Afbud fra inviterede gæster

[AnjaSL 0]

VENINDEKVALER

Jeg har en veninde, som meldte afbud til vores bryllup - i første omgang fordi hun troede, at det var uden børn, og hun ikke vidste om hendes 7 mdr. gamle barn ville være fravendt amningen på det tidspunkt.

Da vi så fortalte, at det ganske rigtig var et bryllup uden børn, men at vi også havde informeret om, at diende børn selvfølgelig skulle med - meldte de sig til festen.

14 dage efter blev jeg ringet op, at de ikke kom til andet end kirke og reception, for hun kunne ikke overskue at have barnet med... vi tilbød ellers barnepige under festen, som de øvrige to små børn også havde.

Og så 1 uge før brylluppet.... så kunne hun heller ikke overskue at komme med til kirke og reception... de skulle køre i 3 timer, så fair nok

Alt det accepterer jeg fuldt ud - selv om jeg er ked af at hun ikke var med.... men det, der virkelig sårer og gør mig ked er, at hun heller ikke har kunnet overskue at sende en lille gave, et lille kort, en mail, en sms, lave en opringning eller andet.... det er nu lidt over 3 uger siden vi blev gift og vi har intet hørt fra deres side.....

Måske er det bare mig, men personligt ville jeg ALTID sende en lille gave til et bryllup hvor jeg var inviteret, men ikke kunne komme. For mig er det dog fuldstændig ligegyldigt om de sendte en gave.... men den manglende hilsen og interesse for vores dag har jeg virkelig svært ved at kapere at hun ikke kunne overskue.... at jeg intet har hørt!!

Vi har sendt et postkort til dem fra vores bryllupsrejse, så nu er jeg spændt på at se om hun reagerer på vores hilsen......

Personligt ville jeg da ringe op hurtigt for at høre om dagen.... bede om at se billeder.... andet....

Det skal lige siges, at vi ikke har kurrer på tråden (hvad jeg ved af i det mindste), men det er tit sådan, at hun ikke kan "overskue" dit og dat... og specielt de sidste knap 8 måneder hun har været mor.... har stor forståelse for at man glemmer ting, at hverdagen forandres med en lille størrelse og at man kan have svært ved at overskue en masse ting.... men et eller andet sted bliver jeg også ret såret og træt af at hun inden for 1 måned endnu ikke har kunnet overskue at spørge til vores store dag.... som hun i forbindelse med afbudet sagde, at hun var vildt ked af at misse.... for det var en dag hun altid havde set frem til.... vi har i øvrigt kendt hinanden i over 10 år og har i perioder været meget tæt (som søskende) men har ikke set hinanden lige så meget de senere par år, som den gang vi begge var singler... det er vist meget normalt.

Min plan er indtil videre, at jeg afventer hendes opringning. Når hun ringer vil jeg stille og roligt sige, at jeg er utrolig ked af, at vi intet hørte fra dem i forbindelse med vores bryllup - de kunne jo bare have sendt et kort - evt. mens vi var på bryllupsrejse. Jeg har ikke tænkt mig at lave et drama ud af det, men hun skal vide at hun har såret mig.

Dette indlæg er primært blot for at få luft.... ikke så meget for at høre alle mulige forklaringer på hvorfor hun har gjort (eller ikke gjort) som hun har....

Tak fordi du læste med så langt ;)

PS! Der er i øvrigt også andre, der ikke kunne komme, som heller ikke har sendt gaver... men enkelte af dem har da husket at sende en sms med lykønskning.... der er bare nogle mennesker, der er så tæt på, at det sårer usvigeligt meget mere når de glemmer en.... mens andre måske nærmere bliver mødt med et skuldertræk og en konstatering af, at det venskab måske så ikke betød lige så meget for den anden part.....

Edited July 17, 2007 by AnjaSL

[AnjaSL 0]

ps!

Andre bekendte, som vi valgte ikke at invitere af pladshensyn og pga de ligger lidt "længere ude" i bekendtskabskredsen har imidlertid valgt at sende gaver.... ligesom nogle gamle kollegaer har sendt kort og venner til forældrene har sendt gaver...... måske vi skulle have inviteret dem i stedet for :wacko:

Edited July 17, 2007 by AnjaSL

[JannieD 0]

Jeg kan skam godt forstå du er skuffet.

Jeg har selv 2 døtre med kun 16 måneders mellemrum, men kort efter vores yngstes fødsel, blev min bedste veninde gift, i al hemmelighed. Så snart jeg fik nyheden, blev der sendt blomster med et sødt kort til parret. Det varmede meget, især da de jo mente at det var lovlig hvis lykønskningen kom senere, da jeg jo havde nok om ørerne.

