Skuffet over frieriet

[smuklingen 0]

Hej alle BK tøser.

Ved godt at jeg er rigtig streng nu, men er simpelthen nødt til at få lettet mit hjerte..........og jeg aner ikke hvem jeg skal snakke med det om, for hvem forstår mig?

Min fantastiske kæreste ville slet ikke giftes dengang vi mødte hinanden, kun få i hans familie er blevet gift, og deraf kun et par som stadig er sammen. Så han har ikke ligefrem fået noget positivt billede af bryllup og ægteskab, men tværtimod bare en masse skuffelser, og nervøsitet!

Derimod er min familie totalt "familien Danmark", hvor alle er gift og stadigvæk er det!.

Derudover har jeg ALTID drømt om mit bryllup - en rigtig princesse drøm hvor det hele bare skulle gå som i eventyrerne. Intet skulle overlades til tilfældighederne, men derimod være planlagt til mindste detalje, så alle folk virkelig kunne se, at her var der blevet gjort noget ud af det.

Og ikke mindst har jeg altid glædet mig til jeg "endelig" ville finde manden i mit liv.......................og til den store dag hvor han ville fri, og vi skulle planlægge bryllup.

Derfor var det meget ambivalent da jeg mødte min kæreste, for jeg VILLE giftes, og han ikke. Men jo mere vi lærte hinanden at kende, desto mere positiv blev han - og idag er der intet han hellere vil end at blive gift med mig og få børn! Jubii.

Men nu til den alvorlige del......han har hele tiden vidst hvordan jeg forestillede mig frieriet oppe i hovedet (ja man er jo en rigtig zilla), og jeg har aldrig lagt skjul på at jeg virkelig forventede meget på den dag. Især fordi det er dagen hvor man virkelig får mulighed for at udtrykke sine inderste følelser, og virkelig får hende til at føle sig som en princesse.

Jeg går meget op i at der er noget bag ens valg, at det er gennemtænkt og virkelig gjort noget ud af det.

Og da min kæreste til hverdag ellers bare er SUPER god til at overraske, være romantisk, hygge og nusse om mig, være min evige støtte omkring mit vægttab osv osv. .....ja så havde jeg jo virkelig set frem til den dag han ville fri. For jeg tænkte "hvis han gør så meget ud af det til hverdag, ja hvad mon han så ikke finder på den dag?". Jubii hvor jeg dog glædet mig! Jeg havde sommerfugle i maven i et laaaaaaaaaaaaangt stykke tid, og til sidst var jeg faktisk ved at blive helt utålmodig....tænkte "sker det ikke nok snart".....Men nej der skete intet, og faktisk nåede to af vores vennepar at blive forlovet før os.

Men så kom dagen. ......og ØV sikke en skuffelse! Ved godt jeg virkelig lyder streng når jeg skriver det, men jeg blev bare SÅ skuffet (er det stadig), og aner simpelthen ikke hvordan jeg kan bearbejde det, og komme videre. For det påvirker det hele: Både når jeg skal fortælle folk omkring det og når de vil se min ring, men også i alle vores forberedelser osv. Intet gik som jeg havde ønsket.

Nå men nu til dagen....(som heller ikke var på en særlig dato eller noget, men derimod en dag/dato som overhovedet intet har med os at gøre).

Vi er ved at male derhjemme, så hele lejligheden lignede et stort kaos! Min kæreste siger derfor om morgenen at han har pakket en picnikurv, så jeg skulle hente min cykel, og så skulle vi en tur i Frederiksberg Have. Det var rigtig hyggeligt, og vi snakkede, spillede spil og læste bøger, samtidigt med at vi nød den gode (og sunde) mad som han havde lavet. Uheldigvis begyndte det at regne......så vi blev enige om at cykle en tur hjem forbi hans far (som er rigtig sød, flink og hjælpsom, men til tider meget anstrengende og naiv, så man bliver hurtigt lidt træt i hans selskab).........han blev dog rigtig glad for at se os, så han skyndte sig ned på den lokale for at hente lidt mad. Her bestilte jeg jo bare en "kedelig salat", for jeg er jo på kur, og vidste IKKE at vi senere skulle fejre vores forlovelse.

Mens svigerfar er væk, slukker min kæreste for tv'et, sætter sig på knæ foran mig, begynder at snakke og siger nogle ord (som jeg slet ikke kan huske fordi jeg gik i chok), mens han gav mig den flotteste guldring på. Jeg var så overrasket at han måtte spørge mig to gange. Pinligt.

Jeg var selvfølgelig helt rundt på gulvet af glæde, men alligevel meget overrasket over min reaktion. For jeg hverken græd eller skreg..........men blev bare glad og fik hjertebanken. Så allerede der skuffede min egen reaktion mig lidt, for så følsom som jeg er, var jeg jo 100 % sikker på at jeg ville tudebrøle. Men nej....

Derudover var mine forældre plus bror (som betyder alt for mig) lige rejst på ferie, så der gik halvanden time før jeg kunne få fat i dem og dele vores gode nyhed med dem. Sådan så det heller ikke ud i mine drømme..........

Så de første der fik det af vide var min kærestes forældre (de er skilt, men vi ringede til min moren), og de var selvfølgelig glade....men manglede virkelig min familie!

