V.A.

Børn til brylluppet??? Nu med opdatering.

59 posts in this topic

Opdatering nederst....

HVOR ER DET IKKE NEMT AT GØRE ALLE TILFREDSE!!! -HAHA-

Er meget interesseret i at høre, hvad I gør eller gjorde mht. børn til jeres bryllup. Vi er nemlig kommet i lidt af et dilemma.

Vi har ellers hele tiden sagt, at vi ville have et børnefrit bryllup, fordi vi gerne vil holde en ordentlig voksenfest, hvor folk ikke følte, at de burde holde sig tilbage, fordi der er børn, eller at børnene skulle larme under taler m.m. :thumbsupsmileyanim:

Men nu blev jeg ringet op af min kusine i går. Hun fortalte, at deres datter på 8 år (en utrolig velopdragen og sød pige) var blevet virkelig ked af, at hun ikke skulle med til vores bryllup. Hun havde egentlig regnet med, at hun skulle være brudepige, da jeg i sin tid var brudepige (som 9 årig) til min kusines bryllup. Datteren havde igen og igen sagt til min kusine, at hun nok skulle sidde stille og pænt. Nu er problemet så, at det ikke er min kusines datter jeg er bekymret for, men mere min fætters (på samme side - altså min kusines bror) 2 drenge på 5 og 7 år samt min kærestes niece på 10 år, som vi ville blive nødt til også at invitere. Drengene er også rigtig kede af, at de ikke skal med, og har lovet det samme som min kusines datter på 8 år. Jeg har set dem til tidligere fester og ved, at de godt at finde på at larme meget (som drenge i den alder nu gør), men regner med, at forældrene ville holde lidt mere styr på dem til brylluppet, når de nu ved, at de var lige ved ikke at komme med. Min kærestes niece er utrolig forkælet og meget opmærksomhedssøgende, og hende ved jeg, ville kunne komme til at irritere mig på dagen ved enten at klage over, at hun ikke kan lide maden, at hun keder sig og så meget andet (hun er generelt utilfreds). Jeg orker simpelthen ikke at se på hendes sure ansigt til vores bryllup.

Jeg ønsker ikke at gøre nogen kede af det, men vi havde bare besluttet os for at holde et brag af en fest uden børn til at starte med, og nu er jeg kommet i tvivl, om det er det rigtige. Vil nødig skabe problemer i familien. Venners børn har vi besluttet os for ikke at invitere. Vi bliver forresten ca. 84 i alt til brylluppet, og vi har måtte skære flere fra, så børn betyder jo også, at der er flere venner, som ikke kan komme med.

Håber I kan forstå problematikken. Vil meget gerne høre, hvad I ville gøre, hvis I stod i samme situation. For jeg ved det simpelthen ikke.

Håber I kan komme med nogle gode input. :ilovebryllupsklar:

Mange venlige hilsner fra V.A.

.............................................OPDATERING søndag d. 27. januar 2008.......................................

Hej igen.

Vi valgte så en børnefri fest, meeeen.....

Så er vi kommet nærmere brylluppet, invitationerne blev sendt ud for en måned siden, og vi har fået de første besvarelser. Heraf 3 negative tilbagemeldinger fra min kusine og hendes mand, min fætter og hans kæreste samt min faster og onkel. Deres begrundelse er, at de ikke kan få børnene passet, hvilket er en løgn. Min faster og onkel gav ingen begrundelse, men skrev blot i et kort, at de ikke kunne komme.

Jeg har talt med min far og farmor, som har fortalt mig, at de ikke kommer, fordi børnene ikke er inviteret. Jeg var målløs, rasende og utrolig skuffet. Hvad f..... bilder de sig ind. Hvorfor skal de bestemme og diktere, hvem vi skal invitere til vores bryllup. De skal da bare være glade for, at de er blevet inviteret. Jeg er simpelthen så vred på dem. De kan simpelthen ikke være det bekendt over for min far og farmor, da de nu vil være de eneste på min fars side til brylluppet. Jeg er enebarn, så min far er meget ked af, at de ikke kommer til hans eneste datters bryllup. Jeg bliver så trist, når jeg hører, hvordan han har det med det.

Jeg har ydermere fået at vide af min farmor, at brylluppet har været det store samtaleemne siden de hørte om det i september. De kan slet ikke forstå hvorfor, at vi ikke har inviteret børnene. Børnene kan jo så godt lide os (ekstremt dårligt argument, for vi er også pjattede med børnene, men det ændrer jo ikke på, at vi vil holde en børnefri fest). De synes desuden, at det er meget snobbet, og hvis der er noget vi ikke er, så er det helt sikkert det. Men problemet for dem er nok, at vi bor i København, og de bor stadig i en lille bitte by. De havde endda kommenteret, at vi har inviteret mange flere venner med end familie. Som om at vi havde invitereret rub og stub af alle vores venner istedet for deres børn, og det er slet ikke aktuelt. Vi har måtte vælge mange venner fra (pladsen på feststedet er trang, så derfor tror de, at venner tager pladsen for deres børn). De har bare ikke mange venner selv og kan ikke forstå, at det er helt almindeligt at have mange venner, når man har rejst, boet, gået i skole og arbejdet flere steder.

Nu er jeg også lidt spændt på, hvad der skal ske i fremtiden. Når jeg tænker tilbage på det sidste halve år, har de faktisk kommet med et par dårlige undskyldninger, bla. omkring jul, for ikke at se os. Det er først noget, som jeg har tænkt på efterfølgende, men nu giver det hele pludselig mening. Jeg ved slet ikke hvornår jeg vil se dem igen. Førhen så vi hinanden 3-4 gange om året. Det er også noget, som jeg synes er synd for min farmor, for hun er så bekymret for, at vi aldrig nogensinde skal samles i familien igen. Jeg vil gerne, men har dog stadig tænkt mig at fortælle dem, hvad jeg synes om deres opførsel omkring vores bryllup.

Jeg lyder nok en anelse bitter, men det er jeg også ()() Jeg synes simpelthen, at det er så småligt og snæversynet. Jeg er glad for at dette forum er her, så man også kan rase ud herinde. Mine veninder og familie har snart fået tudet ørerne fulde, og de giver mig alle samme ret, men de er jo også ret subjektive lige på det område. ;)

Håber at høre input fra jer om, hvad I synes. Er jeg helt gal på den?

Mange kærlige hilsner fra V.A.

Edited by V.A.
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja her er problemet lidt det sammen, men der er dog ikke nogen der har beklaget sig.

Vi har planer om at invitere børnene med i kirken og til receptionen og så må forældrene til børnene selv skaffe en barnepige til deres børn om aftenen. Jeg ved hvertfald at mine søskende vil blive glad for denne løsning, da de også synes det er en voksenfest om aftenen.

Ville bare lige give mit besyv med.

Hilsen Lisbet

:thumbsupsmileyanim:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Vi har også valgt at holde børne frit bryllup.

Der har været en del bemærkninger, og der er flere der har haft det lidt svært ved at deres børn ikke skal med. Men vi ønsker en voksen fest, og når det er et bryllup synes jeg det er fair man gør det sådan. Så må folk respektere dette.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg ville sige at når børnene er så store som de er sker der ikke noget ved at de bliver passet. Så jeg synes du skal holde på at have en børnefri fest og forklare at det ikke er fordi at du ikke vil have din kusines datter med, men så betyder det bare at så skal I også invitere nogle andre børn.

Det kunne jo faktisk også være at de andre forældre ikke havde lyst til at have deres børn med fordi at det netop er sådan en dag de kan slappe af og bare nyde det.

Edited by minimums
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

I skal holde fast i jeres beslutning! Vi gjorde det samme, og det blev der godt nok noget af et røre i familie af, men det var vores beslutning! Også selv om det kan blive hårdt.

Der er mange meninger på området, men min klare holdning er, at det er den, der inviterer, der bestemmer betingelserne. Sådan er det bare!

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Vi stod i samme dilemma, min kærestes niecer på hhv. 3 og 4, er de eneste børn i familien og vennekredsen. Derfor ved vi de vil komme til at kede sig, og at de vil blive meget opmærksomhedskrævende i løbet af aftenen. Ikke kun overfor deres forældre, men også overfor mine svigerforældre.

Vi valgte derfor, at vi ikke ville have dem med til festen, også fordi vi vil holde en voksenfest, hvor folk ikke behøver bekymre sig om, at der er børn med..

Vi har snakket med min svoger og svigerinde, og de var helt med på at pigerne ikke skulle med til selve feste, men vi har aftalt de skal med i kirken. Så føler de stadig de er en del af det hele, og de får set kjolen og kastet med ris..

