Fuldkommen knust......!

[Rene & Christina 0]

Vi har lige fortalt mine (Christinas) forældre nyheden om at vi skal giftes..... min mor sagde, at vi er da ikke rigtige kloge, at vi skal da bruge indersiden af vores hoveder, at vi skal da vente til vi begge er færdiguddannet (FEM år!!!), at vi skal tænke på økonomien (vi har sparet op og er ikke på SU), at vi ikke skal forvente den mindste hjælp fra dem af... hun sagde ikke så meget som tillykke eller at hun er glad på vores vegne... Hun er glad for min forlovede, men hun vil åbenbart ikke have at hendes eneste barn bliver gift.

Jeg er totalt knust, ødelagt, skuffet... sidder bare og græder......

Christina

[Guest AnnWP]

Vi har lige fortalt mine (Christinas) forældre nyheden om at vi skal giftes..... min mor sagde, at vi er da ikke rigtige kloge, at vi skal da bruge indersiden af vores hoveder, at vi skal da vente til vi begge er færdiguddannet (FEM år!!!), at vi skal tænke på økonomien (vi har sparet op og er ikke på SU), at vi ikke skal forvente den mindste hjælp fra dem af... hun sagde ikke så meget som tillykke eller at hun er glad på vores vegne... Hun er glad for min forlovede, men hun vil åbenbart ikke have at hendes eneste barn bliver gift.

Jeg er totalt knust, ødelagt, skuffet... sidder bare og græder......

Christina

Ja det er da bestemt ikke den reaktion man forventer fra sine forældre!!!!

Du får lige et par :bestwishes: :bestwishes:

Jeg håber at når nyheden er sunket ind ved hende, at hun så kan glæde sig på jeres vejne!

[Line Hojlund 21]

Hold da op en mor! Kan dælme godt forstå du er knust! Hvordan kan hun da komme i tanke om at sige sådan noget? Det er da et valg der er jeres og KUN jeres om i vil giftes eller ej, og når i selv har sparet op og ikke kommer og beder dem om penge, er det da absolut ikke noget hun har lov at blande sig i! Bliver helt ked på dine vegne. Håber virkelig hun kommer til fornuft og indser hvor dejligt det er at i elsker hinanden så meget at i vil giftes, specielt hvis du er det eneste barn hun har. Ej altså, du får lige en masse af dem her

[Janniedavid 0]

Sikke en reaktion

jeg kender jo ikke jer, jeres situation eller jeres familier, men kom ti at tænke på om der var en grund til at hun reagerer sådan? Er I meget unge, ikke været sammen særlig længe eller andet det kan have haft indflydelse på din mors reaktion?

Kan sørme godt forstå at det ikke var den feedback du havde forventet.

Mange fra mig

[Rene & Christina 0]

Jeg havde håbet at hun i det mindste ville sige tillykke... hun smed bare røret på.......! Vi har ikke bedt om hjælp eller noget, men håbet at hun og min far blev glade på vores vegne.... Hvordan skal jeg reagere???

[Rene & Christina 0]

Rene er 33 og læser HA almen på CBS, jeg er 28 og læser til socialrådgiver.... vi har været sammen i knap 9 måneder... men det føles SÅ rigtigt at være os.... tiden skal ikke afgøre hvad man føler, mener jeg... Da Rene faldt på knæ begyndte jeg at græde - ALT føltes bare så rigtigt.... Nu frygter jeg at mine forældre vil sabotere vores planer.....

[Guest Ninkaninus2000]

Rene er 33 og læser HA almen på CBS, jeg er 28 og læser til socialrådgiver.... vi har været sammen i knap 9 måneder... men det føles SÅ rigtigt at være os.... tiden skal ikke afgøre hvad man føler, mener jeg... Da Rene faldt på knæ begyndte jeg at græde - ALT føltes bare så rigtigt.... Nu frygter jeg at mine forældre vil sabotere vores planer.....

Så tror jeg helt ærligt at din mor har reageret sådan fordi i ikke har været sammen i længere tid end i har.

[Rene & Christina 0]

Det var faktisk det eneste hun ikke nævnte noget om.... hvilket jeg havde forventet... men som min kommende mand sagde, "vi klarer os uden dem, for jeg vil have dig, uanset hvad andre må mene"

[Guest Ninkaninus2000]

Det var faktisk det eneste hun ikke nævnte noget om.... hvilket jeg havde forventet... men som min kommende mand sagde, "vi klarer os uden dem, for jeg vil have dig, uanset hvad andre må mene"

Det er muligt hun ikke har nævnt det, men det har hun alligevel ved at sige om i ikke skal vente til i har uddannelse osv.

Hun har bare ikke sagt det direkte.

[SørenogAnette 11]

Kære Christina

Hvor jeg dog føler med dig, din mor burde blive meget glad på jeres vegne. Jeg håber hun kommer til sig selv og bliver glad for jeres beslutning.

