Børn til brylluppet??? Nu med opdatering.

[lei 2]

Jeg undres! sikke meget bøvl over børn! Til vores bryllup er alle børn inviteret med, og hvis de ikke var -ja så var det sådan det var. Har selv en (pap)datter på 11år og sidst vi var til bryllup var hun ikke inviteret med - hun synes da det var trælst, men sådan er det! Synes i virkeligheden at forældre og brudepar skulle skamme sig at gøre alle børn til engl eller slyngler - de er jo et spejl på os og vores opfattelse a,f hvad man kan tillade sig. Vi vores familie er det den der betaler de rbestemmer og sådan er det. Det kan være trælst eller dejligt , men man kan lige så godt lære at sådan er livet.

Hold fast i jeres beslutning , det er jeres fest - men bliv ikke så selvfikseret at I tror at ingen ser jer hvis der er børn.

Edited January 28, 2008 by lei

[Guest mayalu1]

Jeg tror nu nok jeg har svaret på denne tråd før, men har lige en tilføjelse.....

Vi skal ikke have børn med til festen - men IKKE fordi de evt. tager opmærksomheden fra os - brudeparret - for fred være med det.....

Men kun fordi, at vi planlægger at holde et brag af en fest, der bare ikke er børneegnet !!!

F.eks drikker jeg ikke foran mine børn - jo, måske en enkelt øl ell. drink i ny og næ i venners samvær, men bryder mig ikke om at blive "bims" i børnenes nærvær.

Nu har jeg naturligvis ikke planlagt at blive plakat-stiv til mit eget bryllup, men der ryger nok mere end et par drinks ned.....

Alle børn er inviteret til vores reception - vores egne kommer også der, og skal så hjem til venner/veninder (som også kommer til rec.) Jeg regner med der kommer ca. 15 børn i alderen 0-14 år.

Vi havde mathias på 7 år med til min venindes bryllup i sept. Vi havde fået at vide, at de ville tage madrasser med, som børnene kunne sove på (de har også en datter på samme alder), men da tiden nærmede sig, viste det sig, at det var droppet !!!! Datteren var blevet kørt hjem uden vi vidste det, og Mathias sad og hang oppe i baren (jeg kunne ikke holde ud at være v. bordene, da det live-band der var der spillede så høj og dårligt !!)

Derfor måtte vi tage noget tidligere hjem fra min bedste venindes bryllup, end vi havde regnet med.

Det var lidt øv.....

Hvis vi skulle have børn med, ville vi helt klart lave et legerum, med playstation, gameboy, tegneudstyr, perler, madrasser m.m.

Vi skal også huske på, at der er forskel på vores bryllupper herinde. Nogen slutter af med kaffe og kage, andre slutter af med en brag af en fest (som os.) - og der er godt nok forskel på, hvilken fest der er "til gavn" for børnene !!!

[wombat3010 1]

Ja jeg er nok en af dem som bliver regnte for at have et stort ego pga mine holdninger til Vores bryllup. Jeg har strukket mig til at Anne Sofie og min niece (brudepiger) må komme med i kirken og til den efterfølgelde fotografering.. Med Anne Sofies temperament og mit vil gå fuldstændig i hårdknude den dag, og hun vil hænge på sin far og dendag er han sgu min helt alene. Hun har en fantastisk evne til at skrige og være meget mopset når hele verdenen ikke drejer lige i hendes centrum, og en dag hvor jeg er stresset og alt skal være så godt som perfekt, så vil det bare ikke gå.

Måske egoistsik, men jeg har drømt om denne her dag i lang tid og kjeg troede aldrig den kom, og Michael har selv sagt jeg skal have mit drømme bryllup og det indeholder bare ikke børn om de så er nok så velopdragne

Den eneste der har sagt noget er Michaels søster om vi virkelig mente det at det var uden unger, og ja det gør vi, hvorefter hun måtte indrømme at hun egt synes det var fedt ikke at være afhængige af dem og bare kunne feste

Heidi

[missC 4]

Vi har vores egne børn samt nevøer og niecer med - alle teenagers eller voksne. Og det skyldes i høj grad begrænsningens kunst. Havde vi økonomi til det, kunne vi invitere 150! - og dét har vi ikke råd til!! Det bliver så børnene (nevøer og niecers børn), der må undvære fest.

