Skal festen være 100% børnefri...

[Guest AnneD]

Jeg er kommet meget i tvivl omkring vores gæsteliste. Det drejer sig om børn - et emne der plejer at få folk op af stolene, men det er jo også det jeg håber på

Min søster og svoger har en lille pige som til vores bryllup vil være 15 måneder gammel. Som det er nu, bliver hun ikke inviteret med, da vi har sagt, at børn ikke bliver inviteret. Men hvis jeg skal være helt ærligt, så er det kun fordi jeg, af forskellige grunde som jeg ikke vil komme ind på her, ikke ønsker at vores fætre og kusiner skal med. Min niece kunne jeg sagtens acceptere kom med til brylluppet. Faktisk vil jeg være rigtig glad for det.

Hvis man ser på det familiemæssige, så er jeg også tættere på min søsters datter end på min mors søsters børn, og jeg synes derfor godt, at man kan udelukke fætre og kusiner, men inkludere niecer og nevøer. Men indtil nu har det været nemmere at sige, at vi ikke vil have børn med, i stedet for at komme ind i diskussionen omkring familieforhold.

I september fik vi så en stor overraskelse. Kærestens søster meddeler, at hende og kæresten venter barn til april. Set i bakspejlet er jeg faktisk lidt irriteret på dem, for graviditeten var planlagt, selvom det kom bag på dem at det lykkedes i første forsøg. De har hele tiden vidst, at vi ikke ville have børn med til brylluppet (de kender ikke noget til de andre grunde), og alligevel planlægger de, at blive gravide kun lidt mere end 9 måneder før vores bryllupsdag - egoistisk, jeg ved det godt, men jeg kan ikke lade være med at tænke sådan.

Men tilbage til den dag i september. Jeg kan ikke huske præcist hvad der blev sagt, men jeg kan dog huske, at der blev sagt noget om, at et spædbarn der stadig ammes, godt må komme til brylluppet. Men nu hvor jeg tænker nærmere over det, så føler lidt, at de lagde sig i bagholdsangreb. Kæresten og jeg fik ikke muligheden for at tage stilling til deres nyhed, til at glæde os på deres vegne, og for at tænke over, hvad det betød for os mht brylluppet. Vi kunne ikke sige andet end tillykke og vi glæder os til at se jer alle tre til brylluppet.

Barnet vil til den tid være 3 måneder gammelt, og et barn på den alder kan da godt passes af andre mennesker. Hans forældre bor i samme by som de gør, så de vil sagtens kunne passe barnet hjemme hos dem, og søsteren kan malke ud, hvis de ikke vil have han/hun skal have modermælkserstatning. Et barn er ikke fuldstændigt afhængigt af sin mor, det er kun afhængigt af en voksen. Og hvis farforældrene kan være barnepiger, så vil det jo være voksne som barnet kender.

Men det jeg gerne vil frem til er, om vi ikke også burde/kan invitere vores niece med, når nu den anden niece/nevø kommer med. Som nævnt tidligere, så er der andre grunde til, at fætrene og kusinerne ikke skal med, og jeg vil rigtig gerne have min lille niece med til brylluppet. Min søster har tidligere sagt, at selvom hun var inviteret med, ville de nok ikke tage hende med, da hun er for lille, men jeg kunne godt tænke mig at give dem valget.

Hvis det ender med, at kæresten og jeg alligevel bliver enige om, at det nemmeste vil være, at holde fast på børnefri fest, så har jeg et andet problem. For så har jeg nemlig mest lyst til at forklare hans søster, på en sød og ordentlig måde selvfølgelig, at vi godt mener, at børn på 3 måneder kan passes væk fra forældrene.

Og hvis der ikke skal nogen børn med, så har vi ingen planer om at inkludere det kommende barn i invitationen til hans/hendes forældre. På den måde bliver det op til deres samvittighed om de synes det er i orden, at tage et barn med til en fest, hvor det ikke er inviteret. Og det vil de jo nok synes, især hvis vi ikke får snakket med dem.

Vi har ikke rigtig snakket om det endnu, jeg ville lige have lidt feedback fra andre brude, inden jeg tager snakken med kæresten.

Hvad synes I? Er jeg fuldstændig urimelig?

[ninaschmidt 1]

Først vil jeg sige at I kan gøre præcis som I vil... Det er JERES fest.

Jeg synes sagtens du kan invitere niecer og nevøer med, uden at være forpligtet til at invitere dine fætre/kusiner med...det er i mine øjne nærmere familie end det andet....

Vi har heller ikke inviteret mine fætre eller kusiner med til brylluppet.... mine niecer og nevøer er inviteret med i kirke og til kaffe...men ikke om aftenen!