Når du føler det er det rigtige og er lykkelig så er det den rette beslutning for jer. Tag Rene i dine arme i aften og nyd hinanden, lav en rigtig hyggelig middag med sterinlys, så er det jo lige meget om der er rugbrød på bordet eller en engelsk bøf, I har vundet i kærlighedens lotteri og det er værd at fejre hver dag også selv om din mor ikke reagerer som forventet og burde.

Ønsker dig og Rene tillykke med at I skal giftes.

Knus Anette

[Rene & Christina 0]

Den varmede...

Man skulle da tro at sine børns lykke var det vigtiste for alle forældre. Jeg har i hvert fald aldrig været så glad og afklaret som jeg er i dene tid. Jeg håber at hun falder lidt ned... for et bryllup uden min families deltagelse ville være svært at skulle gennemgå... Jeg glæder mig bare sådan til at min far skal føre mig op ad kirkegulvet i den smukke kirke, jeg er desværre enebarn og kunne ærlig talt godt bruge en SØSTER lige nu, smiler...

[Ulla I 0]

Tillykke med jeres beslutning.

Jeg kan godt forstå du er totalt knust.

Når hun er kommer sig over det, vil hun nok bliver glad for jeres beslutning.

[Rene & Christina 0]

Tja... nu er det sådan, at jeg desværre ofte har taget beslutninger ud fra hvad mine forældre synes - denne gang er det MIN beslutnng og MIN lykke, jeg vælger ud fra. Og jeg beder til, at de vil tø op inden 20. juni 2009 - som i ævrigt også er deres bryllupsdag

[Helle G 0]

Hvor er det synd for dig (jer), at din mor reagerer sådan! Snakkede du med din far også, eller kun din mor? Måske din far kan bringe lidt af glæden tilbage igen?

Og det er kun JER, der kan beslutte, om det er rigtigt at gifte jer! Det er godt, Rene kan se, at det er JER TO, der er vigtige i det her -selvom det må være hårdt, at ens forældre reagerer sådan...

Men læg dem på is lidt -så er der måske chance for, at de kommer til fornuft. Og hvis I ikke inddrager dem i jeres planlægning af brylluppet, før de er glade for jeres beslutning, så kan de vel heller ikke sabotere det?

Alternativt kan I tage et møde ansigt-til-ansigt med dem og forklare, at I blev rigtig kede af deres reaktion, og at I har tænkt jer at gennemføre, uanset hvad de siger... Så kan det jo være, de indser, at de lige så godt kan være glade på jeres vegne!

Sender dig tusindvis af disse:

[Rene & Christina 0]

Har ikke talt med min far endnu, men kender jeg ham ret, så deler han og min mor holdning. De er dejlige forældre, men har muligvis svært ved at cutte navlestrengen

Jeg har hverken lyst til eller mod på at tale med nogen af dem lige nu, sidder og venter på at Rene kommer hjem fra Kbh. Det skøre er, at vi endda valgte en pianist som vi ved, at min far vil sætte stor pris på.

[Rene & Christina 0]

Ok - så er jeg faldet lidt ned og har fået vendt ord, tanker osv... selvfølgelig gifter vi os, hvis nogen skulle være imod eller ligefrem have noget imod det, tja, så er det altså deres eget problem. Et bryllup bør være en lykkelig begivenhed som man kan samle venner og familie omkring - så jeg prøver at overbevise mig selv om, at min kære moar nok skal falde til patten.... det er jo heller ikke hver dag hendes datter kommer og annoncerer at hun skal giwtes!

TUSIND tak for jeres varme, dejlige, støttende og brugbare råd

Bryllupsknus, fra Christina

[Xaksia 4]

Jeg syntes virkelig det lyder underligt... I har været sammen længe nok, i er gamle nok ud fra normerne, i er ikke på SU og ludfattige... Jeg fatter det virkelig ikke... Men masser af: :bestwishes:

Og virkelig inderligt tillykke med forlovelsen og fremtidige bryllup... Min mormor sagde til mig da jeg fortalte hende jeg skulle giftes, at kun jeg kan vide om det føles rigtigt nu og med ham... Ingen andre kan mærke dit hjerte...

Xaksia

[Rene & Christina 0]

Ahhhh ja.... og den der dejlige følelse man får, når man ser på sin tilkommende...når han smiler til en... krammer og kysser en.... nothing compares to real love.....

[siggaard-rasmussen 0]

hejsa....

Ville også bare lige smide et og sige jeg håber i får et SKØNT bryllup og at dine forældre "tør op"....

Men et stort tillykke herfra

[Rene & Christina 0]

Kom lige til at tænke på filmen Father Of The Bride/Brudens Far med Steve Martin... synes at den er en af de herligste bryllupsfilm, man kan finde...

[Guest Forår2009]

Hejsa

Tillykke med beslutningen! Og jeg må sige, at jeg synes virkelig, at du tager det flot, at din mor reagerer sådan. Selv har jeg meget svært ved at sætte mig ud over, hvad mutti mener og synes - alle andres mening kan jeg abstrahere fra, men ikke hendes. Derudover er jeg enig i, at din mor forhåbentlig kommer til fornuft, hvis der går lidt tid, hvor hun mærker, at det bare ikke accepteres fra Jeres side.

