden far.

Redigeret April 23, 2007 af Marie84

[Guest mus01]

Helt ærligt??

Ja, så mener jeg sku ikke at man kan invitere folk uden at invitere deres påhæng..vel at mærke hvis det er et fast påhæng og en der har været der INDEN invitationerne blev sendt ud. Din far har haft den kæreste i 3 år og selvom I ikke har set hende ret meget, mener JEG at I udviser mangel på respekt for ham ved ikke at invitere hende...det mener jeg så ud fra at hvis det var mig, ville jeg føle at min kæreste ikke var accepteret som en del af mig...og jeg synes det sætter splid mellem parret..ja, det mener jeg altså...

Desuden når I mødes en anden gang, har I noget mere sammen som hun ikke har nogen mulighed for at snakke med om...og det er oplevelser og minder for resten af livet som betyder SÅ meget for jer netop den dag...og ja, I vil måske gerne være egoistiske og tænke på hvad I har lyst til..hvem I vil se...men så vælger man også at lukke nogle døre i stedet for at lade dem stå på klem og lade nogle mennesker som man ikke har så meget tilfælles med, komme nærmere...

Vi har inviteret alle med par...så har de også en at dele oplevelsen med, hvis man endelig vil se det sådan...men det er jeres valg og sådan er det. Men man kan ikke forvente at alle tager det lige pænt...måske nogen synes det er barnligt...tja, afhængigt af perspektivet...

Knus herfra, Nanna.

Jeg er fuldstændig enig med Nanna i denne udtalelse! Jeg kan altså godt forstå, din far reagerer på, at kæresten ikke er inviteret med. Jeg ville også tage det som respektløs, hvis Sophie ikke blev inviteret, og jeg gjorde.

Dog kan jeg godt forstå, at det ikke er din far, der skal følge dig.

-Lisette

Jeg erklærer mig enig med ovenstående.

Enten bør man invitere kendt påhæng med, eller også bør man undlade at invitere parret. Det er min holdning.

Vi har inviteret alle med påhæng - også de påhæng, vi endnu ikke har mødt. Alle er simpelthen blevet så glade for det. Vi har fået utrolig mange positive tilbagemeldinger pga. dette. Det varmer! Men det betyder også, at vores omgangskreds er blevet markant større - vi bliver hele tiden inviteret ud til par, hvor vi tidligere kun så den ene part - det er da dejligt!

Jeg ville blive så ked af det og skuffet, hvis enten Jacob eller jeg blev inviteret til bryllup el. lign. uden den anden. Jeg tror, jeg ville overveje at melde afbud.

Der er da ikke noget bedre, end at dele en dejlig fest med sine nærmeste. Og én af din fars nærmeste er altså hans kæreste gennem flere år. Hvordan ville du have det, hvis det kun var dig, der var inviteret til din fars bryllup, og din kommende mand måtte blive hjemme?

Det er da dejligt, at han gerne vil følge dig op, men jeg forstår udmærket din beslutning - du har jo også en anden far.

Jeg må tilstå er jeg er 100% enige med pigerne, der har skrevet disse indlæg......

Jeg nævnte problematikken for gemalen i går aftes og spurgte hvad han ville gøre hvis han røg i den situation.

Svaret kom prompte og helt krystalklart: Hvis nogen kunne finde på at invitere ham og ikke mig (eller han ikke måtte tage mig med hvis det var nogen der ikke kendte til min eksistens) efter vi har boet sammen i lidt over 3 år - ja, så kunne de personer sejle deres egen sø fremover hvis de ikke kunne forstå at han havde valgt at dele livet, glæderne og sorgerne med mig. Som han sagde, så ville han ikke kunne tage afsted og nyde festen og samtidig efterlade en så vigtig del af sig selv og sit liv der hjemme.

Min allerbedste ven, som jeg har kendt i nogle år, er inviteret til vores bryllup. Jeg har kun en enkelt gang igennem alle de år mødt hans søde kone ganske kort - vi bor langt fra hinanden og ser desværre ikke hinanden face-to-face så ofte som vi gerne ville. Men jeg kunne aldrig drømme om at invitere ham og ikke hende...... for det første vil jeg gerne at de sammen har et dejligt minde om vores bryllup og for det andet glæder jeg mig inderligt til hun kommer med den weekend for jeg ser det som en kærkommen lejlighed til at lære hende rigtigt at kende.

fra Marianne

[Guest Lena2007]

Helt ærligt??