Jeg tror også, hvis jeg var i din situation, at jeg ville spørge pænt, hvad der lige er gået galt. Få fortalt hende hvor skuffet du er. Men lov mig at gøre det på en pæn måde, da nybagte mødre er meget nærtagende.

Held og lykke

Knus

Jannie

[xenobia 0]

Jeg forstår også fuldt ud din skuffelse over din veninde. Det ville jeg også være. Bare et lille kort, en opringning eller en sms ville da være på sin plads i en sådan situation. Dete burde da være til at "overskue".

Til vores bryllup fik vi kort og gaver fra folk som jeg ikke engang anede eksisterede - bekendte til svigermekanikken fra Falster som ingen af os nogensinde har mødt og folk fra svigermekanikkens opgang. Meget rørende.

[AnjaSL 0]

Jeg kan skam godt forstå du er skuffet.

Jeg har selv 2 døtre med kun 16 måneders mellemrum, men kort efter vores yngstes fødsel, blev min bedste veninde gift, i al hemmelighed. Så snart jeg fik nyheden, blev der sendt blomster med et sødt kort til parret. Det varmede meget, især da de jo mente at det var lovlig hvis lykønskningen kom senere, da jeg jo havde nok om ørerne.

Jeg tror også, hvis jeg var i din situation, at jeg ville spørge pænt, hvad der lige er gået galt. Få fortalt hende hvor skuffet du er. Men lov mig at gøre det på en pæn måde, da nybagte mødre er meget nærtagende.

Held og lykke

Knus

Jannie

Tak for din hilsen - dejligt at høre det fra en mors side.... at man absolut ikke mister sin pli blot fordi man bliver mor - det vidste jeg nu godt - har heldigvis mange veninder, der er sådan

.....men hvor længe er man egentlig nybagt?? Barnet er 8 måneder nu!! Det hører nemlig med til historien, at vi flyttede til en ny lejlighed i december.... og hun har endnu ikke kunne overskue at komme og se hvordan vi bor nu.... selv om vi kun bor svarende til en cykeltur på 15 min. fra hinanden.... og der er rigelig mulighed for offentlig transport..... Og vi har inviteret flere gange.....

Så dette var måske i virkeligheden bare dråben.... men jeg skal nok sige det meget blidt til hende.... tage hensyn (som jeg plejer.... ville de fleste, der kender mig nok sige!!)

Edited July 17, 2007 by AnjaSL

[AnjaSL 0]

Jeg forstår også fuldt ud din skuffelse over din veninde. Det ville jeg også være. Bare et lille kort, en opringning eller en sms ville da være på sin plads i en sådan situation. Dete burde da være til at "overskue".

Til vores bryllup fik vi kort og gaver fra folk som jeg ikke engang anede eksisterede - bekendte til svigermekanikken fra Falster som ingen af os nogensinde har mødt og folk fra svigermekanikkens opgang. Meget rørende.

Hej Dorthe

NETOP - vi fik nemlig også gaver fra folk, som vi aldrig har mødt endsige hørt om.... så det sætte jo tingene lidt i perspektiv, når dem man så har inviteret ikke så meget som sender en hurtig sms.....

Dejligt at høre at jeg ikke bare er en post-bridezilla.....

Har lidt lyst til - måske lidt skrapt...... men hvis hun på et tidspunkt spørger om hun må få et billede... så har jeg lyst til at sige "Jamen vi HAR da sendt takkekort til alle, der skulle have det - alle der sendte en hilsen"!!!! Men det gør jeg dog ikke ;) Man bliver bare så skuffet, ked og vred at den indre drage kommer frem i en....

Edited July 17, 2007 by AnjaSL

[buffe81 1]

Hej Anja...

Jeg kan sagtens forstå at du har brug for luft, og jeg vil absolut ikke undskylde på din venindes vegne, eller give nogen forklaring. Min veninde er selv blevet mor for godt 9 måneder siden, og siden hun blev gravid (ja, det er jo så 18 måneder siden...) har hun levet som en "alm." kvinde. I den forstand at hun har været med til stort set alt det vi andre har lavet, selvfølgelig ikke ting som ikke var sundt eller godt for hende og den lille bebs...

Men i det korte hele, så har hun været med til Italien i 14 dage (hvor vi altså kørte ned!!!!) hvor hun var i 6 månede. samt været med i sommerhus i 7 månede. Efter fødselen har hun og og hendes søn været flere gange til Skotland (der kommer hun fra...), været en weekend til Vedbæk Marina, sommerhus på Langeland og div. småture.

Og din veninde kan ikke engang kapere at købe en gave og skrive et gratuleringskort??? Tjaaa... Kan sq godt forstå du er skuffet!

Der er MEGET forskel på folk...

[JannieD 0]

Jeg kan skam godt forstå du er skuffet.

Jeg har selv 2 døtre med kun 16 måneders mellemrum, men kort efter vores yngstes fødsel, blev min bedste veninde gift, i al hemmelighed. Så snart jeg fik nyheden, blev der sendt blomster med et sødt kort til parret. Det varmede meget, især da de jo mente at det var lovlig hvis lykønskningen kom senere, da jeg jo havde nok om ørerne.

Jeg tror også, hvis jeg var i din situation, at jeg ville spørge pænt, hvad der lige er gået galt. Få fortalt hende hvor skuffet du er. Men lov mig at gøre det på en pæn måde, da nybagte mødre er meget nærtagende.

Held og lykke

Knus

Jannie

Tak for din hilsen - dejligt at høre det fra en mors side.... at man absolut ikke mister sin pli blot fordi man bliver mor - det vidste jeg nu godt - har heldigvis mange veninder, der er sådan

.....men hvor længe er man egentlig nybagt?? Barnet er 8 måneder nu!! Det hører nemlig med til historien, at vi flyttede til en ny lejlighed i december.... og hun har endnu ikke kunne overskue at komme og se hvordan vi bor nu.... selv om vi kun bor svarende til en cykeltur på 15 min. fra hinanden.... og der er rigelig mulighed for offentlig transport..... Og vi har inviteret flere gange.....

Så dette var måske i virkeligheden bare dråben.... men jeg skal nok sige det meget blidt til hende.... tage hensyn (som jeg plejer.... ville de fleste, der kender mig nok sige!!)

Jeg tror hun presser sig selv ALT for meget. Er hun mon typen der helst skal ordne alt idag og ikke lader nullermænd være nullermænd bare engang imellem.

Jeg har ihvertfald lært, at man engang imellem godt kan leve med at der ikke er pinligt rent, som inden vi fik børn. Og med et barn på 8 måneder kan man altså mange ting. Det virker som om hun giver barnet skylden for at hun ikke kan komme nogen steder. Enten fordi hun mener andre ikke kan passe det eller fordi det er i vejen (barnet).

Håber du forstod alt dette

Knus

Jannie

[AnjaSL 0]

Kære Maj

1000 tak for dit indlæg. Det er netop også det jeg tænker.... graviditet og det at blive mor ændrer selvfølgelig en del... men eftermin mening behøver det ikke at ændre SÅ meget, som det gør for nogle.

OG jeg ved godt der er forskel på graviditeter, børn og mødre..... men alligevel....

Nå... jeg må tage den med hende, når hun en eller anden gang kan "overskue" at kontakte mig.... hvis ikke jeg bliver træt af at vente om kontakter hende først ;)

Dejligt at høre at der er så meget power på din veninde....

[byrco 0]

Kan bestemt også godt forstå din skuffelse...

For mig er det simpelthen almindelig pli at man sender en hilsen i form af ... et eller andet... hvis man har været nødsaget til at melde afbud..

Men sådan var det heller ikke til vores bryllup. Dem der meldte afbud, med undtagelse af en enkelt, dem hørte vi absolut intet fra... Det var 12 mennesker. Jeg var og er skuffet over det og forstår slet ikke hvordan man kan lade være.. Har det nok sådan lidt at jo tættere menneskene er på en, jo større skuffelse... Man sender da en hilsen!!!!!

[AnjaSL 0]

Jeg kan skam godt forstå du er skuffet.

Jeg har selv 2 døtre med kun 16 måneders mellemrum, men kort efter vores yngstes fødsel, blev min bedste veninde gift, i al hemmelighed. Så snart jeg fik nyheden, blev der sendt blomster med et sødt kort til parret. Det varmede meget, især da de jo mente at det var lovlig hvis lykønskningen kom senere, da jeg jo havde nok om ørerne.

Jeg tror også, hvis jeg var i din situation, at jeg ville spørge pænt, hvad der lige er gået galt. Få fortalt hende hvor skuffet du er. Men lov mig at gøre det på en pæn måde, da nybagte mødre er meget nærtagende.

Held og lykke

Knus

Jannie

Tak for din hilsen - dejligt at høre det fra en mors side.... at man absolut ikke mister sin pli blot fordi man bliver mor - det vidste jeg nu godt - har heldigvis mange veninder, der er sådan

.....men hvor længe er man egentlig nybagt?? Barnet er 8 måneder nu!! Det hører nemlig med til historien, at vi flyttede til en ny lejlighed i december.... og hun har endnu ikke kunne overskue at komme og se hvordan vi bor nu.... selv om vi kun bor svarende til en cykeltur på 15 min. fra hinanden.... og der er rigelig mulighed for offentlig transport..... Og vi har inviteret flere gange.....