Derefter vil jeg sige.....

Et spædbarn på 3 mdr. ville i mine øjne være okay at have med til festen... det er så lille og ja...i mine øjne...stadig afhængig af sine forældre!! men det er jo bare min mening!

Og jeg tvivler på at tilstedeværelsen af det lille væsen vil spolere din dag!

Vi har selv inviteret nogen der venter sig...de har termin 2 dage inden brylluppet...og skulle de have født inden er alle tre velkomne...vi ville aldrig bede dem om at blive væk pga et lille barn...og græder barnet ind imellem..tja, så tager vi det med!!

Synes måske du er lidt egoistisk i din tankemåde omkring deres graviditet...de har jo ikke gjort det for at spolere jeres bryllup..og man kan jo altså ikke selv bestemme hvornår de små soldater får gevinst vel...det er jo bare skønt for dem at det lykkes i første forsøg!!... Men igen .. det er jo bare min mening.

[Guest M1974]

Puha.......

Altså først vil jeg gerne sige at børn heller ikke bliver inviteret med om aftenen til vores fest. DOG med den store undtagelse af børn der stadig bliver ammet. Jeg har ikke selv børn, så jeg aner selvfølgelig ikke hvordan det er at amme etc, men min helt personlige mening er at man ikke kan være bekendt at sige de ikke må tage barnet med, når det ikke er ældre end 3 mdr og stadig bliver ammet. Hvis de havde været 6 mdr, så ja måske.

Og jeg ved godt at man kan give mælkeerstatning, der kan pumpes ud etc, men tænk på at moren jo nok stadig vil være nødt til at gå afsides for at pumpe ud på et tidspunkt og er det egentlig ikke det samme som at hun ville skulle amme barnet. Når du skriver de ikke må have dem med, mener du så generelt eller at de ikke må have dem med til bords? For baby kan vel sagtens ligge og sove i sin barnevogn eller en babyseng i et nærliggende lokale? Dem af vores venner der vælger at tage deres nyfødte med, vil have dem sovende på deres værelser etc for det er bestemt ikke meningen at de skal med til bords.

Nå det jeg vel egentlig vil frem til er at jeg synes I skal lade det være op til forældrene når barnet er så lille. Og måske får de et helt nemt barn, der sagtens kan blive passet den dag

Og ja jeg synes heller ikke at I behøver at invitere fætre/kusiner, selvom I inviterer nevøer/niecer.

Held og lykke med beslutningen.

[Nathasia 0]

Jeg synes det er helt fint at invitere dem i ønsker at se! Det er jeres fest og i må gøre som i lyster.

Når det så er sagt, så kan jeg ikke forstå din holdning til kærestens søster og mand. Jeg synes sagtens et 3 mdr. gammelt barn kan være med.

Vi skal også have et bryllup uden børn - med undtagelse af en veninde som er sat til at føde 14 dage før. Hun skal selvfølgelig have sit barn med.

Vi har den holdning at babyer der skal ammes gerne må komme med, og det er mange forstående overfor.

Knus Nathasia

[Guest bryllups-skruk]

Ammende babyer er også velkomne til vores bryllup - som mor ville jeg ikke få slappet af og nyde brylluppet hvis min baby på 3 mdr var ude og blive passet - heller ikke hvis den blev passet hos min mor.,........

Men jeg er da meget spændt på at høre hvad i bliver enige om

[Guest thea1980]

Vi har valgt familiens børn til og venners børn fra. Så er der en grænse og ingen har tilladelse til at blive sure ;) Det drejer sig kun om 3 børn (måske 3 piger fra England osse, men vi tvivler stærkt på de kommer - men budet skal de have)

Ammende børn ville jeg intet have imod, tværtimod Så der syns jeg det lidt meget egocentrisk af dig..

Men ellers skal man invitere liiiige nøjagtig dem med man har lyst til... ved godt det kan være nemmere sagt end gjort ;) Men det er trods alt JERES fest, og vil de ikk med på baggrund af at deres ikk må komme med, ja så er det vel kun dem der går glip af noget!?!

Håber I finder ud af det

[diskobil 357]

Set i bakspejlet er jeg faktisk lidt irriteret på dem, for graviditeten var planlagt, selvom det kom bag på dem at det lykkedes i første forsøg. De har hele tiden vidst, at vi ikke ville have børn med til brylluppet (de kender ikke noget til de andre grunde), og alligevel planlægger de, at blive gravide kun lidt mere end 9 måneder før vores bryllupsdag - egoistisk, jeg ved det godt, men jeg kan ikke lade være med at tænke sådan.

