Sign in to follow this  
Followers 0
Susanne1

Jeg er bare så ked af det hele

16 posts in this topic

Hej Piger

Jeg er en pige på 42 år. Skal giftes med mit livs drøm af en mand. Han er dejlig , sød og er indbegrebet af tryghed. Jeg er pigen, som må få ALT. Jeg får ofte gaver, har en exstrem dyr bil, et rigtigt palads af et hus osv osv.

Desværre er der kommet skår i glæden. Jeg skal pludselig opereres for en cyste i mit underliv. Jeg har lige haft et selvmord i min familie. Jeg aner ikke mit levende råd. Bryllupsplanlægningen er gået istå - glæden er ligesom ebbet stille ud. Min kjole er indkøbt - vores ringe er lavet - ALT er som enhver pigedrøm.

Men jeg har en BRIST - TROR JEG? Men vil gerne høre andres mening?

Min mand arbejder til daglig ude - og er kun hjemme i weekenden. Han er en rigtig slider. Han er ingen fotomodel, men i mine øjne er han den dejligste på jorden. For et år siden, var vi ti en fødselsdag. Jeg kendte ingen af gæsterne, men var inviteret som naturlig påhæng. Til festen deltog også, sådan en I ved - Total lårkårt - gennemsigtig - uden trusser - tatovering - osv. osv. Og sikke en opførsel - Hun var alt det hun signalerede med sin påklædning.

Min mand sad ofte og kiggede, og vendte sig gerne om når hun gik forbi. Samtidig gav han på et tidspunkt mig et knus, men i det samme gik hun forbi, og mens vi sad der og holdt om, kunne jeg mærke at han også skulle dreje kroppen for lige at se.

Da vi kom hjem, var der klart nok uenighed. Men han sagde at han kun kiggede på hendes opførsel.

Men festen satte dog et spor i mit hjerte.. Op til bryllupsplanlægningen har jeg forsøgt at tale med min mand, om mit syn på et godt ægteskab - Jeg har sagt at jeg ikke accepterer denne opførsel igen. Jeg har sagt til ham, at jeg ikke vil acceptere hvis jeg pludselig hører at han har siddet på et cafeteria med en anden kvinde. Det forstår han simpelthen ikke. ?? Hvad fanden er der galt med mig??? Måske er jeg bare så brændt af et tidligere forhold på 20 år, som har sat sine spor. Forleden jeg tørrede støv af, fandt jeg pludselig en dildo ovenpå et skab. Min mand sagde at denne måtte være fra et tidligere forhold. Han vidste ikke hvor den kom fra?

Til alle disse ting, skal tilføjes, at vi sjældent kæler - vi sjældent har sex. Og det gør mig så frustreret . Min mand elsker mig højt - det er jeg ikke i tvivl om. Men han er blot typen, som prioterer sit arbejde højt , som gerne ser at ALT herhjemme ser PERFEKT UD. Og forståeligt nok er han træt når han vender jhem. og træt når han kommer ind udefra og har puklet med alverdens gøremål.. Jeg ved ikke hvad der er galt med mig.. Er blot så bange for at blive såret. Jeg prøver at klæde mig pænt ALTID, går gerne i pænt undertøj - men det interesserer ham ikke - Han siger han elsker mig, så det er ligemeget hvad jeg har på....Vil bare gerne høre andres mening?? Er jeg en komplet idiot ??? Bare uduelig til et forhold.

Mit hjerte føles så ramt af sygdom - sorg - og frustration.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er simpelthen så svært det her. Hvis jeg skal være helt ærlig, ser jeg lidt nogle faretegn, men det er svært at sige, når man ikke kender jer bedre. Jeg tror, at det er vigtigt, at du er ærlig for dig selv, og at du ikke prøver at skubbe de bange anelser væk, og ikke vil se dem i øjnene.... Hvis der er nogle ting galt, er det vigtigt for dig, at i får løst dem nu. Du skal selvfølgelig også passe på, at du ikke tager din gamle "bagage" med i dette forhold, men man kan jo ikke lade være med, at have lært noget af sine gamle erfaringer...

Jeg håber inderligt at det hele løser sig på bedste måde.!!!

:cheerleader3: til dig

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Åh for pokker, du er slet ikke nogen idiot og I har det med garanti rigtig godt sammen. Men i bliver altså nødtil at slå bremsen i og slappe lidt af over for hinanden.