Så dette var måske i virkeligheden bare dråben.... men jeg skal nok sige det meget blidt til hende.... tage hensyn (som jeg plejer.... ville de fleste, der kender mig nok sige!!)

Jeg tror hun presser sig selv ALT for meget. Er hun mon typen der helst skal ordne alt idag og ikke lader nullermænd være nullermænd bare engang imellem.

Jeg har ihvertfald lært, at man engang imellem godt kan leve med at der ikke er pinligt rent, som inden vi fik børn. Og med et barn på 8 måneder kan man altså mange ting. Det virker som om hun giver barnet skylden for at hun ikke kan komme nogen steder. Enten fordi hun mener andre ikke kan passe det eller fordi det er i vejen (barnet).

Håber du forstod alt dette

Knus

Jannie

Hej Jannie

Forstår fuldstændig hvad du mener ;) Men sådan en type er hun ikke.

Jeg ved ikke helt hvad der er sket.... giver hende lige lidt tid når vores feriekort er kommet hjem.... og hvis hun så ikke kontakter mig, ja, så må jeg jo kontakte hende og tage den der fra........

[JannieD 0]

Hej Anja...

Jeg kan sagtens forstå at du har brug for luft, og jeg vil absolut ikke undskylde på din venindes vegne, eller give nogen forklaring. Min veninde er selv blevet mor for godt 9 måneder siden, og siden hun blev gravid (ja, det er jo så 18 måneder siden...) har hun levet som en "alm." kvinde. I den forstand at hun har været med til stort set alt det vi andre har lavet, selvfølgelig ikke ting som ikke var sundt eller godt for hende og den lille bebs...

Men i det korte hele, så har hun været med til Italien i 14 dage (hvor vi altså kørte ned!!!!) hvor hun var i 6 månede. samt været med i sommerhus i 7 månede. Efter fødselen har hun og og hendes søn været flere gange til Skotland (der kommer hun fra...), været en weekend til Vedbæk Marina, sommerhus på Langeland og div. småture.

Og din veninde kan ikke engang kapere at købe en gave og skrive et gratuleringskort??? Tjaaa... Kan sq godt forstå du er skuffet!

Der er MEGET forskel på folk...

Jeg var instruktør på et musikstævne med 150 andre børn og voksne, medbringende vores dengang 14 dage gamle datter. Man kan altså hvad man vil. Hatten af for os lidt "seje" mødre

Knus

Jannie

[AnjaSL 0]

Kan bestemt også godt forstå din skuffelse...

For mig er det simpelthen almindelig pli at man sender en hilsen i form af ... et eller andet... hvis man har været nødsaget til at melde afbud..

Men sådan var det heller ikke til vores bryllup. Dem der meldte afbud, med undtagelse af en enkelt, dem hørte vi absolut intet fra... Det var 12 mennesker. Jeg var og er skuffet over det og forstår slet ikke hvordan man kan lade være.. Har det nok sådan lidt at jo tættere menneskene er på en, jo større skuffelse... Man sender da en hilsen!!!!!

Det er jo som talt ud af min mund Men Emma Gad har vist ikke gjort lige stort indtryk på alle.....

Jeg forsøger at fokusere på dem, der kom og dem, der sendte hilsner..... men det er alligevel svært ikke at være såret over dem, som har meldt afbud - at de ikke engang viser interesse bagefter eller sender en hilsen.

[AnjaSL 0]

Hej Anja...

Jeg kan sagtens forstå at du har brug for luft, og jeg vil absolut ikke undskylde på din venindes vegne, eller give nogen forklaring. Min veninde er selv blevet mor for godt 9 måneder siden, og siden hun blev gravid (ja, det er jo så 18 måneder siden...) har hun levet som en "alm." kvinde. I den forstand at hun har været med til stort set alt det vi andre har lavet, selvfølgelig ikke ting som ikke var sundt eller godt for hende og den lille bebs...

Men i det korte hele, så har hun været med til Italien i 14 dage (hvor vi altså kørte ned!!!!) hvor hun var i 6 månede. samt været med i sommerhus i 7 månede. Efter fødselen har hun og og hendes søn været flere gange til Skotland (der kommer hun fra...), været en weekend til Vedbæk Marina, sommerhus på Langeland og div. småture.

Og din veninde kan ikke engang kapere at købe en gave og skrive et gratuleringskort??? Tjaaa... Kan sq godt forstå du er skuffet!

Der er MEGET forskel på folk...

