Guest Vibekeld

Vores Bryllup.

44 indlæg i dette emne

Selv om vi var oppe tidligt frdag morgen, kunne jeg selvfølgelig ikke sove da vi kom i seng, ikke fordi jeg var specielt nervøs, men mere fordi jeg tænkte på om nu også vi har husket det hele. Så jeg faldt vel i søvn ved 2.30 tiden.

Vækkeuret ringede klokken 8 og da jeg havde slået det fra, blev jeg liggende lidt og kiggede på nin kjole, der hang på skabet og tænkte på, at nu er det i dag, jeg skal have den på. Det var en dejlig følelse.

Vi stod op og lavede noget kaffe så vi kunne vågne. Der var ikke nogen af os der var særlig sultne, så vi dryssede lidt rundt og fik pakket det vi skulle have med.

Kasper kom hjem ved 10-tiden, heldigvis, da jeg var lidt bekymret for om han kunne nå det, hans kammerats far hentede ham i Aalborg, så han ikke skulle med til Frederikshavn og læsse af, det sparede ham for ca. 4 timer. Med lidt hurtig hovedregning kan I nok regne ud, at han ville have haft meget travlt så.

Kl. 10. 30 gik jeg i bad og gjorde mig klar (jeg var kommet i tnake om at jeg havde glemt buketter til alteret, så jeg skyndte mig at ringe til blomsterhandleren, så de kunne sende 2 buketter til kirken sammen med brudebuketten.) Bilen blev pakket og jeg kørte til frisøren. Efter en time i tørrehjelm med curlers i, blev mit hår tuperet og det ser sådan ud. og efter hun havde sat det.

post-22517-1178568773.jpg

post-22517-1178568817.jpg

Redigeret af Vibekeld
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Da jeg var færdig ved frisøren skulle jeg ud til min veninde Brita og "gøres færdig" Hun havde fundet kaffe, cola, rødvin og chips til mig. Jeg fik en kop kaffe, det var alt jeg havde lyst til. Jeg har det nemlig sådan at jeg kommer til at hoste, når jeg renser øre, og lige den dag fik jeg så voldsomt et hosteanfald, at den smule mad jeg havde spist inden badet, kom op igen. Jeg fik lagt make-up, alt imens jeg forsøgt at få fat i Kasper, han var gået i seng, han havde kun sovet 4 timer på vej hjem fra Holland, og jeg var ved at panikke for klokken var ved at være 14 og det var det tidspunkt vi havde aftalt, at ham og Nikolaj skulle komme ud til Brita. da jeg endelig fik kontakt med Nikolaj fortalte han at Kasper stadig sov, men han skulle nok vække ham. De ankom 14.20, så der var jo tid nok.

Jeg kom i kjolen og fik sko og smykker på og så var vi færdig til at køre. Brita ville kører lidt før os og vi gik ud for at få en smøg inden vi kørte. Vi skulle kører i min bil, den var pyntet med 3 tylsløjfe i hækspoileren, så den var rigtig flot. Vi satte os ind og Kasper bad om nøglen. Den troede jeg jo han havde, men den var inde på Britas spisebord. Jeg prøvede at ringe til hende 3 gange, men hun tog ikke mobilen, der gik heldigvis ikke så lang tid før hun ringede tilbage, hun havde haft den på lydløs, men ville lige tjekke, heldigvis. Hun vendte om og kom og låste os ind. Så kunne vi endelig komme afsted. Vi var i så god tid, at Kasper kørte en omvej og alligevel måtte vi holde et stykke fra kirken og vente i 5 min.

Her står jeg i Britas stue og er klar til afgang. Og et billede af mine dejlige drenge.

post-22517-1178569741.jpg

post-22517-1178569884.jpg

Redigeret af Vibekeld
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Lige så snart jeg stod ud af bilen begyndt klokkerne at kime, da dukkede der en lille sommerfugl op.