Mon ikke det var det du skulle prøve at foreslå din kusine? for mig lyder det til, at det også er selve kirkehandlingen datteren gerne vil være med til.. Prøv at forklar, at I desværre ikke har plads til at invitere så mange med til festen, men at nevøer og niecer er hjertelig velkomne i kirken, det tror jeg de fleste kan forstå.. :thumbsupsmileyanim:

Held og lykke med det.. :ilovebryllupsklar:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det er jer der bestemmer. Det er trods alt jeres fest og jeres bryllup...

Hvad du gjorde da du var ni år gammel, skal vel ikke forfølge dig.

Og hvem har puttet ind i hovedet på pigen at hun skulle være brudepige..

Forældrene kunne jo have sagt nej.

Vi gør det sådan at børn over 14 år (ca. konfirmationsalderen) bliver inviteret.

Det drejer sig om 2 på 14, 1 på 17 år.

De kan klare sig selv. Vores egne 3 børn på henholdvis 4, 9 og 13 år skal med,

men vi vil gerne sætte grænsen et sted.. Det er jo trods alt vores dag.

Jeg er af den mening at folk kan mene hvad de vil...

Men det er vores dag. Vi inviterer og hvad folk enten har imod vores ønsker eller planer,

så kan de ikke lave om på det. Jeg giiiiider ikke deres interne intriger og brok.

Så må de hellere blive væk.

Held og lykke.

Rikke

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Er det ikke lidt mærkeligt, at din kusine ringer og klager sig over at datteren ikke skal med?

Det er jo jer der bestemmer..

Nej, det synes jeg egentlig ikke. Jeg kender min kusine ret godt, og grunden til, at hun ringede, var primært, fordi hun havde lovet hendes datter, at hun ville tale med mig. Jeg kan rigtig godt lide datteren og vil ikke gøre hende ked af det. Vi ser hende jævnligt, hvorfor det også gør det endnu svære at forklare hende, hvorfor hun ikke må komme med. Hun kan jo ikke forstå, hvorfor man vil holde en "voksenfest".

Hilsen V.A.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hejsa!

Du får også min fulde opbakning til at sige fra overfor børnene - og forældrene!

Det er jo jeres fest, for søren!

Hvis det havde været en helt anden fest, som en fødselsdag, så ville ingen synes det var mærkeligt at børnene ikke skulle med.

Men det er et meget ømt punkt for mange forældre at deres børn ikke er inviteret. Og derfor kan i risikere at nogle vil blive fornærmede. Som Mølle2 skriver kunne i måske overveje at invitere børnene til kirken og receptionen - for at komme dem lidt i forkøbet? Evt. kan børnene "bestikkes" med lidt legetøj og slik i kirken, så de ikke forstyrre. De fleste kirker har også et "legerum" til børn.

Men det er helt jeres beslutning og det skal jeres gæster respektere! Sådan er det bare! :ilovebryllupsklar:

Tag en god snak med din kusine og fortæl hende din/jeres holdninger, men hold fast i jeres beslutning om en børnefri aften!

:thumbsupsmileyanim:

Knus

Camilla

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Mange tak alle sammen for jeres gode forslag ()() KOM GERNE MED FLERE.... :ilovebryllupsklar:

Vi skal desværre ikke have reception, for ellers havde det jo været helt oplagt, at de bare kunne komme med der. De er selvfølgelig meget velkomne i kirken og frem til vi skal spise, men så skal de lidt upassende hentes på feststedet, så det går nok ikke.

Jeg har det ikke så svært med at skulle sige nej til forældrene. Det er mere børnene, som jeg ikke har det godt med. De bliver/er så frygtelig skuffede.

Hilsner fra V.A.

:thumbsupsmileyanim:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg var engang hyret som barnepige til at bryllup.

Der var på det sted hvor bryllupet blev holdt afsat et børnerum.

Her var fyldt med legetøj, papir, tusser, spil, fjernsyn, film og der var vist også nogen madrasse og et par soveposer eller lign. Og så babysitteren (mig).

Så kunne børnene gå derind, når de ikke gad sidde ved bordet mere. De havde samtidig mulighed for at gå ind til deres forældre ind i mellem, og forældrene kunne komme ud og sige hej til dem, når de savnede dem. Og de kunne lege sammen, uden at blive tysset på eller sådan noget.

Og de kunne falde i søvn når de havde lyst!!

Det synes jeg fungerde ret godt...