Hvis hun spørger til det, ville jeg sige, at jeg ikke vil lade hendes reaktion ødelægge noget for mig, at hun er velkommen til at deltage i planlægningen, hvis hun kan glæde sig på Jeres vegne, og så ville jeg også fortælle hende, hvor skuffet jeg ville være - synes helt ærligt ikke hendes reaktion kan retfærdiggøres, så jeg ville mene, at hun bør høre, hvad hun har gjort.

Min kærestes mor hoppede absolut heller ikke op og ned af glæde, da han fortalte hende om brylluppet - med det resultat, at det er mine forældre, der bliver inddraget i alle planerne og får medbestemmelse osv. Min kærestes mor spørger ikke, og vi fortæller ikke - hvilket jeg dog ikke bryder mig om, men det er simpelthen for akavet at sidde og fortælle og glæde sig, når det eneste hun har sagt er, at hun synes vi skal udskyde det.

Håber, at det hele løser sig. Måske handler det om, at hun, som du selv siger, har svært ved at tackle at du pludselig er så stor, at du bliver gift osv. Og at hun bare skal synke beskeden...

[Rene & Christina 0]

Hellow

Jeg tror at det i bund og grund handler om en form for kontrol fra hendes side af, at hun nu ikke længere "bestemmer" - og vel ikke har gjort det i mange år, hæhæ! Jeg kan ikke se det store problem i at blive gift mens man er studerende, jo måske hvis begge er på SU eller noget, men vi er på hhv. reva og fuld løn, så det skal nok gå fint.

Jeg glæder mig til at min SUPERDEJLIGE svigermor får det at vide, hun spurgte os i sidste weekend hvornår hun får nogle børnebørn!!! Det må vist lige vente lidt, griner. Ej, det hele skal nok gå, det SKAL det altså. Kunne jo være fedt at få min mor med på kjolejagt...

Storkrammer fra kommende fru Jakobsen

[smuklingen 0]

Hej...

Vi er lidt i samme situation, her er det bare min kærestes forældre som ikke deler glæden. Dog har de ikke reageret så voldsomt som din mor gjorde, men det er stadigvæk nemt at fornemme hvad deres holdning er.

Det var ligemeget hvad vi sagde, gjorde, fortalte osv., så havde de kun negative og sure minder. Og det gider man altså ikke høre på i længden, og slet ikke når det er i forbindelse med ens bryllup.

Vi forsøgte flere gange at lade dem få del i vores tanker og planlægning, men ligemeget hjalp det.

Til sidst fik vi altså nok, især fordi min tilkommende og jeg blev mere og mere uvenner, og det pga. andres holdninger og meninger, og ikke os selv. Det fik virkelig vores øjne op, og har nu resulteret i at vi har meldt ud til dem (i et brev) at vi trænger til en pause fra dem, da de kun har negative ting at sige. Og at så længe de ikke kan tage del i vores glæder og drømme, så er ingen kontakt bedre end sure opstød. Og så må de jo tage det som de vil.

Mine forældre bliver jo så også bare mere og mere inddraget, og de spiller en langt større rolle i vores planlægning, men det er jo klart når de udviser glæde, stolthed, spænding osv osv. Derudover har de en masse gode ideer og tanker, som virkelig er uundværlige for os! Og så er det jo også rart med et par ekstra hænder.....hehe.

Hold da op sikke en smøre jeg lige fik skrevet....beklager.

Men min pointe er bare at ignorere (så meget det nu er muligt selvfølgelig) andres folks negative meninger og kommentarer, og fokusér på det som er vigtigst - netop jeres kærlighed til hinanden og deraf jeres bryllup!

Det er en fantastisk tid man går i møde (husk at planlægningen er mindst halvdelen af brylluppet), og jeg taler af egen erfaring når jeg siger, at det ikke er det værd at lade sig påvirke for meget af triste og lede kommentarer. Læg det lidt i baggrunden, og prøv så vidt muligt at undgå dem. I hvert fald når samtalen drejer sig ind på bryllup.

Fortæl derimod at I står fast på jeres mening, og at ligemeget hvor tåbeligt de end måtte opføre sig, så kan intet ændre jeres drøm! Og så vil de langsomt føle sig udenfor, og fårhåbentlig får de sig snart et "wake up call" og skynder sig at sige undskyld!

Ellers vil de i hvert fald altid fortryde at de ikke fik mere indflydelse på jeres planlægning og bryllup. Og det vil jo så være deres egen skyld.

Håber alt det bedste for jer begge, og håber I får et fantastisk bryllup!

[Rene & Christina 0]

Hej

Min mor sagde bl.a., at hun synes, at vi kunne bruge vores penge på noget mere fornuftigt - da slog det klik i mig; jeg besluttede, at ingen skal ødelægge det for os, det er one in a life time og dagen skal nydes max

Så jeg tager tingene lidt som de kommer. Jeg kan ikke gøre andet.

Christina

[miles 0]

Ej, hvor trælst!!! Jeg kan godt forstå du er knust, det ville jeg også være hvis jeg var dig. Jeg håber det altsammen kommer til at gå i orden med dig og dine forældre...