Anne og Mikkel 14/6 2008

[Pantalonesgnomo 1]

Jeg starter min beretning fredag morgen.

Vi vågnede begge for sidste gang sammen som kærester og havde begge en masse gøremål foran os. Ingen af os var stressede eller nervøse og det nød vi…

Indtil cirka klokken 10 da jeg blev ringet op, om jeg ikke havde lyst til at komme til jobsamtale fredag aften 17.30.

Jo hvorfor ikke… - og så blev jeg nervøs

Mikkel pakkede sine og kaninernes ting. Alle skulle de passes af svigermor, Mikkel dog kun fredag aften. Der var meget han skulle huske, men glemte heldigvis ikke noget.

Ved middagstid kom min veninde for at holde mig med selskab. Vi havde efter dagens uventede opringning fået et travlt program.

Der skulle pga. afbud afleveres ny bordplan (version 5.0 ) på Skovbakken, der skulle aftales med hotellet om vi kunne tjekke ind tidligt lørdag. Og det vigtigste punkt – hente kjolen efterfulgt af en jobsamtale.

Bordplan blev afleveret og tjek ind tid på hotel fik lov at blive klokken 13.00 og så gik turen ellers til Assentoft og Kennedys.

Vi kom ind i forretningen og kjolen hang der allerede – ih jeg glædede mig til at få den med hjem.

Inden jeg kunne få den med, skulle den lige prøves engang til, og det var godt, skrædderen skulle liiiige klippe noget tyl rundt forneden, så jeg ikke trådte i kjolen. Det tog på den gode side af en time.

Det næste der skulle ske, var at få kjolen i en dragtpose – og det var ikke nemt. Jeg fik en hænge garderobe med hjem, da butikkens dragtposer ikke var store nok til kjolen. Og det skal siges at det var et fantastisk syn da vi kørte af sted, Kjolen fyldte HELE bagsædet i min venindes lille Suzuki Alto.

[Pantalonesgnomo 1]

Hjem og aflevere kjole og slappe af, samt lade op til jobsamtale.

Kjolen skulle dog lige op og hænge og der var lige en god krog i loftet i spisestuen, der hvor lampen egentlig skulle hænge

Vi satte Disneys Herkules på og hyggede – ja og sov. Vi havde vidst begge et billedudfald eller to.

Efter de sidste rulletekster stod den på jobsamtale og nu kunne jeg mærke sommerfugle – om det var præbryllupsnerver eller præjobsamtalenerver, ved jeg ikke – det må stå hen i det uvisse.

Efter samtalen, skulle der hygges. Vi kørte på Bones og hentede take away menuer og så var der ellers dømt Stolthed og Fordom. (Den 5 timer lange version) og ordnede negle

Vi gik i seng og faldt ret hurtigt derefter i søvn, klokken var 01.30 sådan cirkus.

Edited June 21, 2008 by Pantalonesgnomo

[Pantalonesgnomo 1]

Mikkel derimod havde en fugtig tur i byen og kom først hjem til hans forældre klokken 03.00, hvor han måtte ringe og vække hans far, da han ingen nøgle havde.

Det skal dog så lige siges at de våde varer Mikkel drak, var alkoholfri, men det var forloverens ikke. Og egentlig heller ikke fætter frisør, han var afsløret da jeg kom klokken 11.00 for at få sat hår.

Klokken 8 vågnede jeg, eller det tror jeg den var. Min veninde sov så sødt at jeg ikke ville risikere at vække hende ved at forsøge at finde ud af hvad klokken var. Hun havde været i nattevagt natten til fredag og havde ikke sovet inden hun mødtes med mig. Heldigvis kunne vi sove til klokken 9.

Stille og roligt gik jeg i gang med at ordne de sidste ting. Pakke kufferten til hotellet, og tage opvasken

[Pantalonesgnomo 1]

Min veninde tog af sted for at få sat sit hår, og jeg trissede i bad. Mens jeg stod og gjorde mig lækker, ringede dørtelefonen. Jeg der ikke havde meget tøj på, håbede at det var en fejl, men gik nu alligevel hen for at høre hvem det var.

Men der var intet svar… Mærkeligt de fortrød nok, og jeg vendte tilbage til mine sysler. Da klokken var ved at være hen af 11 skulle jeg af sted ned til fætter frisør, for at få sat håret. Jeg skal ud og have sko på og åbner døren. Og der foran døren lå der en fin buket blomster og en lille bamse, fra museet hvor jeg har arbejdet.