Ja, så mener jeg sku ikke at man kan invitere folk uden at invitere deres påhæng..vel at mærke hvis det er et fast påhæng og en der har været der INDEN invitationerne blev sendt ud. Din far har haft den kæreste i 3 år og selvom I ikke har set hende ret meget, mener JEG at I udviser mangel på respekt for ham ved ikke at invitere hende...det mener jeg så ud fra at hvis det var mig, ville jeg føle at min kæreste ikke var accepteret som en del af mig...og jeg synes det sætter splid mellem parret..ja, det mener jeg altså...

Desuden når I mødes en anden gang, har I noget mere sammen som hun ikke har nogen mulighed for at snakke med om...og det er oplevelser og minder for resten af livet som betyder SÅ meget for jer netop den dag...og ja, I vil måske gerne være egoistiske og tænke på hvad I har lyst til..hvem I vil se...men så vælger man også at lukke nogle døre i stedet for at lade dem stå på klem og lade nogle mennesker som man ikke har så meget tilfælles med, komme nærmere...

Vi har inviteret alle med par...så har de også en at dele oplevelsen med, hvis man endelig vil se det sådan...men det er jeres valg og sådan er det. Men man kan ikke forvente at alle tager det lige pænt...måske nogen synes det er barnligt...tja, afhængigt af perspektivet...

Knus herfra, Nanna.

Jeg er fuldstændig enig med Nanna i denne udtalelse! Jeg kan altså godt forstå, din far reagerer på, at kæresten ikke er inviteret med. Jeg ville også tage det som respektløs, hvis Sophie ikke blev inviteret, og jeg gjorde.

Dog kan jeg godt forstå, at det ikke er din far, der skal følge dig.

-Lisette

Jeg erklærer mig enig med ovenstående.

Og det gør jeg så ikke!! Vi har også inviteret nogle uden påhæng til vores bryllup. Vi havde en naturlig begrænsning i og med, at der ikke kan presses mere end et bestemt antal ind i de lokaler, vi har fundet (og tro mig - vi havde VIRKELIGT svært ved at finde lokaler i den størrelsesorden i forvejen!) Jeg vil 1000 gange hellere se alle mine venner end fx min fætters kæreste, som jeg aldrig har mødt og sikkert højst kommer til at se 5 gange i hele mit liv. Hvis hans kæreste skulle med, ville det betyde, at en af mine kære venner ikke skulle med. Ikke noget svært valg for mig. På den anden side vil jeg gerne give min fætter muligheden for at deltage i mit bryllup, da jeg har kendt ham hele mit liv - derfor er han blevet inviteret uden kæreste. Hvordan det skulle være respektløst og uartigt og hvad folk ellers kan finde på at kalde det, har jeg meget svært ved at forstå. At han bliver så fornærmet, at han end ikke gider svare på invitationen - DET synes jeg til gengæld er både uartigt og respektløst! Nå!!

Hm - havde vist lige noget, jeg skulle af med...

til dig Mariahøne - jeg synes det er en helt rimelig beslutning, I har taget!

Redigeret April 23, 2007 af Lena2007

[Joan07 0]

Hej Tøser

Jeg stiller mig fuldstændigt uforstående overfor at man kan sende sådanne invitationer ud, hvor man kun invitere den

ene del af parret. Prøv selv at stille dig i det sted, at du har fået en invitation, og din bedre halvdel er ikke inviteret med.

Hvordan ville du selv reagere? Jeg har en god veninde som jeg har kendt nogle år. Jeg ved hvem hendes kæreste er og har

snakket lidt med ham, men min bedre halvdel kender ham ikke, skulle vi så bare skippe ham?

Vi har så tilgengæld ikke fætre og kusiner med, for så ville vi blive langt over 100, men heller ikke dem, kunne jeg finde på

at invitere uden deres bedre halvdel, så heller leje nogle større lokaler. Det er da noget der sætter splid i familier.

Jeg har hele tiden sagt, at til vores bryllup skal alle tanter og onkler have invitationen, om de så vil komme eller ej, er deres

problem, jeg ville bare aldrig være den der sætter splid, om jeg ser dem tit eller ej.

Og nu er det trods alt din bio. far, selvom han ikke har været der for dig.

