Louiseekstrand

Behøver råd

5 posts in this topic

Hej allesammen. Jeg er ikke forlovet og skal ikke giftes men har føljt lidt medherinde fordi at jeg går meget op i at lave store kager og synes at bryllup og alle de ting der hører til er spænnande og sjove. Jeg har læst mange af de ting I har sagt og jeg kan behøve lidt råd fra någen der står udenfor.

jeg er sammen på 6 år med en fyr som jeg elsker meget, vi bor sammen og har haft det generellt godt i vores forhold. Jeg har haft lange forhold tidigare men jeg er hans første på alle måder. Det gør at han har haft en smule tvivl en gang emellan, og det kan jeg faktiskt inte helt klandre ham før. I september arbejdede jeg i USA og under min siste uge begyndte min kæreste at virklig tvivle på at vi skal vare sammen. Han var usikker på at han elskade mig som kæresta og inte kun som bedste ven og var blivit en smule intresseret i en anden. Vi har talt det sammen når jeg kom hjem og det føles bedre og jeg tror at vi har det bedre. Han siger at han elsker mig, at han vil vare sammen med mig men han kan inte love at han aldrig igen vil tvivle. Og den andre er helt ude af billedet.

Her er mit problem, i mit hjerte vil jeg vare med ham, selv hvis på et senare tidspunkt slår op så føles det ret at vare med ham lige nu og vare lykkelig. Men alle mine veninder synes at jeg gør forkert og kan inte forstå hvorfor jeg vil give ham, os en chanse til og de synes at vi bør slå op. Men de ser kun til mig og hvad de ser er mit bedste.

Hvad ville I råde mig til at gøre?

Knus

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Dine veninder har ingen følelser i klemme og det er derfor nemt for dem at komme med de råd, som de synes er bedst.

Hvis du føler, at det er ham, du har lyst til at have en fremtid med, så ville jeg kæmpe for det.

I et forhold er det vigtigt at bygge videre og "smide brænde på bålet", så ilden ikke går ud. Et forhold skal plejes, så man ikke ender op men blot at være venner. Forkæl hinanden, gå på dates med hinanden og oplev ting sammen.

Du siger, at du tror, at I har det bedre. Du er nok nødt til at finde ud af det med sikkerhed, så du ikke holder dig selv for nar. Jeg håber, at han ikke synes, at græsset er grønnere på den anden side og det virker det absolut heller ikke som, når han siger, at han elsker dig og vil dig. Jeg ville ikke stoppe forholdet til ham ud fra det, du skriver i tråden og der er ingen, der kan se ud i fremtiden, så når han siger, at han ikke kan love, at han ikke bliver i tvivl en anden gang, så er han bare ærlig og det betyder intet i forhold til det andet, han siger - altså at han elsker dig.

Jeg ville ikke stoppe forholdet ud fra det, du skriver i tråden.

:bearhug::bearhug::bearhug::cheerleader3::cheerleader3::cheerleader3::cheerleader3:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg har selv stået i samme situation. Det, du aldrig skal håbe på er at han blive sikker lige om lidt og at det for altid skal være jer to. Hvis han ikke ved det nu kommer han højst sansynligt ikke til at vide det med sikkerhed. Sæt aldrig dit eget liv på hold i håb om at han bestemmer sig.

Mit endte med at han ville flytte og tænke lidt i en periode, men det virkede som om at han bare elskede sin nye frihed og glemte at tænke over os, så jeg holdt op med at vente og mødte mig en fyr. Først efter at jeg helt afskar ham blev han ellevild med at få mig igen - der var intet han ikke ville gøre for at få mig, nu hvor han ikke kunne (tro mig han prøvede ALT selv at blive fadder for et barn i Afrika i håb om at jeg så ville tage ham igen). Det fik han selvfølgelig ikke og nu 3 år senere er jeg gift med en fantastisk mand der elsker mig og aldrig aldrig vil forlade mig. Og du godeste hvor er det en fantastisk føelse - den skulle du tage at prøve......

