Hvordan undgår man at være trist over afbud?

[chelle-1 0]

Har skrevet til dig i din tråd....

[FynboBredahl 0]

Har skrevet til dig i din tråd....

Tak

[Guest thea1980]

Så kom der en forklaring...

I behøver ikke at sende gaven, det er lige meget. Vi vil gerne indrømme over for jer, at vi blev meget såret over

at I udblev fra vores bryllup og det også er grundlag for at vi ikke kommer til jeres. Vi følte, at I syntes den pågældende dag, at det var uden betydning at komme til vores bryllup.Vi forstår udemærket godt jeres vrede og frustration over det med bilen, men ikke nok til at udeblive fra sådan en vigtig dag som betød meget for os. Hvis det var os, der havde stået i samme situation, havde vi nok valgt at komme senere uanset hvad. Vi havde flere gæster, som vi rigtig godt ville have haft med til selve middagen, men det kunne vi ikke pga. pladsmangel og sorterede derfor i vores valg af gæster og derfor blev vi også ekstra frustreret og kede af at I ikke kom. Hvis I så endelig ville have undskyldt ordentlig for det, kunne I have lånt en bil og kommet forbi nogle dage efter og ønsket os tillykke i stedet, det ville da have været et lille plaster på såret.

Uhaa.. ja den bløder sgu lidt i hjertet den der.. Forstår begge parter.. Men syns nu det er sent fra DERES side, først at nævnde det nu?! Har I ikk været sammen med dem siden??? Tænker bare, at så sku de da ha nævnt det da, så I ku få snakket ud om det...

Men forstår SAGTENS din vrede og skuffelse over deres svar.. Det var du frygtede allermest, som skete.. Og det er frygteligt..

Jeg må indrømme, jeg glæder mig heller ikk til afbudene. Ved allerede om et par stykker eller en lille håndsfuld af marks familie der ikk kommer, (de bor i England) og det er virkelig frustrerende og en kæmpe skuffelse, specielt de i forvejen ikk har vist den største interesse for os efter vi flyttede herover, og vores børn kender stort set slet ikk den side af familien, hvilket jeg synes er rigtig ærgeligt. Men jeg føler vi gør vores, men så længe der ikk kommer samme entusiasme derovrefra, ja så lækker vi altså på vores interesse for dem.. Det ska være gensidigt!!

Søde OP MED HUMØRET, selvom jeg sagtens kan forestille mig lige nu at det er mega hårdt.. Men få evt snakket med dem face-to--face, det kan være det kan løsne op og de ændrer mening

knuser

[FynboBredahl 0]

Så kom der en forklaring...

I behøver ikke at sende gaven, det er lige meget. Vi vil gerne indrømme over for jer, at vi blev meget såret over

at I udblev fra vores bryllup og det også er grundlag for at vi ikke kommer til jeres. Vi følte, at I syntes den pågældende dag, at det var uden betydning at komme til vores bryllup.Vi forstår udemærket godt jeres vrede og frustration over det med bilen, men ikke nok til at udeblive fra sådan en vigtig dag som betød meget for os. Hvis det var os, der havde stået i samme situation, havde vi nok valgt at komme senere uanset hvad. Vi havde flere gæster, som vi rigtig godt ville have haft med til selve middagen, men det kunne vi ikke pga. pladsmangel og sorterede derfor i vores valg af gæster og derfor blev vi også ekstra frustreret og kede af at I ikke kom. Hvis I så endelig ville have undskyldt ordentlig for det, kunne I have lånt en bil og kommet forbi nogle dage efter og ønsket os tillykke i stedet, det ville da have været et lille plaster på såret.

Uhaa.. ja den bløder sgu lidt i hjertet den der.. Forstår begge parter.. Men syns nu det er sent fra DERES side, først at nævnde det nu?! Har I ikk været sammen med dem siden??? Tænker bare, at så sku de da ha nævnt det da, så I ku få snakket ud om det...

Men forstår SAGTENS din vrede og skuffelse over deres svar.. Det var du frygtede allermest, som skete.. Og det er frygteligt..

Jeg må indrømme, jeg glæder mig heller ikk til afbudene. Ved allerede om et par stykker eller en lille håndsfuld af marks familie der ikk kommer, (de bor i England) og det er virkelig frustrerende og en kæmpe skuffelse, specielt de i forvejen ikk har vist den største interesse for os efter vi flyttede herover, og vores børn kender stort set slet ikk den side af familien, hvilket jeg synes er rigtig ærgeligt. Men jeg føler vi gør vores, men så længe der ikk kommer samme entusiasme derovrefra, ja så lækker vi altså på vores interesse for dem.. Det ska være gensidigt!!

Søde OP MED HUMØRET, selvom jeg sagtens kan forestille mig lige nu at det er mega hårdt.. Men få evt snakket med dem face-to--face, det kan være det kan løsne op og de ændrer mening

knuser

Tak for dit svar

Nej, vi har ikke været sammen med dem siden... Har faktisk ikke været sammen med dem siden en fødslesdag for over 6 år siden! Ja, jeg forstår dem også virkeligt 100%. Jeg ved simpelthen bare ikke, hvordan vi kan gøre det godt igen?!

Øv

[kejzer 9]

Hej smukke

jeg tvivler på I kan gøre det godt igen ud fra deres efter min mening barnagtige måde at tage hævn på. I kom ikke til vores så kommer vi heller ikke til jeres. HELT ÆRLIG jeg var faktisk blevet sur over denne "hilsen"...

Jeg ved ikke nærmere omstændigheder med afstand osv og hvorfor I i sidste ende valgte at tage hjem, men jeg går ud fra I gjorde alt for at komme til deres bryllup.

At I måske kunne ha besøgt dem senere på ugen er en anden sag. Men det undskylder stadig ikke for deres barnagtige hævn.

Synes du skulle skrive til dem at I er meget kede af at de er blevet såret, men nu er du blevet lige så ked af deres hævn... Hvem burde lige være den store her?

bare et pip fra mig..

iiih jeg ville være spasset ud - Jeres venner 3 år altså...

krammer

[Guest sysserpigen]

Åhh - din stakkel

Så fik du dit svar - selvom det gør ondt, så håber jeg at det kan give dig lidt ro i sindet... Den var noget af en hævntogt de er ude på, og jeg må nok indrømme, at hvis det var nogle af mine venner, så ville jeg godt nok vurdere på, om det overhovedet var nogen jeg var interesseret i at tilbringe mere tid sammen med. I er jo godt i gang med mere eller mindre ubevidst at såre hinanden så meget, at jeg ikke tror at et sådan venskab kan klare mere.

Men endnu en gang - stakkels dig, jeg håber virkelig i får det bedste ud af den her møgsituation

[FynboBredahl 0]

Hej smukke

jeg tvivler på I kan gøre det godt igen ud fra deres efter min mening barnagtige måde at tage hævn på. I kom ikke til vores så kommer vi heller ikke til jeres. HELT ÆRLIG jeg var faktisk blevet sur over denne "hilsen"...

Jeg ved ikke nærmere omstændigheder med afstand osv og hvorfor I i sidste ende valgte at tage hjem, men jeg går ud fra I gjorde alt for at komme til deres bryllup.

At I måske kunne ha besøgt dem senere på ugen er en anden sag. Men det undskylder stadig ikke for deres barnagtige hævn.

Synes du skulle skrive til dem at I er meget kede af at de er blevet såret, men nu er du blevet lige så ked af deres hævn... Hvem burde lige være den store her?

bare et pip fra mig..

iiih jeg ville være spasset ud - Jeres venner 3 år altså...

krammer

Kære Mie

Tak for dine ord

Jeg gider ikke at gøre mere ved det nu... Men tak for dine synspunkter.

[FynboBredahl 0]

Åhh - din stakkel

Så fik du dit svar - selvom det gør ondt, så håber jeg at det kan give dig lidt ro i sindet... Den var noget af en hævntogt de er ude på, og jeg må nok indrømme, at hvis det var nogle af mine venner, så ville jeg godt nok vurdere på, om det overhovedet var nogen jeg var interesseret i at tilbringe mere tid sammen med. I er jo godt i gang med mere eller mindre ubevidst at såre hinanden så meget, at jeg ikke tror at et sådan venskab kan klare mere.

Men endnu en gang - stakkels dig, jeg håber virkelig i får det bedste ud af den her møgsituation

Tak, Winnie

Som jeg også skrev til Mie, så gider vi hverken at gøre mere ud af det nu eller at tænke på det længere.

Tilgengæld er jeg helt vildt glad for, at min far har fundet vej til vores gæstebog på vores hjemmeside og oven i købet har skrevet en hilsen!!! Så teknisk han er blevet!

[TimianJ 0]

Altså, jeg har lidt ondt af dig, synes ikke i har fortjent den besked. Fair nok at de blev sårede, men det havde da været langt bedre stil at få det ud af verden med det samme. Folk der bærer nag så længe er ikke så charmerende, men måske er din bekendte ikke sådan en som har så nemt ved at få sådan noget sagt og så kommer det ud mellem sidebenene på den måde. Men jeg kan jo sige af egen erfaring, at det er langt rarere at få en ordentlig afslutning på den slags, og få snakket om tingene, end det er bare at få en gnaven skriftlig besked og så ikke mere. Håber i al fald du kan lægge det bag dig hurtigt. Og tag det ikke så tungt; i vidste jo ikke hvor meget det betød for dem den gang, og i har undskyldt flere gange siden hen. Så synes jeg egentlig ikke i kunne gøre mere, og jeg synes hun går i for små sko ikke at kunne tilgive jer.

[Jannice 1]

Jeg kan virkelig godt forstå at du ikke gider tænke mere over det her vennepar.

Men lige et sidste ord fra mig, jeg synes slet ikke de er værd at invitere med til brylluppet, tage hævn over at I ikke kom til brylluppet, på trods af at I var på vej. Helt ærligt shit happens, hvad fanden kunne I gøre? Og som hun skrev til dig at I kunne have kommet forbi et par dage efter, ja det tror jeg bare ikke man gør, fordi man tænker at brudeparret vil have lidt tid for dem selv.

Stor krammer for mig, og spild ikke mere tid på venner som ikke er vener.

[FynboBredahl 0]

Altså, jeg har lidt ondt af dig, synes ikke i har fortjent den besked. Fair nok at de blev sårede, men det havde da været langt bedre stil at få det ud af verden med det samme. Folk der bærer nag så længe er ikke så charmerende, men måske er din bekendte ikke sådan en som har så nemt ved at få sådan noget sagt og så kommer det ud mellem sidebenene på den måde. Men jeg kan jo sige af egen erfaring, at det er langt rarere at få en ordentlig afslutning på den slags, og få snakket om tingene, end det er bare at få en gnaven skriftlig besked og så ikke mere. Håber i al fald du kan lægge det bag dig hurtigt. Og tag det ikke så tungt; i vidste jo ikke hvor meget det betød for dem den gang, og i har undskyldt flere gange siden hen. Så synes jeg egentlig ikke i kunne gøre mere, og jeg synes hun går i for små sko ikke at kunne tilgive jer.

Tak

Jeg har lagt det bag mig... Sådan da

[FynboBredahl 0]

Jeg kan virkelig godt forstå at du ikke gider tænke mere over det her vennepar.

Men lige et sidste ord fra mig, jeg synes slet ikke de er værd at invitere med til brylluppet, tage hævn over at I ikke kom til brylluppet, på trods af at I var på vej. Helt ærligt shit happens, hvad fanden kunne I gøre? Og som hun skrev til dig at I kunne have kommet forbi et par dage efter, ja det tror jeg bare ikke man gør, fordi man tænker at brudeparret vil have lidt tid for dem selv.

Stor krammer for mig, og spild ikke mere tid på venner som ikke er vener.

Også mange gange tak for dit svar