Jeg var instruktør på et musikstævne med 150 andre børn og voksne, medbringende vores dengang 14 dage gamle datter. Man kan altså hvad man vil. Hatten af for os lidt "seje" mødre

Knus

Jannie

Seje mødre er SEJE

[buffe81 1]

Kære Maj

1000 tak for dit indlæg. Det er netop også det jeg tænker.... graviditet og det at blive mor ændrer selvfølgelig en del... men eftermin mening behøver det ikke at ændre SÅ meget, som det gør for nogle.

OG jeg ved godt der er forskel på graviditeter, børn og mødre..... men alligevel....

Nå... jeg må tage den med hende, når hun en eller anden gang kan "overskue" at kontakte mig.... hvis ikke jeg bliver træt af at vente om kontakter hende først ;)

Dejligt at høre at der er så meget power på din veninde....

Ja, der er rigtig mange der ændrer sig, jeg har oz haft andre "veninder" som er som din, og dem taler jeg ikke med mere, ikke fordi jeg ikke vil, men fordi jeg ikke kan. Altså forstået på den måde, at jeg ikke er mor endnu og ja, jeg bliver altså oz hurtig træt af at høre på bleskift og modermælkserstatning, desuden, bare fordi jeg ikk er mor, hvorfor skal jeg så altid komme til dem????

Min veninde er virkelig for sej... Håber jeg bliver sådan en mor!!!!!!

Hej Anja...

Jeg kan sagtens forstå at du har brug for luft, og jeg vil absolut ikke undskylde på din venindes vegne, eller give nogen forklaring. Min veninde er selv blevet mor for godt 9 måneder siden, og siden hun blev gravid (ja, det er jo så 18 måneder siden...) har hun levet som en "alm." kvinde. I den forstand at hun har været med til stort set alt det vi andre har lavet, selvfølgelig ikke ting som ikke var sundt eller godt for hende og den lille bebs...

Men i det korte hele, så har hun været med til Italien i 14 dage (hvor vi altså kørte ned!!!!) hvor hun var i 6 månede. samt været med i sommerhus i 7 månede. Efter fødselen har hun og og hendes søn været flere gange til Skotland (der kommer hun fra...), været en weekend til Vedbæk Marina, sommerhus på Langeland og div. småture.

Og din veninde kan ikke engang kapere at købe en gave og skrive et gratuleringskort??? Tjaaa... Kan sq godt forstå du er skuffet!

Der er MEGET forskel på folk...

Jeg var instruktør på et musikstævne med 150 andre børn og voksne, medbringende vores dengang 14 dage gamle datter. Man kan altså hvad man vil. Hatten af for os lidt "seje" mødre

Knus

Jannie

Total meget Hatten af for Jer seje mødre!!!!!!!!!

[Guest Ninkaninus2000]

Jeg kan godt forstå dig, men nej man kan ikke forvente noget fra folk der har meldt afbud.

Til vores bryllup fik vi kun 1 afbud fra et vennepar. Det skal lige siges, at vi var forbi med en bryllupsgave til dem da de skulle giftes, selvom vi ikke var inviteret. Da det så var os der skulle giftes meldte de fra ok, hun var i 7 mdr og der ville blive røget meget til festen. Vi fik ikke så meget som et kort fra dem. Blev lidt skuffet, men tænkte nå ja pyt med det.

De fik så ikke noget takkekort = billede og så var den ikke længere.

[Guest hkmc]

Fuld forståelse. Jeg ville have det præcis som dig. - hele vejen igennem.

Hanne

[tudetøsen 0]

Anja jeg kan godt forstå dig, for det er da det mindste man kan gøre at sende en sms olin. Jeg har tænkt over det du har skrevet, og er kommet frem til noget andet end de andre Hvor meget veninde er der tilbage i hende? er det mon hendes måde at trække sig på?

Har nemlig haft en der var lidt på samme måde, og vi taler ikke længere sammen ( lidt underligt at hun ikke er der til mit bryllup...)

Måske du skal prøve at spørge hende om hun ønsker jeres venskab? og være forberet på et negativt svar.....

fra Karin

Edited July 17, 2007 by tudetøsen

[AnjaSL 0]

Anja jeg kan godt forstå dig, for det er da det mindste man kan gøre at sende en sms olin. Jeg har tænkt over det du har skrevet, og er kommet frem til noget andet end de andre Hvor meget veninde er der tilbage i hende? er det mon hendes måde at trække sig på?

Har nemlig haft en der var lidt på samme måde, og vi taler ikke længere sammen ( lidt underligt at hun ikke er der til mit bryllup...)

Måske du skal prøve at spørge hende om hun ønsker jeres venskab? og være forberet på et negativt svar.....

fra Karin

Den tanke har jeg tænkt - men der er en forhistorie - hun har altid været lidt "det er altid andres skyld hvis noget går galt" og typen, der ikke altid har så meget overskud i perioder.... men perioderne plejer ikke at være særlig lange..... nu er det bare blevet meget værre - eller også er det først nu jeg har fået øjnene op for det!!!! Jeg finder nok ud af det på et tidspunkt - pt. afventer jeg posten fra MExico og ser om hun reagerer......

