Følges ad op ad kirkegulvet...

[mulle76 0]

Hej Piger

Jeg har mistet min far, så han er der jo ikke på min store dag til at følge mig op ad kirkegulvet.

Vi har snakket lidt om, at min mand skulle gøre det (vi er viet på rådhuset)

Er der nogen der har prøvet det - hvordan gør man i praksis - og hvad er forloverens rolle så

- hvis der da overhovedet skal være forlover - hjælp jeg er lidt i problemer.

Mvh Mulle

[lii 3]

Puha, gør mig ondt, at din far ikke kan følge dig op!

Har du en anden mand, som er tæt på dig, og som du kan forestille dig, vil kunne "give dig væk"? Eller måske har I børn?

[tinaclemens 0]

ked af at høre at din far ikke er der til at følge dig op

her er lige et par forslag:

Søn

Datter

Mor

Bror

Søster

Svigerfar

Svoger

Onkel

Svigermor

Ven

Veninde

Syntes det ville være synd din mand førte dig op da det er en del af spændingen både fra gæster, din mand og dig selv...

vi er også gift på rådhuset først men ville ikke undvære spændingen ved at se min mand i øjnene og komme nærmere og nærmere og se hvordan vi vil reagere

Håber du finder en ved din side til den store dag

Edited June 5, 2008 by tinaclemens

[Maloukiggerbare 1]

Hej Mulle

Det gør mig ondt at du ikke har din far på din store dag.

Jeg foreslår at din mor "giver dig bort"

[mulle76 0]

Hej piger

Tusind tak for jeres søde svar og bud på muligheder.

Jeg er enebarn, så bror og søster er udelukket.

Min mor er sådan et lille nips og jeg er noget større (læs både højde og drøjde) - jeg ved det lyder dumt, men jeg synes bare jeg kommer til at viirke meget ufiks ved siden af hende.

Eneste reelle mulighed er en onkel - det kunne selvfølgelig være det var det jeg skulle overveje - slet ingen der har fulgtes med den kommende ægtemand op ad kirkegulvet?????

Knus Mulle

[Guest Dyssekaer]

Hvis ikke min far var der til at gøre det, tror jeg at jeg ville gå alene op.

Edited June 7, 2008 by Dyssekaer

[lii 3]

Ja, det ville jeg også have gjort - hvis jeg altså ikke havde syntes min mor skulle det ;)

[Ebes 0]

Jeg ville også vælge enten at gå alene eller sammen med min mand

[Guest bryllups-skruk]

Jeg har desværre også mistet min far - her bliver det min mors nye mand da han også heldigvis betyder utrolig meget for mig... Her lød overvejelserne også på en af mine onkler eller min lillebror på 2½ eller min mor.... Men jeg har besluttet mig nu...

[Guest MC-pigen]

Jeg synes, det er en rigtig god idé at følges ad op ad kirkegulvet, når nu din far ikke kan gøre det, og du ikke rigtig har andre i ærmet. I er jo også allerede gift, så er det måske ikke helt så nødvendigt med en til at give dig bort? Det kan i sagtens, og jeg har også hørt om andre, der gjorde det sådan...

[milsen 0]

Hej

Jeg står i nogennunde samme situation. Jeg har heller ikke en far som kan følge mig op... Jeg er også enebare og har ingen onkler som står mig så nært. Mange har foreslået at jeg skal få min mor til det men det passer ikke helt med mit billede inde i hovedet. Der er det en mand som følger mig op ad kirke gulvet. Synes også det vil være træls at følges med min kommende mand, da lidt af spændingen over endelig at se hinanden forsvinder...

Alternativet er at jeg går alene men det er heller ikke 100%... Ved ikke hvad jeg skal gøre...

[mulle76 0]

Tusind tak for alle jeres indput og dejligt med en i samme situaion.

Jeg har faktisk overvejet at komme alene ind i kirken - og min mand skal stå, hvor manden normalt gør, men så skal han komme ned gennem kirken og "Hente" mig og så går vi op sammen, for jeg vil heller ikke helt undvære "suset" ved ikke aty have set hinanden inden.

Nogen der har prøvet det?

Knus Mulle

[Guest Trumpf]

Tusind tak for alle jeres indput og dejligt med en i samme situaion.

Jeg har faktisk overvejet at komme alene ind i kirken - og min mand skal stå, hvor manden normalt gør, men så skal han komme ned gennem kirken og "Hente" mig og så går vi op sammen, for jeg vil heller ikke helt undvære "suset" ved ikke aty have set hinanden inden.

Nogen der har prøvet det?