Gu ve hvordan barnløse par som prøver at få børn vil have det med sådan en udtalelse. Hvis man overhovedet planlægger og kan planlægge det at få børn, så er fester i familien, og andres bryllupsfester da det sidste man tænker på. Når det så er sagt kan jeg også godt se at det bare er en tanke, så lad det ligge.

Det er de færreste forældre som vil lade en baby på 3 måneder passe af andre og derfor ser man typisk også 2-3 barnevogne ved de forskellige bryllupsfester. Uanset om det er med børn eller ej, og det er ikke noget som er generende for festerne generelt. Det meste af tiden sover babyen. Forældrene eller en anden skal på et tidspunkt gå en tur med babyen. Det vil de pågældende angiveligt gøre alligevel eller gå ud og trække luft på et tidspunkt.

Så er der dillemaet med fætrene og kusinerne. Det handler formentlig om at I ikke regner med at de kommer hvis børn ikke inviteres. Hvorfor ikke tage tyren ved hornene og sige som det er. At I holder det for nærmeste familie og venner. Sagt med andre ord: Gøre som I egentlig vil. Derved kan du også "med god samvittighed" få din niece med.

[Guest joris.carlsson]

Nu har vi 2 børn, så til vores er alle velkommen. Jeg kan godt forstå folk som ikke ønsker børn med, men for mig som mor, gør det faktisk lidt ondt at jeg ikke bare få valget om jeg vil have dem med. Mange vælger jo at få dem passede alligevel. Vi er inviteret til bryllup på min datter´s 2 års fødselsdag, men hun må ikke komme, men vores lille pige må godt da hun er under 1 år. Jeg kunne aldrig drømme om at få passede den ene og ikke den anden, så efter mange mdr, hvor vi har vi har snakkede frem og tilbage, så har vi takkede nej til at komme. Det gør mig bare så ked at hele min familie skal være til bryllup og ikke jeg.

Mange siger at børn kan larme, men det kan de små altså også. Større børn kan man lige snakke med og liste ud, hvor baby´er bare kan skrige hele vejen ud og forstyrre lige så meget.

(Min mening)

[simsallabim 0]

Jeg mener sagtens at I kan vælge de nærmeste børn til og fætre og kusiner fra, men et barn på 3 måneder nix. Hvis jeg fik besked på at jeg da sagtens kunne lade mit barn passe en hel aften og så bare malke ud, ville jeg tænke, bare vent til du selv bliver mor, for jeg vil under ingen omstændigheder lade mit spædbarn passe en hel dag /aften.

[sheila ettrup 0]

Uha, sikke en knibe....

Vi inviterer selektivt, min ene onkels børn kommer med, men det gør min anden onkels børn ikke, jeg har valgt efter, hvem jeg er tæt på.

Men når det er sagt, så synes jeg ikke at et spædbarn kan blive passet ud en hel dag og aften af andre. Jeg ville personligt melde fra. Min veninde har også en lille gut eller gutinde med til brylluppet når den tid kommer og selvfølgelig skal det lille barn da med til vores bryllup.

Og så synes jeg altså det er unfair for de kommende forældre at du er irriterede på dem fordi de blev gravide op til jeres bryllup. Den er jeg altså ikke med på, men går ud fra den irritation bunder i noget andet, eks. jeres indbyrdes forhold, og det er jo svært at kommentere på når man ikke kender baggrunden for dine følelser.

[joro 0]

Vi har vaægt at min søsters børn på hhv 17 mdr og 1-2 måneder (hun er nemlig også gravid) må komme med... de er ikke skrevet med i indvitationen.. så reelt er det op til dem...

Mens vores venners børn ikke er indviteret.. ej heller vores fætre og kusiners små børn...

dem med større børn (8-15 år) vil ikke blive nævnt i indbydelserne - å vil vi enten tage en snake med dem der nu har børn/unge i de alder... er er nemlig ret stor forskel på vores familiers bør - hvor velopdraget/rolige de er...

min onkels to teenage børn er meget stille og søde - mens ronnies onkels tøser på 8 og 10 er temlig "vilde" ...

men det er ikke sådan at børn er forbudt... gider bare ikke det bliver en rød sodavand-fest....

jeg ville aldrig forlade mit barn på 3 måneder.. så ville jeg melde fra...