[Louiseh79 0]

Ja søde, vi har jo vendt veninden der flere gange... OG jeg forstår dig SÅ godt! Fatter ikke helt det der med at verden ændrer sig 110%, når man får børn. Eller at man på den mådekan negligere sine venner i så lang tid. Ja, jeg forstår det ikke...

Vi fik da masser af sms'er og blomster og kort fra folk, som ikke var inviteret. Men at vi ikke fik så meget som en hilsen fra Williams moster og onkel, som i forvejen havde meldt fra uden en reel grund, det gjorde altså lidt ondt.

Min onkel og familie, som ikke var inviteret, sendte gave og alt muligt, mens Williams moster og onkel, som var inviterede ikke kvækkede et pip! Vel og mærke en moster, hvor min svigermor har taget toget en time hver vej ned til alle børnenes barnedåber og konfirmationer samt fødselsdage mv. Det synes jeg bare er synes for William... Tror nu nok det nager mig mere end det nager ham - han glæder sig vist bare mere over de ting, vi allerede har fået

Men som du også siger - et kort, en sms... Der skal så uendeligt lidt til...

Edited July 17, 2007 by Louiseh79

[badutski 3]

Nu kender jeg jo absolut intet til situationen, og set fra dit synspunkt kan jeg sagtens forstå at du føler lidt skuffelse over at der ingen hilsen kom i forbindelse med Jeres store dag, så på det punkt er jeg helt på din side...

MEN, er jeg den eneste som ser en lill-bitte RØD signal-lampe blinke i horisonten ved denne post????? Det behøver absolut ikke aqt være tilfældet, men for mig lyder det som netop sådan en "nybagt" mor til en lille ville reagere hvis hun havde en eller var på vej ind i en fødselsdepressionen....Den er klassisk med tilmelding, og så mindre og midnre, for helt at melde afbud fordi vedkommende ikke kan overskue det, uanset den hjælp som bliver tilbudt undervejs...

Igen jeg siger ikke det er tilfældet, det kan også bare være at hun er så opslugt af sig selv og sine at hun ikke har tanke for andet......nævner det bare som en pausibel mulighed, so jeg i hvert fald som veninde ville forsåge at finde ud af - både for ikke at klandre på forkert grundlag og også for måske at hjælpe?!

[AnjaSL 0]

Nu kender jeg jo absolut intet til situationen, og set fra dit synspunkt kan jeg sagtens forstå at du føler lidt skuffelse over at der ingen hilsen kom i forbindelse med Jeres store dag, så på det punkt er jeg helt på din side...

MEN, er jeg den eneste som ser en lill-bitte RØD signal-lampe blinke i horisonten ved denne post????? Det behøver absolut ikke aqt være tilfældet, men for mig lyder det som netop sådan en "nybagt" mor til en lille ville reagere hvis hun havde en eller var på vej ind i en fødselsdepressionen....Den er klassisk med tilmelding, og så mindre og midnre, for helt at melde afbud fordi vedkommende ikke kan overskue det, uanset den hjælp som bliver tilbudt undervejs...

Igen jeg siger ikke det er tilfældet, det kan også bare være at hun er så opslugt af sig selv og sine at hun ikke har tanke for andet......nævner det bare som en pausibel mulighed, so jeg i hvert fald som veninde ville forsåge at finde ud af - både for ikke at klandre på forkert grundlag og også for måske at hjælpe?!

Af flere årsager tror jeg ikke hun lider af fødselsdepression. Har faktisk holdt øje med de klassiske signaler i den første tid af hendes nybagte mor periode, og signalerne har ikke været der.

(Vil ikke begynde at udbassunere her hvorfor jeg ikke tror hun har det.... vil trods alt ikke udlevere hende mere end jeg allerede har gjort!).

Jeg giver hende som sagt lidt tid, når postkortet kommer fra vore rejse, og hvis hun så ikke reagerer tager jeg selv tyren ved hornene og konfronterer hende med min skuffelse.

Men jeg giver dig ret - det er helt sikkert noget man skal være opmærksom på.

[Lajla 42]

VENINDEKVALER

Jeg har en veninde, som meldte afbud til vores bryllup - i første omgang fordi hun troede, at det var uden børn, og hun ikke vidste om hendes 7 mdr. gamle barn ville være fravendt amningen på det tidspunkt.

Da vi så fortalte, at det ganske rigtig var et bryllup uden børn, men at vi også havde informeret om, at diende børn selvfølgelig skulle med - meldte de sig til festen.