Vi kom ind i våbenhuset og blev modtaget af kirkesangeren og graveren. Vi stod og snakkede lidt og jeg fik min buket og drengene fik deres brystbuketter på, jeg fik at vide af graveren at jeg bare skulle tage det roligt og at når jeg var klar ville hun slukke for klokken. Jeg friskede læbestiften op og sagde jeg var klar. Da hun stoppede klokkerne fik jeg igen at vide at jeg bar skulle tage det roligt, han har ingen skade af at vente lidt. :ilovebryllupsklar:

Jeg trak vejret dybt og sagde, at nu var jeg klar og døren gik op og orglet begyndte at spille. Jeg har desværre ingen billeder fra da vi kom ind i kirken for kameraet var i min taske (rigtig smart, men vores svigerinde sender dem hun har, via mail). Kelds fætter skulle styre vores videokamera, men han fik det først startet da vi var kommet helt op. Vi gik op til Keld og hans lillebror og satte os ned, så sang vi "Den signede dag" og derefter sagde præsten et eller andet (har glemt hvad det var) og så sang vi "Jeg ved en blomst". Nu var det tid til selve vielsen og præsten holdt så smuk en tale for os, jeg lægger den ind, når hun har sendt den. Vi fik sagt ja på de rigtige tidspunkter og fik givet hinanden ringene på, blev velsignet og satte os på plads igen. Den ene af vores musikere spillede "I skovens dybe stille ro" og "Always on my mind" på panfløjte, det lød rigtig godt. Derefter sang vi "I blev skabt som mand og kvinde" bad en lille bøn og sang "Det er så yndigt"

Præsten kom ned og sagde tillykke og vi kunne nu gå ud som hr. og fru Leth. Skøn fornemmelse.

Min buket og et billede udenfor kirken, jeg er altså ved at sige noget, derfor det underlige udtryk.

post-22517-1178570773.jpg

post-22517-1178570781.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi fik hilst på vores gæster. Min "søde" mor gav mig hånden, ikke engang et knus kunne det blive til. Jeg lagde mærke til, at hun overhovedet ikke kiggede på mig inde i kirken, men det var nok for svært for hende. Keld sagde, at hun så helt forskrækket ud da døren gik op ind til kirken og jeg kom ind. Men skidt nu med det.

Turen gik herefter til Søparken i Aabybro og så var der flere forhindringer, det kan man vist godt kalde det. Vi mødte vores 2 musikere da vi kom ind, der var overhovedet ikke gjort plads til dem, selv om jeg havde lagt meget stor vægt på at fortælle Søparken, at der skulle være plads til dem, indtil flere gang, da jeg vidste at det kunne være et problem der.

Vores sal var delt op i 2, en hvor vi skulle have kaffe og en vi skulle spise i. Men begge steder var der fyldt op med borde, så de kunne ikke komme til at stille op. efter nogen diskution, som jeg måtte deltage i, i stedet for at hygge mig med gæsterne, måtte det ene bord incl. gæster flyttes, og de kunne nedelig stille op. Så kunne jeg også sætte mig og få en kop kaffe. Jeg nåede lige at få en småkage og to mundfulde kaffe, så kom fotografen. Vi skulle ud til søen og have taget billeder, der er lidt ubehageligt, når der er så mange tilskuer, ikke bare vores gæster, men også folk der luftede hunde og gik tur, men det gik.

For at komme ind til gæsterne igen, skulle vi igennem det rum vi skulle spise i og jeg så til min store forbløffelse at der var ROSA blomsterdekorationer på bordene, sammen med røde servietter og alt vores andet bordpynt var råhvidt og rødt. Jeg beherskede mig dog lidt endnu.

Så skulle der pakkes gave ud, jubii og vi fik en masse dejlige ting, der var kun 3 byttere. Kl. 17.30 fik vi velkomstdrink og kl. 18.00 gik vi til bords. Jeg holdt en kort velkomsttale og vi kunne gå igang med at spise. Nu kunne jeg så rigtig se dekorationerne, og man kunne tydelig se, at de var fra en konfirmation fra dagen før, var jeg ikke sur, så blev jeg det. Næste gang servitricen kom for at skænke vin, spurgte jeg pænt (selvfølgelig) hvorfor der ikke var røde blomster i, som vi havde bestilt, det vidste hun ikke, men hun ville undersøge det, hun kom tilbage og fortalte at det ikke stod skrevet nogen stede, hvilken farve blomster vi ville have. Jeg kunne ikke gøre så meget ved det på det tidspunkt, men besluttede mig at brokke mig over det dagen efter, til hende der bestyrer hotellet.

Jeg sætter lige et billede ind, hvor man kan se et bordkort og dekorationen. Jeg kan godt se forskel.

post-22517-1178571820.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Nu ikke mere brok i denne omgang.

Vi fik en rigtig god forret, det var hønsesalat på en ananasring med en hammergod hvidvin til. Så kom den første sang, den var til mig fra Keld og derefter kom min sang til ham. Hovedretten blev serveret og det var gammeldags oksesteg med carotter og stegte perleløg. det var også godt og der fik vi en god rødvin til. Min søster og hendes kone havde lavet den næste sang, den var meget god, de havde husket en masse sjov om os. Den sidste sang var fra mine forældre, det var en færdig sang, men også meget sød.

Min morbror holdt en meget sød og kærlig tale for os og derefter rejste Kelds fætter sig og holdt en tale. Til alle store forbløffelse rejste min yngste søn sig og holdt en tale for os, den var meget meget sød og morsom og til sidst holdt Kelds store søn en sød tale for os. Det var lige så stor en overraskelse.

Vi var oppe på stolene og under bordet og kysser så mange gange, til sidste bad vi gæsterne om at tænke på vores alder og straks blev det et "seniorbryllup" vi holdt :ilovebryllupsklar: .

Pludselig sagde musikerne at min yngste søn ville spille et par numre for os på guitar, hold da op, da vendte alle sommerfuglene tilbage, de havde ellers været væk de sidste par dage. Til trods for at han ikke kendte guitaren, han plejer at spille på akustisk, men fik en elektrisk, klarede han det meget godt.

Så var det tid til dessert, romfromage med kirsebærsauce, (jeg sagde lige til Keld nu, at den fromage vi fik, ikke smagte af så meget og han svarede, at der var godt nok ikke meget citron i, nej søde skat, det var også en romfromage) det må bevise at den ikke smagte af så meget.

Nu var klokken omkring 21.30 og det var rigtig dejligt at vi var så tidligt færdig med at spise, for vi elsker allesammen at danse, og det havde vi ca. 3 timer til. Brudevalsen gik over alt forventning, Keld havde virkelig gjort et godt stykke arbejde med at lære at danse vals herhjemme i stuen. De fik klippet hans sokker og underbukser, så han gik med et halvt par på det ene lår resten af aftenen, stakkels mand. Da de ville rykke mit slør i stykker måtte de igen have saksen i brug, sådan en satinkant er ikke nem at rive over, men jeg endte med et lille bitte slør bagefter.

Et billed hvor vi står på stolene (mit slør faldt af nogle gange af de op og nedturer) og et hvor vi er under bordet. (Der kan man også se farveforskellen på pynt og blomster)

post-22517-1178572945.jpg

post-22517-1178573000.jpg

Redigeret af Vibekeld
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Så blev der ellers danset og sunget resten af aftenen. Kl. 1.00 fik vi natmaden, røde pølser med brød, det er det bedste jeg ved efter sådan en aften. Kl. 2.30 gik de sidste gæster, som var min søde moster og onkel. De havde foræret os kransekagen, som vi fik til kaffen, det var et hjerte, med et brudepar på, som var fyldt med små stykker kransekage og chokolade. Den har jeg desværre ikke fået taget et billede af, men jeg har moster og onkel. Og Kelds fødder

post-22517-1178573878.jpg

post-22517-1178573915.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nu ikke mere i for i dag, jeg vil dog lige tilføje at min mor tøede mere og mere op som dagen gik. Ellers havde hun også fået problemer med min søster :ilovebryllupsklar:

Jeg håber, jeg snart får billeder fra kirken, så jeg kan lægge dem ind.