0

Share this post


Link to post
Share on other sites
Jeg har selv stået i samme situation. Det, du aldrig skal håbe på er at han blive sikker lige om lidt og at det for altid skal være jer to. Hvis han ikke ved det nu kommer han højst sansynligt ikke til at vide det med sikkerhed. Sæt aldrig dit eget liv på hold i håb om at han bestemmer sig.

Mit endte med at han ville flytte og tænke lidt i en periode, men det virkede som om at han bare elskede sin nye frihed og glemte at tænke over os, så jeg holdt op med at vente og mødte mig en fyr. Først efter at jeg helt afskar ham blev han ellevild med at få mig igen - der var intet han ikke ville gøre for at få mig, nu hvor han ikke kunne (tro mig han prøvede ALT selv at blive fadder for et barn i Afrika i håb om at jeg så ville tage ham igen). Det fik han selvfølgelig ikke og nu 3 år senere er jeg gift med en fantastisk mand der elsker mig og aldrig aldrig vil forlade mig. Og du godeste hvor er det en fantastisk føelse - den skulle du tage at prøve......

Det er præcis det, jeg mener, når jeg siger: "Du siger, at du tror, at I har det bedre. Du er nok nødt til at finde ud af det med sikkerhed, så du ikke holder dig selv for nar."

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kan fortælle at jeg har stået i nøjagtig samme situation min kæreste, hvor jeg også på alle måder var hans første. Vi har også været der hvor han blev i tvivl og havde interesse for en anden uden at det dog førte til noget (tror egentligt han blev lidt fascineret af at hun åbenlyst ville have ham) Jeg skar straks igennem og gjorde det forbi. Også fordi jeg på det tidspunkt var gravid med vores søn og slet ikke kunne se at jeg havde brug for hans "forvirring" i mit liv. Vi tog en pause på et par måneder hvor jeg begyndte stille og roligt at planlægge mit liv som enlig mor for vores barn. Efter de første hårde uger hvor jeg var rigtig godt gal, begyndte vi stille og roligt at få snakket om tingene og det viste sig at bunde i en angst fra hans side, omkring at føle sig bundet og selvfølgelig "går je glip af noget". Jeg fik forklaret ham at det kunne jeg ikke bruge til noget og at hvis vi skulle være sammen så var det mig og vores liv det drejede sig om. Vi fandt igen fælles fodslag og kom videre med vores op og nedture. Vi blev gift 1½ år senere og 2½ år senere fik vi en datter. Og ikke på noget tidspunkt gav han eller har givet udtryk for at han var i tvivl om sit valg. Vi blev dog skilt i 2005, men det var mig som faldt for en anden og han var dybt ulykkelig. Efter at have været fra hinanden igen i en periode blev jeg pludselig fuldstændig rundt på gulvet med min eksmand og er det stadig. Vi er fuldt ud enige om at vi skal giftes igen når jeg er færdig med at læse om 2 år og vi har fået en ro og en tryghed i vores forhold til hinanden som jeg ikke vil bytte for noget som helst. Vi elsker hinanden højt og respekterer hinanden med de fordele og ulemper det nu engang giver. Jeg VED at der ikk efindes en bedre mand for mig! Det er der du skal hen. Selvfølgelig behøver du ikke alt det bøvl vi har haft, men du skal vide med dig selv at du IKKE under nogen omstændigheder kan gøre det bedre, kærestemæssigt. Og at det er ham du vil. Ellers er alt andet omsonst, så er det bare spild af tid. Selvfølgelig er det hårdt at bryde et forhold hvor man stadig har følelser i klemme, men er det ikke langt hårdere at være i et forhold hvor ens følelser ikke er gengældt i samme grad og man derfor bliver såret dagligt? Så er det bedre at tage en periode med sorg og gråd og så komme videre.

Om du skal blive i dit forhold er egentligt et spørgsmål om I begge vil det lige meget og om I begge elsker lige meget. Der er for mig at se ikke noget værre end et forhold hvor den ene elsker for meget og den anden for lidt.

Held og lykke med det hele.

Knus

Melcosine

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now

Annonce ♥


Annoncer