[ssc81 0]

Hejsa

Uha...det er lidt et sprængfarlig emne

Allerførst bliver jeg nødt til at kommentere din reaktion på deres graviditet. jeg synes det er en meget egoistisk tanke fra jeres side, når I siger at de ikke har planlagt deres graviditet uden om jeres bryllup. En graviditet er noget af det smukkeste her i verden, og nogle ting er smukke fordi vi endnu ikke er 100 % herre over tingene. En graviditet opstår når den vil ( selvfølgelig er den forbundet med cyklus og hvad ved jeg) men jeg tror næppe de sidder en lørdag aften og tænker " skal vi forsøge at få vores ønske barn? - øhh jeg skal lige kigge i kalenderen om der er noget vi så ikke kan deltage i".

Deres graviditet er en stor begivenhed for dem ligesom dit bryllup er en kæmpe begivenhed for dig - derfor har jeg meget svært med at dele dine tanker omkring dette.

Vores bryllup er også en børnefri dag - men vi har ladet forældrene bestemme. Min bror har 2 børn i alderen 1 1/2 til 4 år - de skønneste unger i verden. Forælderne har dog besluttet at degerne vil nyde en festaften uden børn - og derfor skal de ikke med til festen. Det er trods alt forældrene der skal

" hænge" på dem i løbet af aftenen. Børnene er dog inviteret med i kirke og til kaffe om eftermiddagen hvoreter de så bliver hentet.

Jeg har dog en veninde som skal føde midt i marts måned - barnet vil derfor være ca. 2 1/2 måned til vores bryllup. Jeg kunne aldrig bede dem om at lade deres barn blive passet, fordi jeg ønsker en barnefri fest. Jeg tror ikke den lille størrelse vil lave meget ballade til festen alligevel.... Det er igen 100 % op til dem hvad de ønsker.

MEN.... hvis du virkelig føler at børn til festen kan spolere din festdag, så skal du gøre som DU vil. Som jeg skrev tidligere - det er DIN dag og DIN store begivenhed - derfor kan du gøre som du vil, bare du husker på at dine gæster måske ikke kan forstå din beslutning og måske derfor melder afbud. For som nogle af de andre skriver " de kunne aldrig lade deres barn på 3 måneder passe en hel dag".

Jeg synes gost du kan invitere dine niecer og nevøer uden dine kusiner og fætre, for som du skriver så er forholdet til det ene hold tættere. Det vil jeg sagtens kunne forsvare.

Håber ikke du tager svaret alt for ilde op, men blot vil have det i baghovedet når I beslutter hvordan I gør det.

Held og Lykke - håber I får en rigtig dejlig dag

[Chrisling 0]

Vi holder også børnefri fest - ikke fordi vi ikke kan lide børn, men fordi vi gerne vil holde en voksenfest, hvor forældrene kan slapeaf og nyde aftenen.

Grænsen bliver sat ved 18 år. Slut.

Ammende børn er velkomne - vi har et hold tvillinger i familien der til den tid vil være ½ år. Bliver de stadig ammet,er det slet ikke noget problem.

Ang det der med at "planlægge" graviditeter uden om bryllupper, synes jeg måske er lidt meget forlangt.

- Min bedste veninde meddelte os for en måned siden at hun var gravid igen og havde termin 2 dage efter vores bryllup. Min første reaktion var ustyrlig glæde på hendes vegne - hvor er det dejligt at der er en bebs på vej Selvfølgelig ville det være ærgerligt hvis ikke hun kunne være med på vores store dag, men det tror jeg næsten at hun selv ville være mere ked af end mig. Skæbnen ville dog at hun ikke kunne holde på barnet, så det "problem" løber vi ikke ind alligevel...desværre

[mettemoller 1]

Hmm farligt emne!!

Hvis ikke jeg måtte tage min 3 mdr. gamle barn med, blev jeg hjemme! Jeg synes ikke masn kan forlange at så lille et barn skal passes ude. Men det forstår man måske først når man er mor.

Men jeg synes godt du kan undlade at invitere fætre og kusiner.

Vi har været til et bryllup hvor der var mange små børn med ( 0-6 år) De blev ganske vidst hentet senere på aftenen, men jeg sad lige der hvor de legede, og de resulterede i at jeg ikke hørte et ord af taler osv. Så derfor synes jeg det er godt nok at holde fest uden børnene, men ikke spædbørn.

Det med at du er irriteret over at de har planlagt en graviditet, har de andre skrevet om, og det tilslutter jeg mig. Som du selv siger, det er egoistisk at føle sådan!

[missC 4]

Jeg kan kun tilslutte mig!

Enhver mor, især de ammende, vil få hjertebanken bare ved tanken om at undvære sit barn på tre måneder. Når man ammer er man påvirket af hormoner, som nærmest opretholder en kunstig navlestreng - så det er ikke for at være på tværs eller holde på sit. Adskillelse på dét tidspunkt gør ondt langt inde i et svulmende moderhjerte...

Jeg synes, det er helt ok at skelne mellem nevøer/niecer og fætre/kusiner.

Når I tager beslutningen, så sørg for at være helt enige. Det gør det nemmere at forklare/forsvare udadtil.

Dorte.

[goodbyehansen 2]

uhhh huuu.. det her er nok et emne, som der er lige så mange meninger om, som der er brugere på BK.

Men det er jo heldig, så kan du få mange forskellige svar.

Jeg elsker børn - bare ikke til fester. Jeg hader (virkelig hader), når jeg sidder i en interessant samtale ved bordet, pludselig at blive afbrudt af af børn, der lige skal fortælle et eller andet, tisse og hvad de nu skal. Der mangler altid nogle ved bordet, da børnene lige skal holdes under opsyn, lægges til at sove osv. (ja, ja jeg har ikke længere små børn, så det er selvfølgelig andres, der forstyrrer).

Men der kan selvfølgelig være undtagelser - babyer der ammes, skal selvfølgelig med, og så må de da gerne - når altså de er mætte og skiftede, ligge i min arm, mens jeg lytter til/fører interessante samtaler.

Omkring det med planlagte/uplanlagte graviditeter omkring et bryllup. Her bør vi huske på, at zillaens bryllup fylder kun meget i zillaens hoved/hendes verden - i andres er det "blot" en fest/en glædelig begivenhed i rækken af så meget andet.

Blot min mening til emnet.

mvh

goodbyehansen

[Ceciliesmor 0]

For det første, så synes jeg sagtens I kan invitere jeres søskendes børn uden at invitere jeres fætre og kusiner - det kan jeg ikke se noget galt i, for det er jo bare et spørgsmål om, hvor man sætter grænsen, og der er da mange, som ikke inviterer fætre og kusiner med til deres bryllup.

Mht. om I er forpligtede til at invitere din mands kommende nevø/niece med til brylluppet, så er det jo helt op til jer selv, men jeg synes ikke man kan tvinge forældrene til at være væk fra deres barn på 3 mdr. - og jeg er ikke enig i din betragtning om, at din svigerinde jo bare kan malke ud og så kan barnet få mælken i en sutteflaske. Der er faktisk en del børn, som nægter at tage en sutteflaske. Til vores bryllup har vi valgt, at der slet ikke bliver inviteret børn med (altså de kommer ikke til at stå i indbydelserne), men vi har et hold venner, som til den tid har en baby på mellem 2-3 mdr. og et andet hold, som har en datter, der til den tid er ca. 8 mdr. Vi har så bare fortalt dem, at børnene ikke bliver inviteret som sådan, men at vi har forståelse for, hvis de ikke kan passes ude, og at de i så tilfælde naturligvis er velkomne. Hvis ikke de var det er jeg ret sikker på, at vi automatisk også havde fravalgt at se forældrene til brylluppet.

Mht. planlægningen af din svigerindes graviditet, så er jeg enig med de andre i, at du måske skal prøve at se det hele i et lidt større perspektiv. Jeg er sikker på, at hun ikke er blevet gravid på det tidspunkt for at genere dig, men at de blot har været blandt de heldige, som det hurtigt er lykkedes for. Man planlægger altså bare ikke sine graviditeter på den måde. Jeg kan nævne mig selv som eksempel. Vi gik igang med projekt "barn nr. 2" og allerede efter 1½ mdr. blev jeg gravid - det betyder så, at jeg har termin om 2 uger, hvilket er en uge efter min fars 50 års fødselsdag. Mine forældre havde sagt, at de ville invitere os ud at rejse i anledning af hans fødselsdag, men det gik så i vasken, fordi jeg jo ikke kunne flyve på det tidspunkt. Jeg synes i stedet du skal prøve at huske, at deres liv ikke kan stoppes fordi du lige nu står overfor den største begivenhed i dit liv - de står nemlig også overfor den største begivenhed i deres liv.

Edited February 15, 2008 by Ceciliesmor

[milla_k 0]

Ligesom alle de andre kan jeg godt forstå at i vil holde et børnefrit bryllup det gør vi også, faktisk er vi de yngste i selvskabet

Men men men med hensyn til tin tanke omkring din svigerinde og barnet, synes jeg du skulle holde den tanke for dig selv, altså ikke nævne noget til familien for jeg tror ikke det ville falde i god jord hos nogen og jeg synes også det er en noget egoistisk holdning, ja i havde annonceret jeres bryllup først, men ærlig talt kan man jo ikke forvente at folk skal planlægge deres liv ud fra jeres planer. Tænk på alternativet: hun kunne være højgravid og knap i stand til at lave noget eller være sat til at føde omkring samme tid.

Hvis de er klar til at få børn skal dette jo ikke udskydes et helt år frem "bare" fordi i vil giftes.

Men så synes jeg også sagtens i kan vælge at tage din niece med og ikke kusiner i har vel trods alt et større tilhørsforhold, vi har f.eks inviteret min ene kusine og fætter med fordi dem har vi haft lidt mere med at gøre og det forstår familien godt.

mvh kamilla

[Marie&Søren 0]

nu kan det godt være at jeg bliver meget upopulær, men hvis jeg var inviteret til bryllup m. mit 3 måneder gamle barn, som blev ammet, uden barnet ville jeg blive langt væk, uanset hvor tæt jeg var på brude parret.

og sige at de er egoistiske, fordi de har planlagt barns så tæt op af jeres bryllup, syntes jeg virkelig er en egoistisk holdning slev fra en bridezilla

ang. de andre børn, så syntes jeg sagtens man skelne mellem hvor tæt man er på brude parret

[simsallabim 0]

For det første, så synes jeg sagtens I kan invitere jeres søskendes børn uden at invitere jeres fætre og kusiner - det kan jeg ikke se noget galt i, for det er jo bare et spørgsmål om, hvor man sætter grænsen, og der er da mange, som ikke inviterer fætre og kusiner med til deres bryllup.

Mht. om I er forpligtede til at invitere din mands kommende nevø/niece med til brylluppet, så er det jo helt op til jer selv, men jeg synes ikke man kan tvinge forældrene til at være væk fra deres barn på 3 mdr. - og jeg er ikke enig i din betragtning om, at din svigerinde jo bare kan malke ud og så kan barnet få mælken i en sutteflaske. Der er faktisk en del børn, som nægter at tage en sutteflaske. Til vores bryllup har vi valgt, at der slet ikke bliver inviteret børn med (altså de kommer ikke til at stå i indbydelserne), men vi har et hold venner, som til den tid har en baby på mellem 2-3 mdr. og et andet hold, som har en datter, der til den tid er ca. 8 mdr. Vi har så bare fortalt dem, at børnene ikke bliver inviteret som sådan, men at vi har forståelse for, hvis de ikke kan passes ude, og at de i så tilfælde naturligvis er velkomne. Hvis ikke de var det er jeg ret sikker på, at vi automatisk også havde fravalgt at se forældrene til brylluppet.

Mht. planlægningen af din svigerindes graviditet, så er jeg enig med de andre i, at du måske skal prøve at se det hele i et lidt større perspektiv. Jeg er sikker på, at hun ikke er blevet gravid på det tidspunkt for at genere dig, men at de blot har været blandt de heldige, som det hurtigt er lykkedes for. Man planlægger altså bare ikke sine graviditeter på den måde. Jeg kan nævne mig selv som eksempel. Vi gik igang med projekt "barn nr. 2" og allerede efter 1½ mdr. blev jeg gravid - det betyder så, at jeg har termin om 2 uger, hvilket er en uge efter min fars 50 års fødselsdag. Mine forældre havde sagt, at de ville invitere os ud at rejse i anledning af hans fødselsdag, men det gik så i vasken, fordi jeg jo ikke kunne flyve på det tidspunkt. Jeg synes i stedet du skal prøve at huske, at deres liv ikke kan stoppes fordi du lige nu står overfor den største begivenhed i dit liv - de står nemlig også overfor den største begivenhed i deres liv.

OG ikke at forglemme at man risikere at ødelægge amningen, når børn først får flaske, og et barn på 3 måneder har bedst af at blive ammet.

[marmari 0]

Nu har vi 2 børn, så til vores er alle velkommen. Jeg kan godt forstå folk som ikke ønsker børn med, men for mig som mor, gør det faktisk lidt ondt at jeg ikke bare få valget om jeg vil have dem med. Mange vælger jo at få dem passede alligevel. Vi er inviteret til bryllup på min datter´s 2 års fødselsdag, men hun må ikke komme, men vores lille pige må godt da hun er under 1 år. Jeg kunne aldrig drømme om at få passede den ene og ikke den anden, så efter mange mdr, hvor vi har vi har snakkede frem og tilbage, så har vi takkede nej til at komme. Det gør mig bare så ked at hele min familie skal være til bryllup og ikke jeg.

Mange siger at børn kan larme, men det kan de små altså også. Større børn kan man lige snakke med og liste ud, hvor baby´er bare kan skrige hele vejen ud og forstyrre lige så meget.