14 dage efter blev jeg ringet op, at de ikke kom til andet end kirke og reception, for hun kunne ikke overskue at have barnet med... vi tilbød ellers barnepige under festen, som de øvrige to små børn også havde.

Og så 1 uge før brylluppet.... så kunne hun heller ikke overskue at komme med til kirke og reception... de skulle køre i 3 timer, så fair nok

Alt det accepterer jeg fuldt ud - selv om jeg er ked af at hun ikke var med.... men det, der virkelig sårer og gør mig ked er, at hun heller ikke har kunnet overskue at sende en lille gave, et lille kort, en mail, en sms, lave en opringning eller andet.... det er nu lidt over 3 uger siden vi blev gift og vi har intet hørt fra deres side.....

Måske er det bare mig, men personligt ville jeg ALTID sende en lille gave til et bryllup hvor jeg var inviteret, men ikke kunne komme. For mig er det dog fuldstændig ligegyldigt om de sendte en gave.... men den manglende hilsen og interesse for vores dag har jeg virkelig svært ved at kapere at hun ikke kunne overskue.... at jeg intet har hørt!!

Vi har sendt et postkort til dem fra vores bryllupsrejse, så nu er jeg spændt på at se om hun reagerer på vores hilsen......

Personligt ville jeg da ringe op hurtigt for at høre om dagen.... bede om at se billeder.... andet....

Det skal lige siges, at vi ikke har kurrer på tråden (hvad jeg ved af i det mindste), men det er tit sådan, at hun ikke kan "overskue" dit og dat... og specielt de sidste knap 8 måneder hun har været mor.... har stor forståelse for at man glemmer ting, at hverdagen forandres med en lille størrelse og at man kan have svært ved at overskue en masse ting.... men et eller andet sted bliver jeg også ret såret og træt af at hun inden for 1 måned endnu ikke har kunnet overskue at spørge til vores store dag.... som hun i forbindelse med afbudet sagde, at hun var vildt ked af at misse.... for det var en dag hun altid havde set frem til.... vi har i øvrigt kendt hinanden i over 10 år og har i perioder været meget tæt (som søskende) men har ikke set hinanden lige så meget de senere par år, som den gang vi begge var singler... det er vist meget normalt.

Min plan er indtil videre, at jeg afventer hendes opringning. Når hun ringer vil jeg stille og roligt sige, at jeg er utrolig ked af, at vi intet hørte fra dem i forbindelse med vores bryllup - de kunne jo bare have sendt et kort - evt. mens vi var på bryllupsrejse. Jeg har ikke tænkt mig at lave et drama ud af det, men hun skal vide at hun har såret mig.

Dette indlæg er primært blot for at få luft.... ikke så meget for at høre alle mulige forklaringer på hvorfor hun har gjort (eller ikke gjort) som hun har....

Tak fordi du læste med så langt ;)

PS! Der er i øvrigt også andre, der ikke kunne komme, som heller ikke har sendt gaver... men enkelte af dem har da husket at sende en sms med lykønskning.... der er bare nogle mennesker, der er så tæt på, at det sårer usvigeligt meget mere når de glemmer en.... mens andre måske nærmere bliver mødt med et skuldertræk og en konstatering af, at det venskab måske så ikke betød lige så meget for den anden part.....

[Louise L 0]

Jeg kan skam godt forstå du er skuffet.

Jeg har selv 2 døtre med kun 16 måneders mellemrum, men kort efter vores yngstes fødsel, blev min bedste veninde gift, i al hemmelighed. Så snart jeg fik nyheden, blev der sendt blomster med et sødt kort til parret. Det varmede meget, især da de jo mente at det var lovlig hvis lykønskningen kom senere, da jeg jo havde nok om ørerne.

Jeg tror også, hvis jeg var i din situation, at jeg ville spørge pænt, hvad der lige er gået galt. Få fortalt hende hvor skuffet du er. Men lov mig at gøre det på en pæn måde, da nybagte mødre er meget nærtagende.

Held og lykke

Knus

Jannie

Tak for din hilsen - dejligt at høre det fra en mors side.... at man absolut ikke mister sin pli blot fordi man bliver mor - det vidste jeg nu godt - har heldigvis mange veninder, der er sådan

.....men hvor længe er man egentlig nybagt?? Barnet er 8 måneder nu!! Det hører nemlig med til historien, at vi flyttede til en ny lejlighed i december.... og hun har endnu ikke kunne overskue at komme og se hvordan vi bor nu.... selv om vi kun bor svarende til en cykeltur på 15 min. fra hinanden.... og der er rigelig mulighed for offentlig transport..... Og vi har inviteret flere gange.....