Knus Mulle

Det synes jeg lyder som en rigtig god idé. Så får I suset og du skal ikke gå alene op af gulvet

[Maloukiggerbare 1]

Tusind tak for alle jeres indput og dejligt med en i samme situaion.

Jeg har faktisk overvejet at komme alene ind i kirken - og min mand skal stå, hvor manden normalt gør, men så skal han komme ned gennem kirken og "Hente" mig og så går vi op sammen, for jeg vil heller ikke helt undvære "suset" ved ikke aty have set hinanden inden.

Nogen der har prøvet det?

Knus Mulle

Det synes jeg lyder som en rigtig god idé. Så får I suset og du skal ikke gå alene op af gulvet

Hej Mulle

Jeg tror også det er en fin løsning - og så lyder det faktisk rigtg smukt :-)

[missmormus 0]

Min mening er, at jeg synes at du skal gå alene. Ja det er træls, at du desværre ikke har din far til, at følge dig... Men hvis det var mig, som var enebarn og havde mistet min far, så ville jeg helt klart gå alene.! Tænkt på alle de øjne som vil følge dig, al den opmærksomhed. "du har også mere plads til kjolen" hi hi. Hvis ikke det var gammel skik, at faren gav sin datter væk, så ville jeg lige så gerne have gået alene.

[milsen 0]

Det lyder også som en fin ide for mig.... Men hvad gør man så når man kommer op til alteret? Min kærestes forlover og nok hans far skal stå deroppe?

Så kommer man jo tilogså at sidde helt alene deroppe mens der er 3 stole på hans side... Virker det ikke forkert?

[Guest Majer12]

Jeg fulgtes med min mand op ad kirkegulvet da vi blev velsignet i lørdags.

Vi havde sovet sammen om natten, men da jeg kørte til frisøren kom min bror og hans kæreste og passede vores to tøser. Ronni kunne så køre hjem til hans forældre og gøre sig

klar.

Da jeg kom tilbage fra frisøren fik jeg lagt make-up og mine tøser kom i tøjet. Jeg blev kørt op til kirken hvor Ronni stod udenfor og ventede. Vi så altså først hinanden ved kirken lige inden vi gik ind. Det var fantatisk at se hans blik og vide at det kun var "os" der udvekslede blikke.

Jeg syntes også det var fedt at kunne gå op af kirkegulvet med flettede fingre ligesom vi altid gør når vi går hånd i hånd. Jeg følte en fantastisk tryghed og ro og jeg synes bare I skal vælge at følges ad.

Jeg ved ikke lige om det er nødvendigt med en forlover, vi havde ikke nogen og sad ved siden af hinanden både før og efter velsignelsen. Vores mindste datter blev døbt i samme moment, så min bror sad ved siden af mig med hende. Der stod en fjerde stol til vores ældste som hun kom op og satte sig på efter velsignelsen(hun ville hellere sidde blandt gæsterne da vi skulle gå ind i kirken).

Sikke en lang smøre. Hvis du har flere spørgsmål så skriv endelig igen. Præsten sagde også at det ikke var første gang at folk var fulgtes ind i kirken og løftede ikke et bryn da vi spurgte om det kunne lade sig gøre.

Majbrit

Edited June 9, 2008 by Majer12

[Pernille K. 0]

Min far døde 8 år før jeg blev gift. Min mand og jeg valgte derfor, at følges op sammen, det var super hyggeligt, vi gik afslappet og ikke arm i arm men holdte hinanden i hånden, det var sådan det føltes bedst for os. Min mand var nemlig også lidt beklemt ved at skulle stå og vente ved alteret. Vi blev gift i Vor Frue Kirke - Københavns Domkirke, så turen for mig alene ville også have været meget lang, da det er en kæmpe kirke...:-)

[dorkim 0]

Det gør mig ondt med din far :-(

Jeg står selv i samme situation hvor jeg har mistet min far, men jeg har så valgt at min ældste søn følger mig op ad kirkegulvet.

Jeg har aldrig hørt om eller set et bryllup hvor mand og kone følges op ad kirkegulvet, men I skal gøre det der føles rigtig for jer - det er vel det vigtigste og så håber jeg i får en rigtig god dag :-)

[Guest værløse]

Hej,

Min bror og hans kone gik op af kirkegulvet sammen. De var tidligere blevet gift på rådhuset, og skulle ligesom I skal, velsignes i kirken. Da I jo allerede er gift, skal du jo ikke gives bort, og så går I jo sammen ind i kirken.

Jeg ved ikke om det hjalp, men der er i hvert fald andre der har været i samme situation.

Ha en fantastisk dag.

[Guest Josjo]

Hej Mulle.

Jeg er i samme situation som dig, i forhold til at have mistet min far. Min løsning på dette vil være at min bror følger mig op af gulvet. Jeg ønsker ikke selv at have min kommende mand til at følg mig op. Hvad grunden til dette ligger i, ved jeg som sådan ikke, andet end at traditionen siger, at gommen først må se bruden når denne komme gående op af gulvet. Måske derfor... Men i alt fald vil det være min bror der følger mig op. du kan også selv vælge at gå op. Det er der nogen som gør, mens nogen måske vælger en svoger.

Så nævner du forloverens rolle. Vi har ingen forlover da vi ikke helt ser hvad dennes rolle er. Så mit svar på det med forloveren vil være, at det ikke er nødvendigt.

Håber at du kunne få lidt ud af det.

Venlig hilsen

Joan

[Guest Liza & Jesper]

Hej Mulle

Ja jeg har samme problem, men jeg har en pap bror fra england som følger mig... og du kan jo også bruge din mor.. smiler..

hilen LIza

[Guest Magnolie]

Super idé som Majer12 kommer med!

Jeg skal selv have en kirkelig velsignelse om en uge. Min mand og jeg har valgt at gå ind i kirken sammen, hans to børn fra tidligere ægteskab skal gå bag os. Jeg har selv haft mange overvejelser, så det var dejligt med en positiv beskrivelse fra nogen der selv har oplevet det.

For os virker det rigtigt at gå ind sammen, da det jo er en velsignelse og ikke en vielse. Vi ankommer jo som ægtepar og forlader kirken som ægtepar. Og min mand er i øvrigt også meget stolt over at skulle gå ind sammen med mig Selvfølgelig er hele oplevelsen omkring at manden står og venter helt speciel, men det er jo også lidt kunstigt, når nu ægteskabet er indgået. Derfor synes jeg løsningen med at manden venter foran kirken er så genial! Så tak for det tip Majer12!!

Snak med præsten om alle de der detaljer omkring andre personers placering i kirken. Det må han jo kunne vejlede jer omkring. Det er altså ikke så ualmindeligt at parret går ind sammen, så med mindre det er en meget ung præst, vil han jo have erfaring med det.

Held og lykke

Og ps: hvordan får i de der bryllupstællere installeret på jeres profil, det er så sødt - jeg vil også have en!!

[halde 0]

ved en kirkelig velsignelse giver man en bekræftigelse på at man vil leve sammen i den kristne tro, og da du en gang har sagt ja til ægteskab bliver du ikke spurgt om dette igen. Jeg sybtes du skal tage din mand i hånden da din Far ikke kan gøre det. Jeg valgte selv at gå op af gulvet sammen med min mand vi blev også velsignet. Jeg ønsker dig en god dag at se tilbage på og må jeres lykke forblive jeres liv sammen

Knus 'Haldemusen

[brosid 0]

Min far døde også nogle år inden vi blev gift.

Jeg havde min storebror til at følge mig op, men havde han ikke kunnet, ville jeg helt klart været gået alene.. det overvejede jeg også at gøre, idet jeg synes det er en smuk gestus til min far, at der altså ikke er nogen på hans plads, hvis du forstår.

Jeg valgte også at tænde et lys for min far inden selve vielsen, mens forsamlingen sang en salme. Vi havde skrevet i vores kirkeprogram, at jeg tændte et lys til minde om min far, så folk også kunne forstå hvad der skete.. og har hørt fra mange af dem, der var til vielse og fest, at de havde syntes at det var rigtig smukt, og at det virkelig havde rørt dem.

Da jeg ikke havde mulighed for at lægge min buket på min fars grav, som er i udlandet, havde jeg fået min blomsterbinder til at lave én blomst løs, så jeg hurtigt kunne tage den ud af buketten og sætte den i en lille vase på bordet, hvor jeg tændte lyset... Det betød meget for mig, at min far blev "involveret" eller mindet på den måde på min store dag

Det var bare sådan jeg havde valgt at gøre det..

Men ellers når I er gift i forvejen, kan I sagtens følges op ad kirkegulvet; du skal jo ikke "gives bort" til din mand

Forloveren i det tilfælde evt. stå og vente ved alteret (medmindre folk så tror at det er ham, du skal giftes med hehe).

Men husk, at det er jeres dag, og at I skal gøre det, som I føler passer bedst til jer.

Bare I husker at nyde dagen, den går hurtigt nok i forvejen