Hvad ville du gøre, hvis han skulle giftes og kun inviterede dig og ikke din kommende mand? Ville du så ikke også reagere

sådan?

Dog giver jeg dig SÅ ret i, at han ikke skal føre dig op, han har jo ikke været der gennem dit liv, så kan han heller ikke give

det videre til din mand.

Joan

[Oktober2007 0]

Jeg kunne ALDRIG komme på tanken ikke at invitere respektive som som godt ved eksisterer!!

Tror også at min forlovede ville takke nej hvis han blev inviteret til bryllup uden mig. Selv ville jeg heller ikke synes det var sjovt at skulle afsted uden ham. Så jeg hlder altså med din far lige hvad det gälder. Derimod synes jeg at det er helt rigtigt at din stedfar fölger dig op, for det er ham der har väret der som en far for dig..

Men jeg synes nu at du skal se at få inviteret din fars käreste også.. Det er TRODS alt din far....

Knuuuz fra Charlote

[Mariahønen 2]

Tak for tilbagemeldingerne!

Altså, nu er det jo på ingen måde fordi vi ikke kan lide min bio.-fars nye kæreste, de kortvarige og meget få gange, vi har mødt hende, har hun virket flink nok. Det handler bare om ikke at gøre forskel, så vi var nødt til at sætte en grænse; enten skal INGEN ledsagere med, eller også skal ALLE ledsagere med!

Og vi har egentlig ikke så meget valg her, for hvis ALLE ledsagere, også dem, vi ikke har mødt osv., skulle med, så ville vi overstige max-antallet på vores bryllupssted, og vi HAR betalt depositum (som er ret stort), og gider egentlig heller ikke tvinges til at vælge et andet bryllupssted, fordi en mand er tøse-sur...! Ærligt talt....?!

Ja, vi vidste godt at han havde en kæreste før invitationerne blev sendt ud, men vi vidste det ikke, da vi lavede gæstelisten og valgte sted, og betalte depositum osv. Og vi anede ikke at de boede sammen før nu, vi hører aldrig noget, kun gennem andre i familien, og vores krystalkugle virker desværre ikke i øjeblikket

Det hører også lige med til historien, at de er MEGET tit uvenner, vi aner aldrig om de er sammen eller ej, f.eks. sad han ved siden af en tom kuvert til sin egen brors bryllup, fordi de pga. skænderier samme dag ikke gad se på hinanden.

Så alle disse ting tilsammen; at det er uretfærdigt for alle andre, hvis vi skal invitere hende som den ENESTE ledsager, at vi overhovedet ingenting får at vide om, om de er sammen/er flyttet sammen/skifter adresse eller tlf.-nummer osv. (og dermed jo ikke er "med" i deres liv) og at vi risikerer med 50% sansynlighed at ende med en meget dyr, tom kuvert, ja, det får mig altså til at have det ret godt med min beslutning, egentlig.

Generelt synes jeg bare at der er noget forkert i, at han altid kan vælge, om han gider at have en datter eller ej, mens jeg SKAL have ham "stoppet ned i halsen" som "far"... Altså; han kan vælge at have mig som datter, når det går godt, når han kan prale med min uddannelse eller når jeg skal giftes. Men han må gerne fravælge alt det dårlige; hvor var han f.eks., da jeg blev alvorligt syg? Hvor er han, når vi skal flytte til en ny by før brylluppet? osv.

Jeg har oplevet mere end en gang at han finder kæreste nr. 117 (gerne på min alder...) og hvis hun så ikke lige gider indse, at han har en fortid, så dropper han alt kontakt til mig, skifter mobilnummer osv., og så ser jeg ham bare ikke overhovedet, sidst var det i næsten 4 år. Og så når kæreste nr. 117 har droppet ham, og han leder efter nr. 118, så er jeg lige pludselig ih-åh hans datter igen...!

Jeg undrer mig lidt over, at der bliver lagt så meget vægt på biologi ("han er jo trods alt din far" osv.), altså, lad os forestille os at jeg var reagensglasbarn... Var jeg så også tvunget til at finde min oprindelige sæddonor og invitere ham, OG hans kæreste?! Ja, det er selvfølgelig sat på spidsen, og jeg ved godt at det ikke er det samme, men det jeg mener er: Når nu jeg er så uheldig at min far desværre ikke lige er den person, der har leveret genetisk materiale til mig, hvorfor skal det så gå ud over mig og andre?

Sådan som jeg ser det har min bio. far haft alle muligheder, hele mit liv, for at lege far, men har fravalgt dette, fordi han hellere ville være fri for ansvar osv. Og det er virkelig OK med mig, vi kan sagtens være gode venner af den grund! Men lige frem at komme og forlange "far"-rettigheder og forlange særbehandling frem for alle andre gæster...? Nej. Det er altså "too little, too late" til det...

Mht. om jeg ville blive ked af det, hvis min gom blev inviteret til noget, jeg ikke blev? Næ! Vi har været sammen i 7 år, boet sammen i 4, og der er da stadig nogle af hans venner, som jeg kun møder nogle gange om året, højst. Hvis de vil holde fest med kun "de nærmeste", så regner jeg da ABSOLUT ikke mig selv med i dén katagori!

Jeg kan godt forstå at mange inviterer alle, inkl. ledsagere osv., med, det lyder hyggeligt, men vi har bare helt fra starten aftalt, at vi hellere ville holde brylluppet lidt mindre, og så til gengæld lidt mere luksuriøst, og at vi derfor kun ville invitere de allernærmeste, og den beslutning har vi ikke holdt hemmelig for nogen.

Så jeg er meget overrasket over hans reaktion, men jeg kan se herinde at der åbenbart er meget delte meninger om det...

Under alle omstændigheder er det rart at vide, at vi ikke er alene med familie-problemer, så TAK og til alle jer, der har delt jeres tilsvarende problemer med mig!

[Guest katjamo]

Ak ja. Det med den dybt fraværende biologiske far kender jeg alt for godt. Jeg har også en af slagsen. Er næsten ked af at jeg ikke skal holde kirkebryllup, så han kunne se min stedfar føre mig op. FNIS!

Spøg til side (selvom jeg mener det).

Jeg behøver vil ikke sige min mening om din fars opførsel??? Han fortjener slet ikke at have en så sød datter som dig!!! Når det så er sagt er jeg enig med de andre. Du burde have inviteret kæresten med. Eller hvis du ikke ville, så lige ringe til ham og forklare ham hvorfor. Hvis min meget fraværende far havde en kæreste ville jeg have inviteret hende med, om ikke andet så for at række en hånd ud.

Men derfra og så til ikke at ville komme til hans datters bryllup. SUUUUUK!!!! Kors hvor kan nogle mennesker være ufølsomme. Du får lige en masse af de her fra mig:

[MetteG 0]

Tak for tilbagemeldingerne!

Altså, nu er det jo på ingen måde fordi vi ikke kan lide min bio.-fars nye kæreste, de kortvarige og meget få gange, vi har mødt hende, har hun virket flink nok. Det handler bare om ikke at gøre forskel, så vi var nødt til at sætte en grænse; enten skal INGEN ledsagere med, eller også skal ALLE ledsagere med!

Og vi har egentlig ikke så meget valg her, for hvis ALLE ledsagere, også dem, vi ikke har mødt osv., skulle med, så ville vi overstige max-antallet på vores bryllupssted, og vi HAR betalt depositum (som er ret stort), og gider egentlig heller ikke tvinges til at vælge et andet bryllupssted, fordi en mand er tøse-sur...! Ærligt talt....?!

Ja, vi vidste godt at han havde en kæreste før invitationerne blev sendt ud, men vi vidste det ikke, da vi lavede gæstelisten og valgte sted, og betalte depositum osv. Og vi anede ikke at de boede sammen før nu, vi hører aldrig noget, kun gennem andre i familien, og vores krystalkugle virker desværre ikke i øjeblikket

Det hører også lige med til historien, at de er MEGET tit uvenner, vi aner aldrig om de er sammen eller ej, f.eks. sad han ved siden af en tom kuvert til sin egen brors bryllup, fordi de pga. skænderier samme dag ikke gad se på hinanden.

Så alle disse ting tilsammen; at det er uretfærdigt for alle andre, hvis vi skal invitere hende som den ENESTE ledsager, at vi overhovedet ingenting får at vide om, om de er sammen/er flyttet sammen/skifter adresse eller tlf.-nummer osv. (og dermed jo ikke er "med" i deres liv) og at vi risikerer med 50% sansynlighed at ende med en meget dyr, tom kuvert, ja, det får mig altså til at have det ret godt med min beslutning, egentlig.

Generelt synes jeg bare at der er noget forkert i, at han altid kan vælge, om han gider at have en datter eller ej, mens jeg SKAL have ham "stoppet ned i halsen" som "far"... Altså; han kan vælge at have mig som datter, når det går godt, når han kan prale med min uddannelse eller når jeg skal giftes. Men han må gerne fravælge alt det dårlige; hvor var han f.eks., da jeg blev alvorligt syg? Hvor er han, når vi skal flytte til en ny by før brylluppet? osv.

Jeg har oplevet mere end en gang at han finder kæreste nr. 117 (gerne på min alder...) og hvis hun så ikke lige gider indse, at han har en fortid, så dropper han alt kontakt til mig, skifter mobilnummer osv., og så ser jeg ham bare ikke overhovedet, sidst var det i næsten 4 år. Og så når kæreste nr. 117 har droppet ham, og han leder efter nr. 118, så er jeg lige pludselig ih-åh hans datter igen...!

Jeg undrer mig lidt over, at der bliver lagt så meget vægt på biologi ("han er jo trods alt din far" osv.), altså, lad os forestille os at jeg var reagensglasbarn... Var jeg så også tvunget til at finde min oprindelige sæddonor og invitere ham, OG hans kæreste?! Ja, det er selvfølgelig sat på spidsen, og jeg ved godt at det ikke er det samme, men det jeg mener er: Når nu jeg er så uheldig at min far desværre ikke lige er den person, der har leveret genetisk materiale til mig, hvorfor skal det så gå ud over mig og andre?

Sådan som jeg ser det har min bio. far haft alle muligheder, hele mit liv, for at lege far, men har fravalgt dette, fordi han hellere ville være fri for ansvar osv. Og det er virkelig OK med mig, vi kan sagtens være gode venner af den grund! Men lige frem at komme og forlange "far"-rettigheder og forlange særbehandling frem for alle andre gæster...? Nej. Det er altså "too little, too late" til det...

Mht. om jeg ville blive ked af det, hvis min gom blev inviteret til noget, jeg ikke blev? Næ! Vi har været sammen i 7 år, boet sammen i 4, og der er da stadig nogle af hans venner, som jeg kun møder nogle gange om året, højst. Hvis de vil holde fest med kun "de nærmeste", så regner jeg da ABSOLUT ikke mig selv med i dén katagori!

Jeg kan godt forstå at mange inviterer alle, inkl. ledsagere osv., med, det lyder hyggeligt, men vi har bare helt fra starten aftalt, at vi hellere ville holde brylluppet lidt mindre, og så til gengæld lidt mere luksuriøst, og at vi derfor kun ville invitere de allernærmeste, og den beslutning har vi ikke holdt hemmelig for nogen.

Så jeg er meget overrasket over hans reaktion, men jeg kan se herinde at der åbenbart er meget delte meninger om det...

Under alle omstændigheder er det rart at vide, at vi ikke er alene med familie-problemer, så TAK og til alle jer, der har delt jeres tilsvarende problemer med mig!

Wauw, sikke et godt svar, som jeg næsten kun kan erklære mig enig i. Lige det med en crazy far kan jeg ikke helt forholde mig til, for mine forældre opfører sig da nogenlunde civiliseret. Men den debat med invitation til påhæng eller ej, den vil jeg da lige give et indlæg om. Vi har valgt at invitere dem som det betyder noget for os om de er der eller ej. Diverse kærester som vi stort set aldrig har set (eller selv har meldt sig ud - længere historie) vil vi ikke bruge penge på at invitere til 700 kr. pr. kuvert. Desuden ville jeg føle det en smule upersonligt at holde et stort bryllup hvor der er en masse mennesker til stede som jeg knapt kender. De af mine veninder som ikke får deres kærester med ville selv synes det er underligt hvis de (kæresterne) skulle med, inden jeg overhovedet havde forklaret dem sagens sammenhæng. Så, Maria, jeg forstår fuldt ud din holdning til påhæng! Og jeg er enig med dig i at jeg nok heller ikke ville blive ked af ikke at blive inviteret til bryllup som Casper blev invitere til. Han har nogle gamle venner i Aalborg som jeg aldrig ser, og som jeg nok heller ikke ville have lyst til at være sammen med på deres bryllupsdag, jf. ovenstående.

Jeg synes bare at du gør alt det rigtige!