Er vi for unge? :)

[Palles Pige 0]

Hejsa alle Gifte klare kvinder.. Og dem, der er gift

Nu er det på tide at jeg for alvor melder mig på banen! Har været tilmeldt i over 2 år nu og er seriøs afhængig af at læse nye emner hver dag :D

Men men.. nu er det jo så jeg kommer til mit spørgsmål... Er vi for unge til at gifte os?.. Jeg må vel hellere lige fortælle kort om os først hehe

Jeg har været kæreste med min skønne palle i knap 3 år! Og vi har været forlovet i over 2 år.. der er ingen tvivl om at det skal være OS! Jeg er 20, bliver 21 til oktober.. Palle runder de 24 til september.. Vi bor i et skønt hus i Esbjerg V med vores dejlige hund Freja!

Jeg har hele tiden snakket meget om bryllup.. elsker det!.. Og palle bliver mere og mere varm på det *S*.. Han er pt udstationeret i krigshelvede i Bagdad som soldat ..

Men hver dag kommer der små hint til hvordan han vil fri, men kan bare ikke regne det ud! :P Han har dog altid sagt at han vil gøre det inden han bliver 25.. men både ham og hans familie virker så hemlighedsfulde for tiden så tror der er noget i gære... hehe :carrot:

Her forleden spurgte han mig hvad jeg ville svare hvis han spurgte mig imorgen?.. Taget min alder i betragtning!.. Og jeg svarede at jeg elskede ham og at jeg ikke én gang havde været i tvivl om at vi skal være sammen for evigt!.. Så jeg ville selvfølgelig sige ja! Og det mener jeg virkelig *S*

Men tøser.... Hvad er jeres holdning til at gifte sig i vores alder? Altså vi har jo været forlovet i over 2 år.. *S*.. Det blev vi pga hans job da han af og til udsendes..

Håber på et ærligt svar.. Og håber jeg snart har grund til at starte min egen bryllupsplanlægning :fløjt:

Klem Line

[hesselbjerg 0]

Kæreste Line

Hvis både du og din dejlige kæreste er enige om, at det eneste rigtige er et dejligt bryllup, så :smash: da på andres mening.

Jeg har været kæreste med min mand siden jeg var 18. (Har kendt ham siden jeg var en lille pige med fletninger han kunne hive i). Jeg er i dag 32, og har ikke været i tvivl om, at han er den mand jeg ønsker at blive gammel med.

Jeg er sikker på at vi er en del der venter i spæning på at høre mere om frieriet, når han nu endelig far sig taget sammen ;o)

Start du bare din planlægning.

Redigeret July 10, 2007 af hesselbjerg

[Oktober2007 0]

Hvis et forhold kan holde til at man er adskildt så meget som det virker som om I har väret, så tror jeg godt man kan gifte sig.

Det ville da osse väre synd for lille Palle hvis du sagde nej

[Guest Josefin]

altså jeg er 25 nu og vi havde været sammen i 7 år da vi blev gift. imellem tiden har vi fået 2 børn. købt us sammen mm, så for os havde det egentlig været fuldstændig lige meget om vi var blevet gift 6 mdr efter vi mødte hinanden. vi vidste begge at det bare var os fra starten.

Håber det var svar n ok ;)

[Palles Pige 0]

Tak for jeres svar tøser

Så må jeg jo bare vente på at han falder på knæ, men som sagt tror ikke der går så længe.. men han skal jo nok lige hjem fra Irak først! :D

Så kan jo lige så godt begynde min planlægning.. så får jeg jo også tiden til at gå med noget mens han er væk...

Bare vent.. i kommer til at se meget mere til mig fremover :fløjt:

[Monika_Lars 1]

Som jeg sagde til Lars da jeg "scorrede" ham... "Alder kender ingen grænser" Hvis I føler at det skal være jer to, så skal det være jer to og det kan et tal ikke lave om på. Nu er I jo ikke just 2 forfjamskede teenagere der ikke aner hvad I går ind til og gifter jer efter 2 dage. I lever jo stortset som et ægtepar så GO FOR IT

Lars og jeg havde kun været sammen i ½ år da vi blev enige om at vi ville gifte os og mange mente at det var for hurtigt. Men vi levede allerede som ægtefolk og mavefornemmelsen var rigtig og hjertet sagde det samme og det var vigtigt for os. At vi så ventede 1½ år var ikke fordi vi var i tvivl, men fordi min far var i Irak (som soldat) da vi gerne ville have været gift - så vi ventede.

Hmmm, nu kom jeg ud på et sidespor - men min pointe er: Følg jeres hjerter og følelser og gør hvad I mener der er rigtigt - så går I aldrig helt galt i byen :fløjt:

fra Monika

[marina29 3]

Jeg synes bestemt ikke man kan sætte en alder på hvornår man er klar til at blive gift, det er jo så forskelligt :fløjt:

Jeg var bestemt ikke klar til at blive gift i en alder af 21 år, men der gik jeg også stadig i gymnasiet og dyrkede volley på eliteniveau, der er sket meget side

Men da jeg fandt sammen med Søren var der overhovedet ingen tvivl, efter to måneder var han flyttet ind og friede efter et år, men der havde vi snakket om det i et halvt år, jeg ville dog ikke have en forlovelse i mere end 1 år, og jeg ville giftes i august, så måtte han jo planlægge det efter det. Vi når dog at være forlovet i et år og en uge ;)

Jeg er på nuværende tidspunkt 26 år, og har endelig fundet den ro i mit liv, der skulle til før jeg kunne overveje at tage det store skridt og blive gift. Hvis I har den ro og elsker hinanden (og sådan virker det ) så synes jeg da at I skal gøre det. Det er en helt fantastisk tid når man får lov at planlægge sit bryllup. Måske er der mange der mener noget andet end jer, men bare rolig, hvis de holder af jer kan de jo se at det ikke kan være på andre måder

Go for it...

[Chrisling 0]

Det er så forskelligt hvornår man er klar til at binde sig - jeg selv var lige så tideligt ude som dig

Vi blev forlovet da jeg var 20 (han 22), og havde været sammen i 2½ år. Mine forældre skulle lige vænne sig til tanken - de synes vidst at vi var for unge...men vi havde jo ret - vi er nu sammen på snart 11. år, og planlægger bryllup.

Det lyder meget kliché, men man kan mærke i maven om det er rigtigt - om det er HAM man skal være sammen med resten af livet. Pesonligt har vi aldrig været i tvivl.

At vi så først har midlerne til at blive gift nu, er så noget andet - vi forlovede os heller ikke for at derefter at blive gift indenfor et år...det lå ligesom i kortene at det skulle vente lidt...og det var helt fint for os begge 2.

Hvis det er rigtigt for JER, så er det fuldstændig ligegyldigt hvad andre mener og synes.

Held og lykke med det :fløjt:

Redigeret July 10, 2007 af Chrisling

[C&B 0]

Hejsa....

Jeg er selv 20 år, og min kæreste 26 år, så han er jo "gennemsnitlig" og jeg vil jo være ung brud,

vi skal giftes i 2009....

Der vil jeg lige være fyldt 22... og han 28...

Men altså ung, ældre, eller gammel, hvad gør det når kærligheden er der?

Hvis i føler det skal være jer, hvorfor så ikke hoppe ud i det ?

Og blæse på hvad andre sir?

I skal leve jeres liv som i vil, ikke som andre vil eller forventer....

Held og lykke...

Knus C&B

[AnnaPerenna 102]

Der var noget opppe om det her tidligere...

og et eller andet sted; det at du spørger om i er for unge, så ja! Det er noget I skal være sikre på, det er Jer der skal leve sammen altid.. og I skal være sikre på det her, og ikke tænke på hvad omverdenen syntes..

Når det er sagt, så er jeg selv 20 år, og har planlagt bryllup- MEN jeg har ingen kæreste, vi gik fra hinanden for 2 uger siden.. jeg troede han var THE ONE!! (det er han måske stadigvæk, jeg skal bare noget andet med mit liv lige nu).. og jeg følte mig absolut ikke skræmt over tanken over at skulle giftes med ham.. at det så ikke faldt sådan ud, at vi istedet gik fra hinanden, er helt sikkert pga min alder (kæresten er 27).. jeg manglede at bo for mig selv, stå på egne ben og vide at jeg kan selv, at jeg ikke er afhængig af ham for at klare min hverdag... man ved det måske godt, men det er enormt sundt at prøve selv... så det gør jeg nu...!!

Ved ikke om det gav en masse mening, men i sidste ende er det jo op til JER!

Anna

[Guest heto]

Der var noget opppe om det her tidligere...

og et eller andet sted; det at du spørger om i er for unge, så ja! Det er noget I skal være sikre på, det er Jer der skal leve sammen altid.. og I skal være sikre på det her, og ikke tænke på hvad omverdenen syntes..

Når det er sagt, så er jeg selv 20 år, og har planlagt bryllup- MEN jeg har ingen kæreste, vi gik fra hinanden for 2 uger siden.. jeg troede han var THE ONE!! (det er han måske stadigvæk, jeg skal bare noget andet med mit liv lige nu).. og jeg følte mig absolut ikke skræmt over tanken over at skulle giftes med ham.. at det så ikke faldt sådan ud, at vi istedet gik fra hinanden, er helt sikkert pga min alder (kæresten er 27).. jeg manglede at bo for mig selv, stå på egne ben og vide at jeg kan selv, at jeg ikke er afhængig af ham for at klare min hverdag... man ved det måske godt, men det er enormt sundt at prøve selv... så det gør jeg nu...!!

Ved ikke om det gav en masse mening, men i sidste ende er det jo op til JER!

Anna

Kan ikke sige det bedre selv.

Men det er op til jer, og det er jeres beslutning

[Palles Pige 0]

Tak for alle orderne piger! det er svært at vælge en enkelt ud og kommentere på for i bund og grund er alle meninger ens og alligevel så forskellige :fløjt:

Men jeg syntes det hele giver mening... og det er jo pointen ;)

Tror såmænd aldrig jeg ville fravælge bryllup om så folk omkring os mente vi var alt for unge! Det er jo vores valg, og dagen bliver unik hvad enten man er 20 - 30 - 40.....

Men endnu engang tak for alle svarene.. De var dejilge

[MarieMus 0]

Jeg er 21, min Kæreste 22 og vi skal forloves i år. Vi venter dog til 2010 med at blive gift, men der er mere pga. pengene.

Vi har været sammen i 5 år og boet sammen et år. Kan ikke forestille mig et liv uden ham, og selvom mange mener vi er for unge til bryllup (og børn) så er det VORES liv og VI bestemmer.

Det korte af det lange er at det er JERES liv og I bestemmer!

Held og lykke med det hele. Glæder mig til at se din planlægnmingstråd.