(Min mening)

'

Det er dine følelser, og det er ok, at du har det sådan.

Men du modsiger også lidt dig selv ved at sige, at du godt kan forstå folk der ikke ønsker børn med, men alligevel takker du nej til et bryllup, hvor det kun er de små børn i ammealderen, der må komme med, fordi du ikke kan få din store datter med. Altså, i bund og grund piver over et problem som du selv har skabt.

Nu ved jeg godt, jeg ikke har børn endnu, så jeg kan sagtens sidde og være klog, men Du skriver jo faktisk at selv om du er rigtig ked af ikke at komme med til bryllup, så ville du være endnu mere ked af at få et barn på to år passet, mens en på under et år, gerne må komme med?

Det har du jo selv valgt, og så er du åbentbart ikke ked nok af at misse brylluppet.

Du skriver også selv, at det gør ondt, fordi du ikke FÅR VALGET om du vil få barnet passet, men det kan jeg jo læse, at du IKKE vil vælge, selvom det er imod brudeparrets ønsker.

Hvad har et toårigt barn ud af at være med til en fest, som hun alligevel aldrig vil kunne huske noget som helst om? Hvad har du ud af at have hende med, så du hele tiden skal holde øje med hende, bliver nødt til at afbryde samtaler osv.

Du skriver det lidt som om det er fordi det er på hendes fødselsdag, men der vil jeg vove den påstand at en toårig er fløjtende ligeglad om hun skal vente en uge med at blive fejret.

Og det her er altså skrevet i en velmenende tone, for selvfølgelig har du selv ret til at gøre som du selv føler er rigtigst for dig.

mvh maria

[Guest AnneD]

Først og fremmest, tak for alle jeres besvarelser. Jeg har lige siddet og læst dem alle sammen, og taget mange af jeres ord til mig.

Først vil jeg gerne sige til sheila ettrup. Der er overhovedet ingen problemer i forholdet mellem mig og min svigerinde som jeg synes du hentyder til, så min bemærkning om irritation i forbindelse med hendes graviditet, har absolut intet med det at gøre. Det er heller ikke noget jeg går og tænker over til hverdag, det var bare en tanke der kom op i mig, at de da godt lige kunne have udskudt ”babymaking” et par måneder. Men det er jo ikke til at vide, hvor lang tid det tager at undfange, og det kan være, de havde regnet med, der ville gå lang tid. Og størstedelen af tiden er jeg også glad på deres vegne, og jeg glæder mig til at blive tante. Der var bare min indre bridezilla der kom op i mig.

Om den lille ny skal med, den havde jeg regnet med at jeg ville høre lidt for. Jeg forestiller mig da også, at den lille vil ligge i sin lift inde i festlokalet i nærheden af dem, og begynder han/hun at skrige under middagen (hvilket han/hun jo nok gør), så smutter en af dem lige ud og ordner det der nu skal ordnes. Så det er faktisk ikke fordi jeg tror, det vil skabe de helt store problemer. Jeg var nok bare mest irriteret over det jeg følte som et bagholdsangreb. Som nævnt tidligere, da vi hørte om graviditeten, lå det ligesom i luften, at den lille selvfølgelig godt måtte komme med. Vi fik ikke selv lov til at sige til dem, at vi selvfølgelig vil glæde os til at se dem alle 3 til brylluppet.

Men generelt set så mener jeg nu stadigvæk, at et barn godt kan passes af andres fra meget tidlig alder. Jeg tror mere det drejer sig om, om moderen er klar til at være væk fra barnet. Og som en anden forklarer, så er det noget hormonelt, og det kan jo ikke styres af fornuften. Og jeg har ikke selv børn, og det er jo så nemt at være klog på noget man ikke kender til. Måske foretager jeg en kovending om 10 år, når jeg selv står med et barn eller to.

Det, der for mig var vigtigst, var, om jeg var ene om at mene, at niecer og nevøer familiemæssigt set ikke er det samme som fætre og kusiner. Og det er jeg glad for at se, at jeg ikke er. Så jeg tror vi ender med at invitere de to mindste i familien med. Og så bliver det spændende at se, om min mor kan fokusere på glæden ved at hun får sit barnebarn at se på dagen (hun bor i Jylland, barnebarnet i Kbh så det sker ikke så tit), og så lade være med at undre sig over, at fætrene og kusinerne ikke skal med.