Redigeret af Vibekeld
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej søde Vibeke!

Tak for en dejlig beretning....og det lyder jo som om I havde en skøøøøøn dag!!!!

Du så rigtig dejlig ud i din kjole :cheerleader3:

Og sikke et vejr vi havde på "vores" bryllupsdag, hva´?

Tillykke

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for jeres søde hilsner. :cheerleader3:

Næste morgen var det så tid til morgengaver. Jeg havde købt 4 bind om Danmarks oldtid til Keld, dem har han snakket om det sidste års tid, så det var en gave der faldt i god jord. Jeg havde ønsket mig et gavekort til guldsmeden, så jeg kunne få smeltet vores forlovelsesringe om, og det fik jeg sammen med Kelds gamle ring. Det blev jeg meget glad for. Meeeen i løbet af søndagen blev vi enige om, at de nye ringe var for klodsede at gå med i hverdagen, så vi tog hutigt de gamle ringe på igen og fandt ud af, at vi kan tage de nye på når vi skal være "fine" :) Det ender så nok med, at de kommer til at ligge fremover. De gamle ringe har vi snakket om at få indgraveret vielsesdato i. Jeg fik købt to smykkesæt i sølv og et armbånd med hjerter, skal nok lægge et billede ind når jeg får taget dem.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

:blush: Hejsa!!

Sikke en fin kjole :hug: Og det lader til at I havde en dejlig dag, på trods af lidt bøvl med feststedet..

Stort tillykke med bryllupet :hug:

:o Jeanet

Tak skal du have.

Vi havde en fuldstændig vidunderlig dag, trods bøvlet.

Min onkel fortalte at musikerne havde sagt, at der da godt nok var gang i os. Det var dejligt at høre. :cheerleader3:

Redigeret af Vibekeld
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg har helt glemt at fortælle om dagen efter, da jeg skulle betale og brokke mig.

Jeg startede med at sige , at der var nogle ting, vi ikke var helt tilfredse med. Det var at de havde sat rosa blomsterdekorationer på bordet. Til det svarede hun at vi ikke havde sagt, hvad farve blomster vi ville have, det havde vi, men det var ikke blevet skrevet. Til det svarede jeg, at alle de ting de havde fået op til at pynte bordene med var råhvide og røde og at så skulle der altså ikke rosa blomster, fra en konfirmation fra dagen før på. Så påstod hun at bord- og menukort var lilla, så hun synes godt at de rosa blomster kunne bruges. (hun må være farveblind) Hun vidste mig sedlen med vores bestilling for, at jeg kunne se at der ikke stod noget om blomster og på den havde de skrevet: 3X rosa (genbrug). Da jeg pegede på det, sagde hun, at det måtte hun gerne, ja muligvis, hvis de havde passet i farven. Havde det været mig, der stod for det, havde jeg nok ringet og spurgt om det var en forglemmelse, at der ikke stod noget om farver på blomster. Jeg har dem mistænkt for, at de med vilje ikke skriver det på bestillingen, så de bare kan genbruge det de har. Det kom vi ikke videre med.

Så kom vi til musikken. Jeg klagede over at der ikke var lavet plads til dem, til trods for, at jeg havde pointeret meget kraftigt flere gange, at der kom 2 musikere og at der skulle være plads til dem (jeg havde jo før hørt at de ikke tog hensyn til det) hvortil hun svarede at, vi selv havde godkendt, at de skulle stå i midterbuen, da vi var der med bordpynt. Ja men der stod der heller ikke 3 runde borde, salen var tom den dag. Jeg mener, det er dem der er vandt til at arrangerer sådan nogle fester, så de skulle gerne have overblik over det. Der er jo ikke meget ved at betale så mange penge for musik, når de står inde i en krog, så ingen kunne se dem. Det kom vi heller ikke videre med.

Så fik jeg regningen. Vi var 30 (mine ene veninde meldte afbud lørdag morgen, så hende skulle vi selvfølgelig betale for) på regningen stod der pludselig 34, og der stod noget med nogle småkager, det opdagede jeg heldigvis, jeg vidste nemlig godt, hvad vi skulle af med. Det der var for meget blev heldigvis trukket fra og så sagde jeg farvel.

Jeg ved godt, at jeg nok ikke får noget ud af det, men jeg har tænkt mig at klage til den koncern der ejer hotellet, om ikke andet, så kan det være at det kan hjælpe andre der skal holde fest.

Lægger lige et billede på, så I kan se farveforskellen. Alt pynt havde samme røde farve som Kelds butterfly og brystbuket.

post-22517-1179058036.jpg

Redigeret af Vibekeld
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Her kommer præstens tale. Jeg synes den er så sød og meget personlig.

Kære Vibeke, kære Keld.

På engelsk hedder det at forelske sig ”to fall in love”.

At falde i kærlighed, det kan man altså på engelsk. Det kan faktisk også lade sig gøre på fransk. Men det lader ikke oversætte til dansk. Her falder vi ikke i kærlighed – og dog: Vi falder for hinanden. Det kender I jo særdeles godt I har ikke glemt, hvordan det føles.

Først udvekslede i mails – tanker blev formidlet, en rigtig god dialog opstod imellem jer. I kom tæt på hinanden igennem jeres ord og I fik lyst til at mødes. Forventningerne var store for det hele virkede så godt og rigtigt. Sommerfuglene i maven var der – i hvert fald hos dig, Vibeke, da jeres første møde skulle finde sted. Til gengæld har du været sikker på, at de ikke ville indfinde sig i dag.

Keld du fik hele familien præsenteret ved dette første møde – og alt var simpelthen perfekt, og det har det været lige siden – altså i ca. 2 ½ år, hvor I hver måned har fejret datoen. Der har været noget at fejre – kærligheden imellem jer har bundet jer til hinanden.

Jeg kunne straks se på dig, Vibeke, at du virker meget lykkelig.

Og det er kærlighedens skyld – eller bedre: det er kærlighedens fortjeneste, at I – og vi – er her i dag. Det er alene på grund af den, at I fejrer bryllup – I gifter jer, fordi I elsker hinanden og ved jer livsnødvendige for hinanden.

Kærlighed er så mange ting. Den er ikke sådan at forklare, det er som om sproget slet ikke slår til. Ordene er ikke store nok. Når vi først begynder at sætte ord på, er det som om vi gør den mindre, end den er.

Jeg vil bruge et lille citat fra Peter Plys:

”Grisling listede sig bagfra hen ved siden af Peter Plys

”Plys” hviskede han

”Ja, Grisling, hvad vil du?”

”Ingenting” sagde Grisling og tog Plys’ pote. ”Jeg ville blot være sikker på, at du var der.”

Det er et fint, lille billede på kærlighed, og det rammer det sande at kærligheden både er en gave: at man er der for hinanden, og en opgave: at det har man sådan set også bare at være!

Som Peter Plys siger det” En er nemlig for lidt til at lege, to er passende, og ikke for meget.”

Det er vigtigt , at man er der for hinanden, og det både i medgang og i modgang, som det hedder i vielsesritualet.

I havde allerede trykt salmerne til i dag, da vi mødtes hos mig for at tale bryllup, og I var ikke i tvivl om, at vi skulle synge en forholdsvis ny bryllupssalme, hvori der står:

”Egen byrde skal I bære,

så den anden slipper fri,

men er byrderne for svære,

skal I stå hinanden bi,

den som intet bærer på,

visner som det golde strå.”