Til vores bryllup har vi valgt at invitere alle børn med - familie og venners - men samtidig gjort opmærksom på at der bliver drukket (vi har ønsket os en flaske sprut og noget at blande med...). Men vores bryllup bliver nok heller ikke som de flestes. Vi har inviteret familien på mad, og venner til fest fra kl 20... Derfor tror jeg også de fleste vælger at få deres børn passet - men børnene er inviteret...

Men jeg synes helt klart at det er jeres beslutning!! Og man kan ikke gøre alle tilfredse...

Rigtig god fornøjelse, hvad i end beslutter!!

Mathilde

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi havde inviteret med børn i kirken og til receptionen, men til festen om aftenen var det uden børn dog var der et tvillingepar på 2-3 mdr. med, men dem hørte vi ingenting til.

De børn der var med i kirken var ikke til gene.

Det var der ingen problemer i.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hold fast i beslutningen.. Det er JERES store dag...

Vi har selv 2 små krudtugler på 3 måneder og 2½ år - de skal - som alle de andre børn - kun med i kirken, herefter er det en voksen fest...

Hverken børnene, os, forældre, bedsteforældre og de andre gæster får noget ud af 12 trætte børn midt på aftenen!!!

Hold fast :bearhug:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Vi holdte et brag af en fest med børn... og jeg lover dig... du registrerer dem overhovedet ikke!!!

Men derudover syns jeg at man skal respektere hvad der står i indbydelsen... og det er så ikke dit job at forklare din niece hvorfor hun ikke er inviteret... den må hendes mor selv gøre!!!

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg forstår dit problem udmærket godt! Det er ikke sjovt at skulle skuffe børn...

Min mand har to søstre, hvor den ene har 3 børn og den anden 2. Den ældste pige fyldte 10 år lige inden brylluppet og er fuldstændig tosset med sin tante (mig :bearhug: ). Hun er den sødeste lille pige, og jeg ved at hun utroligt gerne ville med, jeg ville også gerne have haft hende med, og der ville ikke have været nogen problemer med hende. Vi holdt heller ikke reception, så desværre kunne den løsning ikke bruges. Problemet var at jeg ikke ville have de 4 andre børn med! Der er to drenge på 7 og 8, og når de leger sammen så er det vildt! Og så to piger på 5 år. Problemet var også at drengen på 8 og pigen på 5, som er den andens søsters børn, er drønumulige. De er så forkælede og får aldrig skæld ud. (f.eks. hvis de sparker en bold op i bedsteforældrenes taglampe, så er det bedsteforældrene der får skæld ud af forældrene hvis de bare siger et ord til børnene :heart: ).

De fem børn bliver inviteret til stort set alt i familien så det er jo ikke fordi det er synd for dem. Til alle arrangementer er det jo dem der får hovedparten af opmærksomheden. Synes bare det var lidt synd for Emilie, fordi hun lige er lidt ældre end de andre (MEGET ældre i opførselen) og fordi hun gik så meget op i det. Men børnene var med i kirken, og allerede der kunne jeg mærke at jeg var glad for at de ikke skulle med. Den ene pige på 5 år kunne simpelthen ikke holde sin mund...

Vores "løsning" var som sagt at ikke invitere nogen børn, og der var ingen der var sure over det. Vi havde så AnnaPerenna til at filme, så vi har lavet en dvd til Emilie som hun skal se sammen med sin mormor i dag, og det glæder de sig til :o Måske kunne noget lignende være en løsning? Eller - kunne det være muligt at aftale med pigen og hendes mor at hun kan være brudepige, men alligevel ikke kommer med til festen? Hvis alle har det godt med det kunne det jo også være en løsning?

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg ville lade hende, der troede, hun skulle være brudepige -være brudepige...og lade de andre børn komme med i kirken som alm. gæster. Så vil jeg sige at de skulle hentes, og ikke være med til festen.