Men - det skyldes OGSÅ, at vi gerne vil have fest til den lyse morgen, og ALLE skal have mulighed for at slå sig løs. Jeg er ikke nervøs for manglende opmærksomhed, men fester i den kaliber (hvor nogle selvfølgelig vil blive berusede) er i mine øjne ikke særlig børnevenligt... (mener her børn, ikke dem over 15-16 år).

Dorte.

[beatles 0]

Nu har jeg jo nogle ret skarpe holdninger til børn og bryllupper - men pyt med det - det har jeg luftet herinde så mange gange før - og jo et eller andet sted så kan jeg da godt se at det er brudeparret der bestemmer hvilken fest de vil have og at de er i deres fulde ret til ikke at invitere børn med hvis det nu engang er sådan man har det.......... når det er sagt så er jeg nu også lidt af en dum stejl sæk ( sorry men det er jeg altså også)........ så hvis mine børn ikke var inviteret med til bryllup ville jeg se godt og grundigt på min relation til brudeparret - var det min bedste veninde der skulle giftes skulle det ikke tage mig mange sekunder før jeg fandt en sitter, var relationen mere blakket ville jeg da klart melde fra og bruge tiden herhjemme sammen med ungerne i stedet....... sådan er det....

Beatles

[Frk. Sif 1]

Jeg begriber simpelthen ikke, hvorfor nogle forældre mener at dem og deres børn er en pakkeløsning. Børn bliver slæbt med til ALT: koncerter, trekking i Tibet, de pilles flere måneder ud af skolen fordi forældrene vil rejse 3 måneder i Indien og realisere sig selv. Fint nok og al respekt for det.

Men hvor mange brylluper går man til om året i gennemsnit? Jeg er 31 og har været til 2, andre måske til betydeligt flere, men uanset hvad: Et bryllup eller to om året, det er en eller to aftener på et helt år, hvor man skal undvære guldklumperne!!

Det burde kunne lade sig gøre - hvis man vil.

Men holdningen med at "hvis mine børn ikke inviteres så kommer jeg heller ikke", den synes jeg er utrolig arrogant. Og bliver jeg præsenteret for den til mit bryllup, så kan jeg hurtigt finde nogle andre, jeg hellere vil give en invitation.

Den, der betaler festen bestemmer - gerne under hensyntagen til andre, men man burde ikke skulle retfærdiggøre noget som helst.

Og nej, jeg er ikke gået i zillaselvsving! Jeg bliver bare utroligt harm over folks mangel på pli.

Tænk at bruge så mange tusind kroner på en fest, og så skal den nærmest ødelægges af at gæsterne vil diktere hvordan festen skal foregå?! Ikke tale om.

Det er en indbydelse gæsterne får, ikke en ordre. Og så kan de deltage i arrangementet eller lade være, men meninger om hvordan festen skal være? Tja, den kan de gemme til deres eget bryllup

[beatles 0]

Jeg begriber simpelthen ikke, hvorfor nogle forældre mener at dem og deres børn er en pakkeløsning. Børn bliver slæbt med til ALT: koncerter, trekking i Tibet, de pilles flere måneder ud af skolen fordi forældrene vil rejse 3 måneder i Indien og realisere sig selv. Fint nok og al respekt for det.

Men hvor mange brylluper går man til om året i gennemsnit? Jeg er 31 og har været til 2, andre måske til betydeligt flere, men uanset hvad: Et bryllup eller to om året, det er en eller to aftener på et helt år, hvor man skal undvære guldklumperne!!

Det burde kunne lade sig gøre - hvis man vil.

Men holdningen med at "hvis mine børn ikke inviteres så kommer jeg heller ikke", den synes jeg er utrolig arrogant. Og bliver jeg præsenteret for den til mit bryllup, så kan jeg hurtigt finde nogle andre, jeg hellere vil give en invitation.

Den, der betaler festen bestemmer - gerne under hensyntagen til andre, men man burde ikke skulle retfærdiggøre noget som helst.

Og nej, jeg er ikke gået i zillaselvsving! Jeg bliver bare utroligt harm over folks mangel på pli.

Tænk at bruge så mange tusind kroner på en fest, og så skal den nærmest ødelægges af at gæsterne vil diktere hvordan festen skal foregå?! Ikke tale om.

Det er en indbydelse gæsterne får, ikke en ordre. Og så kan de deltage i arrangementet eller lade være, men meninger om hvordan festen skal være? Tja, den kan de gemme til deres eget bryllup

Jeps - jeg er arrogant - og det er ok - på samme måde som det er ok at invitere dem man gerne vil have med ( og undlade de andre...) er det også ok at melde afbud til bryllup - sådan er det altså for mit vedkommende - jeg kommer hvis jeg har lyst og synes det kunne være hyggeligt og dejligt at fejre brudeparret - lugter det lidt for meget af "se mig, se mig!!!!!!" er de mennesker og deres bryllup ikke noget for mig og jeg vil derfor hellere bruge tiden på min familie - det er da ærlig snak.....

Beatles

[Frk. Sif 1]

Jeg begriber simpelthen ikke, hvorfor nogle forældre mener at dem og deres børn er en pakkeløsning. Børn bliver slæbt med til ALT: koncerter, trekking i Tibet, de pilles flere måneder ud af skolen fordi forældrene vil rejse 3 måneder i Indien og realisere sig selv. Fint nok og al respekt for det.

Men hvor mange brylluper går man til om året i gennemsnit? Jeg er 31 og har været til 2, andre måske til betydeligt flere, men uanset hvad: Et bryllup eller to om året, det er en eller to aftener på et helt år, hvor man skal undvære guldklumperne!!

Det burde kunne lade sig gøre - hvis man vil.

Men holdningen med at "hvis mine børn ikke inviteres så kommer jeg heller ikke", den synes jeg er utrolig arrogant. Og bliver jeg præsenteret for den til mit bryllup, så kan jeg hurtigt finde nogle andre, jeg hellere vil give en invitation.

Den, der betaler festen bestemmer - gerne under hensyntagen til andre, men man burde ikke skulle retfærdiggøre noget som helst.

Og nej, jeg er ikke gået i zillaselvsving! Jeg bliver bare utroligt harm over folks mangel på pli.

Tænk at bruge så mange tusind kroner på en fest, og så skal den nærmest ødelægges af at gæsterne vil diktere hvordan festen skal foregå?! Ikke tale om.

Det er en indbydelse gæsterne får, ikke en ordre. Og så kan de deltage i arrangementet eller lade være, men meninger om hvordan festen skal være? Tja, den kan de gemme til deres eget bryllup

Jeps - jeg er arrogant - og det er ok - på samme måde som det er ok at invitere dem man gerne vil have med ( og undlade de andre...) er det også ok at melde afbud til bryllup - sådan er det altså for mit vedkommende - jeg kommer hvis jeg har lyst og synes det kunne være hyggeligt og dejligt at fejre brudeparret - lugter det lidt for meget af "se mig, se mig!!!!!!" er de mennesker og deres bryllup ikke noget for mig og jeg vil derfor hellere bruge tiden på min familie - det er da ærlig snak.....

Beatles

PRæcis. Ligesom det er ærlig snak at sige man ikke ønsker børn ved sit bryllup. Og det burde man ikke skulle forsvare overfor nogen.

Hvis jeg havde en veninde, søster, bekendt whatever, der meldte afbud til mit bryllup med begrundelsen at det var fordi børnene ikke må komme med, tja så er der nok ikke så meget i det venskab alligevel.

Det er nemlig også noget man får afklaret ved brylluper - hvem der er de sande venner og hvem der ikke er. (Var ikke møntet på dig, men generelt ment)

[CatieJ 1]

Ja, jeg har så aldrig helt forstået det der med, at et bryllup er en "voksenfest". Et bryllup er en livsrite, en overgangsfest om man vil kalde det. Det er en dag med faste traditioner (med variationer, naturligvis) og det at være med til et bryllup som barn er jo med til at skabe grobund for, at selve denne tradition videreføres, om man så må sige.

Med andre ord: børn får nogle minder for livet, som de senere hen vil elske at se tilbage på. Det er en kæmpe oplevelse og en kæmpe gave til dem at være med til festlighederne (både kirke, ris og fest).

Vi havde en del børn med (inkl. min egen 8-årige datter) og helt ærligt: jeg registrerede dem slet ikke. De sad ved et seperat børnebord, der var komplet affolket hele aftenen. I indgangs-rummet/garderoben til festlokalet havde vi stillet et bord op med papir og tusser og der ude hyggede børnene sig gevaldigt, samtidigt med at de løb rundt udenfor og legede (der var vi så også heldige med vejret - 9. juni var den varmeste dag i 2007).

Jeg blev altså lidt grebet om hjertet af at læse om din kusines datter, for jeg forstår hende så godt. Især når I ser ud til at have et ret tæt forhold. Og jeg kender jo piger i den alder:)

Hvis hun er det eneste barn, vil hun nok komme til at kede sig til festen. Men som andre har foreslået, kan hun være med i kirken og få en stor oplevelse ud af det.

Min datter var også med til min kusines bryllup for nyligt, og der var to andre børn udover hende (ud af en gæsteliste på 93) - brudens 5-årige nevø, og brudens 12-årige kusine, og de hyggede sig gevaldigt.

Og så havde min datter også lige en sang hun gerne ville synge SOLO for 92 mennesker...og det var fuldstændig fantastisk:)

Børn er ikke per definition en pestilens - heller ikke til bryllupper - for de kan bidrage med så utroligt meget mere end man aner!

Min datter har i hvert fald fået nogle fantastiske oplevelser til de to bryllupper hun har været til og børn i den alder ved godt, hvor vigtig en dag det er, så de er meget søde:)

Et bryllup er en voksenfest i forhold til en jule- eller påskefrokst og onkel Peters 47 års fødselsdag. Selvfølgelig har gæsterne til disse sammenkomster gjort noget ud af sig selv og taget pænt tøj på, og værten/værtinden har gjort noget ekstra ud af maden og borddækningen etc, men der er alligevel tale om sammenkomster/fester i familiens skød. Her gør det ikke noget, hvis lille Tobias kommer styrtende ind og absolut vil fortælle hele selskabet en vittighed, han har hørt i skolen. Dette har jeg oplevet til en familiejulefrokst (og mange af I andre har sikkert oplevet noget lignende), men netop fordi det var en familiefest, så gjorde det ikke noget. Gæsterne havde tid til at lægge bestikket fra sig, og give lille Tobias de minutters opmærksomhed, han krævede. Var det derimod sket til mit bryllup, var jeg blevet meget sur. Jeg er måske gammeldags anlagt, men jeg mener, at børn skal ses og ikke høres.

Nu nævnte jeg onkel Peters 47 års fødselsdag, hvor lille Tobias godt kan være med. Havde det derimod været onkel Peters 50 års fødselsdag, og han havde inviteret 60 af sine nærmeste venner til stor middag, så er der ikke længere tale om en familiekomsammen, men derimod en voksenfest. Her skal gæsterne ikke udsættes for lille Tobias i fortællehumør – groft sagt, jeg ved det godt, men det er nu min mening.

Desuden så er et bryllup heller ikke ”bare” en familiekomsammen som en jule- eller påskefrokst eller en fødselsdag. Her kommer der både familie og venner fra begge sider, brudeparret har som regel brugt mange tusinde kroner, på at gøre dagen til noget særligt, og, lad os være ærlige, så ønsker brudeparret at være i centrum hele dagen. Det er de ikke, hvis der render 5, 10 eller 20 børn rundt og leger og skal have opmærksomhed fra deres forældre og bedsteforældre, og som ikke kan tie stille under talerne, fordi de keder sig.

Jeg håber det kan hjælpe dig til at forstå hvad der menes, når vi andre snakker om voksenfest versus familiefest.

Og jeg kan ikke lade være med at studse over noget andet du skrev. Nemlig at børnene får en oplevelse for livet, ved at være med til bryllup. Du fortæller selv, at der til jeres fest var en del børn med, og at I ikke mærkede noget til dem. Det er jo fint nok, men du fortæller, at børnebordet var fuldstændig affolket hele aftenen, og at børnene løb rundt og legede udenfor, eller sad og tegnede og malede i et andet rum. Ja undskyld jeg siger det, men for mig at se, så kunne de have fået præcis den samme oplevelse derhjemme. Nu skriver du ikke, hvor gamle børnene er, men jeg gætter på højest en 10-12 år, dvs mange af dem går nok i en slags fritidsordning efter skole. Nu ved jeg ikke om tingene har ændret sig så meget siden, men da jeg selv gik i fritidsordning, brugte jeg tiden på at lege udenfor eller sidde indenfor og tegne og male. Jeg er ikke i tvivl om, at børnene hyggede sig, men de ville have hygget sig lige så meget, med at lave de samme ting, hjemme hos sig selv.

I kirken ville de selvfølgelig have fået en oplevelse i form af wow-effekten når bruden kommer ind, men så snart det er overstået, så er der stadig 45 minutter tilbage, hvor børnene skal sidde stille og lytte til en mand der snakker. Ikke en særlig spændende oplevelse for de fleste 8-årige børn.

Ja det var så min mening, Nu sidder der sikkert nogle mødre som er parate til at lynche mig, men jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der har det sådan.

Så kære Vinnie, som jeg skrev tidligere, så gør fuldstændig som du vil. Det vil altid være en mor eller to, der ikke kan se, hvorfor deres lille pus ikke kan komme med til en fest, for de er jo ih og åh så velopdragne. Og at din kusine så prøver at give dig dårlig samvittighed ved at sige, at det er datteren der meget gerne vil med, at det ikke er moderen selv, der ikke forstår, hvorfor hun ikke skal med, det synes jeg, er meget tarveligt gjort af hende. Ja, datteren vil da sikkert meget gerne være brudepige, men, som der også er blevet sagt før, hvem mon har sat hende den ide i hovedet. Stå fast på jeres beslutning, og få jeres gæster til at forstå, at den er de nødt til at respektere.

Undskyld mig men hvis ikke et bryllup er en fest, hvor man har sine nærmest og kæreste omkring sig så ved jeg ikke hvad det er.

JEg har fuld forståelse for at man ikke ønsker at have børn med til sit bryllup, men hvis det er fordi man er bange for at de vil stjæle opmærksomheden fra sig selv som brud eller komme med pinlige kommentare, så har man efter min mening et lidt for stort ego.

Det kan godt være at børnene kunne have siddet hjemme og malet eller leget uden for, men ikke med hinanden. Det at de gør det sammen til et bryllup er efter mmin bedste overbevisning med til at socialisere dem, og de er nu engang sociale væsner lige som voksne.

Kunne godt tænke mig at vide, hvornå de så er gamle nok til at blive hørt og ikke kun set?

Jeg synes også at man som brudepar måske en gang i mellem bliver nødt til at kigge lidt længere end sig selv og måske vise forståelse over for dem der rent faktisk rejser langt og bruger en del penge for at komme til ens bryllup, måske ikke har lyst til at efterlade deres børn en hel weekend.

til vores bryllup kommer der 9 børn/unge med. den yngste er min egen datter på 9 år. Jeg er sikker på at de får en hyggelige og festlig aften sammen med resten af selskabet.

Bare lige et par strøtanker

KH

Louise

Jeg er helt enig med dig!

Selvfølgelig er det ok at folk ikke ønsker børn med til deres bryllup, det er jo deres fest ergo er det deres valg.

Men men men... Når jeg læser nogle af de begrundelser der er kommet over hvorfor nogle ikke ønsker børn med, så kan jeg seriøst ikke lade være med at ryste på hovedet!

Jeg har ikke selv nogen børn, men min kæreste har 2 børn (2 piger, 4 år og 7 år) fra et tidligere forhold, og selvfølgelig vil han gerne have dem med på sin store dag. Og det betyder ligeså meget for mig at de er der, jeg elsker de 2 prinsesser så højt, og kan slet ikke forestille mig en af vigtigste dage i mit liv uden dem.

Og jo de skal være med både i kirken og til middagen, og efter middagen (eller senere på aftenen) kommer deres mor så og henter dem. Men med til fest det skal de.

Vi har valgt at invitere børnene i den nærmeste del af familien, det bliver til følgende: 2 piger på 4 år, 1 pige på 7 år, 1 dreng på 2 år, 1 dreng på 3 år, en dreng på 13 år og en pige på 16 år.

Og det har jeg det HELT fint med, jo jeg er skam udemærket klar over at der sikkert vil blive børn der render rundt, griner, lege og måske græder på enkelte tidspunkter. Men hvad så`?!

Jeg mener, det er vel for værre end hvad man gør det til, men altså nu har jeg heller aldrig været glad for at være midtpunkt, så hvis børnene kan tage lidt af opmærksomheden ville det kun glæde mig. hehe...

Ej, synes sgu det er sørgeligt at se at der er så mange der åbenbart ser børn som noget af det værste der kan ske til et bryllup.. Hvor jeg ser dem som noget positivt, men der er vi heldigvis så forskellige.

Men jeg husker da jeg var lille og min far skulle giftes, lige fra det med at tage med min stedmor ud og prøve kjole, til at finde brudepigekjoler, sko, strømper og hårpynt - det var det mest vidunderlige for mig. Og at blive hentet om morgenen og tage i kirken og med til festen, det er noget som betød virkelig meget for mig dengang. og det vil jeg ikke udelukke min kærestespiger for. De er en del af vores liv, og derfor skal de også være der på den vigtigste dag i mit liv