I dette vers rummes der en stor og central sandhed i dette at elske hinanden og være der for hinanden.

Når det siges, at egen byrde skal I bære, så betyder det jo blot, at I selvfølgelig hver især er ansvarlig for jeres eget liv. Men hvis livet bliver tungt, hvis byrderne bliver svære, så skal det være sådan, at I også er medansvarlig for den andens liv og lykke. For ægteskabet er man aldrig alene om. I er to, der hver især har oplevet mange ting, før I mødtes, derfor ved I også at det betyder noget, at man kan bære med på hinandens byrder, når det er nødvendigt – det er den styrke, kærlighedens bånd giver, at man kan være der for den anden.

I kender til livets smukke sider som f.eks. at I har fundet hinanden. I er meget glade for hinanden, giver hinanden små kærtegn. Da vi havde en lille generalprøve her i kirken, var I kommet først og troede vist ikke jeg var kommet, da I skyndte jer at kysse hinanden.

Det gjorde mig glad at se!

I har set meget frem til dagen i dag – og solen forgylder den for jer.

Der er udfoldet megen kreativitet i forberedelserne – bordkort, invitationer, salmehæfter, kirkepyntning.

Det var vist dig, Vibeke, der friede, da du syntes, I skulle ud at købe ringe.

Ifølge traditionen må manden ikke se brudekjolen, før han ser den i kirken. Men den tradition har ikke betydet noget for jer – du, Keld; har fulgt brudekjolens tilblivelse med spænding, for som du, Vibeke, udtrykte det ”det holder jo alligevel!”

Men buketten har været en hemmelighed for dig, Vibeke, du har kun vidst, at der ville indgå røde roser i den. Med Kelds ord ”Det var sidste chance for at bestemme noget!”

I kender til livets smukkeste sider, men I ved jo også, at sorg og svigt kan høre med til et menneskeliv. Kærligheden tager nu afsæt i at turde lægge sit liv i et andet menneskes hænder. Det, der er gået forud for jeres møde med hinanden har været med til at gøre jer til de mennesker, I er i dag. Giver jer muligheden for og evnen til at værdsætte kærligheden.

Det er farligt at elske, for man binder sit liv til at andet menneske, lægger sit liv i en andens hænder, og kærligheden mister aldrig sin sårbarhed.

I tør elske – derfor hører I hinanden til – fordi I tør lade kærlighedens røde farve være den, der har magten i jeres liv. At elske hinanden betyder ikke, at alle forskelle forsvinder – det ville være trist, hvis I var ens eller gerne ville være det. I blev skabt med hver sin krop og hver sit sind. Hver sin gåde, som den anden skal forsøge at løse. Det er en gave. At elske og ære et andet menneske er netop at respektere og acceptere den anden, som han eller hun er. Det er hvad kærligheden, den gensidige kærlighed handler om.

I afgiver om lidt et løfte for Gud og for os, der er her i det, I synes er en smuk, romantisk hvid kirke. Et løfte om, at I vil sætte livet ind på den kærlighed, jeres ægteskab bygger på, at I vil elske og ære hinanden, til døden skiller jer ad. Samtidig får I at vide, at Gud står bag, for Gud er kærligheden selv.

Guds kærlighed er baggrunden for al menneskelig kærlighed – og denne baggrund er livsnødvendig – som I er for hinanden. Derfor beder vi også Gud være med jer i både medgang og modgang alle jeres livs dage.

I får Guds velsignelse med herfra, det betyder ikke, at der aldrig går skår i glæden, med det betyder, at uanset hvordan jeres liv former sig, så er det et velsignet liv, for Gud er med i det. Og hans velsignelse er den bryllupsgave, I slet ikke kan undvære.

Kære Keld = Den, du har valgt, bliver skænket dig.

Kære Vibeke = Den, du har valgt, bliver givet dig som gave.

Pas godt på hinanden!

Hjertelig tillykke med denne sollyse dag.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer