Mister jeg min mand?????

[loenfeldt 0]

Hej

Jeg går her og er ved at blive totalt skør. Min mand og jeg blev gift d. 27 oktober i år, og nu så kort tid efter er jeg bange for, at vi ikke vil få så lang tid sammen, som jeg regnede med.....

Min mand har haft problemer med sine ben siden foråret og har været til ufattelig mange undersøgelser, men lægerne kunne ikke finde årsagen. Det startede med at han mistede følingen i fødderne og iggenm de sidste par måneder har det spredt sig op gennem bennene og helt op til midt på ryggen. Han kan gå, men det er meget svært. Han kan hælde kogende vand ned over benene uden at han kan mærke det. På vores bryllupsdag måtte han have støtte på begge ben, ellers ville han have svært ved at gå ned af kirkegulvet. Nogle dage kan man slet ikke røre ved ham, bortset på overkroppen uden at han føler at det brænder.

Nu mener lægerne at det måske er en form for nervebetændelse, men de kan ikke sige hvilken, hvordan man kan behandle det, om det kan behandles eller om det er kronisk, eller om nervebetændelsen skyldes mere alvorlige sygdomme som fx kræft i lungerne.

Vi venter nu på at han skal på sygehuset her i december og efter de prøver kan vi måske begynde at få nogle svar.

Pt. er jeg på barsel med vores 3 barn og har derfor (desværre) masser af tid til at få skabt nogle uhyggelige tanker....hvor gør det ondt at se ham lide, og man kan intet gøre for at afhjælpe hans smerter....

Hvor jeg dog elsker ham:heart: og ville ønske jeg kunne hjælpe ham. eg føler mig så magtesløs

[Guest NatKen]

Ja det er sq hårdt at se sine kære har ondt - en møj svær situation for dig -

Jeg håber at de finder ud af hvad der er galt så han kan komme igang med en behandling.

I får mine de bedste tanker og pøj pøj og lige en kæmpe knuser

[Betina82 0]

Først og fremmest min dybeste medfølelse til dig og din mand.

Det er en hård tid I går igennem nu. Nej jeg tror skam ikke at du mister din mand, men jeg ved hvor svært det er at se dem man elsker lide. Det er vigtigt at du også selv finder nogle som du kan læsse dine bekymringer af på (som ikke er din mand) og at du skriver her viser jo at du godt ved det. ER sikker på at alle tøserne herinde på BK vil støtte dig fuldt ud og være der for dig, for tøserne her på BK de er der virkelig for hinanden, selvom langt de fleste aldrig har mødt hinanden.

Det lyder i hvert fald meget ubehageligt det som din mand går igennem. Du må bare huske på en ting: Lægerne her i DK er faktisk rigtig dygtige og jeg er sikker på at det nok skal lykkedes dem at finde en måde at gøre det hele bedre på.

Når læger remser en masse grunde til din mands tilstand op, så er det altså også for at forberede ham/jer på det værste, det betyder altså langt fra altid, at det er fordi at det værste sker for ham. Det betyder i bund og grund, at de ikke aner, hvad de lige skal stille op, og derfor må starte fra en ende af.

Hvad der ikke kan ordnes her i landet, kan som regel altid ordnes i andre lande. Lægevidenskaben er så langt fremme.

Jeg forstår din bekymring og føler med dig/Jer. Det er vigtig at du er stærk overfor din mand, som jo også selv går med en masse tanker. GODT AT I HAR HINANDEN.

Jeg ønsker jer begge det bedste for fremtiden, og husk endelig at bruge BK til alt om dette, også selv om det er den mindste lille ting... Nogle gange er det godt at "tale" med nogen som står helt udenfor..

En masse kram herfra :cheerleader3:

:bearhug: :bearhug:

Edited November 30, 2007 by Betina82

[Posedame 0]

TRANSVERSEL MYELITIS er han testet for det??? Min veninde fik konstateret transversel myelitis for ca. 6 mdr. siden og det lyder fuldstændig som du beskriver din mands lidelser. Det er en meget sjælden sygdom og det tog lægerne flere måneder at komme med den rigtige diagnose til min veninde. Hun beskriver det som om hendes ben (mest) sover og det stikker og prikker og så det der med at hun ikke har følelse... det er dog blevet en del bedre over de sidste måneder. Transversel myelitis er en betændelse i et af brystbenene og derfor er der som regel ikke symptomer på overkroppen da det går fra brystbenet og ned, men nogen gange også i armene. Det er IKKE noget man dør af. Men jeg ved jo selvfølgelig overhovedet heller ikke om det er det, men prøv at spørge om de har tjekket for det??? Det lyder altså meget som det samme.

Jeg sender dig 1000 kram og håber meget snart de finder ud af, hvad din mand fejler så han kan få den rette behandling.

[shiba 1]

Det gør mig virkelig ondt at høre. Jeg håber, at de hurtigt finder ud af hvad der er galt og at de kan helbrede ham. Det må være frygteligt svært for jer!

[loenfeldt 0]

Hvor det varmer om hjertet at høre alle jeres opmuntrende ord. Det er rart at kunne tale om det med nogen der ikke er en del af familien.

Han er bleven testet for mange forskellige ting og det er nu ført til at de regner med at det er en form for nervebetændelse.....Han blev testet positiv for Borelia (det man kan få via skovflåter) men symptomerne stemmer ikke overens med dette, så de regner med at det er en falsk positiv (det sker åbenbart ofte)

Det startede med at hans fødder sov konstant (som at gå på vat)

det bredte sig op langs benene og nu op til midt på ryggen.

Han skal på et sygehus og have testet nervebanerne samt have en MR-scanning og det kan måske give os nogle svar.

Det skyldes nok det forløb vi var igennem i forår/sommer, at vi er så nervøse.

Min på det tidspunkt kommende svigerfar fik konstateret forstørret prostata i foråret og i den forbindelse opdagede de det var kræft. lægerne mente at han ville blive rask, og derfor ville de med det samme lave undersøgelser som skulle føre til en behandlingsplan. 2 mdr efter han fik det konstateret og påtrods af udmeldinger fra læger var behandlingen endnu ikke gået igang. han måtte indlægges til nye undersøgelser og scanninger da de første ikke kunne bruges, når der var gået så lang tid...14 dage efter sov han stille ind.....behandlingen var ikke sat igang....de var ikke færdige med at lave behandlingsplanen...Han nåede ikke at få medelelsen om vores bryllup....

dette gør at vi ikke stoler så meget på syghusvæsenet.

Vi har heldigvis prøvet lidt af hvert igennem de ti år vi har kendt hinanden, så vi klare også dette. Det er bare så svært, når det skulle være den lykkeligste tid i vores liv (det er 9 1/2 år siden han friede og endelig blev vi gift)

[MarieMus 0]

Ved ikke rigtig hvad jeg skal skrive... Andet end at det gør mig ondt med din mand.

Tag ikke sorgerne på forskud, læger siger en masse ting som ikke altid betyder noget.

Op med humøret : hug:

[missC 4]

Hej og kram til dig!

Det er i medgang og modgang, vi siger ja til hinanden - men det er lige lovlig megen modgang så kort tid efter jeres bryllup.

Jeg synes, det er rigtig fint, du skriver herinde. Der er så mange, der gerne vil støtte og hjælpe dig igennem dette. Og nej, det er ikke altid, familien dur til dét.

Men - kære du - du skal ikke være stærk overfor din mand. I har delt så mange år sammen, så han vil alligevel kunne mærke din sorg. Giv slip, vær åben, tal med ham om dine bekymringer. I vil dele livet med hinanden - så må du ikke lukke ham ude fra dine følelser, for så kommer han til at føle sig helt alene. Jeg er sikker på, han meget, meget gerne vil trøste dig. Han har brug for at vide, at du har brug for ham også i denne situation.

Pøj-pøj med det hele!

Knus, Dorte.

[Guest Pernille §:)]

Puha, det gør mig virkelig inderlig ondt, at I skal igennem dette.

Jeg håber, at lægerne finder svar på undersøgelserne hurtigt, så I kan få ro i sjælen.

I får begge masser af kæmpe store fra mig

[kejzer 9]

Jeg sender jer de varmeste tanker. Føler med jer og håber der snart findes en løsning..

[Guest M1974]

En masse tanker til dig, håber at lægerne kan hjælpe din mand snart.

[Guest sysserpigen]

Det er svært at finde de rigtige ord til dig - men en masse kram og varme tanker kan jeg sende masser af.

Det er en frygtelig situation, og jeg håber det bedste for dig og din mand.

[Micsen 0]

Puha - det lyder som en ond drøm... Sender jer de varmest tanker - håber din mand kommer i bedring snart!

[loenfeldt 0]

Min mand og jeg har altid haft den fordel, at vi kan tale om alt (erfaringer viser at ikke alle gør det, måske også derfor at der er så mange skilsmisser?????)

I denne situation bliver der også talt om alt og vi giver plads til hinanden og det er tilladt at sige alt hvad man har på hjertet.

Men derfor er det nu aligevel rart at fortælle det til nogen som ikke kender til situationen.....Hvis i forstår???

[Guest Århuspigen]

Nej, min pige, du mister ikke din mand!

Jeg tænkte på, om din mand evt. har en privat sundhedsforsikring fx. gennem sit arbejde? Man kan sagtens have den uden at være klar over det.

Nu er der selvfølgelig "gang" i undersøgelserne, men hvis I på noget tidspunkt føler, at I ikke får den hjælp, I har brug for (krav på?), kan I med fordel trække på en sådan forsikring.

Oftest betyder den, at man hurtigere kommer ind til scanninger mv. (altså på et privatsygehus).

Nu ved jeg jo ikke, om I har sådan en, men ta' lige og undersøg det!

Jeg ønsker jer al mulig held og lykke!

[Trulte 1]

[Guest Pernille §:)]

Min mand og jeg har altid haft den fordel, at vi kan tale om alt (erfaringer viser at ikke alle gør det, måske også derfor at der er så mange skilsmisser?????)

I denne situation bliver der også talt om alt og vi giver plads til hinanden og det er tilladt at sige alt hvad man har på hjertet.

Men derfor er det nu aligevel rart at fortælle det til nogen som ikke kender til situationen.....Hvis i forstår???

Selvfølgelig, det forstår jeg godt. Min kæreste og jeg taler også om alt. Men det er stadig rart at tale meget om nogle ting og også med flere end kæresten/manden. Det er ganske naturligt.

[loenfeldt 0]

Hej igen

Så har min mand været på sygehuset til en MR Scanning, og den viste hvad problemet er...

Imellem 9 og 10 ryghvirvel sidder der en godartet tumor på 3*5cm. Så det er den der skaber alle problemerne. Det positive er at den skulle være godartet, men det kræver nok både strålebehandling samt en operation, og det er jo ikke risikofrit. Nu må vi se hvad fremtiden bringer.....¨

[Joan07 0]

Hejsa

Det er dejligt at høre, at de i det mindste ved hvad der skal ske og hvad det er, der gør hans hverdag til et helvede.

Håber alt går godt med operation og strålebehandling.

Har selv lige fået at vide i lørdags at min far næsten 100 % sikker har fået parkinson syge, og igår kørte han galt med 2 elever.

Livet er så uforudsigeligt, at det bare er med at leve hver dag som den sidste.

Håber I kommer godt igennem dette forløb, mine tanker er hos jer....

[Guest karfil]

Åhh hvor dejlig i det mindste at vide hvor problemet ligger. Så ved man ligesom at man kan gøre noget, selvom der selvfølgelig altid er en risiko forbundet med det..

Håber på det bedste for jer begge, de bedste tanker til jer.

[shiba 1]

Ja det må være rart at vide hvad det er, selvom det ikke er sjovt med den tumor, men den er i det mindste godartet og de ved hvad de skal gøre. Endnu en til dig.

[FruSteiness 0]

Sikke en historie, er glad for i har fået svar hvad det skyldes.

Kan godt forstå du er urolig, men nu ved de da hvor de skal starte, og selvom der altid er risiko, så skal han nok klare den..

Jeg sender en masse positive tanker til jer i den svære tid..

[Dorthe A 0]

Hej

Jeg sender jer også alt det bedste - håber alt går godt.

[loenfeldt 0]

Tak for de søde tanker....Det hjælper i en svær tid.

Jeg ville bare ønske, at vi kunne få en stille og rolig hverdag, og nyde at vi endelig er bleven gift (d. 31 dec. er det ni år siden at han friede) Det sidste 1/2 år har bare været op og nedture hele tiden.....

18 juni blev vores søn født, jeg mistede 4 l blod, og det var tæt på, at jeg ikke overlevede.

19 juni tog jeg den sidste eksamen på Social Pædagogisk Seminarium (fik 10)

22 juni færdig uddannet som pædagog

11 juli min svigerfar døde af kræft (havde fået det konstateret 2 mdr. tidligere, men var endnu ikke kommet i behandling)

1 aug begynder vi at planlægge bryllup og barnedåb

27 okt. blev vi gift

2 dec manden scannes

4 dec. får beskeden at der er en tumor i rygsøjlen.

Nu går vi bare og venter, og ved ikke rigtig hvad der skal sker, hvornår og hvilken indflydelse det får for vores liv.

Jeg savner en stille og rolig hverdag...Stå op om morgenen og sende manden på arbejde, den store i skole, den mellemste i børnehave, og så hygge mig sammen med den mindste, indtil de andre kommer hjem om eftermiddagen....

[loenfeldt 0]

Så har min man været til samtale på OUH, hvor han skal i behandling....Det var slet ikke opmuntrende.

Hvis tumoren ikke bliver fjernet indenfor kort tid vil han blive lam fra navlen og ned. De skal både operere igennem ryg og mave, for at kunne fjerne den helt. Så vi ved ikke om han skal gennemgå en eller to operationer. Der er ingen der kan sige hvordan han får det efterfølgende...måske vil han aldrig få følelsen tilbage i benene. måske bliver han aligevel lam. Måske vil alt blive som før.