SilleS

A&C 10. maj 2008

165 posts in this topic

Hej piger

Efter næsten 3 ugers ægteskab, er jeg nu blevet for utålmodig til at vente længere på fotografens billeder og begynder derfor på beretning med de billeder min søster har taget. Efterfølgende vil der så komme flere billeder ind, når jeg får nogen.

Knus Sille

Fredag 9. maj

Dagen før dagen, så er det jo lige straks snart!

Jeg tog relativt tidligt hjemmefra for at tage til Greve. Det der med ikke at se gommen 24 timer før og sådan... Dagens liste lød på sandwichsmørring, coctail-blanding og måske hjælpe med at dække bord. Relativt overkommeligt synes jeg, men jeg skulle blive så meget klogere!

Planen var at jeg skulle smørre sandwich først sammen med svigerforældrene og mine søstre. Dog kunne jeg efter en snak med svigermor kl ca. 13 godt høre at de ville nok ikke dukke op foreløbig. Så jeg besluttede at hjælpe med at dække bord. Den slags skal jo også gøres og det viste sig at der faktisk ikke var andre til at gøre det. Jeg havde bare uddellegeret ansvaret til min søster, men glemt at sørge for nogen til at hjælpe hende :cheerleader3:

Så vi bruget lige 3½ time på at dække bord! Men vi var meget glade for resultatet

post-26706-1212095444.jpg post-26706-1212095457.jpg

Edited by SilleS
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Buffet bordet

Læg her mærke til effeuen i baggrunden. Da svigermor spurgte om jeg ville have det, var jeg sådan lidt "Det ved jeg ikke...", men det gjorde altså noget for at løfte at vi var i et telt. Og så den der løber på bordet, den er jeg også helt vild med! en lille men meget vigtig detalje

post-26706-1212095666.jpg

En af de vigtigste pladser

Igen en lille detalje med risposen. Det er svigermor der har været på spil. Jeg droppede dem i en af mine "Jeg gider ikke alt det dims!"-krise, men det var nu fint. Hun havde puttet små palliet hjerter i, det var bare så sødt.

post-26706-1212095852.jpg

Edited by SilleS
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Da svigermor og svigerfar stadig ikke var på trapperne, besluttede søstrene og jeg, at vi kunne jo altid gå igang med de der sandwich. Det viste sig hurtigt at der faktisk slet ikke var plads til flere ved køkkenbordet eller for den sags skyld brug for flere hænder. Jeg ved ikke hvor lang tid det tog, men jeg synes det gik hurtigt. Det største problem var at finde køleplads. 12 fade sandwich, 6 lagkager vi havde lavet dagen før og mine forældres almindelige husholdning. Godt vi havde lånt 3 ekstra køleskabe!

Jeg tror kl var blevet lige omkring 18 på det her tidspunkt og jeg begyndet at blive lidt øv. Jeg havde nemlig planlagt efter at kl 18 skulle jeg ikke lave mere. Problemet er bare at jeg kunne jo ikke bare sætte mig ned og lave ingenting når alle andre for rundt og lavede alt muligt. Så jeg begyndte på andre ting. Jeg flyttede alle de stole mor vaskede ind i receptionsteltet. Jeg kørte 3 trillebør fulde med vin om til teltet så man ikke skulle gå så langt. Så kunne jeg da også lige fylde øl og vand i de to køleskabe der stod i henholdsvin receptions- og festteltet. Kort sagt, jeg udnyttede at jeg havde arme og ben!

Midt i det hele lyder der en ordentligt brøl fra den anden side af huset. Jeg kunne godt høre det var min far, så jeg skyndte mig derud. Han havde banket hovedet ind i en dørkarm, fordi der er meget lave døre ude i udhusene. Det måtte vi jo lige kigge på og bevar mig vel om ikke han havde skrællet 4 kvadratcentimeter hud af og havde en masse blod i håret! Det så meget ondt ud :loveboard: Jeg ville sende ham på skadestuen, men det havde han da ikke tid til. så vi arbejdede bare videre.

Omkring kl 20 (mens jeg stadig kørte sodavand i trillebøren) dukkede den kommende mand og hans far op med højtalere og anlæg. Det var rigtig rart lige at kunne få et klem. Lidt efter dukkede mine to veninder, Linda og Vienna fra skolen op. Linda er blomsterbinder og stod for brudebuket, knaphulsblomster og pynt af kirken. Jeg måtte selvfølgelig ikke se det, men det var nu meget hyggeligt lige at sige hej. Senere har Linda fortalt at hun prøvede at bestikke min far til at sige et andet navn i kirken end Andreas. Han mente dog han hellere måtte holde sig til planen :cheerleader3: Han fik også strenge ordre på at smide mig i seng kl 21.30 med en bailey. Det gjorde han heller ikke...