Intet og ingen er perfekte og livet er kun lykkeligt i glimt. Jeg synes I skal sætte jer ned og snakke sammen. Jeg skal selv giftes med en mand der har levet livet i overhalingsbanen og det har jeg haft meget svært ved at glemme, give slip og bare have tillid til ham, men det driver simpelthen en til vandvid hvis man skal spekulere hele tiden. Vi har lavet regler for vores liv sammen, vi sætter os en aften om ugen og snakker om hvad der er sket i løbet af ugen, om der er nogle ting vi er blevet kede af, glade for osv. på den måde for tingene ikke lov til at ligge og ulme og vokse sig store. Og når man nu SKAL snakke så er det også meget nemmere at få sagt de mere ubehagelige ting.

Mht. den let påklædte dame, kan jeg ikke lade vær med at tænke på, om du og hjemmet måske er lidt for pænt, siden han tiltrækkes af noget i den anden grøft.

Jeg synes du skal insistere på at han holder fri en weekend og så skal i tvinge jer selv til at blive i sengen hele weekenden og lade opvasken stå.

Stort :cheerleader3: fra mig.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites
Det er simpelthen så svært det her. Hvis jeg skal være helt ærlig, ser jeg lidt nogle faretegn, men det er svært at sige, når man ikke kender jer bedre. Jeg tror, at det er vigtigt, at du er ærlig for dig selv, og at du ikke prøver at skubbe de bange anelser væk, og ikke vil se dem i øjnene.... Hvis der er nogle ting galt, er det vigtigt for dig, at i får løst dem nu. Du skal selvfølgelig også passe på, at du ikke tager din gamle "bagage" med i dette forhold, men man kan jo ikke lade være med, at have lært noget af sine gamle erfaringer...

Jeg håber inderligt at det hele løser sig på bedste måde.!!!

:cheerleader3: til dig

Lige mine ord.

Jeg går meget ind for at man stoler på sine instinkter - især fordi de i sidste ende kan æde en op indefra.

MEN jeg synes det er vigtigt at fokusere på at du måske har nogle ting med i bagagen som måske ikke

har noget med ham at gøre.

Du må prøve at finde ud af om det er dig, dermed ment dine tidligere erfaringer der gør dig usikker

eller om det er hans opførsel. Jeg håber i får det løst på den bedst mulige måde.

Knus Nathasia

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jamen dog det lyder som det hele er brændt lidt sammen. M.h.t. pigen ved festen, så kiggede du jo også selv på hende og forargedes af hendes opførsel. Jeg er ret sikker på at min kæreste også ville kigge på hende. Det betyder jo ikke nødvendigvis at han har lyst til mere end det. Hvis ikke din kæreste har givet dig andre grunde end den til at tvivle på ham tror jeg godt du kan tage det roligt. Det er selvfølgelig vigtigt at du gør op med dig selv om du tør stole på ham.

Du må også gøre op med dig selv om du kan leve med hans megen fravær i dagligdagen. Jeg kender selv til at være græsenke fra et tidligere forhold og det var ikke noget for mig, men jeg var også ung og med et lille spædbarn. JEg tror dog stadig ikke det er noget for mig. Mit daværende forhold var som sådan ikke dårligt, men kærligheden ebbede ud og vi blev fremmede for hinanden. Det er derfor vigtig i sådan et forhold at man er eninge om at yde en indsats for at holde gnisten i live, når man endelig ser hinanden.

Jeg håber I finder ud af det hele og at han giver sig tid til at du kan føle dig tryg ved at gifte dig med ham,og at du genfinder lysten til at planlægge din store dag.

Kæmpe :cheerleader3:

Louise

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg var på et tidspunkt kærester med en mand der havde virksomhedder i flere lande.

Han var dejlig og vi havde det vildt godt når vi var sammen.

Problemet var bare at det var vi ikke ret tit, da han jo var nød til at rejse meget. Og så havde jeg det elendigt, mens han var væk. Ikke fordi jeg var bange for han var sammen med andre, men fordi jeg følte mit liv gik i stå når han ikke var der. Og ofte når det var weekend var vi til middage, konferancer og andre ting der havde med virksomhedden af gøre, så til sidst syntes jeg viksomhedden fylde for meget.

Derfor besluttede jeg at det var ikke noget for mig at blive ved at leve sådan. Jeg tænkte også på at hvis vi engang fik børn skulle de også leve med en far der kun var der en gang i mellem.

Nu har jeg en ganske alm mand uden virksomhed, vi slæber for at få de ting vi ønsker os og det er da ikke altid lige fedt. Men han er her og det gør mig stærk.

Mange andre kvinder bor sammen med en mand der arbejder meget og er lykkelig for det, så der er ikke noget rigtigt og forkert. Man skal bare gøre op med sig selv om det er det der kan gøre en lykkelig, for jeg tror ikke mændene ændre sig.

:cheerleader3: jeg håber i finder en løsning i begge bliver lykkelige for.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hej Susanne.

Vil også lige give mit besyv med....

Jeg har også en kæreste der arbejder meget - han har arbejdet sig hele vejen op gennem virksomheden og sidder nu i en virkelig god lederstilling. Jeg er simpelthen så stolt af ham!!!

Jeg er derimod studerende, og bruger jo derfor meget tid på at sidde herhjemme og læse. Og nogle gange kan det da godt føles som om, at jeg sidder herhjemme og venter på ham, men det er jo altså ikke helt sådan tingene hænger sammen.

Dog vil jeg sige, at det er virkelig utroligt vigtigt at få gjort op med sig selv, om det er noget man kan og vil leve med. Det er immervæk bedre at finde ud af det nu end om 10 år, når der også er børn inde i billedet.

Jeg er da nogle gange misundelig på eks. min søster og hendes kæreste - de er begge studerende og har tid til at foretage sig flere ting sammen. For mig er det virkelig en luksus at kunne tage en strøgtur med min kæreste, når butikkerne er ÅBNE. (Han arbejder mandag-lørdag og er desuden tit til møder i Italien). Til gengæld er det så så meget mere intenst, når vi så er sammen. Jeg er slet ikke i tvivl om, at min kæreste elsker mig overalt på jorden og at jeg er hans et og alt. Han er den sødeste, kærligste, mest omsorgsfulde og romantiske person jeg nogensinde har mødt, og jeg ville aldrig være ham foruden!!! Det HAR jeg nemlig gjort op med mig selv!!!

Vi rejser desuden en del - har lige været 3 uger i Afrika, om 14 dage skal vi til Italien og til sommer går turen 3 uger til Japan - og vi eeeeelsker bare vores rejser sammen. For der er vi 100 % sammen og vi nyder bare hinanden. Så er det lidt lettere at overleve en fortravlet hverdag.

Uanset om man arbejder lidt eller meget, så er det altså virkelig essentielt for parforholdets overlevelse, at begge parter er indstillet på at prioritere kærligheden en gang imellem. Kærlighed og forelskelse skal da plejes...måske det kunne være en god idé at tage lidt væk fra jeres faste omgivelser i en weekend. I slutningen af marts har min kæreste inviteret mig til Langeland på weekendophold på en hyggelig lille kro, og jeg glæder mig som et lille barn.

Så skal vi bare putte og nusse og hygge og ........... :cheerleader3: hele weekenden, for uanset hvordan man vender og drejer det, så er sex altså bare en meget vigtig bestanddel af et forhold.

Og så den der med de perfekte rammer......den kender jeg bare alt til. Det var min far også meget fokuseret på - han havde sit eget firma, flot hus, kæmpe bil og en perfekt lille familie. Men det var der altså ikke nogen, der blev mere lykkelig af...tværtimod. Min forældre blev skilt efter 30 års ægteskab, men gnisten havde nok være væk i 20. Udadtil var det jo ihh så fint - men sandheden var lidt en anden.

Nu lyder der lige lidt træls det hele - jeg elsker min forældre slet ingen tvivl om det - men bare lige for at fortælle, at det sgu kan være ligegyldigt hvor dyr bilen er, eller hvor stort huset er, hvis ikke tingene fungerer.

Dette var altså ikke rettet mod dig :0)

Lang smørre sorry - håber det kan bruges til et eller andet.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det er svært at forholde sig til din situation og hvordan du har det, men vedr. episoden med pigen vil jeg sige at din mand ikke ville være "normal" hvis han ikke kiggede efter hende. Det gør mænd uvægerligt mig selv inklusive. Nogle er bare bedre til at gøre det diskret end andre.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er bare så svær en situation du står i...

Min første tanke er, at i skal vente med brylluppet, til i får styr på jeres parforhold. Det lyder som om i begge to går med utrolig mange uafklarede følelser, og jeg er ret sikker på at et bryllup ikke ændrer på jeres følelser. I bliver simpelthen nødt til at snakke sammen - evt med en professionel terapeut. Den sorg du går rundt med, kan du ikke blive ved med at bære på. Lige pludselig en dag får du nok, og ender i depression eller lignende... Din mand har sikkert også nogle følelser han ikke helt har styr på, for manglende sexlyst hænger jo næsten altid sammen med at man har for mange ting at tumle med inde i hovedet. Et stort flot bryllup ændre jo ikke på noget, ligesom du skriver at stort hus og flot bil heller ikke gør dig lykkelig. På den store dag skal alt jo helst være perfekt - og det er det jo ikke, når du går rundt og er så ked af det.

Med hensyn til at din mand kigger efter andre, så tror jeg bare at vi tøser må indse, at det gør mænd. Det er ikke altid bevist de gør det - men de gør det, og som en anden skriver, at det er bare et spørgsmål om hvor gode de er til at skjule det. Mænd er mere visuelle anlagt, hvor vi kvinder ofte kan blive helt betaget, hvis en mand virkelig forstår at tale med os. Min kære mand er bestemt ikke særlig god til at skjule, når vi kører forbi en pige på cykel, med langt hår og g-strengen rager langt op over buksekanten. I starten kunne jeg bare heller ikke tage det, men vi fik en god snak om det, og jeg kan se han anstrenger sig for ikke ligefrem at dreje hovedet længere. Det er ikke det fedeste i verden, når han gør det - men jeg har efterhånden indset at sådan er mænd bare...

Håber du får fundet ud af dit liv. Husk man lever en gang, og livet er for kort til at gå og være så ulykkelig. Du bliver nødt til at gøre noget nu, inden du kommer for langt ud... Jeg er meget bekymret for dig, og kan kun sige til dig, pas nu på dig selv...

Du får masser af kram og varme tanker herfra :cheerleader3:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg tror, at alt det, du går igennem for tiden med cyste og selvmord gør, at du er blevet mere usikker og derfor ser ting, du måske ikke ville se, hvis de kedelige ting ikke var sket.

mht pigen ved festen kiggede I begge to efter hende. Jeg havde gjort det samme og det havde min kæreste også. Jeg tror, det er rigtigt, at det var opførslen, som han kiggede på og at han som Bendt siger, bare ikke gør det så diskret, som vi kvinder bl.a. kan gøre det. Mænd (og min mor) har det med at bruge hele kroppen, når de kigger på andre mennesker, hvor mange kvinder kan gøre det, mens vi liiiiiiige skal have noget i tasken.

Min kæreste siger som din, at han er lige glad med, hvilket undertøj jeg har på og at det er vigtigst, at jeg har det godt. Det var jeg ikke vant til, men den er god nok. Om jeg har mens trusserne eller blonde g-streng på, så tænder han på mig. Det er mig, han tænder på og ikke undertøjet. Og din udstråling (som vil tænde ham) vil være størst i det undertøj, du har det bedst i.

Jeg citerer lige Louise, da jeg er meget enig i det hele:

Jamen dog det lyder som det hele er brændt lidt sammen. M.h.t. pigen ved festen, så kiggede du jo også selv på hende og forargedes af hendes opførsel. Jeg er ret sikker på at min kæreste også ville kigge på hende. Det betyder jo ikke nødvendigvis at han har lyst til mere end det. Hvis ikke din kæreste har givet dig andre grunde end den til at tvivle på ham tror jeg godt du kan tage det roligt. Det er selvfølgelig vigtigt at du gør op med dig selv om du tør stole på ham.

Du må også gøre op med dig selv om du kan leve med hans megen fravær i dagligdagen. Jeg kender selv til at være græsenke fra et tidligere forhold og det var ikke noget for mig, men jeg var også ung og med et lille spædbarn. JEg tror dog stadig ikke det er noget for mig. Mit daværende forhold var som sådan ikke dårligt, men kærligheden ebbede ud og vi blev fremmede for hinanden. Det er derfor vigtig i sådan et forhold at man er eninge om at yde en indsats for at holde gnisten i live, når man endelig ser hinanden.

Jeg håber I finder ud af det hele og at han giver sig tid til at du kan føle dig tryg ved at gifte dig med ham,og at du genfinder lysten til at planlægge din store dag.

Kæmpe :cheerleader3:

Louise

Jeg ville tage en snak med ham om alt fra selvmord og cyste til kærlighed og sex. Det er vigtigt at tage sig tid til hinanden og når han arbejder meget, er tiden endnu mere vigtig.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

hejsa. Nej, jeg synes ikke du lyder som en komplet idiot, eller som om du er uduelig til forhold. Men der skal to til at få et forhold til at køre, og det er meget svært at trives i et forhold hvor man ikke får den bekræftelse, som sex kan give. Det er også svært at holde gang i et forhold hvis man sjældent ser hinanden eller snakker sammen.

Jeg tror du har nogle problemer med jalousi. Du skriver din mand er indbegrebet af tryghed, men det virker som om du har svært ved at stole på ham, når du et år efter en fest kan huske at han kiggede på en anden kvinde. Du kiggede jo selv på hende. Det ville jeg også have gjort. Og min kæreste helt sikkert også. Men derudover: Hvis du var min veninde ville jeg råde dig til at vende blikket indad og spørge dig selv hvad du mener ægteskabet er for dig. For mig personligt handler det om at man vælger hinanden som partner i livet. Som den man "deler bord og seng" med. Deler glæder med, støtter sig til i svære tider. Du går igennem en svær tid med en operation og dødsfald i familien, og det er vist meget naturligt at man kan komme til at tænke over sit liv i den situation. Snak med din kæreste, bed ham om at være der for dig hvis du savner ham. Giv ham en chanse for at være der for dig og se om han kan gribe den.

Som jeg læser dit indlæg kan det være at i kan snakke sammen om tingene, og at der bare skal små ændringer til for at det bliver godt, det kan også være at den er helt gal. Det er svært at give råd når man ikke kender jer, men du ved nok selv om det er det ene eller det andet.

Jeg håber du finder ud af det, og at i får snakket sammen om tingene. Du fortjener at være lykkelig, det gør alle.

Edited by TimianJ
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg vil ikke påstå, at jeg taler af 100 % erfaring og alligevel er der flere af de ting du nævner, der får MINE alarmklokker til at ringe øredøvende!!

Måske vil jeg nu lyde en anelse streng, men nogle gange er det de små velmente "spark" fra udeforstående der skal til, førend der bliver taget affære - fra din side ihvert fald. Jeg siger ikke, at du skal gøre noget overilet, men prøv at tænke rationelt og se bort fra den tryghed du finder i jeres forhold - eller i DIT forhold til ham. Hvad ville du være uden ham i dit liv? Ville du kunne finde tryghed i en anden, uden at du skulle bekymre dig om evt. utroskab fra dennes side?

Vi er, mere eller mindre, alle (både mænd og kvinder) indrettet med instinktiv lyst. Nogle lægger så bare mere skjul på det end andre. Og at din kommende umiddelbart ikke benægter, at han kiggede efter denne "tøjte" og SAMTIDIG heller ikke vil tale om hvorledes et ægteskab bør fungere, skriger i mine ører!

Nu kender jeg ikke din kommende og sidder egentlig kun og kan bedømme udfra dine udtalelser. Men svært er det at overse dine bekymringer!! Og bare dét at du stiller så mange spørgsmålstegn ved det hele, burde få dig op af stolen og stille ham stolen for døren... Ikke sagt, at du skal smide ham på porten, men kan I ikke komme til enighed om, hvordan et ægteskab bør fungere, ved jeg ikke hvor meget I har at bygge på??

Undskyld "sparket", men tænk dig godt om; Står du i kirken på den største dag og er det mindste i tvivl om noget som helst, er du kommet for langt ud i skoven - så at sige..

Uha, jeg skal passe på med hvad jeg siger, for som sagt kender jeg ikke Jeres forhold og slet ikke din kommende, men jeg giver ikke fem flade øre for hans uvidenhed ang. den dildo!! Hvis det ikke er din, MÅ det være hans. Der er ikke nogen, der har smuglet den med ind og kastet den op på skabet bare sådan uden videre!!

Sex og omsorg er MEGET VIGTIGT i et velfungerende forhold! Jeg siger ikke at det skal foregå på køkkenbordet ustandligt, men jævnlig omsorg og "samvær" er særdeles vigtigt!

Og så det sidste "spark" ;) Nok har du noget i rygsækken fra et tidligere forhold. Men det forhold har du afsluttet (forhåbentlig) og lagt bag dig, så du kan lære af de erfaringer du der gjorde dig der. Tænk tilbage på de triste episoder i det forhold med det formål, at du kan sige: "Der skal jeg ikke hen igen!"

Det værste du kan gøre er, at give dig selv skylden for, at alting syntes at gå galt. I er to om det og I skal være TO til at løse problemerne.

Jeg håber ikke, at jeg har været for hård, men jeg har desværre set lidt for mange forhold ende galt, fordi kvinden ikke stolede nok, hverken på sig selv, eller på manden i forholdet.

Mit råd er: TÆNK DIG RIGTIG GODT OM! Og søg støtte i din, forhåbentlige, kommende, i forbindelse med alle dine bekymringer. Er han der ikke for dig, som han bør være... Hmmm..så ville jeg, hvis jeg var dig, TÆNKE MIG RIGTIG GODT OM! Træthed er IKKE en kontinuerlig ok undskyldning for, ikke at være der for sin elskede!

Alt det bedste til dig fremover :thumbsupsmileyanim:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg vil ikke påstå, at jeg taler af 100 % erfaring og alligevel er der flere af de ting du nævner, der får MINE alarmklokker til at ringe øredøvende!!

Måske vil jeg nu lyde en anelse streng, men nogle gange er det de små velmente "spark" fra udeforstående der skal til, førend der bliver taget affære - fra din side ihvert fald. Jeg siger ikke, at du skal gøre noget overilet, men prøv at tænke rationelt og se bort fra den tryghed du finder i jeres forhold - eller i DIT forhold til ham. Hvad ville du være uden ham i dit liv? Ville du kunne finde tryghed i en anden, uden at du skulle bekymre dig om evt. utroskab fra dennes side?

Vi er, mere eller mindre, alle (både mænd og kvinder) indrettet med instinktiv lyst. Nogle lægger så bare mere skjul på det end andre. Og at din kommende umiddelbart ikke benægter, at han kiggede efter denne "tøjte" og SAMTIDIG heller ikke vil tale om hvorledes et ægteskab bør fungere, skriger i mine ører!

Nu kender jeg ikke din kommende og sidder egentlig kun og kan bedømme udfra dine udtalelser. Men svært er det at overse dine bekymringer!! Og bare dét at du stiller så mange spørgsmålstegn ved det hele, burde få dig op af stolen og stille ham stolen for døren... Ikke sagt, at du skal smide ham på porten, men kan I ikke komme til enighed om, hvordan et ægteskab bør fungere, ved jeg ikke hvor meget I har at bygge på??

Undskyld "sparket", men tænk dig godt om; Står du i kirken på den største dag og er det mindste i tvivl om noget som helst, er du kommet for langt ud i skoven - så at sige..

Uha, jeg skal passe på med hvad jeg siger, for som sagt kender jeg ikke Jeres forhold og slet ikke din kommende, men jeg giver ikke fem flade øre for hans uvidenhed ang. den dildo!! Hvis det ikke er din, MÅ det være hans. Der er ikke nogen, der har smuglet den med ind og kastet den op på skabet bare sådan uden videre!!

Sex og omsorg er MEGET VIGTIGT i et velfungerende forhold! Jeg siger ikke at det skal foregå på køkkenbordet ustandligt, men jævnlig omsorg og "samvær" er særdeles vigtigt!

Og så det sidste "spark" ;) Nok har du noget i rygsækken fra et tidligere forhold. Men det forhold har du afsluttet (forhåbentlig) og lagt bag dig, så du kan lære af de erfaringer du der gjorde dig der. Tænk tilbage på de triste episoder i det forhold med det formål, at du kan sige: "Der skal jeg ikke hen igen!"

Det værste du kan gøre er, at give dig selv skylden for, at alting syntes at gå galt. I er to om det og I skal være TO til at løse problemerne.

Jeg håber ikke, at jeg har været for hård, men jeg har desværre set lidt for mange forhold ende galt, fordi kvinden ikke stolede nok, hverken på sig selv, eller på manden i forholdet.

Mit råd er: TÆNK DIG RIGTIG GODT OM! Og søg støtte i din, forhåbentlige, kommende, i forbindelse med alle dine bekymringer. Er han der ikke for dig, som han bør være... Hmmm..så ville jeg, hvis jeg var dig, TÆNKE MIG RIGTIG GODT OM! Træthed er IKKE en kontinuerlig ok undskyldning for, ikke at være der for sin elskede!

Alt det bedste til dig fremover :respekt:

Synes du skriver lige det jeg tænker. Jeg kunne ikke have formuleret det bedre selv....

Håber på det bedste for dig!!! :thumbsupsmileyanim:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hmm.... tryghed og gaver er ikke alt.

Jeg kommer nok også til at skrive en masse her, for der ER et par spørgsmål, der melder sig hos mig:

Hvor længe har I været sammen?

Er det ham, der er "skaffedyret" og kan du klare dig uden ham? Eller nyder du din livsstil og er villig til måske at dele ham med andre kvinder?

Hvor KOMMER den dildo fra? Hvis det bare er en but-plug, er det sandsynligvis hans egen og han har en lyst, han ikke har fortalt dig om endnu - og det kan man jo så bare tage derfra. Er det en rigtig dildo, ville jeg afkræve en meget, meget grundig forklaring - måske har han planer om at forære dig den?

Letpåklædt dame? Tjah, hvor meget savlede han? Savlede han overhovedet? Eller var det bare en flirt? Fik du fortalt ham, at du blev meget ked af, at han kiggede efter hende? Eller spurgt, om han kunne tænke sig, at du engang imellem så sådan ud? Der kan være MANGE grunde til at man kigger. Var du tilfreds med hans begrundelse dengang? Ellers så tag den op igen og få et ordentligt svar...

Øh.. og flirt - er det okej for dig?

Har I nogen sinde talt om forventninger til hinanden?

Hvor dybt er jeres forhold?

ER han i stand til at stille op for dig og støtte dig gennem en operation? Eller er du bedre tjent uden og med dine veninder og familien til at tage sig af dig?

Nøj, hvor jeg glæder mig til at høre mere fra dig! Og jeg håber SÅ meget, at I finder ud af det! At I bruger denne gode oplagte lejlighed til at få snakket ordentligt sammen - eller du finder ud af, at det ikke er det, han ønsker - og dermed kan tage den derfra.

Accepter, hvad han siger, og tag derefter stilling til, hvad DU kan leve med.

STORT knus herfra!!!!

Edited by lii
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Som jeg ser det skal du da snakke med ham om den usikkerhed du går rundt med. Ærlighed er alfa omega i et forhold. Det kan jo være at han slet ikke er klar over hvordan du går og har det. Det er jo en MAND vi snakker om og mht til sådan noget som det her så skal de nærmest have skåret det ud i pap. Det er vigtigt at I inden den store dag får snakket om hvilke forventninger i har til fremtiden og at de kan forenes på sigt er forudsætning for at jeres forhold skal kunne fungere godt.

Held og lykke og få snakket med ham når du ser ham igen.

:thumbsupsmileyanim:

Mvh

JD

0

Share this post


Link to post
Share on other sites
Hmm.... tryghed og gaver er ikke alt.

Jeg kommer nok også til at skrive en masse her, for der ER et par spørgsmål, der melder sig hos mig:

Hvor længe har I været sammen?

Er det ham, der er "skaffedyret" og kan du klare dig uden ham? Eller nyder du din livsstil og er villig til måske at dele ham med andre kvinder?

Hvor KOMMER den dildo fra? Hvis det bare er en but-plug, er det sandsynligvis hans egen og han har en lyst, han ikke har fortalt dig om endnu - og det kan man jo så bare tage derfra. Er det en rigtig dildo, ville jeg afkræve en meget, meget grundig forklaring - måske har han planer om at forære dig den?

Letpåklædt dame? Tjah, hvor meget savlede han? Savlede han overhovedet? Eller var det bare en flirt? Fik du fortalt ham, at du blev meget ked af, at han kiggede efter hende? Eller spurgt, om han kunne tænke sig, at du engang imellem så sådan ud? Der kan være MANGE grunde til at man kigger. Var du tilfreds med hans begrundelse dengang? Ellers så tag den op igen og få et ordentligt svar...

Øh.. og flirt - er det okej for dig?

Har I nogen sinde talt om forventninger til hinanden?

Hvor dybt er jeres forhold?

ER han i stand til at stille op for dig og støtte dig gennem en operation? Eller er du bedre tjent uden og med dine veninder og familien til at tage sig af dig?

Nøj, hvor jeg glæder mig til at høre mere fra dig! Og jeg håber SÅ meget, at I finder ud af det! At I bruger denne gode oplagte lejlighed til at få snakket ordentligt sammen - eller du finder ud af, at det ikke er det, han ønsker - og dermed kan tage den derfra.

Accepter, hvad han siger, og tag derefter stilling til, hvad DU kan leve med.

STORT knus herfra!!!!

her er skrevet meget af det jeg tænker...... men vil da lige tilføje lidt mere...

har selv sidste år haft en dårlig periode, ikke så dårlig som din lige pt. da tingende er faldet lidt uheldigt sammen.

Selvtillid, det lyder for mig som om din selvtillid er er meget lav, det er starten på en ond cirkel, selvtillid skaber udstråling og energi til at turde gribe chancen.

med at gribe chancen tænker jeg især på sex og kæleri, det kunne godt lyde som om at det i den sammen hæng er dig der skal prøve at tage bukserne, da det er nuligt at det det er et emne han simpel er genert omkring, måske nemlig fordi han faktisk har nogle lyster du ikke er klar over.

jalousi, eller noget i den retning.... det er farligt, og tror virkelig at du skal passe på for når man strammer garnet for stramt så bliver man kvalt. og som sagt kan der ligge noget i hans sexlyster som gør han ikke kan forstå din holdning, eller jalousi, fordi han ikke selv ser det sådan. desuden kommer jalusien ofte sammen med at man har dårlig selvtillid.

selvmord i familien , er ikke sjovt og din kommende operation er heller ikke sjovt og begge dele er klart noget hvor du virkelig har brug for hans støtte, men du skriver ikke noget om at han er dårlig til dette eller om han overhovedet er klar over at du har brug for denn støtte. men det kunne jo også føles som mangel på støtte netop fordi han jo ikke er der i hverdagen, hvor du så sidder alene med alle dine tanker. det lyder dog som om du har det ok med hans arbejde og derfor vil jeg også appelere til at du måske har nogle veninder du kan bruge til at støtte dig i hverdagen. eller er det klart at du måske skulle atle med din man om han kunne holde fri omkring din operation, og på denled også yde sig støtte.

mit råd til dig i lige nu er at du skal klæde dig på så du ikke føler dig pæn, men så du føler dig Fræk og sexet, og så må du forfører ham og ikke sådan stille og roligt, men måske lidt voldsomt, vældt ham omkuld i sengen, overfaald ham over køkken bordet eller hvad der nu måtte falde dig ind, og da du måske kan være lidt nervøs omkring det kan det andbefales at drikke lidt vin eller lign. først. måske kan du hente nogle ideer eller inspiration i bladet Tidens Kvinder. nåå ja hvis du har mod på det ville jeg klart finde den der dildo frem og udnytte den eller måske købe en ny en og overask ham med.

Grundet til at det er mit råd er fra min egen erfaring, for da jeg tog mod til at gøre netop dette, vandt jeg bare en del af min selvtillid, hans større åbenhedhed, og så fik han i den sammen hæng bare meget mere lyst til mig, ja og det gav endu mere selvtillid, lige siden har vi haft et fyldest gørende sex liv og iden sammen hæng blev vi nærmest forælskede på ny, kys, kram og kærtegn blev igen en del af vores hverdag.

håber at det kunne bruges til noget selv om det var endu en lang smørre....

ja men ellers kan jeg kun sige at jeg håber du skriver mere i tråden her eller privat så du kan få lettet trykket, og også da det ville være arart at høre om i får løst problemet

Hilsen Sally

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now
Sign in to follow this  
Followers 0

Annonce ♥