Vi kan ikke blive enige

[Grisling29 0]

Håber i kan hjælpe

Kæresten og jeg vil gerne giftes men vi kan bare ikke blive enige om det skal være i kirke eller rådhus

Kæreste vil på rådhuset da han ikke ser nogen grund til at det er i kirken. Han hader og være i kirker og synge alle deres salmer Har prøvet, at fortælle ham, at det er os selv der vælger sangene så vi kan jo vælge nogle korte

Jeg vil gerne i kirke. Kan ikke give en grund til hvorfor det lige SKAL være i kirke men der er bare noget i mig der siger, at det skal være der

Synes ikke det er særligt romantisk på Rådhuset (det er ikke for at nedværdige det for kender mange der er gift der men JEG kan bare ikke se mig selv blive gift der).

Jeg har også altid glædet mig til at stå hvis brud og vi hører bare til den flotteste og romantiske kirke.

Vi er lige stædige så ingen af os vil give os så vi kan blive gift

[Tina-Majbrud09 0]

hejsa

Jeg vil hel klart sige kirke, da det er mere romantisk, og det bliver en større oplevelse ...

knus Tina

[lallal 0]

hvis man føler det er forkert for en at blive gift i en kirke skal man da ikke giftes i en.

Jeg vil personlig ikke selv giftes i kirken, da jeg ikke er kristen og kan derved ikke se nogen grund til at blive gift med velsignelse fra Gud.

Jeg er dog så meget tøs at jeg vil være hvid brud og ikke har lyst til rådhuset. derfor har vi valgt at vi skal vies udendørs, som jeg mener kan være mindst ligeså romantisk som i en kirke.

Held og lykke med det:-)

[Frittefrej 0]

Håber i kan hjælpe

Kæresten og jeg vil gerne giftes men vi kan bare ikke blive enige om det skal være i kirke eller rådhus

Kæreste vil på rådhuset da han ikke ser nogen grund til at det er i kirken. Han hader og være i kirker og synge alle deres salmer Har prøvet, at fortælle ham, at det er os selv der vælger sangene så vi kan jo vælge nogle korte

Jeg vil gerne i kirke. Kan ikke give en grund til hvorfor det lige SKAL være i kirke men der er bare noget i mig der siger, at det skal være der

Synes ikke det er særligt romantisk på Rådhuset (det er ikke for at nedværdige det for kender mange der er gift der men JEG kan bare ikke se mig selv blive gift der).

Jeg har også altid glædet mig til at stå hvis brud og vi hører bare til den flotteste og romantiske kirke.

Vi er lige stædige så ingen af os vil give os så vi kan blive gift

Sådan var det også da min søster og svoger skulle giftes...

Det endte med at de gik på kompromis...

Det vil sige, at de blev gift i kirken.

Men så skulle der ikke danses brudevals (han VIL bare ikke danse) + nogle andre småting (f.eks. nøjes med en enkelt bid bryllupskage, da han ikke er til søde ting + han havde spist for meget af middagen ).

Vi var så nogle der måtte bakke op om ham mht brudevalsen, for det var ikke alle der ville accepterer det.

Men de var da heldigvis så dumme ikke at undersøge hvor han var, da de satte brudevalsen på.... Og han var netop gået på toilettet, så han blev der da bare til de holdte op

Til sidst accepterede de det... Forstår ikke hvorfor de ikke kunne gøre det fra starten... Jeg måtte også rundt og sige, nu holder I sgu lige op.... (og forklarer dem at brud og gom var gået på kompromis på denne måde.... så hjalp det lidt til at få gæsterne til at stoppe med at presse...) Hvis jeg havde været brud, havde jeg nok slået på glasset, når de begyndte på sådan noget med brudevalsen, og sige "sådan og sådan.... og brudevals bliver der ikke noget af)....

Men de var så begge syge på dagen (skidesynd), så der var ikke så meget energi.

Men måske noget med at gå på kompromis med ting??

Eller det som en anden skrev med at blive viet udenfor. Det kan også været meget romantisk efter min mening ;)

Knus Frittefrej

[Guest KatrineK]

Hvis din kæreste virkelig ikke vil giftes i en kirke, så synes jeg ikke rigtig man kan tvinge ham.. Selvfølgelig kan man prøve at overtale med div. gode argumenter, fx det betyder meget for dig, du er meget religiøs osv. Ellers så kan I jo, som en anden nævnte, blive viet i haven eller et eller andet sted udenfor, og dermed gøre dagen så romantisk og speciel som I ønsker det..

Husk, dagen handler jo ikke om de 45 min. man er i kirken, men derimod at sige ja til hinanden og at fejrer Jeres kærlighed til hinanden.. ;)

[Guest AnnWP]

Jeg er selv meget kristen, så for mig er der ingen alternativer til kirken. Men HVIS min kæreste absolut ikke ville i kirken ville jeg gå med til en udendørs vielse. Mener at prøster har lov til at sige ja til at vie en udenfor. Så får man stadig den kristne del, men det bliver ikke holdt i en kirke og man behøver ikke have alle salmerne med...