For kl ca. 21 ankom min veninde Louise som lige var kommet hjem fra Austarlien. Hun skulle være maid of honor og selvfølgelig derfor også sove sammen emd mig om natten. Jeg var helt forvirret, men det var super dejligt at se hende. I hendes hoved var kl midt om natten, så det var lidt hårdt for hende at holde sig vågen. Ikke desjomindre blev hun med det samme sat til at lave noget. Der skulle sættes fødder på 144 plast-champagneglas. Imens kunne jeg så sidde og blande cocktails. Det var faktisk vildt hyggeligt og en fin aktivitet mens vi snakkede.

22.30 var jeg på vej i seng. Først sammenkaldte jeg dog lige min familie. Jeg vidste at jeg ikke skulle holde tale eller noget, så jeg lavede lige fælleskram og fortalte dem, hvor meget jeg elsker dem og takkede for al deres hjælp. Jeg er så glad for jeg lige gjorde det der, for jeg stortudede med det samme. Trærthed, lidt stress og så bare at have dem der og fortælle dem, hvor meget jeg elsker dem. :loveboard:

Så mig op i seng i værelset hvor kjolen også hang. Det var lidt mærkeligt, men også rart. Men så kunne jeg ikke sove! Jeg havde alt for meget kriller i maven og var helt oppe under loftet. Louise var tidsmæssigt nået til morgen og begyndte at blive frisk. Det var noget rod... Lidt over midnat var jeg nede og hente mig en sandwich. Hvis jeg bliver sulten om natten vågner jeg med den ondeste kvalme og det orkede jeg ikke lige der. Ida, min mindste søster, lå helt død inde i sengne og blev ved med at sige "Jeg vil bare gerne sove!" Min kusine som også sov der var ikke helt nået i seng endnu, plus min mor og anden søster snakkede hele tiden gennem gangen. Men jeg tullede op i seng igen.

2 min efter kom hele familien så væltende op af trappen, for nu havde jeg jo fødselsdag og så sang de for mig :loveboard:

Jeg fik gave af Louise og mine søstre. Louise havde købt nogle Betty Boop sutsko og søstre første sæson af Beverly Hills 90210 som jeg var helt vild med da jeg var yngre og faktiks har optaget samtlige afsnit af på video.

Skrev godtnat til kæresten, som skrev at han var ved at skrive tale og lagde mig til at sove.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg håber I vil bære over med mig og alle mine billeder. Jeg synes jo det er vildt hyggeligt, men måske er det bare fordi jeg kender dem på billederne...

Jeg skriver også bare alt hvad der falder mig ind. Du skal bare føle dig fri til at springe ting over.

Nå, men...

:cheerleader3:

Lørdag d. 10. maj

Min bryllupsdag!

Efter at være vågnet tusind gange i løbet af natten, var det med stor glæde jeg konstaterede at kl var 7.14 og det var okay at stå op.

Jeg startede med at gå i bad. Louise var også vågen og det var rigtig hyggeligt at have hende at snakke med. Benene fik også lige en tur, man skal jo være lækker. Senere fik de en tur til, for det var godt nok noget sjusket gjort første gang. Eefter at have badet og taget kæresten skjorte på, man har jo taget imod zilla-råd, tulle jeg ned af trappen. Man bør man jo få, men hold da op hvor var det svært at få noget ned. Jeg havde så mange sommerfugle at jeg troede jeg skulle blive syg, men heldigvis ikke.

Kl 8.30 satte vi os ud i bilen for at køre mod frisøren i Køge, Uptown Haircut. Det var far der kørte og med os havde vi så også Louise. På vej derned sætter far musik på, for han havde lavet en blandet cd til mig "Taken by surprise". Bagpå stod der:

This album takes us to the era of "the Mixed Tapes": In the 80'es we'd mix a tape for any occasion:

Birthday, vacation, wedding, party, breaking up (and making up...) - any occasion!

Taken By Surprise was created for CECILIES WEDDING on May 10th, 2008.

The album contains some of the "all time greatest love song" - just to set the mood.

Some songs relate to ordenary "Father/Daughter-relationship"; others belong to certain precious moments in our lives.

The rste of them fall - for very particular and personal reasons - in the Father/Daughter - Cry Your Heart Out! - category!

Do enjoy!

