Hvordan foregik jeres frieri ?

[delfin29 0]

Hejsa.

Kan ikke finde et emne om netop dette !

Som overskriften lyder.

Hvordan foregik jeres frieri ?

Jeg lægger gerne selv ud

Vi holdt min og min kærestes søns fødselsdag i sommers ( lavet om til sommerfest )

efter maden skulle vi have kaffe og lagkage, ( jeg laver aldrig selv lagkagerne, når vi er så mange )

og i år havde min mand stået for at bestille den.

Da jeg så skulle til at skære lagkagen for, og lettede på låget til den.

Stod frieriet på lagkagen :-)

Sikken fest det udviklede sig til

( har gemt marcipanen med frieriet i fryseren )

[Guest Dolphin]

Tillykke med frieriet - det var da et sjovt påfund med marcipanen .

God idé med denne tråd!

Her er hvordan jeg blev friet til:

Vi havde været kærester i 4 1/2 år og jeg havde længe gået og drømt om bryllup og kommet med mange hints og til sidst direkte kommentarer om, at jeg altså meget gerne snart ville giftes. Ikke mindst fordi vi havde haft en stor ulykke tæt inde på livet, hvor Morten styrtede på mountain bike i skoven og brækkede nakken 4 steder og derefter måtte gå med halovest (stativ der er skruet ind i kraniet foran og bagpå) i tre måneder . Mortens tre ældre søstre mente efterhånden også at det var på tide at sætte betonblokke på Mortens skuldre for at tvinge ham i knæ .

Så en fredag i september efter næsten 5 år sammen skete det endelig. Jeg var gravid i fjerde måned og da jeg kom hjem fra arbejde var maden ikke klar som aftalt, men derimod blev jeg kidnappet. Morten havde cyklet 25 km for at låne sin mors bil og den puttede han mig så ind i. Vi kørte så i ca. 35 min. hvorefter jeg fik bind for øjnene. Jeg kunne høre, at vi kørte ned ad en grusvej og da bilen standsede, kunne jeg høre vandskvulp. Jeg blev sat på en stor sten og måtte pænt vente. Efter ca. 5. min førte Morten mig hen til bilen, som han havde kørt helt ned til vandkanten med bagenden ud mod vandet. Bagenden af den lille golf havde han lavet om til en hule med puder og tæpper og et vandfad med fyrfadslys i. I midten af bilen stod der lækker mad og en cola light (som jeg elsker) til mig. Jeg blev puttet ind i bilen med dyne omkring mig og så skulle vi ellers spise. Der var tænkt på det hele: lækre oste fra ostehandleren, brød fra bageren, serranoskinke, en lækker kyllingesalat og til dessert chokolade.

Efter maden sad vi og snakkede og da mørket faldt kiggede Morten på mig og sagde, at da vi startede med at være kærester gik der ikke længe, før han vidste at mig kunne han godt leve sammen med altid. Vi havde nu været sammen i næsten fem år og før ulykken troede han ikke, at vi kunne komme tættere på hinanden, men alligevel bragte den os tættere sammen og han troede så at NU kunne man da ikke blive tættere. Men da jeg så blev gravid følte han alligevel, at nu var vi lige kommet lidt tættere på hinanden igen og mon ikke også det snart at blive forældre ville bringe og tættere sammen. Han troede ikke, at det var muligt at komme tættere på hinanden nu end vi var, men en af de ting der måske kunne bringe os endnu tættere var…og så vil jeg gerne spørge dig ”vil du gifte dig med mig?”, sagde han, mens han lagde sig så godt som muligt ned, som det nu er mulig for en mand på 1 meter og 90, der sidder i bagenden af en golf. Jeg begyndte selvfølgelig at tude og hiksede et JA frem .

[Chrisling 0]

Selv om det er mange år siden eftehånden, og vi var meget unge, står Filejsens frieri meget klart i min hukommelse:

Strand på Barbados, stjerneklart, champagne, stearinlys...og en Filejs på knæ i sandet

[Guest nussergøj]

Vores var ikke et direkte frieri. Jeg var igang med at tabe mig, på ferterlitetsklinikkens opfordring, så vi ku komme igang. Var 31 år, og efter 2 lange forhold, det første på 3,5 år og det andet lige så langt. Ja så viste det sig, at min kommende tilkommende, var blandt vennekredsen i mit sidste forhold.

Nåh men det kom som en kæmpe overraskelse for os begge, der var følelser mellem os.

Da vi havde været sammen 1 år, havde vi aftalt vi ville igang med ferterlitetsbehandlig.

Vi lå i sengen d. 30-12-06 og snakkede om fremtiden, mit største ønske var, at vi ku blive gift inden vi blev forældre, men vi ville heller ikke forhaste os.

(min kærestes familie er meget traditionelle anlagt)

Vi blev revet lidt med af stemningen i sengen, og det endte med min kæreste spurgte om jeg ville gifte mig med ham. Det sagde jeg selvfølgelig ja til. Vi blev enige om det skulle være d.6-6-09, dagen før han bliver 30 år.

Mange ting er sket siden.

vi købte hus sammen d. 1-11-06, Her er det vigtig at sikre hinanden, hvis en af os sku falde bort

Vi skal til Tenerif d. 10-2-08. Jeg skal have lavet nyt pas

Vi er langt om længe igang med ferterlitetsbehandlingen, hvis alt går vel, får jeg sat æg op i uge 50

Disse gjorde, at vi blev enige om, at blive borgerligt viet d. 2-2-08

Så får jeg alligevel mit største ønske opfyldt :carrot:

Maria

[Nathasia 0]

Jeg vil da også lige have min historie med her.

Jeg læser spansk på Handelshøjskolen, og ville derfor i sommerperioden til Spanien for at bruge sproget og på noget skoleophold. Min søde kæreste valgte at han ville med og at han også ville prøve det spanske....

Så i sommers tog vi til Valencia for et 4 ugers ophold. Ca. en uge inde i opholdet, en fredag, synes han at vi skal tage ud at spise om aftenen og gå hjem gennem parken. Det skal siges at Valencia har rundt om hele byen et lækkert park område. En gammel flod der er blevet udtørret som man så har gjort til den flotteste park med de mest fantastiske blomster.... Vi tager bussen ind til byen, men kommer desværre med et forkert nr. så vi ender et sted vi ikke havde været endnu... Men vi begynder at gå i den retning vi tror vi skal, og pludselig står jeg omgivet KUN af brudekjole forretninger! Så jeg går i selvsving og skal lure alle vinduer... Uden nogen anelse om at manden render rundt med en ring og Asti i tasken....

Filejsen er helt forbavset over tilfældet, men kan jo ikke fortælle mig ironien i det hele.... Men efter en lækker middag spadserer vi hjem igennem parken. Pludselig stopper han ved en gammel bro, og han giver mig bind for øjnene. I fem min. står jeg der og aner ingenting!!!! Jeg kan høre at han bruger en lighter, hvilket jeg fandt meget mystisk..... Men pludselig hører jeg Frank Sinatra spille - Strangers in the night (vores sang) - og han tager bindet af.... Det første jeg ser er at jeg står i en cirkel af lys og min søde dejlige kæreste er på knæ med tårer i øjnene.... Hvad gør jeg..... Jeg begynder at hyle og bliver desuden helt perpleks over hvad jeg skal gøre... Så jeg bukker mig ned over ham og krammer ham i 5 min......

Så ja som i kan regne ud var det en fantastisk tur!!!! Billedet er lige efter han friede....

[Guest sysserpigen]

Altså planen var, at vi skulle giftes inden jeg blev 30... Rigtig længe har jeg gået og håbet, at han snart ville falde på knæ, men da han også gerne ville overraskes - gjorde jeg det lidt svært for ham... Efterhånden havde jeg næsten droppet tanken - men så...

I uge 27 var vi på Bornholm i en uge i sjask hamrende regnvejr. Fredag d. 6. juli gik vi rundt i Ekkodalen, som mere eller mindre var oversvømmet - og jeg må nok indrømme at mit humør var helt i bund. Pakket ind i regntøj og gummistøvler vadede vi rundt. Lige pludselig kaldte han på mig - og der lå han, på knæ i en vandpyt/sø. Jeg fik fremstammet mit "ja", som sikkert runger rundt derovre endnu - og jeg skal love for at jeg fik vand i hovedet - og det var ikke kun regnen - og humøret steg til uanede højder

Det var helt perfekt for mig - jeg blev overrasket som jeg ønskede det, og det var superromantisk. Ekkodalen vil altid står som noget helt særligt for os

I får lige et billede af hvordan man ser ud, når man lige er blevet friet til - læg lige mærke til at blomsten passer til regntøjet

[Guest Frk. Toftgaard]

Jeg vil da også gerne dele min fantastiske dag med jer...

Vi var på forlænget weekend i et sommerhus bare os to og vores datter på knap tre.

Det var ved Løkken, hvor der ligger en stor gruppe bunkere på stranden. En af de bunkere betyder noget specielt for min kæreste, fordi han flere gange har overnattet der med gode venner.

Han fik mig lokket med op i den bunker, - på trods af, at jeg var gravid i 8. måned og havde lidt bækkenløsning..

Så sad vi der og snakkede og kiggede på de mest fantastiske bølger. Og pludselig var han så på knæ! Og så havde han de smukkeste ringe i inderlommen. Det endte med, at han måtte spørge mig to gange, fordi efter første gang sad jeg ligesom mange af jer andre og tudbrølede!!

Det var helt perfekt!

Janne.

[Guest karfil]

Her kommer mit frieri.. som er helt nyt.

I mandags, da jeg kommer hjem fra pilates, åbner jeg entredøren, og hele entreen er fyldt med liljer og stearinlys, min kæreste tager imod mig i gangen og fører mig ind i stuen, hvor der står endnu flere lys, 100 hvide roser, og masser af liljer.

Han er så på knæ, og bagefter.. (da jeg er færdig med at ringe til alle mulige) finder han alle mine livretter frem: Sushi, Peter Beier chokolade, Efterårskage fra La Glace m.m.

Nu glæder jeg mig bare til at komme i gang med planlægningen.

[marmari 0]

Åh ja, frierhistorier.

Man er jo bare en lille sucker for lidt romantik Fantastisk at læse om jeres superromantiske historier.

Jeg har været sammen med min kæreste siden 2002 - vi har ikke nogen officiel "starte med at være kærester" dato, men sådan i starten af året. I oktober 2005 flyttede vi så sammen. Allerede der var jeg begyndt at få bryllupsskruk.

I år blev jeg så inviteret til Paris. Jesper spurgte om ikke turen kunne være min fødselsdagsgave, og det kunne den jo godt - selvom jeg så skulle vente næsten en måned på at få den.

Nå, men vi brugte så et par fantastiske dage i en superromantisk by, og tanken havde da rumsteret i mit baghoved, om ikke det var en oplagt lejlighed for ham til "at få det overstået".

Men jeg havde også troet, at jeg vile kunne "lugte" sådan et frieri langt væk - Jesper er ikke sådan overdrevet spontantromantisk anlagt (bortset fra når han glemmer at tænke over det ), så jeg var ret sikker på at der både ville være svedige hænder og nervøs tale, til at advare mig.

Da vi så havde gået en tur ned langs Seinen og havde stået og set eiffeltårnets flotte lys (vi stod helt alene mellem nogen træer kiggede på det) tænkte jeg at det "oplagte" øjeblik var overstået, så jeg måtte nok vente lidt længere på det der frieri.

Vi var så taget ind til Latinerkvarteret for at spise, og sad på en lille hyggelig fonduerestaurant. På et tidspunkt var jeg gået "ud for at pudre næsen" og da jeg kom tilbage lå der en lille pakke foran min tallerken, og Jesper sad og så meget forventningsfuld ud. Okay, nu var det så mig, der fik svedige håndflader!

Indeni pakken var der en lille sort æske og inden i æsken var ringen.

Jesper tog æsken, og ville rejse sig for at komme på knæ ved siden af bordet, men jeg måtte bede ham blive siddende, da jeg var lidt nervøs for at jeg godt kunne komme til både at hvine og hyle - og det var en meget lille restaurant, og der var rigtig mange mennesker, og jeg er ikke ret opmærksomhedssøgende. Så Jesper måtte sætte ringen på henover fonduen, og jeg svarede selvfølgelig JA! da han spurgte om jeg ville gifte mig med ham

...Senere fandt jeg ud af, at han har gået rundt med den ring i en evighed (købt 4/8 jeg fik den 6/10) og ventet på den perfekte lejlighed. Da jeg spurgte hvorfor det ikke havde været den perfekte lejlighed, da vi stod og så på eiffeltårnet, svarede han at det var fordi han var bange for at jeg var for sulten, så jeg ikke ville opholdes længere end højest nødvendigt...(!!)

Nåja, han har jo altid været betænksom på sin egen besynderlige søde måde Og jeg er i virkeligheden også helt ligeglad, om det ikke blev 112% efter "marias store romantikregelbog" for det vigtigste er at jeg skal giftes med min elskede mand - og at han spurgte!

Og det lige i rette tid - var begyndt selv at gå at pønse på om jeg bare skulle droppe alle mine ideer om at det er manden, der står for frieriet, og så gøre det selv næste år på skuddagen (hvor det jo ifølge traditionen er tilladt kvinden at fri).

mvh Maria

[anne26 0]

Ej hvor lyder det bare godt med alle de søde og romatiske frierier. Man bliver jo helt rørt.

Jamen jeg vil da også godt fortælle om den dag min kæreste friede til mig. Det var d. 19. august 2007, og vi havde været sammen i ca. 1½ år. Jeg havde i ca. en måned godt vidst, at han havde købt ringene, da han slet ikke kunne tie stille da han kom hjem fra en tur i Kolding. Vi havde pr. 1. juli købt et hus her i Vojens, som vi var i fuld sving med at gøre i stand, da han fortalte, at havde købt ringene, så jeg havde efter et par uger, hvor man ventede et frieri, mere eller mindre glemt, at det nok snart ville ske.

Vi var i weekenden med d. 19. august på besøg i et sommerhus i Blåvand hos et par af min kærestes venner, og skulle egentligt skynde os hjem for at gøre klar til et nyt køkken, da min kæreste foreslog, at vi skulle gå en tur langs stranden i Vejers. Jeg tænkte ikke nærmere over det, men sagde bare ja til forslaget. Der var masser af tyske turister på stranden, så Kim foreslog, at vi skulle gå op i klitterne. Jeg var med på ideen, og vi gik op og satte os med udsigt over vandet. Det var bare et super flot sted, og vi sad i ca en halv time, hvor vi snakkede om løst og fast. Meget om vores forhold, og hvad det var vi gerne ville med det og vores liv. Det var vildt hyggeligt og dejligt at snakke det hele igennem. Det tror vi begge på er sundt at gøre en gang imellem. Vi snakkede til sidst om, at vi nok også hellere måtte se at komme mod Vojens, da vi jo også skulle nå at lave lidt derhjemme. Da rejste Kim sig op, og bedst som jeg skulle til også at rejse mig faldt han på knæ og stillede det gyldne spørgsmål. Det var bare så romantisk og inden han havde fået sagt, hvad han ville stortudede jeg. Det er en oplevelse, som jeg ALDRIG vil glemme. Men sådan har vi det vel alle

Jeg er bare super glad for, at være sammen med min dejlige kæreste, og vi glæder os begge til september næste år.

[kejzer 9]

iiiih hvor er det bare nogle dejlige historier i fortæller og hvor er jeres kærester kreative total sødt altså.

Jeg kan ikke prale af at jeg har den mest kreative/romantiske mand i verden - det er han ikke total super god til,,, han synes det er dødromantisk når han f.x. har sat en ny dør op til os osv _

Nå, men i anledningen af vores 2½ års dag havde JEG arrangeret et lækkert romantisk ophold for 2 på fakkegrav badehotel - jeg syntes det var længe siden vi havde været bare lidt romantiske nå, men opholdet var virkelig også SUPER ROMANTISK og efter lækker middag, varmt bad, rosenblade på senge, massageolie( gave fra hotellet) så havde vi faktisk lagt os til at sove - jeg havde taget mine linser ud ( er total blind uden) og vi ligger og snakker. Han spørger mig hvor meget jeg elsker ham - mit svar til den fjerneste stjerne og tilbage igen - hvilket åbenbart var nok så han spørger mig om jeg elsker ham nok til at vil sige et enkelt ord til mig ... øøøøh ORD????????????????????????????? og så mens vi ligger under dynen hiver han en ring frem og spørg om jeg vil gifte mig med ham Og så fik jeg sagt ordet - JA he he.... den kære mand var ikke på knæ, men han er stadig min bedste mand i hele verden og jeg kan ikke vente til at sige JA i kirken

[Guest 310508]

Fantastisk tråd

Vi havde aftalt at vi skulle køre en tur til Silkeborg for at se på en nyere brugt bil. Ca 10 km uden for Silkeborg ser vi, ved et tilfælde, en bilforhandler og beslutter at vi da lige vil se hvad han har at byde på. Vi finder ret hurtigt en bil vi begge finder interessant og får da også en køretur i den. Men vi er hurtigt enige om at man da ikke bare lige gå ind i en tilfældig butik og så købe den første bil man ser, så vi bliver enige om at vi da hellere må køre ind til det sted vi havde planlagt. Så vi kører videre som planlagt. Der ser vi også på forskellige biler (jeg fortaber mig i hjørnet med de sorte Audi'er ) men med helt almindelige indkomster, er det ikke sådan en vi skal have, så vi ser på helt andre biler. Vi prøver også her en enkelt, men jeg kan slet ikke få den første bil ud af hovedet og heldigvis viser det sig at Lars har det på samme måde, så vi bliver enige om at køre tilbage til den første forhandler for at købe den bil vi er faldet for. Da alle papirer er skrevet under og alle aftaler er indgået skal vi til Århus for at besøge noget familie, men inden da foreslår Lars at vi lige skal køre en tur til Himmelbjerget nu vi er lige i nærheden. Men jeg synes at det er en lidt dårlig idé, selvom jeg synes det er et fantastisk sted. Men det står altså ned i stænger. Så jeg foreslår at vi bare gør det når vi skal hente bilen efter den er blevet klargjort. Dette accepterer Lars, men jeg kan egentlig mærke at det går ham lidt på og undrer mig lidt over det, men siger ikke noget. Da vi har kørt et par kilometer, stilner regnen lidt af og jeg siger så, at jeg alligevel synes at vi skal køre til himmelbjerget, for den smule regn der nu er, er der ingen der tager skade af og tænker samtidig, vi kan da bare lade være med at stige ud af bilen, hvis det regner for meget. Da vi er ankommet til p-pladsen deroppe spørger han efter penge til parkometeret og jeg spørger undrende om han da har tænkt sig at vi skal blive der så længe. Jeg giver mig til at rode i tasken efter pungen og evt. mønter og hører svagt at han siger noget med at lige skulle op til tårnet og der skulle jo også være tid til at give mig den her (og rækker æsken med ringen til mig) og spørge om jeg vil gifte mig med ham. Jeg går fuldstændig i stå og fremstammer at det vil jeg da rigtig gerne. Øh altså, hvis det da ikke er noget min familie har presset ham til han griner og siger at jeg er tosset og at det er typisk mig at sige sådan noget. Jeg er bare så glad og lykkelig og meget meget overvældet. Så jeg får det pludselig meget varmt og synes vi skal stå ud af bilen og alligevel gå op til tårnet. Så det gør vi. Der oppe fra kan vi lige skimte den lejrplads, hvor vi mødte hinanden for første gang i 1988 så pludselig forstod jeg hvorfor han så gerne ville til Himmelbjerget for han havde jo besluttet at det var den dag han ville fri til mig og kunne altså ikke lige se sig selv på knæ for mig på en rasteplads så måske har jeg ikke verdens mest romantiske mand i det daglige, men når det virkelig gælder så kan han til gengæld være 100% romantisk

[missC 4]

Yummi, et lækkert emne...!

Min kæreste og jeg har kendt hinanden i nu godt 3½ år. Der gik ikke ret lang tid, før han begyndte at sige mere eller mindre direkte, at han gerne ville giftes med mig. Senere købte vi hus sammen, og så var anledningen der jo lissom.... syntes han... he he. Men vi har begge lange forhold bag os - han har været gift før i næsten tyve år, jeg har bare været i forhold (vi er 44 og 45 år, og det er FANTASTISK dejligt i en forholdsvis moden alder at møde et menneske, som man bare ønsker skal være i sit liv altid!).

Jeg har en romantiker gemt i mig (eller også var jeg allerede dengang begyndende bridezillla!). Så jeg sagde til ham, at hvis jeg skulle giftes, så ville jeg da fries ordentlig til - det skulle ikke bare være sådan en 'sofa-aftale' - at nu gifter vi os, for det er det bedste.

Nu er min kommende mand ikke den hurtigste på aftrækkeren, så der skete ikke rigtig noget. Han talte godt nok om det af og til.... men jeg holdt stand og var nok ikke særligt imødekommende!

Julen gik...

Nytårsaften gik....

Vores årsdag oprandt... intet skete.

Hmmmmmm.........!

Men to dage efter, en lørdag formiddag, skulle vi ud og handle. Det havde været sådan en langsom morgen, hvor alt gik i adstadigt tempo, hvilket vi begge nyder efter en lang uge. Jeg gad faktisk ikke engang gå i bad og dulle hår, før vi skulle handle. ( -af skade bliver man klog, men sjældent køn på fotos fra frieriet!!!!!)

Vi tog afsted, og min kæreste insisterede på at køre en omvej. Han skulle lige... og så skulle han liiiiige ind til bageren, og jeg skulle bare vente i bilen. Ja ja. Det tog evigheder - og bagefter lagde han bare noget i bagagerummet, inden vi kørte til nabobyen.

Flere timer efter kørte vi hjemad. Vi tog en lille omvej, hvor vi kommer forbi en smukt landskab med bl.a. en sø. Pludselig bad han mig holde ind, bad mig stige ud, sætte mig og nyde udsigten over søen og ikke kigge i retning af ham og bilen. Nu har min tilkommende af og til nogle sjove/skøre indfald, så jeg var da bare med på den. Syntes godt nok, han var lidt længe om det.....

"Luk øjnene" sagde han bag mig. Og... "åbn øjnene".

Dér lå han så på knæ med en buket med 36 roser.. én for hver måned, vi havde kendt hinanden. Han havde tændt stearinlys og spillede "You to me are everything" - og så sagde han en forfærdelig masse smukkke ord til mig og om mig. Jeg kan dårligt huske det, for jeg græd som pisket! (Desværre kan han heller ikke rigtig huske det, for han var alligevel noget nervøs... han har aldrig friet før)

Men jeg fik sagt JA (dog ikke for hurtigt!).

Han havde bestilt bord til middag på Niels Bugges Kro ved Hald Sø - jamen, det var sååååå perfekt!

Jeg tror, vi gik rundt i flere uger med et fjoget udtryk i ansigterne!! Det er jo ren lykke, når det sådan går op i en højere enhed.

Gosh, jeg elsker den MAND!

Dorte.

[Destiny77 0]

Her er vores historie:

Min elskede inviterede mig på forlænget weekend i Paris. Hvor han havde bestilt et lækkert værelse med udsigt over Eiffel tårnet. Vi gik rundt i byen, så på alle de ting der nu var at se. Inkl. Moulin Rouge showet.

Lørdag aften hvor Eiffel tårnet stod og blinkede i natten, satte han sig pludselig foran mig, fortalte mig hvor meget jeg betød for ham i hans liv, og friede til mig, hvorefter jeg sagde JA.

Jeg husker ikke meget af hvad han sagde. Men romantisk var det bestemt. Mere end jeg nogensinde havde drømt om. Vi skal giftes D.26.04.2008, årsdagen på hvor vi mødtes første gang.

[Guest Frk. Toftgaard]

Suk.. Suk... Suuuuuuk!!! Jeg elsker alle de historier!

[Betina82 0]

Jamen så vil jeg da også være med..

Min dejlige kæreste og jeg har været sammen i halvandet år, og har boet sammen ja næsten fra dag 1. Han arbejder til daglig som brandmand / redder hos Københavns brandvæsen.

Vi har hele tiden sagt at vi ville tilbringe resten af livet sammen, og at vi gerne ville giftes. Må dog indrømme at han alligevel fik taget fusen lidt på mig.

Min far er bosat i Nice, og fik for 4 år siden prostatakræft, det har været hårdt men han har haft kæmpet sig ovenpå. For knap 8 måneder siden fik vi så af vide at kræften havde spredt sig til knoglerne i ryggen mm. Behandling er der muligheder for, så vi håber at han klarer den.

Jeg rejste så ned til Nice i 4 dage i sommer for at besøge ham og min stedmor, og tilbringe lidt far/datter kvalitetstid. Vi havde nogle fantastiske dage bl.a. på stranden mm, og min far som altid stadig en fighter og ved ok mod.

2 dage efter jeg landede i københavn, fik jeg så meddelsen om at min far havde fået en blodprop i venstre lunge, og var indlagt på intensiv i Nice.

Så jeg bestilte med det samme billetter endnu engang for at kunne besøge ham og bistå min stedmor med praktiske ting.

Mikkel (min kæreste) skal så køre mig i lufthavnen.

Siden vi fik det af vide med at kræften havde spredt sig for 8 måneder siden, der har jeg været enormt langt nede.

Jeg havde altid som barn drømt om den dag min far skulle gå op af kirkegulvet med mig, og pludselig bliver alting med et sat i perspektiv. Jeg vidste jo at både Mikkel og jeg gerne ville giftes, men han havde jo ikke friet, og jeg havde heller ikke ligefrem gået og talt så meget om det, da jeg ikke vil presse på.

Nå men jeg skal så som sagt afsted til Nice igen..

Mikkel kan ikke komme med pga arbejde, men da vi står i lufthavnen inde i terminal 2, foran jeg ved ikke hvor mange mennesker, falder han pludselig på knæ i ført sin uniform og frier til mig!!!!!!!!!!!!!!!!

WOW jeg blev overrasket. - og meget rørt...

Som han sagde - " skat jeg kan ikke komme med dig, men du ved at jeg altid vil være der i dit hjerte, jeg vil dele mit liv med dig, og have at du bærer denne ring som et symbol på at jeg altid er der for dig for evigt"

Jeg fik da fremstammet et ja, og stod 10 min efter alene tilbage i en kø og stortudede af lykke.. Et ældre ægtepar der havde set det hele, snakkede på livet løs og hev i min hånd for at se ringen... så pludselig var jeg centrum i en kø i lufthavnen..

Tilmed bad han mig undskylde overfor min far, at han ikke havde haft muligheden for at bede om min hånd på den rigtige måde..

Han havde tænkt sig at fri på vores månedsdag som var et par uger efter, men han besluttede sig så for, at jeg nok havde mere brug for at vide at han virkelig var der for mig i den tid især fordi at jeg skulle rejse alene igen..

Min far har sidenhen fået det lidt bedre, er nu i kemobehandling. Mikkel har sidenhen spurgt min far om "min hånd" og min far sagde selvfølgelig ja..

Nu glæder vi os bare til brylluppet den 12 april 2008, og som det ser ud nu, så når min far at få det så godt igen, at han kan gå med mig op af kirkegulvet..

Redigeret November 19, 2007 af Betina82

[KimsRikke 0]

JAAAA!! -Jeg vil også fortælle

Kim og jeg rendte ind i hinanden december 2004 hvor vi begge var i byen efter hver vores julefrokost!

Jeg var lige flyttet fra min eks og skulle absolut IKKE ud og finde en ny kæreste. Ikke desto mindre trængte han godt og grundigt ind i mig meget hurtigt (jeg har nok været mere færdig med eks´en end jeg lige havde troet..).

Kim boede på Djursland (hvor hans to store piger også boede) og jeg i Silkeborg, men der var ingen tvivl om, at det skulle være os to. Aldrig havde jeg haft det med en mand, som jge havde med ham, og han var om muligt endnu mere sikker. Ifølge ham var han sikker efter en uges tid!

Vi var så sikre på det her, at vi blev enige om at få et barn sammen, og hvorfor så ikke bare gå i gang? -Som sagt så gjort, og 1 måned efter vi mødtes blev jeg gravid.

Vi flyttede sammen i en lejlighed i Silkeborg indtil efter fødslen, og flyttede ind i vores hus i Them da Lisa var 3 mdr. gammel.

Vi snakkede flere gange om at blive gift, men det passede ikke rigtig med økonomien, og det var jeg faktisk rigtig ked af, da jeg simpelthen så gerne ville giftes med ham, og endelig kalde ham min!

Da Lisa så var 13 mdr. skulle vi ud og spise på vores 2 års dag. Min far var barnepige.

Vi spiste på en lækker bøf-restaurant i Silkeborg, og da vi var færdige beder Kim mig om at få regningen, han skal lige noget. -Og så forlader han restauranten! Jeg tænker What? -men tænker også, at vi da heldigvis skal samme sted bagefter, så han stikker nok ikke af fra regningen

Da han så kommer ind igen, har han en kæmpe buket røde roser med (i december måned!), helt præcist 24 (1 for hver måned han havde kendt mig). Jeg tænker WAUW, men fatter stadig ingenting. -Så går han om på den anden side af bordet til mig (og heller ikke her aner jeg uråd) og først da han falder på knæ foran mig fatter jeg det! Henover hans skulder ser jeg lige tjeneren på vej hen til os, hvorefter hun vender om på hælen og går. Så spørger han mig, og til min store overraskelse græder jeg slet ikke, men smiller bare KÆMPE stort og svarer selvfølgelig ja.

Det skal lige siges, at Kim er en reserveret mand, som ikke "udbasunerer" sig selv og sine følelser offentligt (til gengæld gør han det rigtig meget hjemme og i familien). Derfor var det STORT at han faldt på knæ foran en hel restaurant. -Må indrømme, at jeg ikke havde ventet et ægte frieri fra hans side, så derfor var det dobbelt dejligt.

Da vi så kom hjem, måtte han så fortælle min far, at der var noget han ikke rigtig havde fået spurgt ham om, men far syntes vist det var helt fint.. han var i hvert fald meget glad på vores vegne.

Vi blev så gift her d. 7/7 i år, og det var SÅÅÅ fedt! -også selvom vi måtte låne penge til det, for nu er han MIN!!

[KimsRikke 0]

Fantastisk tråd

Vi havde aftalt at vi skulle køre en tur til Silkeborg for at se på en nyere brugt bil. Ca 10 km uden for Silkeborg ser vi, ved et tilfælde, en bilforhandler og beslutter at vi da lige vil se hvad han har at byde på. Vi finder ret hurtigt en bil vi begge finder interessant og får da også en køretur i den. Men vi er hurtigt enige om at man da ikke bare lige gå ind i en tilfældig butik og så købe den første bil man ser, så vi bliver enige om at vi da hellere må køre ind til det sted vi havde planlagt. Så vi kører videre som planlagt. Der ser vi også på forskellige biler (jeg fortaber mig i hjørnet med de sorte Audi'er ) men med helt almindelige indkomster, er det ikke sådan en vi skal have, så vi ser på helt andre biler. Vi prøver også her en enkelt, men jeg kan slet ikke få den første bil ud af hovedet og heldigvis viser det sig at Lars har det på samme måde, så vi bliver enige om at køre tilbage til den første forhandler for at købe den bil vi er faldet for. Da alle papirer er skrevet under og alle aftaler er indgået skal vi til Århus for at besøge noget familie, men inden da foreslår Lars at vi lige skal køre en tur til Himmelbjerget nu vi er lige i nærheden. Men jeg synes at det er en lidt dårlig idé, selvom jeg synes det er et fantastisk sted. Men det står altså ned i stænger. Så jeg foreslår at vi bare gør det når vi skal hente bilen efter den er blevet klargjort. Dette accepterer Lars, men jeg kan egentlig mærke at det går ham lidt på og undrer mig lidt over det, men siger ikke noget. Da vi har kørt et par kilometer, stilner regnen lidt af og jeg siger så, at jeg alligevel synes at vi skal køre til himmelbjerget, for den smule regn der nu er, er der ingen der tager skade af og tænker samtidig, vi kan da bare lade være med at stige ud af bilen, hvis det regner for meget. Da vi er ankommet til p-pladsen deroppe spørger han efter penge til parkometeret og jeg spørger undrende om han da har tænkt sig at vi skal blive der så længe. Jeg giver mig til at rode i tasken efter pungen og evt. mønter og hører svagt at han siger noget med at lige skulle op til tårnet og der skulle jo også være tid til at give mig den her (og rækker æsken med ringen til mig) og spørge om jeg vil gifte mig med ham. Jeg går fuldstændig i stå og fremstammer at det vil jeg da rigtig gerne. Øh altså, hvis det da ikke er noget min familie har presset ham til han griner og siger at jeg er tosset og at det er typisk mig at sige sådan noget. Jeg er bare så glad og lykkelig og meget meget overvældet. Så jeg får det pludselig meget varmt og synes vi skal stå ud af bilen og alligevel gå op til tårnet. Så det gør vi. Der oppe fra kan vi lige skimte den lejrplads, hvor vi mødte hinanden for første gang i 1988 så pludselig forstod jeg hvorfor han så gerne ville til Himmelbjerget for han havde jo besluttet at det var den dag han ville fri til mig og kunne altså ikke lige se sig selv på knæ for mig på en rasteplads så måske har jeg ikke verdens mest romantiske mand i det daglige, men når det virkelig gælder så kan han til gengæld være 100% romantisk

Lige et hint hvis I ikke har fundet feststed endnu: Vi holdt vores bryllup på Hotel Himmelbjerget (lige ved siden af p-pladsen deroppe), og det var helt suverænt. Stemning, servic og maden var helt i top, og vi fik det NØJAGTIGT som vi ville have det. Jeg kan på det varmeste anbefale Henrik og hans "crew" deroppe. Der var bare ingenting at komme efter. Maden kom ind næsten samtidig, tallerkenanrettet og rygende varmt. Der. blev budt 2. gang og 3. gang, og alle runderne var lige flot arrangeret og igen rygende varmt. Vi tænkte ikke et sekund over noget som helst i forbindelse med afviklingen, fordi det hele bare kørte på skinner. -Og flottere udsigt får man altså ikke nogen steder i landet!!

[gitte k 0]

Jeg havde gået i laaaaaaaaang tid og håbet at martin snart ville fri og havde faktisk opgivet det,

Martin blev ved med at sige vi ikke blev det de første mange år.... Men martin havde gået og planlagt det hele uden jeg opdaget det

Han havde været nede for at spørge min far om han måtte gifte sig med hans datter (og det sage han ja til)

Og så havde han planlagt en weekend i vores familie sommerhus mellem Løkken og Blokhus, For vores datter og os..

Til det sommerhus er der en bænk der står oppe på toppen af en klit med udsigt over hele vesterhavet og sommerhus området, hvor vi ofte sidder og se de smukke solnedgange og aften himler.

Da vi kom der op og havde puttet ida, gik vi op (vi havde altså baby alrmer med der op) og så den smukke udsigt og så lige pludselig sad han bare der på knæ med ringene i hånden og fortalte hvor meget han elskede mig og om jeg ikke godt ville giftes med ham Jeg så meget at jeg først kunne svare efter et par min.

Så resten af aftenen gik med at drikke champange, se på ringene og ringe rundt til alle og tuedene fortælle hvad han havde gjort.

Vi skal giftes den 9 aug 08 og jeg kan næsten ikke vente....

Her er vores bænk hvor han friede.

Og af den udsigt der er der fra....

[Guest louisepus]

sikken nogen smukke fortællinger i har, jeg side med tår i øjene elsker alt hvad der har med romantik at gøre.

Så jeg vil lige også være med og fortælle hvordan min dejlige kommende mand friet til mig

vi havde vært sammen i 8 år jeg jeg havde flere gang stikket til ham at jeg ville godt snart giftes, han sagde da også at han gerne ville giftes engang, mere kom vi aldrig til at snakke om. da julen nærmede sig gav jeg udtryk for at jeg ikke ønskede mig noget særligt af ham kun en lille ting og hvis jeg ikke kunne få det var det osse helt iorden, da vi vendte vores første barn.

vi skiftes til at hold jul det år er vid min famile og det andet år er vi ved hans familie, det år var vi så sammen med min famile, vi fik spist, rydet op og gjort klar til at danse om juletræret, da vi så havde danset, skulle vi til at pakke julegaver ud, jeg var sånset lige ligeglad med alle de andres julegaverne og var kun intresseret i hvad jeg ville få af ham, hvis jeg overhovdet fik noget af ham,.

nå min nervø deler gaver ud og jeg får så en pakke af ham der er fra kæresten men det er ikke lige den størelse pakke jeg havde regnet med at få men jeg pakker den op og ser at det er bare en MENU nødeknækker, når ja det er jo bare en nødeknækker, han beder mig så om at pakke den helt ud og ja det var stadig en nødeknække han beder mig så om at løfte låget på den og DER ligge en lille æske med to ringe i, ja jeg faldt om hals på ham og jeg græd som pisket, og det gjore mine søskende og mor også.

og her i septemper bestemt vi os at det skal være den 31/5-08 da det er en perfekt månde at blive gift i

knus louise

[chelle-1 0]

Vi var i Prag her i efterårsferien ca. 2 uger efter vores 2 års dag.... Vi kom derned lidt sent mandag aften, så der fik vi fundet os til rette på hotellet. Tirsdag da vi stod op var det simpelthen et fantastisk vejr. Solen skinnede og himlen var blå, så vi skyndte os afsted ud og se byen. Søren sagde at han havde planlagt, hvad vi skulle se den første dag. Helt fint med mig, havde jo givet ham turen til hans 30 års fødselsdag, så synes det var fint. Vi var rundt og se en hel masse, hold kæft hvor er der flot!!!!

Vi hyggede os bare så meget og oplevede en masse...

Så kom vi til Karlsbroen, som jeg havde hørt så meget om, fra alle inden vi tog afsted.

Midt på broen er der en bestemt statue, hvor man skal røre to plader for at ønske og få lykke. Søren rører først ved dem og går hen og står og læner sig op ad broen og kigger ud på vandet. Da jeg er færdig med at ønske ( gæt tre gange hvad jeg ønsker... Ja nemlig at vi bliver gift og får børn sammen), stiller jeg mig ved siden af skulder mod skulder og kigger på vandet, kigger ned, kigger op og KIGGER ned, for der har Søren så en lille æske der er åben med en ring i. Han siger så: Når jeg nu skal guide dig gennem hele reste af dit liv, var det jo vigtigt at jeg kunne være din guide i dag. Vil du gifte dig med mig.

Så begyndte jeg jo at hyle, og kramme og han fik sat ringen på. Så tog vi tilbage til hotellet, fik lige ringet lidt. Var derefter ude at spise og hygge....

En helt perfekt dag, havde slet ingenting mærket på ham hele dagen. Det var først klokken lidt i fem han gjorde det....

[Guest Frk. Toftgaard]

Jamen så vil jeg da også være med..

Min dejlige kæreste og jeg har været sammen i halvandet år, og har boet sammen ja næsten fra dag 1. Han arbejder til daglig som brandmand / redder hos Københavns brandvæsen.

Vi har hele tiden sagt at vi ville tilbringe resten af livet sammen, og at vi gerne ville giftes. Må dog indrømme at han alligevel fik taget fusen lidt på mig.

Min far er bosat i Nice, og fik for 4 år siden prostatakræft, det har været hårdt men han har haft kæmpet sig ovenpå. For knap 8 måneder siden fik vi så af vide at kræften havde spredt sig til knoglerne i ryggen mm. Behandling er der muligheder for, så vi håber at han klarer den.

Jeg rejste så ned til Nice i 4 dage i sommer for at besøge ham og min stedmor, og tilbringe lidt far/datter kvalitetstid. Vi havde nogle fantastiske dage bl.a. på stranden mm, og min far som altid stadig en fighter og ved ok mod.

2 dage efter jeg landede i københavn, fik jeg så meddelsen om at min far havde fået en blodprop i venstre lunge, og var indlagt på intensiv i Nice.

Så jeg bestilte med det samme billetter endnu engang for at kunne besøge ham og bistå min stedmor med praktiske ting.

Mikkel (min kæreste) skal så køre mig i lufthavnen.

Siden vi fik det af vide med at kræften havde spredt sig for 8 måneder siden, der har jeg været enormt langt nede.

Jeg havde altid som barn drømt om den dag min far skulle gå op af kirkegulvet med mig, og pludselig bliver alting med et sat i perspektiv. Jeg vidste jo at både Mikkel og jeg gerne ville giftes, men han havde jo ikke friet, og jeg havde heller ikke ligefrem gået og talt så meget om det, da jeg ikke vil presse på.

Nå men jeg skal så som sagt afsted til Nice igen..

Mikkel kan ikke komme med pga arbejde, men da vi står i lufthavnen inde i terminal 2, foran jeg ved ikke hvor mange mennesker, falder han pludselig på knæ i ført sin uniform og frier til mig!!!!!!!!!!!!!!!!

WOW jeg blev overrasket. - og meget rørt...

Som han sagde - " skat jeg kan ikke komme med dig, men du ved at jeg altid vil være der i dit hjerte, jeg vil dele mit liv med dig, og have at du bærer denne ring som et symbol på at jeg altid er der for dig for evigt"

Jeg fik da fremstammet et ja, og stod 10 min efter alene tilbage i en kø og stortudede af lykke.. Et ældre ægtepar der havde set det hele, snakkede på livet løs og hev i min hånd for at se ringen... så pludselig var jeg centrum i en kø i lufthavnen..

Tilmed bad han mig undskylde overfor min far, at han ikke havde haft muligheden for at bede om min hånd på den rigtige måde..

Han havde tænkt sig at fri på vores månedsdag som var et par uger efter, men han besluttede sig så for, at jeg nok havde mere brug for at vide at han virkelig var der for mig i den tid især fordi at jeg skulle rejse alene igen..

Min far har sidenhen fået det lidt bedre, er nu i kemobehandling. Mikkel har sidenhen spurgt min far om "min hånd" og min far sagde selvfølgelig ja..

Nu glæder vi os bare til brylluppet den 12 april 2008, og som det ser ud nu, så når min far at få det så godt igen, at han kan gå med mig op af kirkegulvet..

Jeg har tårer i øjnene!!

Janne.

[missC 4]

Suuuuuuuuuk, hvor her emmer af romantik, og vi elsker det, gør vi!

[delfin29 0]

Hvor er det bare super lækkert at læse jeres beretninger

[Micsen 0]

Hej alle samme!

Tillykke med frieriet til alle - hvor er det bare nogle fantastiske historier, jeg sad og læste nogle af dem på arbejdet idag, da jeg havde brug for et "frikvater" men det endte med at jeg måtte lukke ned fordi, jeg blev helt rørt - og det er lidt svært at forklare til kollegaerne, hvis man pludselig sidder med tårer i øjnkrogen

Her kommer så min historie....

En rigtig flot sommerdag i begyndelsen af juni måned lige efter at jeg havde afleveret mit speciale, besluttede min kæreste at overraske mig med at fri til mig i solnedgangen på toppen af et bjerg.

Det var helligdag og solen skinnede hele dagen fra en skyfri himmel, og det var dejlig varmt. Vi havde haft en super hyggelig dag sammen, og havde cyklet lidt rundt i byen, været på café, slappet af og i det hele taget bare nydt det og hinanden. Om aftenen var det stadig rigtig klart i vejret, og vi havde længe snakket om, at vi sku op på et nærliggende bjerg og se solnedgang en dag, det var rigtig klart - normalt på den tid af året bliver det om aftenen lidt disset - men ikke denne aften...

Mens vi kørte op på bjerget, fortalte min kæreste igen og igen om hvor meget han holdt af mig og hvor meget jeg betød for ham. Jeg tænkte først, gad vide hvorfor han er så sentimental lige pludselig, det har da været en dejlig dag, men vi har det altid godt sammen, så det var ikke nogen helt speciel og særlig dag for mig... endnu.. jeg skulle jo så sandlig blive klogere... - havde på det tidspunkt overhovedet ikke lugtet lunten, selvom jeg havde lagt mærke til, at han havde lagt Prosecco på køl, men kunne åbenbart ikke lægge 2 + 2 sammen, tænkte bare - det var da en god ide, det er også lige vejr til Processo...

Da vi kom helt op på bjerget sagde han ikke så meget mere, men tog min hånd og førte mig hen hvor der ingen andre mennesker var. Så sagde han "Du ved godt hvor meget du betyder for mig og hvor meget jeg elsker dig, ikke?" Jeg sagde "Jo, og i lige måde" Her var jeg nok begyndt at lugte lunten lidt, for jeg mærkede hurtigt på hans jakkelommer, for lige at se om han havde noget gemt, hvilket han ikke havde...ikke der i hvert fald...

Så fortsatte han "Du betyder alt for mig og jeg vil leve resten af livet sammen med dig - i med gang og modgang, så derfor... " så faldt han på knæ og havde fundet ringen frem, og sagde "vil du gifte dig med mig?" Tårerne begyndte straks at trille ned af kinderne på mig, men jeg fik dog fremstammet et "JA".

Han havde fundet en rigtig fin ring, med et diamant hjerte, og da han satte den på min finger sagde han "her har du mit hjerte, vil du passe på det til vores dages ende?"

Vi kørte hjem og fik Proseccoen, som jo lå på køl, og fik ringet til vores familier, hvor det viste sig at de nærmest havde haft væddemål igang - min kæreste havde i påsken "anmodet om min hånd" hos min far, og havde sagt, at han regnde med at fri inden, jeg blev færdig med min Cand.merc. og nu gjorde han det godt en uge før. De joker stadig med, at de var blevet helt bekrymrede for, at han havde fortrudt fordi jeg havde været urimelig specialestudenrende:)

Min kæreste har senere fortalt mig, at han i dagene før havde gået rundt med ringen på sig, i tilfælde af at han syntes det rigtige øjeblik kom, og han ventede til det helt rigtige - vil aldrig glemme den solnedgang og fra da af, er det blevet vores bjerg;)

Jeg var virkelig overrasket!!! - Vi havde snakket om, at vi gerne ville giftes, og vi havde joket med det flere gange, men jeg vidste, at mine kæreste ikke ville fri uden at have min fars tilladelse.

Da vi bor i Østrig og ikke ser familien så tit, kunne jeg ikke lige forestille mig, hvornår han havde haft muligheden for at have den mand-til-mand snak med min far, men det vidste sig så at være en hel historie for sig selv.

Mine forældre var og besøge os i påsken, og min kæreste havde bestemt sig for at snakke med min far, mens de var her. Som dagene gik, havde han ikke rigtig haft muligheden for at have min far rigtig på 2-mandshånd, så den dag de sku hjem, og stod og pakkede bil, sendte min kæreste mig op i lejligheden for at lede efter noget han havde glemt, som han i virkeligheden havde i lommen... mens jeg var væk, nok ikke engang 5 min fik han spurgt min far, som blev bragt helt ud af fatning, men fik dog sagt "det vil være os en ære;)". Hvorefter min mor kom til og fik de 2 "stærke mænd", der begge stod med tårer i øjnene, til at samle sig, for jeg var jo på vej. Da jeg kom ned til bilen lige efter fornemmede jeg ingenting, heller ikke mens vi var til brunch bagefter. Men mine forældre havde vist ikke fået snakket om meget andet, på den 10 timer lange køretur tilbage til Danmark

Jeg kunne godt have tænkt mig at være tilskuer til det show