Det var evt en mulighed for jer??

[Guest MC-pigen]

Hvis man ikke er troende, og ikke vil vies på kristen manér, kan man jo ikke blive viet af en præst, uanset hvor det foregår. Det er jo præsten og velsignelsen af ægteskabet og ikke stedet der gør, at det hele bliver religiøst... Præster får (normalt) heller ikke lov af biskoppen til at vie andre steder end i kirken - når man bliver viet udenfor, er det som regel en borgerlig vielse.

Min mand er slet ikke medlem af folkekirken og han er ateist. Alligevel vil han gerne vies med mig i kirken, fordi det betyder noget for mig. Han gør det med glæde og han går jo ikke glip af noget, om man må sige det sådan... Til gengæld ville jeg virkelig føle, der manglede noget, hvis vi blev viet på rådhuset - der synes jeg, forskellen ligger. Han sætter aldrig sine ben i kirken normalt - keder sig forfærdeligt, siger ham, men vores egen vielse glæder han sig meget til - det hele!

Hvis min mand havde haft en helt anden tro end mig, ville sagen have set anderledes ud - så måtte vi indgå rådhuskompromiset - eller blive velsignet på to forskellige måder.

Jeg synes lidt, at det er din kæreste, der skal bøje sig der, i hvert tilfælde hvis du selv er troende, og han ikke har alvorligere grunde til ikke at ville i kirke, end at det ikke siger ham noget. Du giver afkald på alt for meget - og han skal, som du også selv siger, kun ofre ca. 40 minutter af sit liv til sagen.

[Guest AnnWP]

Hvis man ikke er troende, og ikke vil vies på kristen manér, kan man jo ikke blive viet af en præst, uanset hvor det foregår. Det er jo præsten og velsignelsen af ægteskabet og ikke stedet der gør, at det hele bliver religiøst... Præster får (normalt) heller ikke lov af biskoppen til at vie andre steder end i kirken - når man bliver viet udenfor, er det som regel en borgerlig vielse.

Min mand er slet ikke medlem af folkekirken og han er ateist. Alligevel vil han gerne vies med mig i kirken, fordi det betyder noget for mig. Han gør det med glæde og han går jo ikke glip af noget, om man må sige det sådan... Til gengæld ville jeg virkelig føle, der manglede noget, hvis vi blev viet på rådhuset - der synes jeg, forskellen ligger. Han sætter aldrig sine ben i kirken normalt - keder sig forfærdeligt, siger ham, men vores egen vielse glæder han sig meget til - det hele!

Hvis min mand havde haft en helt anden tro end mig, ville sagen have set anderledes ud - så måtte vi indgå rådhuskompromiset - eller blive velsignet på to forskellige måder.

Jeg synes lidt, at det er din kæreste, der skal bøje sig der, i hvert tilfælde hvis du selv er troende, og han ikke har alvorligere grunde til ikke at ville i kirke, end at det ikke siger ham noget. Du giver afkald på alt for meget - og han skal, som du også selv siger, kun ofre ca. 40 minutter af sit liv til sagen.

Har været kirkesanger til et bryllup forestået af en præst i det fri, så ved det kan lade sig gøre

Men er enig med dig i at det er fjollet at få en præst til det, hvis det ikke er fordi man er troende (så kunne brylluppet ligeså godt foregå i kirken)

Og er også enig i at hvis det bare er fordi "han ikke gider" kirken, så er det ham der skal bøje sig

Edited July 13, 2008 by AnnWP

[Guest Zuma]

hvis man føler det er forkert for en at blive gift i en kirke skal man da ikke giftes i en.

Jeg vil personlig ikke selv giftes i kirken, da jeg ikke er kristen og kan derved ikke se nogen grund til at blive gift med velsignelse fra Gud.

Jeg er dog så meget tøs at jeg vil være hvid brud og ikke har lyst til rådhuset. derfor har vi valgt at vi skal vies udendørs, som jeg mener kan være mindst ligeså romantisk som i en kirke.

Held og lykke med det:-)

Det lyder lidt som vores situation ;)

Her vil kæresten ikke giftes i kirken, for som han siger: "han kommer der lige så tit som præsten: Når han SKAL"

Jeg har aldrig haft den store drøm om hverken at være hvid brud eller blive gift i kirken, men har altid regnet med at skulle giftes i den kirke hvor jeg er konfirmeret...så derfor får han sin vilje...

Men men men...så hed det jo rådhuset...og efter kommunesammenlægningen kan man kun blive viet på rådhuset i nabobyen, fordi det er der byrådssalen ligger (selvom kommunen bærer "min" by's navn)...og DET kan jeg bare slet ikke forestille mig...så hellere en helt 7. by...nej altså det er bare helt forkert at skulle giftes i den by altså...

Så forhørte mig så om muligheden for at blive viet hjemme i vores have (vi flytter i vores drømmehus med en rigtig skøn have om under 3 uger) og det kunne godt lade sig gøre...så det glæder jeg mig bare rigtig meget til, og det føles bare SÅ rigtigt når nu det ikke bliver føromtalte kirke...

I må jo prøve at snakke om for og imod med hinanden, og finde ud af om I kan indgå kompromis på nogen måde

Edited July 13, 2008 by Zuma

[lei 2]

Hvad med at blive viet på rådhuset og så velsignet i kirken - det tager så vidt jeg ved ikke så lang tid som en vielse. Det er måske en måde at gøre det på.

[ViTo 0]

Inden der overhovedet var tale om at blive gift, diskuterede min mand og jeg det at blive gift på et teoretisk plan. Min mand er ikke kristen og hverken døbt eller konfirmeret. Jeg er ikke selv indre missionsk, men kommer fra en familie med rødder der i, så det betød/betyder meget for mig at det blev i en kirke. Min mand derimod ville under ingen omstændigheder "stå og sige ja i en kirke til noget han ikke tror på" Det nyttede ikke at sige at han jo sagde ja til mig hvis det var og ikke noget andet.

Han ville egentlig heller ikke helt være med til at det skulle være ude i det fri med en præst, og jeg ville overhovedet ikke giftes på et rådhus.

Han tog derfor fuldstændig fusen på mig da han nytårsaften 2006/2007 faldt på knæ og friede og sagde at han var fudstændig ligeglad med hvor det blev, bare det blev med mig (hvem kan lige sige nej til det )

Hans eneste veto var at han IKKE ville synge "Det er så yndigt at følges ad", tilgengæld vil han så stille sig op og synge den for mig til vores sølvbryllup.

Så vi havde det dejligste kirkebryllup og en skøn fest.

Fandt bagefter ud af at i hans fars del af familien var det, det første kirkebryllup i 59 år og i hans mors var det 17-18 år siden der sidst havde været noget.

Det var min historie og jeg synes jeg var rigtig heldig at finde en dejlig mand der ikke havde noget imod at blive gift i en kirke alligevel.

Jeg mener alligevel at man selvfølgelig skal være enige og det er godt hvis man kan finde på et kompromis. Synes et udendørs brylluo eller måske et eller andet romantisk sted kunne være godt.

Jeg har kun været til ét rådhusbryllup og jeg må sige for mit eget vedkommende er jeg glad for at det ikke var det jeg valgte. Det tog ca 3 minutter og så var vi på vej ud af døren igen. Vielsen var i et stort konforence-lignende rum og giftefogeden havde klipklapper på. Selvfølgelig findes der også romantiske rådhuse og muligvis nogen giftefogeder der gør lidt mere ud af det.

Men sæt jer ned og diskuter det ordentlig, både for og mod argumenter og måske kan I finde et kompromis.

Knus og pøj pøj fra

ViTo

[AnnaK 0]

Dem jeg kender som ikke vil i kirke... uanset om det er for at blive gift eller ej, vil ikke i kirke pga begravelser. De kan simpelhen ikke holde til at komme ind i en kirke uden at begynde at græde.

Måske er han bange for at blive for bevæget og føler ubehag ved tanken, for man er jo lidt udsat den dag. Jeg synes det var vildt underligt for os, da vi valgte at sidde bare os to alene oppe hos præsten, da vi jo var gift og gik ind sammen. Det gik dog rigtig godt og jeg synes ikke det var slemt overhovedet. Man er bare i et helt andet mode den dag. Den eneste gang hvor jeg var ved at græde, var da jeg kiggede ned på alle sammen og så min to søde drenge sidde det lige så pænt og den ældste vinkede til mig. Det var mens vi sang op al den ting

Spørg ind til hvad der taler imod kirken i hans beslutning. Er han ikke religiøs, bryder han sig ikke om det, er han for nervøs, synes han det er for plat, højtideligt... hvad? Det kan hjælpe jer lidt på vej.

[Mettesd 0]

Her kan jeg også lige komme med lidt :-)

Min kommende er heller ikke kristen og tror ikke på gud. Derfor ville han heller ikke i kirke og vies. Jeg vil ikke på rådhuset, da jeg synes det er koldt sådan et sted.

Jeg vil ikke trive ham til noget. SÅ derfor - skal vi nu vies d. 2/8 ved Limfjorden. Der kommer en ud fra kommunen og vier os. Så synger vi først Forårsdag af Anne Linnet, når vi er kommet på plads. Så er der borgerlig vielse, og så synger vi et par vers af Det er så yndigt - dem som ikke indholder gud og amen.

Det er et rigtig god kompromis, og det er lidt anderledes. Lige mig

lad os høre

Mette

[Grisling29 0]

I må meget undskylde at jeg ikke har svaret før nu men lige efter jeg skrev dette indlæg gik min computer ned hmmm gad vide om det er kæresten der har været på spil

Har derfor lige hugget hans computer mens han sover

Tusinde tak for alle jeres svar

Jeg har leget lidt med tanken om at blive gift udendørs men vores have er ikke ret stor så tror ikke det kan lade sig gøre hjemme hos os selv

Men kan helt sikkert bruge alle jeres svar.

Jeg går i tænkeboks igen.

Edited July 16, 2008 by Grisling29

[Guest JuliBrud1066]

Nu har jeg efterhånden hørt den mange gange: "jeg er ikke kristen, for jeg tror ikke på Gud". Mon de mennesker, der siger sådan, nogensinde tænker på, at der er så meget mere i kristendommen end bare troen på Gud?

Jeg tror ikke på Gud, for jeg holder for meget af videnskabelige forklaringer, og de er ikke forenelige med det gamle testamente. Men forskere over hele verden har efterhånden fundet videnskabelige forklaringer på mange af hændelserne i det nye testamente (fx vand til vin og turen hen over søen), så i den del af kristendommen kan jeg godt finde noget at tro på. Og derfor føler jeg, at jeg kan kalde mig kristen på trods af min mangel på tro på Gud.

Så hvis der er nogen kommende brude, der har problemer med at få et kirkebryllup på grund af den begrundelse (og det er der jo), så spørg kæresterne, om de ikke kan finde en anden del af kristendommen at tro på.

Og til sidst lidt mere konkret til Grisling: når din fyrs begrundelse ikke har noget med tro at gøre, men kun at han ikke gider synge salmerne, så synes jeg godt, du kan presse lidt på, for at få din vilje. Det er max 45 minutter og 4 salmer (som kan kortes ned til 3); det skal han nok overleve.

[Guest Englebrud84]

Nu har jeg efterhånden hørt den mange gange: "jeg er ikke kristen, for jeg tror ikke på Gud". Mon de mennesker, der siger sådan, nogensinde tænker på, at der er så meget mere i kristendommen end bare troen på Gud?

Jeg tror ikke på Gud, for jeg holder for meget af videnskabelige forklaringer, og de er ikke forenelige med det gamle testamente. Men forskere over hele verden har efterhånden fundet videnskabelige forklaringer på mange af hændelserne i det nye testamente (fx vand til vin og turen hen over søen), så i den del af kristendommen kan jeg godt finde noget at tro på. Og derfor føler jeg, at jeg kan kalde mig kristen på trods af min mangel på tro på Gud.

Så hvis der er nogen kommende brude, der har problemer med at få et kirkebryllup på grund af den begrundelse (og det er der jo), så spørg kæresterne, om de ikke kan finde en anden del af kristendommen at tro på.

Og til sidst lidt mere konkret til Grisling: når din fyrs begrundelse ikke har noget med tro at gøre, men kun at han ikke gider synge salmerne, så synes jeg godt, du kan presse lidt på, for at få din vilje. Det er max 45 minutter og 4 salmer (som kan kortes ned til 3); det skal han nok overleve.

Nu er det ikke, det der bliver spurgt til... men jeg vil godt lige høfligt, men bestemt understrege, at en kristendom uden Gud IKKE er kristendom... men nærmere ens egen - undskyld udtrykket -" jeg føler"-religion. Bliver kristendommen det man selv føler og bliver trukket ned til "noget naturvidenskabeligt man kan forstå", så er kristendommen og troen tom og umirakuløst. Tro kan ikke bevises, og hvis den kunne det, ville det så ikke også netop være et bevis på dens mennskelige tilblivelse? Er troen af Gud, må den være mere end vi mennesker kan forstå - også Bibelen.

Kristendommen er troen på den treenige Gud. En Gud som er kærlighed og vil noget i dit liv! Derfor når du står i kirken som brud, så står du foran Gud, og siger ja, og Han velsigner dig. Du behøves ikke tro på Gud for at få den velsignelse, for i modsætning til andre religioner er kristendommen ikke en "noget-for-noget-situation" ( win-win situation" som i vores jordiske buisness-verden), men en "nåde-for-intet- situation". Nået - noget --- ordene lyder ens, men er vidt forskellige.

Jeg synes, at det er helt iorden folk gifter sig i kirken af traditionelle og romantiske grunde, men jeg synes det er synd at gøre folkekirken til en servicestation efter " hvad jeg lige føler for".

Måske har den mere at byde på en gamle salmer? - Har I nogensinde været til rytmisk gudstjeneste? Der findes et hav af moderne kristne sange, som jeg flere gange har synget til bryllupper.

Det er ikke et surt opstød - tværdigmod, men en opmundring til dig som gerne vil giftes i kirken.

[Guest Englebrud84]

Nu har jeg efterhånden hørt den mange gange: "jeg er ikke kristen, for jeg tror ikke på Gud". Mon de mennesker, der siger sådan, nogensinde tænker på, at der er så meget mere i kristendommen end bare troen på Gud?

Jeg tror ikke på Gud, for jeg holder for meget af videnskabelige forklaringer, og de er ikke forenelige med det gamle testamente. Men forskere over hele verden har efterhånden fundet videnskabelige forklaringer på mange af hændelserne i det nye testamente (fx vand til vin og turen hen over søen), så i den del af kristendommen kan jeg godt finde noget at tro på. Og derfor føler jeg, at jeg kan kalde mig kristen på trods af min mangel på tro på Gud.

Så hvis der er nogen kommende brude, der har problemer med at få et kirkebryllup på grund af den begrundelse (og det er der jo), så spørg kæresterne, om de ikke kan finde en anden del af kristendommen at tro på.

Og til sidst lidt mere konkret til Grisling: når din fyrs begrundelse ikke har noget med tro at gøre, men kun at han ikke gider synge salmerne, så synes jeg godt, du kan presse lidt på, for at få din vilje. Det er max 45 minutter og 4 salmer (som kan kortes ned til 3); det skal han nok overleve.

Nu er det ikke, det der bliver spurgt til... men jeg vil godt lige høfligt, men bestemt understrege, at en kristendom uden Gud IKKE er kristendom... men nærmere ens egen - undskyld udtrykket -" jeg føler"-religion. Bliver kristendommen det man selv føler og bliver trukket ned til "noget naturvidenskabeligt man kan forstå", så er kristendommen og troen tom og umirakuløst. Tro kan ikke bevises, og hvis den kunne det, ville det så ikke også netop være et bevis på dens mennskelige tilblivelse? Er troen af Gud, må den være mere end vi mennesker kan forstå - også Bibelen.

Kristendommen er troen på den treenige Gud. En Gud som er kærlighed og vil noget i dit liv! Derfor når du står i kirken som brud, så står du foran Gud, og siger ja, og Han velsigner dig. Du behøves ikke tro på Gud for at få den velsignelse, for i modsætning til andre religioner er kristendommen ikke en "noget-for-noget-situation" ( win-win situation" som i vores jordiske buisness-verden), men en "nåde-for-intet- situation". "nåde"---"noget" ordene lyder ens, men er vidt forskellige.

Jeg synes, at det er helt iorden folk gifter sig i kirken af traditionelle og romantiske grunde, men jeg synes det er synd at gøre folkekirken til en servicestation efter " hvad jeg lige føler for".

Måske har den mere at byde på en gamle salmer? - Har I nogensinde været til rytmisk gudstjeneste? Der findes et hav af moderne kristne sange, som jeg flere gange har synget til bryllupper.

Det er ikke et surt opstød - tværdigmod, men en opmundring til dig som gerne vil giftes i kirken.

[Guest Englebrud84]

Der skal stå " nåde---noget" istedet for " nået --- noget" selvfølgelig

[Guest KatrineK]

Der skal stå " nåde---noget" istedet for " nået --- noget" selvfølgelig

Når du har skrevet et indlæg og du opdager fejl i det efter du har postet det, så kan du trykke på en knap der hedder edit, så kan du rette i dit indlæg.. ;)

Forresten, jeg synes det er et super godt indlæg du har skrevet, og det rammer min overbevisning ret godt, at kristendommen ikke er noget man kan definerer sig til at tro på, enten tror man på gud og kristendommen, og ellers gør man ikke..

[Guest JuliBrud1066]

Der skal stå " nåde---noget" istedet for " nået --- noget" selvfølgelig

Når du har skrevet et indlæg og du opdager fejl i det efter du har postet det, så kan du trykke på en knap der hedder edit, så kan du rette i dit indlæg.. ;)

Forresten, jeg synes det er et super godt indlæg du har skrevet, og det rammer min overbevisning ret godt, at kristendommen ikke er noget man kan definerer sig til at tro på, enten tror man på gud og kristendommen, og ellers gør man ikke..

"Enten tror man på Gud og kristendommen, og ellers gør man ikke". Så det er altså alt eller intet? Og min "version" af kristendommen er derfor ikke i orden, fordi jeg skærer en del af den fra? En del der, efter min mening, ikke har nogen plads længere i et moderne samfund.

Så tillad mig at spørge dig, betragter du dig selv som kristen? Hvis du gør, kan du så sige mig, hvad det vedhæftede billede forestiller? Det kan du sikkert godt, men er det ægte eller uægte?

Det behøver jeg faktisk ikke spørge dig om, for eftersom du er ”alt-eller-intet” kristen, så mener du selvfølgelig, at skelettet er uægte. For ifølge kristendommen så skabte Gud jorden for ca. 5 - 6.000 år siden (mener jeg, det er lidt tid siden min kristendomsundervisning), og dinosaurerne levede for mellem 230 til 65 millioner år siden. Men dengang fandtes jorden jo ikke, for Gud havde endnu ikke skabt den. Ergo eksisterede dinosaurerne heller ikke, og alle de skeletter man finder rundt omkring på jorden, godt begravet, må altså være falsknerier.

Ifølge 2. mosebog må man ikke udføre nogen form for arbejde om lørdagen, det er sabbatten. Den der gør dette, skal lide døden. Kan du ærligt sige, du aldrig har taget en opvask i tidsrummet fredag kl. 18.00 – lørdag kl. 18.00, vasket bilen, ordnet haven, støvsuget huset eller udført noget andet arbejde?

Går du i kirke hver søndag, lytter opmærksomt til præsten og gør præcist hvad han siger? Det må du hellere, for gør du ikke det, så skal du lide døden, ifølge 5. mosebog.

Men glæd dig til du får børn, for ifølge biblen så må du godt slå dem ihjel, hvis de ikke viser dig og din mand respekt. Med den trussel hængende over hovedet, må dine børn blive de mest velopdragne i verden. Fra 3. mosebog og matthæus.

Den 10. dag i den 7. måned er forsoningsdagen, hvor du skal holde en festforsamling, spæge dit legeme og bringe et offer. Også fra 3. mosebog.

Fedtet fra okser, får eller geder må ikke spises, og det samme gælder for blodet fra alle dyr. Har du overholdt det? Det må vi håbe, for Guds straf er døden. 3. mosebog igen.

Ifølge 5. mosebog er straffen for voldtægt døden – både voldtægtsmanden og offeret!

Sex mens kvinden har menstruation er heller ikke tilladt. Sørme om ikke straffen for det også er døden – for begge parter. Endnu en gang er der tale om 3. mosebog.

Og hvad er så meningen med alle de eksempler? Jeg tvivler på, at alle der kalder sig kristne, de lever slavisk efter alle de regler, der er nævnt i biblen. De regler hører nemlig ikke hjemme i vores samfund i dag. Det har lovgivningen sørget for, idet du vil blive sendt i fængsel for drab, hvis du slår en ihjel, som vovede at stå ude i haven og vaske sin bil en lørdag formiddag.

Måske skulle vi engang leve bogstaveligt efter biblen, men det er ikke muligt at gøre det længere. Vi, som mennesker, har udviklet os, men desværre har kirken ikke fulgt med på alle punkter. Mange steder accepteres kvindelige præster ikke, fordi de, ifølge biblen, ikke må tale i offentlige forsamlinger. Synes du, det er i orden? Nu ved jeg ikke hvad du arbejder med, men ville du ikke blive sur, hvis din chef en dag kom og sagde, at mindre kvalificerede mandlige kollegaer blev forfremmet over dig, fordi det kun er dem, der kan repræsentere firmaet ud ad til, da du ikke må sige noget uden for hjemmets fire vægge?

Minder eksemplet om noget, der var fremme i medierne for nogen tid siden? Muslimske kvinder der ifølge deres tro ikke må give hånden til mænd.

Hvis vi begynder at tage kristendommen og alle dens regler fuldstændigt bogstaveligt, så er vi lige så meget ekstremister, som dem, der sprænger sig selv i luften i Allahs navn.

”Jamen hr. dommer, han stod og vaskede bil på sabbatten, jeg var nødt til at handle i Guds navn.”

”De vantro har vovet at tegne profeten Muhammed, jeg bliver nødt til at handle i Allahs navn.”

Der er en skræmmende lighed.

Min mening med alle de eksempler er ikke at gå til angreb på dig og din ”version” af kristendommen. Jeg prøver bare at sætte tingene lidt i perspektiv. Hvis de samtidig er havnet på spidsen, så er det vel til at leve med.

Edited July 20, 2008 by JuliBrud1066

[Guest Ewa's Brudetilbehør]

Håber i kan hjælpe

Kæresten og jeg vil gerne giftes men vi kan bare ikke blive enige om det skal være i kirke eller rådhus

Kæreste vil på rådhuset da han ikke ser nogen grund til at det er i kirken. Han hader og være i kirker og synge alle deres salmer Har prøvet, at fortælle ham, at det er os selv der vælger sangene så vi kan jo vælge nogle korte

Jeg vil gerne i kirke. Kan ikke give en grund til hvorfor det lige SKAL være i kirke men der er bare noget i mig der siger, at det skal være der

Synes ikke det er særligt romantisk på Rådhuset (det er ikke for at nedværdige det for kender mange der er gift der men JEG kan bare ikke se mig selv blive gift der).

Jeg har også altid glædet mig til at stå hvis brud og vi hører bare til den flotteste og romantiske kirke.

Vi er lige stædige så ingen af os vil give os så vi kan blive gift

ok, hvis man er så forskellige på det punkt, skulle man så måske ikke vente lidt med at træffe afgørelsen og nyde at være forlovet. Bare et forslag. Det bliver jo ikke en god oplevelse for den der er nødt til at give sig mht. sit ønske. Og det skal jo være dagen hvor alle ens drømme og ønsker går i opfyldelse og ikke en dag man tænker tilbage på som den dag man var nødt til at affinde sig med kærestes ønske. Personlig synes jeg også det er mere romantisk i kirke, på trods af at jeg selv en gang blev gift på rådhuset. Men det var heller ikke det stor skud. Vi skulle bare bruge en gyldig vielsesattest og ikke andet.

[Ohm 0]

Her kunne vi heller ikke blive enige og ingen af os ville gi' os.. Så derfor intet bryllup...

Lige indtil - at en dejlig kollega fortalte mig at manjo bare kunne gøre det et helt andet sted.. Så vi skal her d. 30. august vies udendørs.. Ikke alle kommuner vil være med til det - men hvis man ikke selv har et krav om hvilken by/kommune man vil giftes i, så er det alletiders kompromis - i hvert fald for os.

Det er jo stadig en borgerlig vielse, men sys den er mere personlig end "bare" at gå på rådhuset.

[Guest Englebrud84]

Hej - selvom det stadig ikke er det tråden handler om bliver jeg nødt til at besvare dit " forsvar", for du har misforstået ( og det er kærligt ment) kristendommen, og det synes jeg du bør vide. Derfor forsøger jeg kort at svare på dine kommentarer nedenfor. Jeg har læst teologi.

"Enten tror man på Gud og kristendommen, og ellers gør man ikke". Så det er altså alt eller intet? Og min "version" af kristendommen er derfor ikke i orden, fordi jeg skærer en del af den fra? En del der, efter min mening, ikke har nogen plads længere i et moderne samfund.

Så tillad mig at spørge dig, betragter du dig selv som kristen? Hvis du gør, kan du så sige mig, hvad det vedhæftede billede forestiller? Det kan du sikkert godt, men er det ægte eller uægte?

Det behøver jeg faktisk ikke spørge dig om, for eftersom du er alt-eller-intet kristen, så mener du selvfølgelig, at skelettet er uægte. For ifølge kristendommen så skabte Gud jorden for ca. 5 - 6.000 år siden (mener jeg, det er lidt tid siden min kristendomsundervisning), og dinosaurerne levede for mellem 230 til 65 millioner år siden. Men dengang fandtes jorden jo ikke, for Gud havde endnu ikke skabt den. Ergo eksisterede dinosaurerne heller ikke, og alle de skeletter man finder rundt omkring på jorden, godt begravet, må altså være falsknerier.

Der står ikke noget i Bibelen om hvor gammel jorden er. Det er der der simpelthen ingen der ved. Det er rigtig, at du i GT kan læse dig ca. 5000-6000 år tilbage, men indholdet i GT er ikke en historie bog på den måde som vi kender den. Den er udpluk af en laaaang historie om jordens første mennesker og jødernes historie. Der er altså rigtig meget der ikke er med, og kristendommen benægter ikke dinosauruser og gamle skeletter i jorden.

Derimod tror kristendommen tror på, at mennesket er noget værd - er skabt af en skaber og ikke er tilfældig. "Flettet i moders liv", står der i en salme i GT.

Men er det virkelig jordens alder, evolution osv. det centrale i kristendommen? - nej egentlig ikke. Det er Jesu opstandelse- og tror man, at Jesus overvandt døden på korset og stod op fra de døde - ja, så bør jordens skabelse være en snil sag for Gud.

Ifølge 2. mosebog må man ikke udføre nogen form for arbejde om lørdagen, det er sabbatten. Den der gør dette, skal lide døden. Kan du ærligt sige, du aldrig har taget en opvask i tidsrummet fredag kl. 18.00 lørdag kl. 18.00, vasket bilen, ordnet haven, støvsuget huset eller udført noget andet arbejde?

Går du i kirke hver søndag, lytter opmærksomt til præsten og gør præcist hvad han siger? Det må du hellere, for gør du ikke det, så skal du lide døden, ifølge 5. mosebog.

Men glæd dig til du får børn, for ifølge biblen så må du godt slå dem ihjel, hvis de ikke viser dig og din mand respekt. Med den trussel hængende over hovedet, må dine børn blive de mest velopdragne i verden. Fra 3. mosebog og matthæus.

Den 10. dag i den 7. måned er forsoningsdagen, hvor du skal holde en festforsamling, spæge dit legeme og bringe et offer. Også fra 3. mosebog.

Fedtet fra okser, får eller geder må ikke spises, og det samme gælder for blodet fra alle dyr. Har du overholdt det? Det må vi håbe, for Guds straf er døden. 3. mosebog igen.

Ifølge 5. mosebog er straffen for voldtægt døden både voldtægtsmanden og offeret!

Sex mens kvinden har menstruation er heller ikke tilladt. Sørme om ikke straffen for det også er døden for begge parter. Endnu en gang er der tale om 3. mosebog.

Og hvad er så meningen med alle de eksempler? Jeg tvivler på, at alle der kalder sig kristne, de lever slavisk efter alle de regler, der er nævnt i biblen. De regler hører nemlig ikke hjemme i vores samfund i dag. Det har lovgivningen sørget for, idet du vil blive sendt i fængsel for drab, hvis du slår en ihjel, som vovede at stå ude i haven og vaske sin bil en lørdag formiddag.

Måske skulle vi engang leve bogstaveligt efter biblen, men det er ikke muligt at gøre det længere. Vi, som mennesker, har udviklet os, men desværre har kirken ikke fulgt med på alle punkter. Mange steder accepteres kvindelige præster ikke, fordi de, ifølge biblen, ikke må tale i offentlige forsamlinger. Synes du, det er i orden? Nu ved jeg ikke hvad du arbejder med, men ville du ikke blive sur, hvis din chef en dag kom og sagde, at mindre kvalificerede mandlige kollegaer blev forfremmet over dig, fordi det kun er dem, der kan repræsentere firmaet ud ad til, da du ikke må sige noget uden for hjemmets fire vægge?

Overstående afsnit er den egentlige grund til at jeg skriver tilbage, for her er der grund til at slå alarm, for det du refererer til er jødedommen og ikke kristendommen! Det Gamle Testamente er jødedommen, hvori moseloven, som du referer til, tilhører. Men hvad laver denne lov i den kristne bibel? - jo, for at forstå GT må vi se i Det Nye Testamente, hvor Jesus siger noget meget centralt. GT skal altid læses i lyset af NT. Jesus siger i NT noget i stil med: " Jeg er ikke kommet for at nedbryde loven, men opfylde den" - her referer Jesus tydeligvis til moseloven i GT. Men han siger noget provokerende! - han kommer ikke for at lave en ny religion, men for at fuldende en! Den fuldendelse sker på korset og i opstandelsen. Læser du nøje i GT vil man se at jødedommen venter på en Messias - en frelser, og flere steder peger direkte frem på Jesus. Mange vil nok huske Abraham, som skal ofre sin søn Isak til Gud. Men istedet lader Gud en vædder ofre. Denne vædder peger direkte frem til Jesus, som ofres for menneskets skyld på korset. For ingen - ligesom du referer til - kan opfylde loven (hvoraf de Ti bud er de mest centrale). Intet menneske kan elske sin næste som sig selv, ingen kan holde sine tanker og handlinger fri fra ondt osv.. Mennesket er som mennesket nu engang er, for vi kan ikke være perfekte, som du også skriver- " hvem har ikke gjort eller tænkt"...

Derfor er den NYE pagt (heraf Det Nye testamente) en helt ny situation. For det centrale i kristendommen er tilgivelse og nåde. Guds uendelig tilgivelse og nåde ses i Jesus. Jesus gør, hvad vi ikke formår. Han kender mennesket fuldt ud (for han er også selv menneske), og overvinder dets død påskemorgen.

Derfor er Gud fuldt ud moderne, for Bibelen beskriver netop mennesket til enhver tid! Og der står i en salme at Gud er den samme igår, idag og imorgen. Gud ændrer sig altså ikke, og vi kan stole på hans løfter. I modsætning til alt andet i vores moderne verden ændrer Guds væsen sig ikke.

Men betyder den uendelig tilgivelse (ret stort) at man som kristen så kan gøre alting? - Både ja og nej. I kristendommen skal du netop IKKE gøre noget for Gud, - det man kalder gerningsretfærdelighed, som hører fx jødedommen og islam til. Men Gud ønsker at du lever det gode liv, og hvis ikke Gud skulle vide, hvad et godt liv er... hvem så?.. derfor er det stadig ikke fedt at slå andre ihjel, eller lad os tage et mere hverdagsagtigt eksempel - at bagtale andre osv.

Jeg håber at denne lille tekst gav dig et nyt syn på, hvad kristendommen er, - at den ikke er den jødedom du troede. Kristendommen er faktisk det modsatte af citat " kristendommen og alle dens regler". Jeg har selvfølgelig kun givet en lille snært af, hvad kristendommen betyder og forholdet mellem GT og NT. Min bedste anbefaling er derfor at prøve at læse i Bibelen og læse mere om kristendommen andre steder.

Minder eksemplet om noget, der var fremme i medierne for nogen tid siden? Muslimske kvinder der ifølge deres tro ikke må give hånden til mænd.

Hvis vi begynder at tage kristendommen og alle dens regler fuldstændigt bogstaveligt, så er vi lige så meget ekstremister, som dem, der sprænger sig selv i luften i Allahs navn.

Jamen hr. dommer, han stod og vaskede bil på sabbatten, jeg var nødt til at handle i Guds navn.

De vantro har vovet at tegne profeten Muhammed, jeg bliver nødt til at handle i Allahs navn.

Der er en skræmmende lighed.

Kort til sidst: Islam og kristendommen er to vidt forskellige religioner. Kristendommen skal ikke føre hellig krig, og er ikke kvindeundertrykkende. Kvinder og mænd er skabt lige i Guds billede, men ikke med samme funktioner. Mænd og kvinder er forskellige, men lige. Det er en nuance forskel man skal have med sig.

Min mening med alle de eksempler er ikke at gå til angreb på dig og din version af kristendommen. Jeg prøver bare at sætte tingene lidt i perspektiv. Hvis de samtidig er havnet på spidsen, så er det vel til at leve med.

Din enten- eller def. er ikke egentlig ikke helt galt, selvom den måske lyder hård. For heller en kristendom der er bundet op på noget udenom mig selv(men på Gud) end en hjemmestrikket...

Edited July 21, 2008 by Englebrud84