[diskobil 357]

Først vil jeg gerne sige til sheila ettrup. Der er overhovedet ingen problemer i forholdet mellem mig og min svigerinde som jeg synes du hentyder til, så min bemærkning om irritation i forbindelse med hendes graviditet, har absolut intet med det at gøre. Det er heller ikke noget jeg går og tænker over til hverdag, det var bare en tanke der kom op i mig, at de da godt lige kunne have udskudt ”babymaking” et par måneder. Men det er jo ikke til at vide, hvor lang tid det tager at undfange, og det kan være, de havde regnet med, der ville gå lang tid. Og størstedelen af tiden er jeg også glad på deres vegne, og jeg glæder mig til at blive tante. Der var bare min indre bridezilla der kom op i mig.

Hmmm. På den ene side siger du at det bare var en tanke som slog dig i din bryllups-iver. Du skriver også at du glæder dig på deres vegne etc. Fint nok. Så langt kan jeg følge og forstå dig, men så hopper kæden af for mig. Nu kan jeg se at du er ret ung (22) og derfor vil jeg prøve at formulere mig rimeligt pænt (og derved kort): Jeg forstår ganske enkelt ikke hvorfor du gør dig overvejelser i retning af at; de kunne havde udskudt det et par måneder, at man ikke ved hvor lang tid det tager at undfange, og at de måske havde regnet med at der ville gå længere tid før det lykkedes. Forhåbentlig har de - med god ret - overhovedet ikke taget hensyn til jeres bryllup, hvis man kan tale om at de har haft en egentlig planlægning vedr. børn.

Prøv iøvrigt at overvej hvad forskellen er på et bryllup, en bil, et hus og et barn er. Et bryllup kan man som par selv beslutte sig til ligesom man kan beslutte sig til hvornår det skal være. Eneste mulige hindring er økonomien. Det samme gør sig gældende når vi taler om køb af ny bil eller hus (de er bare nemmere at komme af med). De kan man altså ikke når vi taler om børn.

Edited February 20, 2008 by diskobil

[simsallabim 0]

Må indrømme at jeg stejler lidt over din udtalelse om, at et så lille barn kan passes af andre, for det er altså ikke så lige til.

Når man ammer er det lissom det barnet lever af, og hvis man så pludselig giver flaske (modermælk eller erstatning), så risikerer man at barnet fremover ikke vil ammes, da det skal bruge flere kræfter på, at suge ved brystet end af en flaske. DERFOR skal man ikke bare give flaske for sjov.

Jeg håber virkelig at I får en dejlig bryllupsdag alligevel.

[Guest AnneD]

Først vil jeg gerne sige til sheila ettrup. Der er overhovedet ingen problemer i forholdet mellem mig og min svigerinde som jeg synes du hentyder til, så min bemærkning om irritation i forbindelse med hendes graviditet, har absolut intet med det at gøre. Det er heller ikke noget jeg går og tænker over til hverdag, det var bare en tanke der kom op i mig, at de da godt lige kunne have udskudt ”babymaking” et par måneder. Men det er jo ikke til at vide, hvor lang tid det tager at undfange, og det kan være, de havde regnet med, der ville gå lang tid. Og størstedelen af tiden er jeg også glad på deres vegne, og jeg glæder mig til at blive tante. Der var bare min indre bridezilla der kom op i mig.

Hmmm. På den ene side siger du at det bare var en tanke som slog dig i din bryllups-iver. Du skriver også at du glæder dig på deres vegne etc. Fint nok. Så langt kan jeg følge og forstå dig, men så hopper kæden af for mig. Nu kan jeg se at du er ret ung (22) og derfor vil jeg prøve at formulere mig rimeligt pænt (og derved kort): Jeg forstår ganske enkelt ikke hvorfor du gør dig overvejelser i retning af at; de kunne havde udskudt det et par måneder, at man ikke ved hvor lang tid det tager at undfange, og at de måske havde regnet med at der ville gå længere tid før det lykkedes. Forhåbentlig har de - med god ret - overhovedet ikke taget hensyn til jeres bryllup, hvis man kan tale om at de har haft en egentlig planlægning vedr. børn.

Prøv iøvrigt at overvej hvad forskellen er på et bryllup, en bil, et hus og et barn er. Et bryllup kan man som par selv beslutte sig til ligesom man kan beslutte sig til hvornår det skal være. Eneste mulige hindring er økonomien. Det samme gør sig gældende når vi taler om køb af ny bil eller hus (de er bare nemmere at komme af med). De kan man altså ikke når vi taler om børn.

Hvad skal det sige at du vil formulere dig rimelig pænt og derved kort fordi jeg er ret ung? Hvad har min alder med din måde at formulere dig på at gøre? Hvordan ville du da have formuleret dig hvis jeg havde været 35?