anita80

Da prinsessen fik sin Mario d. 14.07.07

260 indlæg i dette emne

Annonce ♥

Annonce ♥

Vielsen

Der bredte sig lidt panik, da vi skulle af sted. Det var nemlig meningen, at jeg og min far skulle hentes af Marios onkel. Mario skulle køre med sine forældre. Men han var så kørt med onkelen, så der kom ikke rigtig nogen for at hente os :)

Men så finder vi da bare selv en løsning :hug:

Vi kørte bare med søsters kæreste i mine forældres bil :rolleyes:

MEN, så opstod næste problem, da vi nåede frem, for der var jo ingen parkeringsmuligheder til os. Så jeg måtte hanke op i skørterne og gå 300 meter hen ad en gade, hvor der kom folk kørende forbi! Det var sådan en situation, hvor det ville have været fedt med en fotograf :biggrin:

Men frem kom vi da!

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Et billede af buketten i våbenhuset. Jeg var rigtig glad for den. Jeg havde også haft medbestemmelse, for det har Mario det bedst med. "Jeg har jo ikke forstand på det, Anita", sagde han :biggrin:

Det var rigtig dejligt, at Anja havde husket at fotografere den i våbenhuset. (Hun har lært en del her fra BK :rolleyes: )

post-23150-1192446139.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Der opstod igen lige panik, da vi kom. Da far og jeg stod klar kom min mormor, morfar og onkel ind af døren til kirken. De var lige lidt sent på den. Men sådan noget gør en lidt nervøs.

Here comes the bride (Fotograf: Mtune)

post-23150-1192447593.jpg

Redigeret af anita80
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg havde bestemt, at der kun skulle synges 3 salmer:

  • Se nu stiger solen
  • Det dufter lysegrønt af græs
  • Det er så yndigt at følges ad

For at tyskerne ikke blev snydt, var salmerne oversat til tysk. Jeg fandt en side, hvor man har oversat salmerne, så de faktisk kan synges på tysk - lidt smart :biggrin: Kun den ene salme måtte vi selv bakse med.

post-23150-1192448044.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Præsten, Rikke Bertelsen, var rigtig sød. Hun var kun hjælpepræst, men vi var rigtig glade for, at det blev hende, der fik den vigtige opgave.

Hendes tale var bare ramt SÅ godt! Det var bare OS, hun talte om. I skal ikke snydes for talen. Her kommer den, så kan I jo vælge, om I vil læse den eller ej :biggrin:

Kære brudepar; Kære Anita og Mario,

”Jeg elsker dig”… Det er ikke helt det samme for Anita at sige ”Ich liebe dich” – som ”jeg elsker dig”

– og Mario har det på HELT samme måde: ”Ich liebe dich” har større vægt end ”Jeg elsker dig”.

Du Anita holder da også din tale på dansk i aften – mens Mario holder sin på tysk… Ord er nemlig meget mere end bogstavsammensætninger.

Jeg elsker dig/ Ich liebe dich.

I SIDSTE ende har sprog-grænserne ingen betydning. Vi ligner hinanden på tværs af grænser…

I dag handler det om jeres KÆRLIGHED til hinanden.

Og ja – for at slå en lille krølle, så kan sprogforskerne da også fortælle os, at ordet ”kærlighed”, som vi bruger til at beskrive den store gave, lykke og glæde, der har ramt jer og som vi i dag fejrer… Ja ordet ”kærlighed”- Det er oprindeligt en beskrivelse, som dansk har hentet fra plattysk: Kær ”at holde af” tilføjet endelsen ”hed”/ ”heit” eller ”heiter”: Det er noget med at være klar og lys..

Faktisk er 40 % af alle danske ord oprindeligt fra plattysk.

Der er slet IKKE så langt imellem os.

For præcis 5 år siden gik I i klasse sammen på Haderslev Statsseminarium. Anita læste til psykologi- eksamen og hun ringede til Mario, for han altid havde styr på tingene. Nå ja – Han var også altid ret sjovt at sidde ved siden af …

Og ja: Mario ringede tilbage…

Det gjorde han vist NOGLE gange…..

Der var også noget med en tur i Tivoli, hvor Marios bror holdt øje, men hvor der SLET ikke skete NOGET som helst…

Men der må nu være sket noget...

Anita har en forkærlighed for ALT tysk. Og NOGET har fået dig til at indse, at Mario var mere end god lektiehjælp i psykologi.

”Han er så menneskelig og altid så god ved mig”, fortalte du.

Og du har selv ”sådan nogle søde s-lyde”…Blandt meget andet :-)

Mario flyttede ind hos tvillingerne på ikke ret meget plads; I blev færdige som lærere og I har begge job på Egtved Skole. I har købt hus sammen oppe på Apotekervænget. I har fælles venner. I tager til koncerter sammen. På onsdag rejser I til Prag sammen…

I er blevet hinandens.

I kender og støtter hinanden i gode – men også i svære stunder.

Mario, du arbejder på Xploorit med udstillingen ”krible krable”. På jeres hjemmeside står der, at udstillingens hensigt er at styrke fascinationen af det liv, vi kender.

”Krible-krable-udstillingen er oprindeligt fra Experimentariet. Derovre kan man bl.a. få lavet en gentest. Når man får sin gentest fra maskinen, er svaret at ”50.000 har lavet en test, men ingen er som dig”.

Kærligheden er et paradoks og en gåde…

For: Kærlighedens styrke er jo netop fascinationen af det liv vi kender.

Men: Det er også fascinationen af hinandens forskellighed: ”Ingen er som dig.”

Hold fast ved fascinationen af det I kender…Og! Rummeligheden til hinandens ligheder og forskellighed på tværs af grænser…

I dag står vi her for at fejre jeres KÆRLIGHED!

Når vi holder bryllup og fejrer kærligheden, er det for at få ord på tingene. Vi fejrer den store lykke, der har ramt jer: Den gave I fik, da I fandt hinanden og så, at I passede sammen…

Men et bryllup er også ”noget I lover”. Et bryllup er et ”ja” I giver hinanden; Et liv I ønsker og har besluttet jer for.

I sætter ord på det, som I håber og tror på … og på det, I VIL!

Det er det, vi har ritualet til: At sige ”ja”.

Vi har brug for støtte fra det, som ritualer og ord kan.

Det gælder både vore egne ord til hinanden ”Jeg elsker dig”/ ”Ich liebe dich” …

Men også Vorherres ord til os alle. Ordene holder os fast på det, vi håber og tror på.

Til daglig her i kirken handler det også om ”ja” og om kærlighed. Gud er en Gud, der holder af sine børn og bliver ved med det gennem alting.

Også når vi fejler, når vi kludrer med tingene og må bede om tilgivelse.

Et ægteskab er en ordning for både onde og gode dage / for både medgang og modgang i ”hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer”, som vi skal høre i ritualet om lidt.

Filosoffen Søren Kierkegaard filosoferer over ægteskabet. Han forestiller sig to ægteskaber, der er nået til livets afslutning.

Det ene par har haft et hårdt liv i modgang. Det andet par har til gengæld haft flest gode dage. De har haft medgang…

Men efter mange år var begge par nået frem til samme konklusion: Kærligheden overvinder alt.

Konklusionen var den samme, selvom det ene par havde oplevet glæde midt i alvoren. Det andet par havde oplevet alvor midt i glæden.

At kærligheden overvinder alt, kom dog ikke ud af ingenting!

Det kom ud af, at begge par havde taget en beslutning og givet et løfte på deres bryllupsdag. De havde sagt ja til at elske hinanden. Til at VILLE lade kærligheden overvinde alt.

Det løfte, det ”ja” – Det er et pejlemærke for jeres ægteskab.

Nu begyndte det hele jo med, at Mario hjalp Anita med psykologi. Søren Kirkegaard var udover filosof også en stor psykolog: Han har ret i, at vi mennesker har brug for den slags pejlemærker. Vi har brug for løfter; brug for mål.

Anita og Mario, I sætter i dag et pejlemærke for jeres liv. I siger ”ja” til hinanden. I vil giftes, elske og ære hinanden: Siger ja foran Gud og mennesker. Jeres udstråling og glæde viser, at det ikke er ligegyldigt det her! Det er alvor!

Det er en kærlighed, der holder ud i stedet for at brænde ud.

Derfor er det glædeligt!

Når vi tager til koncerter; Når vi hører sange af Nena, Bryan Adams, Rolling Stones eller Westlife, handler de fleste sange om forelskelse, den fede følelse, trylleri og sug i maven.

Men! Det ville ikke give mening, hvis I lovede hinanden, at I ville være forelskede, indtil døden skiller jer ad.

Det giver derimod mening at love at elske og ære hinanden: At love, at ville holde sammen!

Jeres ”ja” til hinanden i ritualet, skal da heller ikke stå alene. Kærligheden skal vi blive ved at bekræfte og tro på…

I skal blive ved med at sige ”ja” til hinanden: Det gør vi med ord – Men også med kærtegn. Sprog er mere end ord.

Den svenske forfatter Göran Tunström siger at ”Kærtegnet er det eneste, vi har at sætte op imod natten og mørket. Det er flygtigt, men det gælder, at når det er givet én gang, huskes det længe.”

Gud mente fra dag ét, at det ikke var godt for et menneske at være alene… Derfor skabte han dem som mand og kvinde og velsignede dem.

Ægteskabet er et pejlemærke, I kan støtte jer til, så livet får struktur. Og det: Livet – det kommer fra Vorherre.

Kærligheden bærer noget af evigheden i sig: Fordi Gud har skabt, elsket og velsignet os – skal og KAN vi elske hinanden.

Må Guds velsignelse og jeres ”ja” til hinanden være et værn om jeres liv, så I kan blive ved at være skabt for hinanden.

I er til i hinandens kærlighed, i hinandens glæde. Derfor holder vi bryllup.

I er også til i Guds kærlighed, der skabte os og gav os liv.

Tag det med jer! Glæd jer over det! – så kræfterne, humøret, lysten og glæden ved hinanden må vokse! Vi ønsker jer alle lykke til!

Gud velsigne jeres ægteskab! Amen.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Så skulle vi ud igen.

Det gik lidt langsommere end da vi gik ind. Jeg var nemlig så nervøs, at jeg gik liiiige lidt for hurtigt, men jeg er sikker på, at jeg har slået rekord i at komme hurtigst op til alteret i Sct. Nicolai Kirke i Kolding :biggrin:

Men det er jo den slags ting, som folk husker, og det kan bare ikke laves om :rolleyes:

post-23150-1192450508.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer