Metju

Sjove Citater:

3 indlæg i dette emne

Sjove citater

Børnecitater om kærlighed:

Hvis man har en kæreste og et marsvin, man godt kan lide, kan man godt kende forskel. Kæresten, det er ham med hovedet. Ann, 7 år

Jeg vil meget hellere have et kæledyr end en kæreste. For jeg synes, at katte er pænere end piger. Søren, 8 år

Hvis man vil af med en kæreste, kan man bare rejse til Grønland og skrive: "Jeg savner dig slet ikke". Cecilie, 8 år

Når man er forelsket, sidder den ene hjemme og drikker kaffe og ser en lille film. Og så har den anden ryddet op. Henrik, 6 år

Man kan mærke, man godt kan lide én ved at blive gift med hende. Danny, 8 år

Man kan først få en kæreste, når man har bil. For ellers kan man ikke finde hende. Alex, 7 år

Man finder en kæreste i Tyrkiet. For de vil gerne. Esra, 7 år

Hvis man støder ind i hinanden på gaden, og manden siger "Undskyld", og damen siger "Det gør ikke noget", så kan det være de flytter sammen. Anna, 7 år

Man kan score en kæreste henne i fritteren, i det rum, hvor der står "FORBUDT" på døren. Maria, 7 år

Man finder en kæreste inde i midtbyen, for der bor mange damer. De gider nemlig ikke gå rundt og passe grise. Søren, 8 år

Jeg kan ikke rigtig huske, hvordan Pernille og jeg blev kærester. For det er faktisk mange år siden. Rune, 6 år

Man kan finde en kæreste, hvis man reder sit hår hver dag, indtil hun siger ja. Jonas, 7 år

Hvis man bliver forelsket, spørger man: "Hej, vil du godt lige giftes med mig?". Sandra, 7 år

Man går hen til en og spørger, om de vil være kærester. Så siger de enten "ja" eller "nej"... Claus, 8 år

Hver gang man bliver gift skal man have en ring på. Så man kan kun blive gift med ti. Kirstine, 7 år

Der er en sang om at general Napoleon var gift med 10.000.... Marco, 8 år

Hvis man ikke vil være kærester mere, behøver man ikke smide ting i hovedet på hinanden. Andreas, 9 år

Da min mor fandt en kæreste, inviterede hun ham hjem. Så blev han der lidt, indtil han fandt en kæreste. Kim, 7 år

Man er forelsket, indtil man har født et barn. Og så er han alt for fuld. Madeeha, 7 år

Når man har fundet en kæreste, lover man hende at gå i København og spise shawarma. Sammey, 7 år

Jeg ved, jeg ikke bliver skilt, for hun sagde "Ama´r halshug". Så hvis hun lyver, kan jeg bare halshugge hende. Thomas, 8 år

Hvis kæresten laver en kage til manden, og manden ikke gider spise kagen, så finder han en anden kæreste. Sammey, 7 år

Jalousi er, når damen siger "Hej, skal vi ikke gå op i seng nu?". Og næste morgen begynder hun at pakke. Kirstine, 7 år

Det sker, at den, man gifter sig med, er den forkerte, at det bare er synsbedrag. Men så kan man bare skille sig og finde en ny og bedre (Jonas, 8 år).

Hvordan er det at være forelsket? Det er ligesom at have fødselsdag i maven. (Mia 7 år)

Du er nødt til at forelske dig, før du bliver gift. Så når du er gift, så skal I bare sidde sammen og læse bøger.

Nogle stensikre måder at få en person til at forelske sig i dig: Fortæl dem, at du ejer en hel flok slikbutikker. Vrik med dine hofter og håb det bedste (Jane 8 år)

Hvordan kan man se, at to mennesker er gift med hinanden? - Ægtepar ser tit lykkelige ud, når de snakker med andre menneske (Elin 8 år)

Måske må man bare gætte, eller holde øje med, hvis de skælder det samme barn ud (Sebastian, 8 år).

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Børnecitater om religion:

Præster skal bl.a. være med til fødsel og dåb og konspiration og begravelse. (Christoffer 8 år)

Hvis man ikke vil være gift længere, fordi manden måske var dummere end man troede, så kan man skilles som venner. (Silje Marie 7 år)

Og der findes to slags engle: Almindelige engle og skytsengle. Skytsengle er skudt ud af kanoner. Dem er der lidt mere fart på. Og så er de ofte lidt mere stive i håret.(Anne Sophie 6 år)

I Danmark er det hvedebrødsdage hver dag med wienerbrød til morgenmad. (Morten 7 år)

Jeg har en hund som tror på Gud. (Ida 5 år)

Reza tror ikke på Gud, han tror på Allan. (Kate 6 år)

Når klokken er 12 vender alle sig mod Mekka og bider i kvasterne på tæppet. (Raymond 7 år)

Når nogen dør, bliver de lagt ned i jorden, og så siger præsten: af jord er du kommet og der skal du blive. Så tømmer han en spand jord i hovedet på dig. (Hans Petter 9 år)

Man kan blive frelst eller totalfrelst, det kommer an på hvad man gider. (Ingrid Marie 8 år)

Det er typisk Gud at være god. (Jenny 6 år)

Gud kommer egentlig fra Gudhjem. (Lars Henrik 5 år)

Gud er en blød mand. Han er næsten gennemsigtig. (Kate 6 år)

Det er Gud der ejer solen. Han slår den fra om natten for at spare på strømmen. (Nicole 5 år)

Guds mor hedder Gudmor. Hun er mor til alle hans børnebørn: Moses, Jesus og Julemanden. (Henrik Andre 7 år)

At være engel er typisk kvindearbejde. (Anna 9 år)

Drenge ligner ikke engle. Ikke engang når de smiler. (Cornelia 7 år)

I Paradiset bruger de nogle grønne duske i stedet for underbukser. (Therese 7 år)

Jeg tror, det var en, der hed Mogens, som lavede de ti bud. (Marianne 7 år.)

Jesus gik bare forbi et kors, og så blev han pludselig slået med en kæp og naglet fast imod sin vilje. Så korsede han sig. (halvor 6 år)

Nogle kastede sten på hans grav. Derfor stod Jesus op og blev jøde. Og så blev der stor opstandelse. (Sofie 9 år)

Præsten klæder sig ofte i Adams pragt. Han læser fra Bibelen og synger ære være Gud i øjet. (Jenny Kristine 9 år)

En discipel er en slags æsel. (Rune 6 år)

Jeg har spist en discipel engang, men den smagte ikke særlig godt. (Sophie 7 år)

Menigheden er dem, der holder med præsten.(Mie 8 år)

Hvis man lægger sig på knæ oppe ved hegnet ind til præsten, får man hundekiks. (Frida 6 år)

De børn, der skal døbes, skal have en lang kjole på, selv om de er drenge. De er for små til at grine af det. (Jonny 5 år)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Børnecitater om kroppen:

Babyer bliver til i gerningsøjeblikket.

Bag panden ligger hjernen på lur.

Bevidstløse folk er ofte meget slappe.

Børn bader nøgne, men voksne vil helst skjule sine ældre dele.

Damerne er blødere i hjørnerne, end mændene er.

De børn, der er født i vand, er vanskabte. Det betyder, at man kan trække vejret under vand.

De giftstoffer, som kan indvirke på nervesystemet, er først og fremmest kaffe, tobak, te, alkohol og arbejde.

Den hud, som hovedet er dækket med, kaldes hudkommelse.

Den største forskel på mennesker og dyr er, at heste får hvalpe.

Den største forskel på mænd og damer er, at damerne har mere orden i sysagerne, mens mænd har flere redskaber end damerne.

Det er ikke så godt for gravide damer at have æggelikør i urinen.

Det kan være meget irriterende for kroppen at dø. Så får den aldrig familien at se igen.

Forskellen på mennesker og dyr, er, at når grisen er tilpas fed, så bliver den spist.

Drøbelen er en slags gardin, som hænger og dingler i halsen.

Dyr får afkom, men mennesker får aflæggere.

Egentlig er hjernen et kålhoved.

En bedstemor er én, som hele slægten er kommet ud gennem. Så er det ikke så underligt, hvis hun bliver lidt slasket i skindet.

En krop er noget, der ender i skoene.

Fordøjelse er noget, man gør i fordøjelsesparker.

Først er man en celle. Så bliver man et barn, så bliver man mor, så bliver man bedstemor, så bliver man oldemor, og så bliver man tipoldemor. Til sidst bliver man til affald.

Halsen er en stilk, som hovedet er fæstnet på.

Hjernen er en klump, som vi bruger til at finde ud af ting med.

Hjernen svømmer omkring inde i hovedet.

Hvis huden klør, skal man bare smøre sig med tigerbalsam. Det virker med det samme, for moset tiger er meget stærkt.

Hvis man ikke havde knogler, ville man blive helt flad og lige så blød som en snegl eller en soft-ice.

I gamle dage var det ikke almindeligt for faderen at føde barnet. De syntes, det var umusikalsk. Men i dag er det ok at moderen og faderen føder barnet sammen.

Jeg har aldrig forstået, hvorfor ørerne skal vaskes så grundigt.

Julemandens krop er rød og hvid, fordi han er reklame for Coca-Cola.

Knæskallerne er to skåle, som sidder under knæet, i tilfælde af at man får vand i knæet.

Kroppen består af 90% vand, 2% ben og kød, og hår og negle efter behov.

Kroppen består af vand og brød.

Kroppen må have mad for at overleve. Italiensk salat koster over fem kroner kvadratmeteren.

Kropssprog det er, når man prutter.

Lungerne bliver beskyttet af bh'en.

Man bruger mandelen til at tygge med. Hvis man vrikker om på den, må den fjernes på sygehuset.

Man skal være 20 år, når man laver et barn, og 30 når man får det.

Manden stopper aldrig med at lave celler, men han kommer alligevel i en slags alder. Den kaldes panikalderen.

Mange mennesker kommer aldrig til verden, men forbliver rogn.

Mennesker er dækket af læder, mens dyr er dækket af garn.

Mennesket består af tre dele: Hovedet, lemmerne og de to kimblade.

Musklerne er nogle små balloner, som er fyldt med spinat.

Nogle af de mest følsomme dele i det menneskelige legeme er de geniale.

Nogle mænd har hår på ryggen. Særlig forbrydere og livreddere.

Næsen bevæger sig i alle retninger som en radar, til den har fundet ud af, hvor stanken kommer fra. Så falder den til ro.

Når man er nærsynet, går man til optimisten.

På mormødre er brysterne ligesom dobbelt så synlige. Det er fordi, de har malket så mange familiemedlemmer.

Skelettet er det, som er tilbage, når indersiden er taget ud og ydersiden er taget af.

Skelettet er pakket ind i pølseskind. På den måde holder indmaden sig indenfor kroppens fire vægge.

Spøgelser har ikke kroppe af kød, men af sengetøj.

Synsnerven tilfører hjernen de lysende ideer.

Vi har hjerne for at håret skal have noget at hænge fast i.

Vores fem sanser er hørelsen, lugten, synet, og god og dårlig smag.

Øl gør tit, at kroppen bliver usymmetrisk.

Ørerne er to flapper, som er skruet fast i hovedet.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer