Sign in to follow this  
Followers 0
Lajla

Kyllinge-kødboller med chili og majs

1 post in this topic

Kyllinge-kødboller med chili og majs

4 personer - Kalorier pr. portion: 223 - Fedtindhold pr. portion: 3 g

450 g magert, hakket kyllingekød

4 forårsløg, istandgjort og finthakket

1 lille rød chili, finthakket

2½ cm finthakket ingefær

100 g majskerner, optøet

salt og hvid peber

kogte jasminris, til servering

PYNT:

Hakkede forårsløg og rød peberfrugt

SAUCE:

1½ dl frisk hønsefond

100 g ananastern fra dåse i egen saft, afdryppet - gem 4 spsk. af saften

1 mellemstor gulerod i strimler

1 lille rød peberfrugt, i tern

1 lille grøn peberfrugt, i tern

1 spsk. lys sojasauce

2 spsk. risvinseddike

1 spsk. sukker

1 spsk. tomatpasta

2 tsk. maizena rørt ud i 4 tsk. koldt vand til jævning.

Kødbollerne: Kom det hakkede kyllingekød i en skål og rør det sammen med forårsløg, chili, ingefær, salt og peber og majskerner. Bland det godt.

Del farsen i 16 lige store portioner og form dem til kugler. Bring en gryde vand i kog. Anbring kødbollerne på et stykke bagepapir i en dampkoger eller stor sigte og sæt den over gryden. Dæk dem til og damp dem i 10-12 minutter.

Saucen: Hæld fond og ananasjuice i en gryde og bring det i kog. Tilsæt gulerod og peberfrugt, dæk gryden til og lad saucen simre i 5 minutter. Rør de øvrige ingredienser i og varm saucen igennem, indtil den tykner. Krydr med salt og peber.

Lad kødbollerne dryppe af og anret dem på et fad. Pynt og server dem med kogte ris og sauce til.

post-22726-1187944940.jpg

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now
Sign in to follow this  
Followers 0

Annonce ♥