Og så sad jeg altså, sammen med svigerfar og en mega kedelig salat, og skulle fejre min forlovelse. Dog var vi også nede på tanken og købe slik og godter til den helt store guldmedalje......men der blev jeg dårlig (sukkerchok tror jeg), fordi min krop ikke havde fået sådan noget meget længe.....Men det var skam en hyggelig nok dag, bare slet ikke efter mit hoved. Jeg havde også bare en kedelig strandkjole på, intet make up og "dagen derpå" hår, så hver gang jeg ser billederne bliver jeg også skuffet over det!

Og om aftenen brød det hele fuldstændig sammen for mig, så endte med at ligge og græde....af skuffelse og ærgelse, og ikke pga. glæde.

Hvad er der galt med mig? Nu har jeg gået og glædet mig SÅ LÆNGE til denne dag, og når det så endelig sker, så kan jeg slet slet ikke nyde det!

Og nu er det som om det var starten på alt ondt, for der er bare så mange ting i forbindelse med forberedelsen som går galt........og bliver fuldstændig ude af den....og tænker er det et tegn? Måske skal vi ikke giftes! Ej tør jo dårligt skrive det, men sådan har jeg virkelig tænkt et par gange.

Af eks. kan jeg bl.a. nævne at strømpebåndet var sjusket lavet og navnene broderet forkert (har dog fået lavet det om), ringen gik i stykker to dage efter og jeg måtte vente i TRE uger før en ny kom (som jo så ikke er den han friede med), og da jeg var ude for første gang og kigge på brudekjoler fik jeg beskeden "den kjole laves kun i små størrelser, så det duer jo ikke - og jeg har altså tabt 20 kg, og er nu str. 40! Så det var ikke lige hvad jeg trængte til, især ikke fordi jeg stadig ser mig selv som værende meget fed. Og dette kæmper jeg fortsat med.....

Så havde jeg også bestilt to bluser med vores nye efternavne, hvor jeg udtrykkeligt havde sagt hvordan det skulle være, og da jeg så henter dem er det HELT forkert - og manden vil ikke lave det om, fordi han så skal købe nye bluser, og det nægter han.

Nogle af de gæster vi skulle havde haft med, er blevet skilt og derfor ikke nogen man bare tager med længere, især slet ikke nu hvor den ene allerede har ny kæreste (som vi slet ikke kender), og så er flere af vores vennepar startet på "projekt baby" som så fylder mere i deres hoved end vores bryllup. Forståeligt nok men jeg tænker jo bryllup bryllup bryllup - men føler mig efterhånden helt alene i verden!

Og ligemeget hvem jeg snakker med vedr. booking, bestilling osv, så siger folk: hold da op - det er da virkelig en der går op i tingene........ JA tænker jeg, SELVFØLGELIG - det er jo MIT bryllup.

Er jeg bare den eneste som er helt gal på den?

Og hvordan kommer jeg videre mht. frieriert - for det piner mig virkelig!

Ej sikke en smøre jeg lige fik skrevet....beklager meget!

Redigeret September 27, 2008 af smuklingen

[Guest Forår2009]

Hejsa

Årh, det lyder da ikke til, at du har det så sjovt for tiden? Jeg tænker på, at du også skrev et indlæg omkring dine følelser i forbindelse med baby'er i Jeres vennekreds og Jeres egne forsøg på at få baby osv. hvor du udtrykte lidt af det samme.

Uden at kende dig og hvordan du ellers går og har det, synes jeg, at det lyder til, at du ser verden i et - hvad man kunne kalde - deprimereret lys? Jeg forstår udmærket din skuffelse, hvis du havde forestillet dig noget helt andet, men er ked af at høre, at den også præger dine følelser for bryllupsplanlægningen og giver anledning til tanker omkring rigtigheden i at gifte sig osv.

Da jeg læste de første linjer i dit indlæg, frygtede jeg, at din kæreste bare havde smidt en vissen blomst til dig og spurgt om det ikke var mest fornuftigt at blive splejset - taget i betragtning, at han faktisk oprindeligt slet ikke gad bryllup, synes jeg, at det lyder til, at han virkelig har anstrengt sig, og dagen måske ikke blev som han havde forestillet sig?!

Kan kun sige, at jeg synes, at det er lidt synd, hvis han opfanger hvor skuffet du er, da jeg tror, at det vil såre ham. Nogle gange tænker mænd anderledes end kvinder - og jeg tror fx ikke, at de tillægger særlige datoer så stor betydning som vi kvinder gør, så jeg tænker, at han slet ikke har forestillet sig, at det ville betyde noget, hvorvidt han friede på en særlig dag eller ej - det ER jo også blevet en særlig dag nu.

Og så til sidst: jeg tror, at vi alle oplever store frustrationer i forbindelse med planlægningen - fx i forbindelse med indkøb der ikke lever op til forventningerne - og folk omkring os kan ikke forstå de høje krav vi stiller. Men det skulle helst ikke betyde, at vi kommer i tvivl om, hvorvidt vi overhovedet vil giftes.

Jeg håber, at dit humør letter og at der måske er tale om en fase, hvor det hele med bryllup og baby er blevet lidt for meget... rigtig meget held og lykke med det.