Så dette var måske i virkeligheden bare dråben.... men jeg skal nok sige det meget blidt til hende.... tage hensyn (som jeg plejer.... ville de fleste, der kender mig nok sige!!)

Hej Anja.

Jeg har ikke læst alle indlæggene, så undskyld, hvis jeg kommentere noget, der allerede er uddebateret.....

Nu spørger du hvor længe man er nybagt.... Det tror jeg, er en helt og aldeles individuel ting. Jeg var selv "nybagt" MEGET længe...dvs. at jeg læææænge følte mig usikker og havde meget svært ved at overskue andet, end at passe på mit barn og sørge bare nogenlunde for, at mit parforhold ikke gik i vasken pga. manglende søvn, manglende overskud i hverdagen og manglende - you know what-.

Lucas var et utroligt krævende spædbarn, sov ikke særlig meget, ville ikke ligge mere end 5 min selv på gulvet og kigge og da han var 9 mdr vågnede han stadig hver 2. time om natten og ville ammes....jeg sir´dig....jeg hang i en tynd tråd til sidst

Men derfor synes jeg nu alligevel, at jeg var i stand til bare nogenlunde, at huske de allermest vigtige ting og begivenheder, der foregik omkring mig med mennesker, jeg holdt af.......men det er jo svært at sige, hvordan andre har opfattet mit engagement i dem i den tid.

Når det så er sagt, synes jeg virkelig ikke at det kan passe, at man ikke kan overskue at sende et tillykke kort til et bryllup af en god veninde. I det mindste kan man få manden til at købe kort og frimærke, selv skrive det og så få manden til at poste det....det kan sgu ikke passe andet. Jeg kan sagtens forstå, at du er belevt såret og det synes jeg også, at du har ret til. Hvis veninden bliver sur over de følelser du har, så er hun ikke en veninde, der er værd at beholde!

Hun kan ikke på nogen måder føle, at du ikke har været nok interesseret i hendes nye liv som mor, vel???

Edited July 19, 2007 by Louise L

[18maj 1]

Hej Anja.

Jeg har ikke læst alle indlæggene, så undskyld, hvis jeg kommentere noget, der allerede er uddebateret.....

Nu spørger du hvor længe man er nybagt.... Det tror jeg, er en helt og aldeles individuel ting. Jeg var selv "nybagt" MEGET længe...dvs. at jeg læææænge følte mig usikker og havde meget svært ved at overskue andet, end at passe på mit barn og sørge bare nogenlunde for, at mit parforhold ikke gik i vasken pga. manglende søvn, manglende overskud i hverdagen og manglende - you know what-.

Lucas var et utroligt krævende spædbarn, sov ikke særlig meget, ville ikke ligge mere end 5 min selv på gulvet og kigge og da han var 9 mdr vågnede han stadig hver 2. time om natten og ville ammes....jeg sir´dig....jeg hang i en tynd tråd til sidst

Men derfor synes jeg nu alligevel, at jeg var i stand til bare nogenlunde, at huske de allermest vigtige ting og begivenheder, der foregik omkring mig med mennesker, jeg holdt af.......men det er jo svært at sige, hvordan andre har opfattet mit engagement i dem i den tid.

Når det så er sagt, synes jeg virkelig ikke at det kan passe, at man ikke kan overskue at sende et tillykke kort til et bryllup af en god veninde. I det mindste kan man få manden til at købe kort og frimærke, selv skrive det og så få manden til at poste det....det kan sgu ikke passe andet. Jeg kan sagtens forstå, at du er belevt såret og det synes jeg også, at du har ret til. Hvis veninden bliver sur over de følelser du har, så er hun ikke en veninde, der er værd at beholde!

Hun kan ikke på nogen måder føle, at du ikke har været nok interesseret i hendes nye liv som mor, vel???

Jeg vil lige tilslutte mig ovenstående. Det er SUPER sejt at der findes SUPER mødre, der kan gå på hænder og tage til Mexico samtidig med at de har små børn, men sådan en mor er jeg ikke og det er din veninde åbentbart heller ikke. Hvis man ikke orker kort tur gennem byen for at besøge sin - gode - veninde, så er man altså rigtig, rigtig flaaaaaaaaaaaad. Er du helt sikker på, at der ikke er noget fødselsdepressions-agtigt under opsejling? Det er ret normalt og folk bliver ikke nødvendigvis kugleskøre, men bare rigtig kede ad det.

Når det er sagt, så er det rigtig bittert ikke at få en hilsen fra en god veninde til sit bryllup! Men som sagt - måske er det fordi hun har brug for din hjælp og støtte?

og held og lykke med at snakke med hende!

Edited July 19, 2007 by 18maj