Jeg har haft 2 børn med til vores fest... og det var en stor oplevelse for dem, bare at se os i bryllupstøjet. Og jeg ville ikke have undværret dem til vores bryllup, hverken i kirken (drengen var helt vild med riskast :bearhug: ) eller til festen. Men når I nu har det dilemma, at i må sortere venner fra pga. børn kommer med. Så synes jeg ikke børnene skal med til festen.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hej hej :bearhug:

Kan godt forstå at det er lidt svært....men det er og bliver jeres beslutning.....vi har selv valgt at tage alle børn med fordi vi selv har børn på 1 og 3 år, dem der har små børn på ca 1-2 år har selv sagt at de kun kommer med i kirke og til reseptionen og det har vi også valgt med vores på 1 år.....men alle de andre fra 3 år og op er med til hele festen og har dyner med og ender nok med at de falder om i et hjørne........vi har den holdning at børn er børn og vi kunne ikke forestille os festen uden dem...men husk vi har jo selv børn og ser helt sikkert anderledes på det......men når alt kommer til alt synes jeg i skal holde ved jeres beslutning for det var jo en børnefri fest i ville have og jeg kan sige at hvis jeg skulle til en andens bryllup ville jeg nok alligevel ikke tage mine børn med selv om de var inviteret. :heart:

skal nok skrive om en uge når vi er ved at være kommet gennem vores store dag :o

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

sikke et svært valg. men synes godt man kan sige at hende dem ene kommer med, og især hvis i har mere med hende af gøre.

jeg har selv to børn på 4 år og 20 måneder. vi har valgt at lade dem være brudesvende og komme med til festen og få et glas

sodavand. herefter bliver de hentet. vi var meget i tvivl om denne beslutning men kom frem til at vi ville holde en børnefri fest også uden vores egne. dog skal mine søskende på 11 og 13 år med og være brudepiger, de spurgte selv, og de er så store at de sagens kan hygge sig. i vores famile vræmler det med små børn derfor beslutningen.

vi skal først giftes om 9 måneder og måske vi ændrer mening om den ældste, men pt. er han en rigtig vildbasse, der intet vil få ud af denne fest.

håber du finder den bedste løsning for jer.

vh nanna

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hej ;)

Vi sad i lidt a la den samme saks bortset fra, at det var mine niecer. Efter megen snak om det og konsultaion på BK er vi kommet frem til det samme som de fleste andre herinde. Tøserne bliver brudepiger, kommer med til reception og bliver derefter hentet.

Vi har ingen børn selv og kunne som jer heller ikke overskue at skære nogle venner fra fremfor at invitere folks børn. Det er jeres bryllup. Selvfølgelig skal det ikke ende i familiefejde, men gør hvad i har det allerbedst med selv ;)

:bearhug:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg blev noget blød om hjertet, da jeg læste om din lille niece der ikke skulle være brudepige selvom hun troede hun skulle være det.

Jeg synes det er et dilemma.

Det er jeres ret at holde "børnefrit bryllup".

Jeg må sige.........................vi gjorde forskel til vores bryllup! Det var ikke engang fordi det var rigtigt børnefrit, vi inviterede bare kun dem vi holder af og kan lide.

Mine to pap-niecer som bare er nogle dejlige tøser på 12 år var med. Dem er vi tætte på følger med i deres liv. De var de to eneste børn.

Øvrige børn var enten meget små eller også synes vi faktisk ikke de fik noget ud af at komme med til vores fest - og pænt sagt eller ej, men flere af dem har vi ingen specielle bånd til.

Det betød dog ikke, at vi ikke havde "høflighedsovervejelser" som jeg MEGET hurtigt droppede efter at have været med til et bryllup hos fjern slægtning, hvor ungerne larmede en god del. Mine sarte ikke-mor ører blev meget irriterede.

Måske ved I det ikke men................I det øjeblik kvindens æg befrugtes, får kvinden - kommende mor - samtidig tilført nogle positive stoffer såsom kærlig rummelighed, tålmodighed og overbærenhed. Da jeg ikke har været gravid, har jeg endnu ikke fået tilført disse fantastiske stoffer og jeg kan derfor - lidt endnu -undskyldes hvad angår mine ikke-børnevante-knap-så-rummelige ører.

;)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

nårh, jeg kan godt forstå dillemaet med din niece, det ville være synd at skuffe hende. hvis det var mig ville jeg nok vælge at lade hende være brudepige, men holde på at selve festen er børnefri. i hvert fald IKKE invitere de andre uhyrer bare på grund af formalia!

knus Timian

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Vi sidder lidt i det samme... Eller næsten!

Vi sidder og tænker på om vi skal invitere alles børn med (så vil der blive 8 børn) eller om vi skal skære vennernes børn fra (så blir der kun 4)... Vi hælder mest til det sidste, da vi ikk gider alle de børn. Ved vores venner nok ska acceptere, så er ikk så "ked" eller nervøs over at gøre det... Men så alligevel syns JEG det er hygsomt med børn til bryllupet :bearhug:

Vi blir 37 voksne og 5 børn (incl en lille bitte baby) hvis alle kommer..

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Vi holder også et børnefrit bryllup...

Børnen er velkomment i kirken og til reseptionen, men så skal børnene passes, for de skal ikke med til selve festen....

Nu er der så opstået det at min veninde er gravid, og vil på det tidspunk have en lille trold på en 3-4 mdr....

Men hun har også 2 store bøen, som heller ikke kommer med til festen.... og er sikker på hun ikke kan amme den nye trold, da hun heller ikke har kunne ved de sidste 2.... men hun får da lov til at bestemme om hun vil have den lille med... da den jo er lille...

Men ellers kommer der ingen børn.... og det må folk så respektere... vores kommer heller ikke med til selve festen... Så der er ingen forskæld...

0

Share this post


Link to post
Share on other sites
HVOR ER DET IKKE NEMT AT GØRE ALLE TILFREDSE!!! :o

Er meget interesseret i at høre, hvad I gør eller gjorde mht. børn til jeres bryllup. Vi er nemlig kommet i lidt af et dilemma.

Vi har ellers hele tiden sagt, at vi ville have et børnefrit bryllup, fordi vi gerne vil holde en ordentlig voksenfest, hvor folk ikke følte, at de burde holde sig tilbage, fordi der er børn, eller at børnene skulle larme under taler m.m. :bearhug:

Men nu blev jeg ringet op af min kusine i går. Hun fortalte, at deres datter på 8 år (en utrolig velopdragen og sød pige) var blevet virkelig ked af, at hun ikke skulle med til vores bryllup. Hun havde egentlig regnet med, at hun skulle være brudepige, da jeg i sin tid var brudepige (som 9 årig) til min kusines bryllup. Datteren havde igen og igen sagt til min kusine, at hun nok skulle sidde stille og pænt. Nu er problemet så, at det ikke er min kusines datter jeg er bekymret for, men mere min fætters (på samme side - altså min kusines bror) 2 drenge på 5 og 7 år samt min kærestes niece på 10 år, som vi ville blive nødt til også at invitere. Drengene er også rigtig kede af, at de ikke skal med, og har lovet det samme som min kusines datter på 8 år. Jeg har set dem til tidligere fester og ved, at de godt at finde på at larme meget (som drenge i den alder nu gør), men regner med, at forældrene ville holde lidt mere styr på dem til brylluppet, når de nu ved, at de var lige ved ikke at komme med. Min kærestes niece er utrolig forkælet og meget opmærksomhedssøgende, og hende ved jeg, ville kunne komme til at irritere mig på dagen ved enten at klage over, at hun ikke kan lide maden, at hun keder sig og så meget andet (hun er generelt utilfreds). Jeg orker simpelthen ikke at se på hendes sure ansigt til vores bryllup.

Jeg ønsker ikke at gøre nogen kede af det, men vi havde bare besluttet os for at holde et brag af en fest uden børn til at starte med, og nu er jeg kommet i tvivl, om det er det rigtige. Vil nødig skabe problemer i familien. Venners børn har vi besluttet os for ikke at invitere. Vi bliver forresten ca. 84 i alt til brylluppet, og vi har måtte skære flere fra, så børn betyder jo også, at der er flere venner, som ikke kan komme med.

Håber I kan forstå problematikken. Vil meget gerne høre, hvad I ville gøre, hvis I stod i samme situation. For jeg ved det simpelthen ikke.

Håber I kan komme med nogle gode input. :heart:

Mange venlige hilsner fra V.A.

Hej

Jeg kan udemærket godt forstå dillemmaet. Vi har besluttet at der ikke skal være børn med til vores bryllup. Dette af flere årsager. 1: vi vil gerne have at det er en voksenfest. 2: vores venner/familie med børn skal have lov til at feste HELE natten uden bekymringer omkring deres børn. 3: vi ønsker ikke "larmen"(aner ikke hvordan man siger det pænt)

Jeg ved så at min veninde prøver at blive gravid og hvis hun har en lille spæd med er det ok, men det er kun af hensyn til amningen. Vi vil jo gerne se hende, om det så er for kort tid. Men dette er også kun en undtagelse.

Knus Nathasia

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now

Annonce ♥


Annoncer