Hov, kom lige til at se, at du spurgte til, hvordan du kom over det med frieriet. Jeg ville tænke på, hvordan din kæreste faktisk har udviklet sig i forhold til bryllup (mange piger sidder jo og venter forgæves på frieriet i årevis) og at han havde planlagt dagen for din skyld. Nogle gange kan måden man taler om noget på, ændre ens følelser. Næste gang du skal fortælle nogen om frieriet, så prøv at fortælle om det, som om, at du ikke havde kunnet forestille dig noget bedre. Tag lidt pis på det med salaten osv.

Selv gik jeg og bitchede og ville hjem fra et bal, da min kæreste pludselig faldt på knæ. Sidenhen irriterede jeg mig over, at jeg ikke kunne have været lidt mere romantisk og bare ha' været en sød, genert kæreste, i stedet for at gå og sige "fuuuuck, jeg keder mig" osv. Men når jeg fortæller om det, griner vi af det. Og det hjælper...

Redigeret September 27, 2008 af Forår2009

[Guest KatrineK]

Det må ikke være rart at have de følelser som du har..

Jeg kan fortælle dig at du ikke er den eneste om nogle af de tanker, min kærestes frieri gik heller ikke gik som jeg havde drømt om som lille pige. Han friede på en onsdag i Juni sidste år, efter jeg havde været til eksamen. Så det var absolut ikke en dag som betød noget specielt for os.

Jeg græd heller ikke, skreg ikke eller noget i den stil, selvom jeg havde troet det. Faktisk var jeg ret cool.. ;) Kan huske at jeg var overrasket over min reaktion (eller mangel på samme.. ;) )

Men han havde gjort så meget ud af dagen, og havde virkelig forsøgt at gøre det til noget specielt, hvilket gjorde at dagen blev noget specielt og at det er et øjeblik jeg husker med glæde

For mig lyder det som om at du har en helt præcis drøm om hvordan tingene skulle og skal foregå, og derfor bliver du skuffet gang på gang..

Prøv at læg drømmene lidt på hylden, og lad være med at tænke og planlægge bryllup i et stykke tid. Det hele bliver meget lettere at overskue kan jeg love dig.

Noget jeg har lært gennem et års bryllupsplanlægning er, at det er meget få ting der bliver nøjagtig som man drømmer om. Nogle ting bliver bedre, og andre ting går ikke som man har regnet med.

Andre folks reaktioner på brylluppet og planlægningen er ofte ikke-eksisterende, før man kommer ind i den sidste måned før dagen. Og så bliver man virkelig også træt af at snakke om bryllup..

Mit råd ang. de tanker du har omkring frieriet er; sig PYT! Du kan ikke gøre noget for at ændrer på det nu, det eneste du kan gører er at ærger dig, og hvad får du ud af det? -Dumme tanker og dårlig samvittighed Og hvad kan du bruge det til? -Ingenting..

Anerkend at det du føler er skuffelse og at der ikke er noget du kan gøre ved det, din forlovede gjorde det bedste han kunne for at gøre det godt.

Jeg er selv begyndt at praktiserer det rigtig meget, og det hjælper utrolig meget på humøret og de skuffelser der kan dukke op i livet.. For drømme er jo ikke virkelighed, de er en forhåbning om hvordan tingene bliver, men ingen garanti for, hvordan det reelt bliver...

[Toogle 0]

Kan sagtens følge dig. Jeg havde også den vilde prinsessedrøm. Min mand friede foran sofaen; STÅENDE. Havde en idé om at han da skulle være på knæ, at der ville være blomster, en ring, en søde ord etc. Men nej! Jeg havde sagt, at jeg lige skulle ned efter vasketøjet. Rejste mig og min mand fløj op og ud røg ordene. "Vil du gifte dig med mig?".

I dag kan jeg kun smile af det, for han havde været vildt nervøs.

Tænk på at han har gjort sit bedste. Han ville sikkert have friet til dig i Frederiksberg Have, men kunne ikke pga. regn. Han havde sikkert også været hamrende nervøs, måske også fordi han kendte til din prinsessedrømme.

Vi må bare erkende at mænd og kvinder ikke tænker ens. Vi må mødes på halvvejen.

Drømme er dejlige at have....men skru ned for blusset, så du hverken du eller han bliver for ked.

Hav et super dejligt bryllup når dagen kommer. Og NYD den langsomt

Susanne

[Guest]

Først og fremmest så er jeg rigtig ked på dine vegne over de dumme tanker, du render rundt med Det er aldrig sjovt, men man føler hvad man føler, og derfor tror jeg du gør det helt rigtige ved at fortælle om det og få det ud.

Da min mand friede var jeg flad af grin Det var godt nok heller ikke lige sådan, jeg havde regnet med jeg ville reagere, men sådan er jeg åbenbart. Og ved du hvad? Det kan altså virkelig slet ikke bekymre mig. Jeg havde slet ikke set frieriet komme, og jeg reagerer så åbenbart ved at grine - og det er egentlig en ret sjov ting at kunne fortælle ;)

Helt ærligt så tror jeg du planlægger og forestiller dig ting alt for meget. For mig lyder det som en rigtig godt og skønt frieri, og din reaktion lyder enormt ægte og dybfølt. Jeg kan ihvertfald slet ikke se noget problem i det. Pas på med at overanalyser og planlægge for meget. Prøv istedet måske at være lidt mere til stede i nuet og nyde den tid du er i lige nu. Den kommer aldrig igen. Hvis man altid lever i fremtiden, er jeg ret overbevist om, at man går glip af en masse fantastiske og spontane ting. Og hvis man har en forventning om alt, kan man bare ikke undgå at blive skuffet, og helt ærligt... er livet ikke for kort til det? Nyd at du skal giftes med manden i dit liv og hver eneste dag, I har sammen

Og så er jeg desuden helt og aldeles enig i det Min guldsmed skriver. Uden at kende dig overhovedet, så tror jeg du kunne have gavn af at tænke lidt over det, hun har skrevet til dig.

Rigtig meget held og lykke med det hele. Jeg håber, du kan få dine følelser bearbejdet og komme videre i dit forhåbentlig meget lykkelige liv

PS. Jeg var helt klart zilla op til mit eget bryllup og havde planlagt en masse, men noget af det bedste ved hele brylluppet var faktisk, at vi ikke havde planlagt dagen i detaljer. Vi havde lagt en løs ramme, så der var styr på det, der skulle være styr på, og så lod vi ellers bare resten være op til tilfældigheder. Det gav plads til alle vores gæster og deres forskelligeheder og til at der kunne ske, hvad der end skulle ske. Det var fantastisk og jeg nød dagen så enormt meget, og ville absolut ikke ændre noget som helst. Det var vidunderligt bare at kunne læne sig tilbage og opleve hvordan dagen udspillede sig alt efter hvad gæsterne fandt på.

[Guest AnneM]

Kære søde Smukling

Det lyder da somom det hele er ved at blive for meget for dig med alle de tanker du render rundt med. Det er ikke nemt, når tingene ikke lever op til ens forventninger, og jeg synes at du skal give dig selv lov til, at være skuffet over, at du ikke kunne dele din forlovelse med din familie.

Til gengæld synes jeg godt nok, at din kæreste lyder som om han rent faktisk har forsøgt at gøre dagen til noget specielt. Han laver sund mad til turen og hygger om dig. Og mht. at du var i kedelig kjole og "dagen derpå" frisure, så viser det jo bare, at det er DIG han vil giftes med, og at det ikke rører ham, at du kan være almindelig og kedelig. Du er helt sikkert superdejlig for ham lige meget hvordan du ser ud (personligt var jeg i hvid t-shirtnatkjole med Nuser på maven, det vildeste morgenhår og morgenånde, da jeg blev friet til ;) ).

Mht. alt det der går galt, så har du vist været ret uheldig Men der må være noget der er gået godt. Prøv at fokusere på kærligheden i jeres forhold og også i forhold til brylluppet, i stedet for på de ting, der i sidste ende ikke betyder så meget (siger en zilla, der går agurk når det ikke kan lade sig gøre at finde lys i den rigtige grønne farve )

Måske du skulle tage en pause fra bryllupsstressen og forsøge at finde dig selv. Du har lige været en sej tøs og tabt dig rigtig meget, nogle gange kan hjernen ikke følge med der. Din omgangskreds formere sig som kaniner og det synes mange er mere spændende end et bryllup, hvilket godt kan såre ret meget.

Husk på, at vi alle herinde er bryllupstossede og hungrer efter at følge din planlægning

.... og forresten er en str. 40 da en alm. str. Ved ikke hvad brudekjoledamen tænker på

til dig, og husk på, at du altid kan læsse af herinde, når noget går dig på

Redigeret September 27, 2008 af AnneM

[Guest 310508]

Med fare for at lyde som en sur gammel tante, så vil jeg sige til dig, at du bør vågne op nu og være tilstedet i nuet istedet for at være i din fantasi om hvordan verden bør være. Det er den ikke. Jeg synes du skal være glad for at din kommende mand er gået fra aldrig at ville giftes, til at have friet til dig og ikke kunne forestille sig, ikke at skulle giftes med dig og have børn med dig. Det er et stort skridt for ham, som ikke er opvokset med en tradition om at gifte sig og blive sammen. Det er et tegn på at han VIRKELIG elsker dig.

Med hensyn til frieriet, så tror jeg at han har sat alt ind på at det skulle blive en uforglemmelig dag for jer og især for dig, da han formentlig kender alt til dine prinsessedrømme. Når så det hele ender anderledes på grund af pludseligt opstået regn, ja så måtte han jo pludselig finde en plan B. I bliver jo faktisk enige om at cykle hjem forbi hans far. Da han sandsynligvis har et andet forhold til sin far end du har til samme mand, ja så ser han ikke noget problem i at fri til dig der. Det kan jo også være at han bare villle have det overstået fordi han var så nervøs??? Ville du hellere have været friet til hjemme i den kaotiske lejlighed? At du ikke lignede en million i dine egne øjne, er ikke det samme som at du ikke gjorde det i din forlovedes øjne. Han elsker dig jo som du er og ikke kun som du kan se ud når du er top stylet.

Da jeg blev friet til, kom jeg til at svare: Ja hvis det ikke er fordi min familie har presset dig :) jeg blev simpelthen så overrasket over frieriet, at jeg ikke engang kunne nyde romantikken i det og hverken skreg, græd eller hoppede af glæde.

Med hensyn til dit ønske om at alle skal interessere sig for din bryllupsplanlægning, så kan du godt glemme alt om det. Ingen gider at høre på os i hele planlægningsfasen. Ikke engang de allernærmeste. Først når der er cirka en måned til, vil folk begynde at interessere sig for arrangementet, eller omkring jeres polterabend. Det er derfor der er et behov for at have et forum som BK Herinde gider vi/de nemmelig godt at høre om ALLE detaljerne i planlægningen.

Med hensyn til dine babydrømme, så tag det roligt. Der er garanteret masser af tid. Babyer kan og skal ikke planlægges. Jo mere du slapper af omkring det projekt, jo større er chancen for at det kommer til at gå nemt at blive gravid medmindre der er noget galt fysiologisk.

Til sidst vil jeg ønske dig god fornøjelse med planlægningen af jeres bryllupsfest og råde dig til at være lidt mindre perfektionistisk med detaljerne. Vi havde et gennemført stylet bryllup med gennemgående farver fra invitation til takkekort og alligvel var der plads til uventede ting hvis de skulle ske, da jeg havde besluttet at jeg ikke ville lade utilsigtede hændelser ødelægge noget for mig. Og lad mig bare sige det på den måde, utilsigtet hændelse skete. Mine brudepigers kjoler blev SLET ikke som de skulle... Vi fik dog reddet dem, så de blev rigtig søde alligevel. Men på ingen måder som jeg havde tænkt mig dem. Vi havde en dejlig dag alligevel.

[Nathasia 0]

Førsdt og fremmest må jeg sige at jeg føler med dig! Det er aldrig sjovt når tingene ikke går som forventet.

Derefter må jeg så sige at jeg synes du har en masse illusioner omkring hvordan tingene skal være.

For mig lyder det som om du har en fantastisk kæreste, som vil gøre hvad som helst for dig! Endda giftes med dig selvom han fra start ikke har troet

på ægteskab! Noget helt andet er at andre mennesker normalt ikke går så meget op i andres bryllup, hvis de selv er i gang med et

stort projekt selv. Man kan ikke forvente at folk går i svime over det - bare fordi man selv gør. Og desuden hvis du ikke er særlig

entusiastisk når du fortæller om frieriet osv. så kan du ikke forvente at andre bliver det.

Men hende kjoledamen burde da lige holde sin k...

Noget andet er, det er JERES bryllup, ikke kun DIT!

Hvordan du skal "komme over" frieriet ved jeg ikke, for jeg synes ærlig talt ikke du kan være det bekendt.

Men fokuser på de positive ting - på at du skal giftes med en mand som vil gøre alt for dig, som hygger, nusser og forkæler dig i hverdagen,

hvilket er mere vigtigt og meget mere sigende.

Jeg håber du forstår hvad jeg mener, og ikke bliver stødt over det.

Held og lykke med det hele.

Knus Nathasia

[ViTo 0]

Tænkte på har du ikke fortalt om frieriet herinde en gang før? Synes jeg kan genkende din historie selvom den tidligere var mere detaljeret, og hvor du havde bedt ham om ikke at fri på sin fødselsdag fordi det skulle være hans dag.

Din kæreste havde tåre i øjnene da han friede, det synes jeg altså det lyder romantisk, på trods af regn, mundlammelse osv

Min mand kommer også fra en familie hvor, hvis man bliver gift, så er det på rådhuset. Der er også mange skilsmisser i hans familie og næsten ingen i min. Så jeg havde egentlig ikke regnet med at vi nogensinde skulle giftes og ihvertfald slet ikke i en kirke, da han ikke ville.

Men jeg gik da og håbede og kunne da også sommetider også forestille mig et super romantisk frieri.

Min mand er også en af dem der kan finde på at lave små, sommetider spontane, romantiske ting

Han friede til mig en nytårsaften, lige efter at rådhusklokkerne havde slået tolv, hjemme på stuegulvet. Han faldt på knæ og holdte en lille smiley-ring fra en nytårsknallert frem og spurgte om jeg ville gifte mig.

Jeg havde slet ikke forventet det og min underkæbe røg helt ned til gulvet, hvorefter jeg fik fremstammet "mener du det?" Svaret var "Jeg er ligeglad med hvor det bliver, bare det bliver med dig" Så begyndte jeg at tude (hvilket ikke ligner mig), faldt ham om halsen og fik snøftet et ja frem.

Det lidt sjove var at vi havde tre gæster og de opdagede det slet ikke, tiltrods for at en af dem faktisk tog et billede af det. Så de blev noget forbavsede da vi spurgte om de ville til bryllup den kommende sommer.

Da det var nytår og alle skal ringe til hinanden og sige godt nytår, så gik der også rimlig lang tid inden vi fik sagt det til al den nærmeste familie.

Set objektivt er det måske ikke det mest romantiske frieri, men jeg elsker det og kan idag ikke forestllle mig det bedre. Har også gemt den lille plastik ring.

Du siger at din kæreste laver alle mulige romantiske ting til hverdag, burde du ikke være glad for at du har sådan en kæreste? Det er da absolut ikke alle der kan prale af det.

Han har prøvet at lave en super dag ud af hans frieri, og er jo ikke herre over vind og vejr. Men han er herre over at han elsker dig og at han er sikker på at han har fundet den pige han vil dele resten af livet med, nok til at han vil giftes. Er det ikke bare fantastisk, får det dig ikke til at føle dig, som den mest fantastiske og smukke kvinde?

Med hensyn til bryllupsplanlægning, så nej. folk gider ikke høre om det 24-7. Jeg lavede en aftale med mine veninder om at de skulle bede mig om at klappe i hvis jeg snakkede for meget om det, og det gjorde de så indimellem.

Min mor er et meget tålmodigt menneske, så der kunne jeg få luftet en del ting om brylluppet. Også når min kære mand var ved at stå af på detlajer, som han synes det var uvæsentlige at ordne i alt for god tid.

Børn, ja det er jo også noget der fylder meget når man gerne vil være/er gravid. Måske det ogs her er muligt at lave en aftale om "okay nu har vi snakket om det her i 1½ time, skal vi ikke tage et nyt emne"

Med hensyn til at du får at vide at brudekjolerne kun laves i små størrelser, når du er en str 40. Undskyld mig, men hvilken skod forretning har du været inde i? Det var da noget fis at fyre af. Sælger de kun str 36 og nedefter?

Synes du skal tage ind i en anden forretning med ordentlig service og med et ordentlig sortiment!!

Og jeres t-shirts.... Kan man ikke klage? Så må de jo lave det om gratis. De har jo lavet en fejl!

Håber alt det bedste for dig.

Knus fra

ViTo

[Bowmo 1]

På mig lyder det som om han faktisk virkelig havde gjort sig umage for at det skulle være romantisk og i din ånd men at regnvejret kom i vejen. Dine følelser er helt ægte, men jeg ved ikke om jeg synes de er fair?!

Mht planlægning... Familien og vennerne behøver ikke at vise samme entusiasme som dig vedr. brylluppet... det er jeres bryllup og jeres valg. De vil gerne komme og nyde festen og dagen sammen med jer uden at skulle tænke så meget over det.... Vi har jo dette forum til at lufte ideer og planlægning for netop ikke at drive omgangskredsen til vanvid:)

Mænd og kvinder er ikke ens, hverken i tanke eller handling og hvor ville det da også være sindssygt kedeligt hvis man altid fik tingene som man selv havde planlagt dem, så var der jo ikke spillerum til overraskelser. Tror du er lidt for god til at planlægge dine drømme og forventninger til andre og ja - så bliver man skuffet, for andre er ikke en selv.... Hvis du vil have tingene som du har tænkt dem må du gøre det selv... så kunne du have fået dit frieri som du ville! Men lad for guds skyld være med at give din kæreste dårlig samvittighed over hans valg af planlægning for det eneste du får ud af det er at han ikke gider planlægge en anden gang af frygt for at se dit skuffede ansigt, og så er det bedre helt at lade være...

Skru forventningerne ned og nyd livet i nuet!... husk den der kigger for meget i bakspejlet glemmer at nyde udsigten ud af forruden og man ved aldrig hvad der sker rundt om det næste hjørne

Ps... snak om uromantisk når man snakker om mit første ægteskabs frieri... En købmandsaftale i Otto Duborg grænsebutik hvor min tidligere mand sagde... Når nu vi alligevel skal holde fest kan vi så ikke lige så godt gifte os? Vi stod for at blive hhv. 25 og 30 så fest skulle der jo holdes... men ja der kan du snakke om minus romantik... og da jeg så sagde til ham efter vi var kommet hjem at æææææj der skulle da også være blomster, kom han lige præcis med en halvvissen dusk fra et supermarked.

Redigeret September 28, 2008 af Bowmo

[Melcosine 0]

Jeg må indrømme at jeg sidder her med en fornemmelse af at du er så forhippet på børn og mand osv., at du måske et eller andet sted har glemt at I er 2 om det. Du har en kæreste som temmelig sikkert vil bære dig på hænder fra nu af og de næste mange år og det er da det du skal holde fokus på.

Jeg kan fortælle dig at da min kæreste og jeg fandt ud af at vi vil giftes, foregik det ikke med noget stort og vildt frieri. Det kom som en naturlig følgeslutning udfra det vi lige sad og snakkede om. Og det gjorde mig da ikke mindre lykkelig. Jeg er nemlig også i "besiddelse" af en kæreste som ikke ville holde kirkebryllup osv., det viste sig dog så at hænge sammen med at han ikke kan overskue planlægning og har et meget dårligt forhold til sin familie osv., men det er en helt anden historie. Vi er så blevet enige om at det er mig som planlægger, men at vi lige vender det hele en gang imellem og så siger han fra hvis der er noget han IKKE kan stå inde for. Sådan er min kæreste og det er jeg nødt til at respektere, ligesom du må respektere at din kæreste er som han er. Ikke som du har en eller anden prinsessedrøm at han bør være. Jeg er helt sikker på at din kæreste har gjort hvad han kunne. Han har temmelig sikkert overskredet mange grænser for at komme dertil. Og det synes jeg altså han fortjener ros for. Man kan ikke tvinge andre mennesker til at være på en bestemt måde for at de skal passe ind i ens drømme.

Og det gælder også din familie og dine venner. Det er igen et spørgsmål om gensidig respekt. Prøv at gribe tingene lidt mere positivt an og brug ½ time på at snakke babyplaner, deres babyplaner altså, så vil de sikkert også synes det er fedt at høre om dine bryllupsplaner.