Det var simpelthen sådan en dejlig cd. Den fik mig virkelig til at slappe af. Det var super hyggeligt at kunne sidde der og lytte og snakke om, hvor de her sange var fra og hvad de betød for os, altså min far og mig. Så kom der en og min far sagde at nu måtte jeg ikke snakke før sangen var slut.

Der nåede at blive sunget ca 2 linier før jeg kunne høre det var min far. Han havde skrevet og indsunget en snag til mig! Min helt egen sang. Og så kan jeg love for jeg tudede! :loveboard: :loveboard: :loveboard: Min søster sang kor og teamet fra Watermark spillede. Den er indspillet i mine forældres stue. Far fortalte at han har skrevet på den on and of de sidste 4 år, siden jeg flyttede hjemmefra. Her kommer teksten

"Something Borrowed" af Nutshell Hotel

You took me by surprise.

although I knew we couldn't last,

I never thought the life we shared would have to end so fast.

What had to be came suddenly to you & me...

We're history!

Sweet memories of happiness are dwelling in the past.

Chorus: It is the oldest story ever told, and yet I never knew

the time we borrowed had run out and left me somewhat blue.

How could I be that ignorant? How could I be so blind?

I should've known another man would sneak up from behind!

I don't know why that younger guy

should catch your eye and make you sigh

and even have the courtesy to ask me if I'd mind!

Chorus

When looking back it seems like I was always by your side

ignoring that someday you'd want to be somebody's bride.

If wedded bliss is what you miss,

consider this a good bye kiss -

Some things aren't mine to give - I just couldn't if I tried.

Chorus

Your future's looking shining bright (as far as I can tell)

It starts this very moment, signalled by the wedding bell.

The 10th og May - your wedding day - has come our way.

It's time to say our final parting greetings:

Goodbye, Good Luck, Farewell -

Chorus2: It is the oldest story ever told, now I know it, too.

Although it's really something old, to me it's something new.

It tastes like something borrowed - it feels like something blue

I wonder if tomorrow cures the pain of loosing you?

Please give me one more moment to enjoy your perfekt smile

and let's pretend you're still my girl for just a little while.

The times we had were never bad:

although I'm sad I'm still your Dad - I'm ready now -

The time has come to walk you down that aisle!

Chorus3: Although today's event is something old-

to you it's something new;

A taste of something borrowed

with a shade of something blue...

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Så efter at hev tudet af kørte vi videre. Jeg var maget rørt og havde det helt fint med udsigt til 45 min i tørrehjælm uden at kunne høre noget.

Bare at skrive teksten ind her får min til at tude igen... :loveboard:

Vi kommer ind hos frisøren, lidt for tidligt. Faktiks så meget så Mette som skulle sætte mit håt slet ikke var kommet endnu! Men hun kom hurtigt og så gik vi igang. Alt håret skulle rulles op og så skulle det tørre. Mens jeg sad der kunne jeg så meget passende lægge neglelak og foundation.

Mette satte håret færdig, satte slør og hårdims i. Så fik jeg lagt make-up og så kunne vi køre hjem igen.

post-26706-1212101916.jpg

Hjemme var mor, søstre og kusine stået op. Hurra for to badeværelser! De to damer som skulle stå for receptionen var også kommet. Det var rigtig hyggelogt, men også lidt mærkeligt med alle de mennesker. Jeg fik flere og flere sommerfugle i maven. Især fordi jeg ikke kunne gøre andet end at vente på at få kjolen på. da der omkring 12.20 begyndte at dukke gæster op ude på gårdspladsen besluttede jeg at gå overnpå. De skulle jo helst ikke se mig rende rundt der i bh. piratbukser og slør! :cheerleader3: Lige her omkring ringede en af mine veninder og spurgte om hun skulle komme ind i huset elelr bare gå over i kirken. Ja hvad tror du selv! Der blev jeg lige lidt :loveboard:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Lige et hår billede

post-26706-1212102005.jpg

En lille bonus info...

Den fine lilla snor der hænger på væggen foran mig er en vejviser. Fra havedøren ud mod teltet havde Ida og jeg lagt 4 snore ud. så skulle man bare vælge en farve og følge den til man fandt et toilet. Det var da smart synes vi. Og vi havde det smadder sjovt med at lægge dem ud og vikle dem fundt og lamper, planer, stole og op over borde.

Edited by SilleS
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Og så får i lige et enkelt porno billede.

Bh'en er bryllups-bh'en, men eftersom mine røde trusser var meget gennemsigtige lægger jeg ikke lige dem op!

post-26706-1212102214.jpg

Og så skal man jo have strømper på. Det skabte godt nok det problem at mine sko svuppede. Men jeg vidste jo godt jeg ikke ville beholde dem på hele aftenen og jeg nægtede altså og vise mine blege lår, når der skulle vises strømpebånd!

post-26706-1212102227.jpg

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

klokken var nu 12.30 og så var det blevet tid til kjolen :cheerleader3:

Indne jeg tog den på sendte jeg dog søster Mille ind for at se om Andreas var der. Jeg ville simpelthen ikke tage den på, før han var i kirken. Hun kom tilbage med ordene "Skal jeg sige sandheden eller det du gerne vil høre?" Så ventede vi lige lidt længere

Hun gik en tur til og kom tilbage "Han er der, han ligner en der er ved at skide grønne grise"

Jeg havde gjort mig den erfaring da jeg hentede kjolen at den næsten ikke kunne komme ned om, vi havde virkelig lirket ude i HoB. Så jeg tog stramme sorte strømpebukser på. De strammede og var lige så glatte at kjolen bare gled på.

Læg mærke til mit glade smil

post-26706-1212102699.jpg

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Ovenstående billede er taget 12.42. Læg mærke til søsterens prioritering. Bruden skal knappes, selvom hun ikke selv har tøj på endnu.

Så er jeg klar

post-26706-1212103105.jpg

Men man må hellere lige tjekke om man kan sidde ned i kjolen!

post-26706-1212103112.jpg

Jeg vil stærkt anbefale at tage kjolen på i sidste øjeblik. Jeg havde de der 10 min eller sådan noget, mens jeg ventede på mærkelige mennesker skulle forlade huset, så jeg kunne gå ned af trappen. Og jeg blev bare mere og mere nervøs!

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Udenfor var jeg ved at gå i panik!

Lige som jeg var klar til at gå ud af døren kommer der flere gæster styrtende. Jeg havde slet ikke nerver til den slags!

Kirketjener var også ved at blive lidt træt på det her tidspunkt. Tøserne fra skolen blev guidet ud, der var simpelthen ikke plads til dem, før jeg var kommet ind. Men det er jo slet ikke så skidt, for det kom der det her fine billede ud af (taget 13.10)

post-26706-1212103527.jpg

Edited by SilleS
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Ude i koret stod vi nu klar, alle ventede på os, mig og far. Jeg var simpelthen så nervøs. Min far synes også det var underligt "Jamen jeg plejer jo at stå derinde!"

Kirketjeneren smilede til min far og sagde "Nu får du lov at se, hvad jeg gør". Så tog han mine hænder kiggede på mig og så sagde jeg "Du ser så godt ud." Han kiggede forundret på mig, "Jamne det er jo det jeg skal sige!" "Netop, det ved jeg jo" sagde jeg. Jeg har ofte snakket med ham og hørt om det. så siger han at jeg skal tage det roligt, trække vejret og sådan noget pjat. så var vi klar. (sidder her og kan mærke følelsen i maven igen)

Dørene gik op og vi gik ind. Jeg blev helt overvældet over hvor mange mennesker der var! Samtidig var jeg bare skrupforvirret. Jeg har været til en del bryllupper, men sjovt nok aldrig som brud. Jeg synes ganske enkelt det vendte forkert det hele! Men jeg kunne ikke holde op med at smile, jeg var bare SÅ glad! Jeg havde forventet at tude, men det var der slet ikke trang til, jeg var bare lykkelig. Jeg havde svært ved at holde øjnene på Andreas selvom jeg gerne ville, der var bare så mange mennesker at se. Og selvom det var et kort kirkegulv, føltes det helt tilpas.

Jeg lagde ikke mærke til det på det tidspunkt, men dne vi gik ind til var faktisk min sang "Something Borrowed"

post-26706-1212104055.jpg

Læg lige mærke til hvor fint langt nede jeg holder buketten

Og hvis man ser efter kan man lige spotte StineSkalGiftes' ansigt lige til højre for min far og Marina29 til højre for hende

Edited by SilleS
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg kom op til Andreas og var bare så glad for at se ham, at jeg fuldt forvirret hev sløret henover hovedet for at kunne kysse ham. Han undveg og det undrede mig lidt indtil jeg jo kom i tanke om jeg ikke måtte kysse på ham endnu. Jeg glemte også helt, at de andre skulle vente med at sætte sig til jeg gjorde, så vi fik lige stået lidt, indtil mor sagde jeg kunne skulle sætte mig ned. Jeg kiggede over på andreas som sad og lavede "Træk vejret helt ned i maven"-fagter. Men det er altså svært når man bobler af glæde og kjolen sidder ordentlig til!

Vi sang 1. salme Glæderig og underfuld

Så var der hilsen, bøn og tekstlæsning. Jeg kunne slet ikke finde ud af hvor jeg skulle kigge hen. Jeg ville så gerne se det hele og huske alt. Jeg sad og kiggede fra Andreas, til far, til mor, til dem der sad ved siden af alteret, ud i kirkerummet og på Andreas igen. Hver gang jeg kiggede på far og så blomsterne på nedverskrænken tænkte jeg at jeg skulle kigge på blomsterne på bænkerækkerne, men glemte det så snart jeg drejede hovedet igen. Jeg tænker jeg må ha lignet en forvirret stork! Og så skulle jeg også finde ud af hvordan jeg skulle holde/lægge bukketten uden af grisse kjolen eller ødelægge buketten.

2. salme Jert hus skal I bygge på ordets klippegrund

Så var der tale til brudeparret. Jeg har den desværre ikke endnu, men jeg kan vel få den. Den var god, så meget husker jeg da :cheerleader3:

Og så var det lige pludselig nu!

Lige der, da far sagde mit fulde navn for sidste gang med det gamle efternavn, der var jeg ved at tude. Hvilket ganske tydeligt kunne høres på mit ja.

Men vupti, så er man gift. Jeg har altid synes det så ud til at gå så hurtigt, og det gjorde det nok også, men deroppe synes jeg ikke det gik hurtigt. Jeg synes det gik stille og roligt, meget aftale-agtigt. Nu skulle vi lige høre hvad det var vi lovede og for hvem. Det var stort, ingen tvivl om det. At stå der og sige ja til Andreas for resten af mit liv og hele evigheden. At give det løfte i Guds hus foran alle dem jeg holder af og Ham selv. Det var noget ganske særligt.

Ringene udveksles. Jeg kunne ikke få Andreas på

post-26706-1212105249.jpg

post-26706-1212105258.jpg

Edited by SilleS
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Så må der kysses :cheerleader3:

post-26706-1212105392.jpg

Forbøn

post-26706-1212105397.jpg

Og Fader Vor

3. salme Vi beder Herre for de to

Mens den blev sunget fik vi lov til at blive stående oppe foran alteret så det blev til en bøn for os. Det var bare så dejligt, virkelig meget. Jeg har altid sagt at den skulle synges til mit bryllup, fordi jeg mener at hvis et ægteskab skal holde, så har man brug for al den hjælp man kan få.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Men på plads kom vi da. Så var der overraskelse!

Andreas forældre (læs: mor) havde fået kusine Henriette til at synge vores sang "If you're not the one" af Daniel Beddingfield. Hun var meget nervøs, men det var der ingen grund til. Det gik super godt!

post-26706-1212105971.jpg

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Min super flotte buket, som jeg bare er så glad for. Den var flottere end jeg nogensinde kunne have forestillet mig.

Det betød især meget for mig at der var gerbera med, som er min yndlingsblomst, men også fresia som der var i min mors og mormors brudebuket.

Deudover er der (siger den blomster usagkyndige) ranunkler, grand prix roser, orkideer, callaer, lilla brudeslør (?) og "noget grønt"

post-26706-1212106186.jpg

Edited by SilleS
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det tog rigtig lang tid at hilse på alle gæsterne. Godt der ikke var et bryllup til efter vores. Hver gang jeg troede at nu var vi færdige, så kom der flere. Men det var bare så dejligt. Tror aldrig jeg har sagt tak så mange gange i mit liv. "Tillykke", "Tak", "Hvor var det smukt". "Tak", Hvor er det bare en flot kjole", "Tak" til ca 120 mennesker.

Da vi var færdige med at hilse på og egentlig klar til at gå ud af porten, så vi kunne komme over til receptionen måtte far lige råbe lidt op. Gæsterne blev nemlig stående på kirkegården i stedet for at gå ud og stille sig, så de var klar til at kaste ris på os. Men ris det fik vi. Her vil jeg gerne tale varmt for kyssesløret som virkelig kan holde ris ude.

post-26706-1212107180.jpg

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Men men men....

Der var nogen som synes det var snyd! Frem kommer min tante derfor og vælter en håndfuld ned i kavalergangen og en ned af ryggen. Her prøver jeg ihærdigt at få dem så langt ned af maven at de kan rasle ud selv. Det lykkedes ikke helt, selvom jeg var meget koncentreret.

post-26706-1212107341.jpg

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now

Annonce ♥


Annoncer