Her fik jeg våde øjne første gang – og troede at jeg ville blive en lille tudeprinsesse den dag – men jeg tog faktisk fejl…

[kejzer 9]

WUIII så fik du lov i dag alligevel

[Pantalonesgnomo 1]

Den smukke buket fra museet

[Janniedavid 0]

Weeiiiii, endnu en bryllupsberetning

[Pantalonesgnomo 1]

WUIII så fik du lov i dag alligevel

Tjaaaa....

Når ens husbond går kold i aftnens kvartfinale i fodbold - så må man udnytte tiden

[Pantalonesgnomo 1]

Herefter skete der en mindre katastrofe… Vi har to hylder stående i spisestuen der er faldet ned. De står på højkant op af den ene væg og vi snakker 2 meter lange. Der lød et stort knalde bang og jeg gik ind for at se hvad der var sket.

Den ene hylde var væltet ned på gulvet og lå meget tæt på kjolen der hang fra loftet. Måtte lige hen og se om den havde revet i tyllet, men det havde den heldigvis ikke og jeg skyndte mig at stille hylderne ud i køkkenet så de kunne vælte derude, hvis de skulle finde på at gøre det igen.

[Pantalonesgnomo 1]

Jeg kunne ikke finde ud af hvilken parfume jeg skulle have på, så de blev lige linet op så jeg kunne tænke over hvilken en jeg skulle vælge.

Det endte med Bright Crystal.

[Pantalonesgnomo 1]

Jeg gik ned til fætter frisør og han så da noget klatøjet ud efter nattens bytur. Han forsikrede mig om at Mikkel havde holdt igen og faktisk flere gange havde sagt – nej nu skal vi også hjem. Så det var vidst bare fætter frisør og forlover (også en fætter) der havde trukket det længste strå hvad der angår alkohol.

Han gik i gang med at sætte håret og efter en time stødte min veninde til og så blev der ellers taget billeder. Derfor har jeg ikke billeder af det ellers ypperlige syn, af fætteren der står og krøller en toupé.

Det endelige resultat blev super flot, og jeg var meget tilfreds.

[Pantalonesgnomo 1]

Endnu et billede af fætter frisørs flotte værk

[Pantalonesgnomo 1]

Så gik turen i Matas – og i skal ikke tro at det var lettere pinligt at komme gående i Randers’ gågade med højt hår og diadem iført en slidt skjorte og bukser.

Make up artisten gik i gang med paletten og hun ramte ondagens prøve make up til et flot 12 tal

Inden turen gik hjem og i kjolen, måtte vi lige en tur i Rema 1000 efter toiletpapir – sjovt hvad man lige står og mangler på sin bryllupsdag

Da vi kom hjem, gik min veninde i gang med at smukkesere sig og jeg spiste mit sidste måltid som frøken.

Resterne fra Bones middagen blev lige genopvarmet og serveret med en gang salat

[Pantalonesgnomo 1]

Bagefter fik jeg pakket min taske, og eftersom jeg havde glemt at lægge make up fjerneren i toilettasken, havde svigerfar ikke fået den med, da han hentede kufferten. Så den måtte i brudetasken

Da min gudmor kom, fik hun overrakt 4 meter tyl og 5 meter lyserødt silkebånd, så hun kunne pynte bilen. Og resultatet blev flot

I mens stod min veninde og jeg og forsøgte at proppe mig i kjolen. Det gik egentlig forbavsende godt. Hun fik strammet snørerne, mens jeg måtte holde i døren for ikke at vælte.

Da kjolen og resten af udstyret var kommet på, havde vi god tid, så jeg kunne lige sætte mig i lænestolen….

Det var et ømt syn. Har desværre ikke fået billeder fra min veninde endnu - så det billede må i have til gode.

[Pantalonesgnomo 1]

Da klokken blev 14.40 begyndte vi at få mig ned at trappen fra 2. sal, ikke så nemt i en tylkjole.

Ned kom jeg og så skulle bilen lige køres frem. Mens vi ventede fik jeg flere anerkendende blikke fra folk der passerede på gaden

Vi måtte tage en lille omvej for at få tiden til at gå, så vi var sikre på at folk var kommet ind i kirken når vi ankom.

Det første jeg så da bilen trillede op foran kirkedøren, var en knipsende fotograf, og mine 3 brudepiger med deres mor (min kusine). Og de var bare flotte i deres kjoler, det havde min mor gjort godt.

[Pantalonesgnomo 1]

Jeg kommer ud af bilen og ind i kirken og pigerne udbryder: hvor er du flot. De rækker mig min buket, og den var bare så smuk. Den var perfekt til min kjole – det havde han gjort godt. Pigernes buketter matchede flot, og min kusine sagde at de var meget stolte af, at deres buketter var miniudgaver af min.

[Pantalonesgnomo 1]

[Pantalonesgnomo 1]

De tre små buketter

[Pantalonesgnomo 1]

Og som et lyn fra en klar himmel blev jeg nervøs. Indtil nu havde jeg ikke mærket det, men når man står der foran den lukkede dør, med en buket i hånden og tre storsmilende piger bagved og en kirketjener der kigger igennem dørspionen, så bliver man det!

Lidt efter vendte kirketjeneren sig om og spurgte om vi var klar og det var vi, så hun kunne bare give besked til organisten om at starte med at spille.

Så gik dørene op og min ben begyndte at ryste. Men op skulle jeg, så nogen ville mene at jeg gik lidt stærk. Ifølge Lisann, så kunne jeg ville jeg have blevet betragtet som lynet i Salling Kirke

Selv har jeg ingen fornemmelse af hvor hurtigt det egentlig gik.

Jeg forsøgte at kigge på alle mens jeg gik op, men det var bare så svært at skulle gå koncentreret for ikke at træde i kjolen, holde buketten rigtigt – generelt bare at bevare fatningen. Så fokus rettede sig mod Mikkel, døbefont og præsten.

[Pantalonesgnomo 1]

Meget koncentreret...

Edited June 21, 2008 by Pantalonesgnomo

[Pantalonesgnomo 1]

Close ud af den nervøse brud

[Pantalonesgnomo 1]

Da jeg kom op fik jeg sat mig ned og rettet på kjolen. Mikkel sagde ikke rigtig noget, men jeg kunne se på hans ansigt at det han så, var kønt.

Min mor hviskede at hun slet ikke kunne kende mig først, men at jeg var sååå smuk

Da jeg satte mig rystede mine ben stadig, og det var faktisk først under anden salme at jeg fik styr på dem, heldigt da vi nu lige om lidt skulle op og stå.

[kejzer 9]

Hallloooooo????

[lii 3]

Åhhhh! Sikke skønne billeder!!!!!

Fantastisk kjole med de detaljer!!!

Mere!!!!

[Pantalonesgnomo 1]

Præstens tale var rigtig god. Han fortalte levende om 3 ord han havde valgt at snakke lidt om den dag.

Kære brudepar!

I har været sammen i ca 5 år. I har arbejdsliv i skole og sygehusets vaskeri. Og i dag har sat hinanden i stævne her i kirken. For at bekræfte at det, som I hidtil har haft sammen, det står ved og det vil I bygge videre på.

Om lidt står I foran alteret, hvor vi skal høre de gamle ord fra vielsesritualet.

Orderne rummer kloge og karske ord om at leve sammen i kærlighed og ægteskab. De er slet ikke romantiske, de er i virkeligheden langt væk fra ugebladenes glitterfarvede måde at tale om kærligheden på.

De siger i stedet noget ærligt og ordenligt om at leve sammen. Ritualets ord taler både sandt og livskraftigt om at leve i fællesskab med et andet menneske.

Medgang

I siger ja til at dele liv med hinanden i medgang. Nu nævner jeg noget af det, jeg tænker på når jeg hører ordet medgang.

Medgang er når livet åbner sig for én og man mærker at det er godt at være menneske. Selve det at være til, at stå op om morgenen, at mærke kroppen, at være levende, det er ubegribelig dejligt.

Medgang er også at der er et andet menneske at dele det med. At jeg ikke er alene, Men at der er et menneske at favne, både om dagen og om natten.

At der er et andet menneske at holde i hånd med, at tage om, og blive taget om af, og opleve kroppens og elskovens saft og kraft sammen med, det er en stor del af medgang.

Medgang er også når man oplever, på alle de almindelige dage, at der er et fælles liv, som er større fordi man er to om det, end det ville være hvis man var alene om det.

Alt det fælles, både med dagligt husliv og madlavning, økonomi, arbejdstider der skal passe sammen, fritid, venner, familie, at få det alt sammen til at gro og vokse og gå op i en højere enhed, når det lykkes, ja så er det noget af det som ligger i ordet medgang.

I siger ja til at dele liv på alle disse medgangs-dage.

Modgang

Men så siger I jo også ja til at dele liv i modgang.

Noget af det som ligger i ordet modgang, er f.eks. sygdom. Alle ved fra egen erfaring, hvordan sygdom påvirker menneskers liv. Ikke mindst er det tilfældet i et ægteskab. Alt bliver berørt hvis den ene bliver syg.

Eller hvis den ene har en periode, hvor han eller hun virkelig er på hælene og bare er i underskud, så må den anden være tålmodig og vise hensyn.

Der er jo også gemyt og temperament. Hjørner og kanter hos hinanden, som det kan være svært ved at acceptere. Man synes man siger tingene klart, alligevel misforstår den anden det hele fuldstændigt, og hvad skal man så stille op?

Det var jo sådan helt fra begyndelsen at Adam som det første menneske følte sig temmelig alene. For at råde bod på hans ensomhed skabte Gud så Eva. Men der må man sige at derved løste han nok eet problem, men skabte tilgengæld en lang række andre....

Sådan er ægteskabet også, der er dage hvor misforståelserne hober sig op, man selv bliver trekantet i hovedet, den ene taler i øst, den anden i vest, man råber og knalder dørerne hårdt i, man er helt skæv på hinanden.

Der gælder det så om at træde i karakter som man og kone og tage fat i vanskelighederne inden de vokser sig alt for store, få snakket om tingene og komme hinanden i møde, så godt man kan.

I siger altså ja til at leve sammen ikke bare i medgang, men også i modgang.

I hvad lykke...

I umiddelbar forlængelse af orderne om at leve sammen i medgang og modgang, hedder det videre i vielsesritualet: "i hvad lykke Gud den almægtige vil tilsikke jer."

Det vil altså sige at ritualet kobler medgang og modgang sammen med lykke. Det er værd at lægge mærke til, og vist nok ret langt væk fra den måde vi plejer at tale om lykken på.

Lykken er altså ikke kun de dage hvor der er medgang. Lykken vokser i stedet frem af både medgang og modgang.

Det er en anderledes måde at tænke om ordet lykke. Den ægteskabelige lykke gror frem af både de gode dage og de vanskelige dage.

Helt banalt betyder det jo at modgang hører med til lykken. Modgang er altså ikke en teknisk fejl ved kærligheden og ægteskabet. Modgabg er en del af det stof, som lykken bliver til af.

Ægteskabets lykke er ikke den glatte, problemfrie tilværelse, men i langt højere grad den lykke der vokser frem ved at tage livtag med hinanden og det fælles liv.

Et livtag på fuldt knald med sved, blod og tårer. Med kamp og dramatik til stregen og sejre og nederlag. Livtag med krop og sekualitet, meninger og holdninger, livtag med arbejde og virksomhed, interesser og en hverdag der skal fungere.

Den lykke, det er at være levende og mærke livet rulle i årerne.

Velsignelse

I sagde forleden at det var naturligt for jer at blive gift i en kirke og bede om Guds velsignelse. "Man kan altid få brug for Guds tilgivelse og velsignelse", som én formulerede det.

Og bedre sted end her kan man jo ikke komme, når det er det man vil.

Derfor hører vi i dag også ord om Guds kærlighed. Den fik kød og blod i mennesket Jesus af Nazareth. Han er billedet på den kærlighed, som I bliver velsignet med i dag.

Han elskede menneskene mere end det var rimeligt, han var gæst ved brylluppet, han var med ved begravelse, for den der elsker mennesker, må også elske deres sorger og glæder.

Hans kærlighed blev forrådt og forhånet, han blev foragtet og mistænkt, og ved enden af sit liv blev han forladt af venner, mishandlet af soldater, fordømt af magthaverne og til sidst overgivet til bødlerne.

Hans kærlighed har været det hele i gennem.

Det er med den kærlighed der tror alt, udholder alt, at I i dag bliver velsignet. Gud ser jer med kærlighedens øjne, ligesom en fars blik kan lyse kærligt mod barnet. Han velsigner jer til at det må lykkes at leve sammen i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilsikke jer.

Med den kærlighed i ryggen kan I roligt gå ind i jeres ægteskab, og gøre det med stor glæde og højt humør.

Tillykke med det!

Amen.