Jeg tror ikke at der er nogen af jeres venner som har valgt at planlægge børn nu, for at slå skår i din glæde over dit bryllup, men lige så vel som dit hoved er fyldt med dine ting er deres hoveder fyldt med deres ting. Så som andre også skriver, er der noget du har brug for at få vendt så skriv det herinde. så skal du nok få de første 10 holdninger og meninger.

Mht. baby som du også har skrevet et andet sted, så nytter det ikke noget at forsøge at forcere det. Da min kæreste og jeg blev enige om at nu var det tid, gik jeg også fuldstændig i selvsving og havde planlagt barnedåb allerede inden jeg blev gravid. Og jeg gik i 1½ år og var frustreret og ulykkelig og overbevist om at jeg aldrig fik børn. Så skulle vi flytte og mit fokus blev sørme også flyttet og bedst som jeg havde besluttet mig for at opgive fandt je ud af at jeg var gravid. Og fik den dejligste dreng.

Det er ikke for at lyde som en sur gammel tante. Tvært i mod, jeg kan sagtens følge at når tingene fylder inde i hovedet så går følelserne amok. Har også selv været der, og langtidsplanlægning har aldrig været min stærke side. Jeg har dog efterhånden lært det. Hvilket gør at jeg nu kan kaste mig ud i 2-3 års bryllupsplanlægning uden skrupler.

Hvordan du skal "komme dig over frieriet" har jeg ikke noget endegyldigt svar på. Jeg synes dog at, ud af ganske enkel respekt for din kæreste og hans følelser, må du komme videre. Tænk på at du skal være sammen med ham i rigtig mange år og hvis du skal gå og være så skuffet hver gang han ikke lige udlever dine drømme går du i stykker.

Held og lykke med planlægningen. Det bliver skønt.

Knus

Melcosine

[smuklingen 0]

Hej alle BK tøser.

Vil bare sige mange tak for jeres lille "opsang" - det trængte jeg vist til. Jeg har fået en rigtig god snak med min kæreste og forklaret ham at det jo ikke har noget som helst med ham at gøre, altså at jeg blev skuffet. Men derimod at det er mig selv og mine drømme/ideer som løber løbsk. Og det er selvfølgelig heller ikke optimalt, men i det mindste er jeg ærlig og har erkendt det. Og det er vel første skridt på vejen. Og så må jeg bare arbejde mig videre frem - er sikker på det nok skal lykkes for mig i sidste ende!

Og idag når jeg tænker på frieriet og ser billeder derfra (dem har vi jo faktisk kun fordi det skete hos svigerfar, og han så kunne gengive hele situationen - SUPER), så var det jo faktisk rigtig romantisk og meget meget personligt. Sådan har jeg bare aldrig tænkt over det før. Men tænk at min søde kæreste havde arrangeret picnic tur og endda lavet sund mad til mig. Åh hvor er han sød. Og ja som flere af jer skrev - han må jo virkelig elske mig eftersom han vælger at tage mig som jeg er (havde jo ikke gjort noget ud af mig selv....), og det er en super vinkel at se det hele fra. Og igen sådan havde jeg slet ikke overvejet at se det! Og ja godt nok skete det hjemme hos svigerfar, og jeg reagerede ikke som jeg burde havde haft gjort (altså som jeg havde forestillet mig i mit hovede at jeg ville), men svigerfar er SÅ lykkelig over at han var med til at fejre os, nok især fordi min kærestes bror blev gift i hemmelighed, og forældrene derfor blev snydt. Og det var jo faktisk en rigtig hyggelig aften....og ikke mindst dagen efter hvor min kære forlovede jo også havde lagt planer. Vi var nemlig en tur på Langelinie, hvor vi gik hånd i hånd langs vandet, og bare nød hinanden og det gode vejr. Og så fik vi nogle lækre sandwich og is, og så sad vi på græsset og hyggede, og bedst som vi sad der kom der tre musikere hen og spillede....fantastisk stemning! Dog skal det måske lige nævnes at det ikke var min kæreste som havde arrangeret det med musikere, men det fuldendte jo bare stemningen!

Uha nu kan jeg mærke at hele følelsesregistret kører rundt med mig, og jo mere jeg tænker over det - desto mere fantastisk var det jo egentlig!

Og ja som I selv skriver: Så har jeg jo en fantastisk mand som virkelig elsker mig og vil gøre alt for mig. Han har hjulpet mig gennem hele mit vægttabsprojekt (er stadig i gang), og idag er der ikke noget han ønsker sig mere end at blive gift med mig og få børn. Og det ville han jo slet ikke dengang vi mødte hinanden. Uh sikke en indflydelse jeg har haft

Har fået lidt mere ro i sindet efter jeg har læst jeres oplæg, og verden er jo slet ikke som slem som jeg først lige havde troet.

Jeg har fået meget mere ro i sindet, og idag er jeg rigtig rigtig glad! Jeg har nemlig bestilt segl til kuverterne og personlige håndsæber, som skal være på toilettet ude til festen. Derudover har jeg næsten købt det hele til toiletkurven og gaveæskerne, og får stadig flere og flere ideer. Så nu er bryllupstrangen igen på sit højeste - jubii!

Derudover sagde vægten imorges minus 1 kg, jubii! For den har stået stille så længe, så det er virkelig dejligt. Og jeg har også bestilt noget særlig grøn the, som skulle være super effektivt som udrensning, så det glæder jeg mig til at prøve.

Derudover har jeg idag gennemført at løbe 2 gange 10 min uden pause - ved godt det ikke lyder af så meget, men for mig er det virkelig stort!

Og ja mange af vores venner har travlt med babysnak og lign., og det er helt okay. For det er jo deres "main subject", ligesom bryllup er vores. Og hvis jeg ikke vil lytte til dem, hvordan kan jeg så forvente at de vil høre på mig.

Og ligemeget hvad er det jo bare SÅ GODT at have alle jer herinde, for I bliver aldrig træt af at høre om bryllup, og I er ligeså meget besat af det som mig...hehe .

Uha endnu engang blev det vist til en mindre roman fra min side af....beklager meget!

[Bowmo 1]

Jeg er glad for at du indså hvor fantastisk det hele er og ja alt har en positiv vinkel ... der er bare nogle gange brug for lidt hjælp til at finde den

[Guest]

Ih, hvor er det fantastisk at læse dit indlæg

Jeg er virkelig glad for at høre, at du har fået vendt dine tanker til noget mere positivt og kan se det fantastiske i hans frieri.

Skøn opdatering

[ViTo 0]

Rigtig glad for at BK'erne kunne hjælpe dig, og at du kom til at se hele situationen mere objektivt.

Knus og kram fra

ViTo

[Guest 310508]

Sikke en dejlig opdatering. Er glad for at vores lille opsang har hjulpet. DU trængte til den. Ligesom vi andre garanteret også har trængt til dem vi måtte have fået. Nogle gange kan man godt komme til at gå i selvsving fordi ens drømme og fantasier stikker af med én når man planlægger bryllup, projekt baby eller hvad vi nu kaster os ud i. God fornøjelse med den videre planlægning. Og husk nu at stoppe op ind imellem og mærk efter om det er det rigtige du har gang i. Ikke brylluppet, det er der vist ingen tvivl om, men planlægningen af dagen, så det bliver jeres dag og ikke kun dine drømme der føres ud i livet.

[Wisp 0]

Det er godt at høre, at du nu kan se det positive i det hele

Jeg synes nu også det lød som om din kæreste virkelig havde gjort sig umage - lavet mad til jer, pakket kurv og det hele, vildt romantisk. Og han har nok slet ikke tænkt over, at du måske gerne ville have været lidt ekstra pæn når nu han ville fri - tror ikke helt mænd tænker på den måde

Kom faktisk også til at tænkte på Lollers reaktion da hun blev friet til, da du nævnet, at du hverken græd eller skreg af glæde. Synes det er super sjovt, at hun begyndte at grine

Jeg havde været på arbejde hele dagen, var kommet træt hjem og havde skiftet til mit hyggetøj (som ABSOLUT ikke er særlig kønt ) og sad med halv uglet hår . Det var d.22 december, hvilket heller ikke betyder noget for hverken ham eller mig (men det gør det jo så nu) og han havde lavet and og medister (lyder totalt banalt, men jeg elsker virkelig medister og vi får det ALDRIG fordi han ikke er så glad for det). Da vi havde spist sad vi og talte sammen mens julemusikken kørte i baggrunden og da så min ynglingsjulesang kommer på, spurgte han gulhjælpemig om ikke vi skulle danse (det gør vi så ALDRIG) og da sangen stoppede løb han hen og satte den på igen og så vidste jeg ligesom godt hvad der foregik (har altid sagt at jeg altid har ønsket mig at blive friet til under den sang). Jeg sagde selvfølgelig ja og det var dét . Men hele aftenen var bare så hyggelig og helt rigtig - på ingen måde som jeg måske havde forestillet mig, men alligevel kunne det ikke havde været bedre.

Udover det, så var ringen for lille, så vi måtte ud dagen efter og få den byttet - der gik også 3-4 uger inden jeg fik min ring. Jeg var en smule muggen, men det skyldes mere, at han faktisk havde taget mål af en af mine andre ringe og gået ud med de mål til guldsmeden, men de havde sagt, at de hellere ville have jeg selv kom ud ( ).

Udover dét så ved jeg ikke helt, hvad jeg skal sige til dét med brudekjolen. Bruger du str 40 i brugekjole? eller i alm tøj? For nogle gange skal man have en større kjolestørrelse (ved nogle kjoler skulle jeg gå 2 størrelser op - ikke godt for selvtilliden, men sådan er det jo bare). Med mindre ekspedienten sagde det på en snoppet, sur måde, kan jeg ikke rigtig se et problem i dét hun har sagt. HVis modellen virkelig kun laves i størrelse 38 og derunder, kan hun jo dårligt sige andet . Størrelse 40 er ikke stort overhovedet og det er heller ikke sikkert hun har ment det sådan :fløjt:

og igen - andre folk synes bare ikke dit bryllup er lige så interessant som dig - desværre, for det ville jo være super hyggeligt, hvis man havde nogle man kunne gå amok med og tale om farver, tema osv med - og det er derfor vi elsker BK

Redigeret October 3, 2008 af Wisp