Fuldkommen knust......!

[Guest tahenen]

Tja... nu er det sådan, at jeg desværre ofte har taget beslutninger ud fra hvad mine forældre synes - denne gang er det MIN beslutnng og MIN lykke, jeg vælger ud fra. Og jeg beder til, at de vil tø op inden 20. juni 2009 - som i ævrigt også er deres bryllupsdag

Tillykke med forlovelsen!! Det er øv med dine forældre men de skal nok tø op.. og brylluppet bliver helt sikkert fantastisk når i nu har valgt dagen d. 20 juni - Det er nemlig også vores dato ;) Så det kan kun gå godt!

[ViTo 0]

Øv for nogen meldinger din mor er kommet med. Hun bestemmer jo da ikke over jer og jeres økonomi.

Jeg har en veninde, hvis mor reagerede på samme måde som din.

Min veninde blev gift på rådhus en torsdag og det var uden den helt store fest bagefter. Vi var 6-7 gæster til smørebrød bagefter. Hendes mor fik at vide at de skulle giftes halvanden månede inden, og hendes mor flippede fuldstændig. Men 14 dage inden brylluppet mente hendes mor så aldrig at hun havde sagt noget til det, lidt som om hun havde fortrængt det.

Det eneste familiemedlem der var med til brylluppet var dog gommens bror, da andre ikke kunne få fri til at komme en torsdag.

Min veninde fejrede 30 års fødselsdag halvanden uge senere og det blev så også lidt en lille bryllupsfest.

Så måske er det bare "choket" der fik din mor til at reagere sådan og om et par dage er hun god igen. Det håber jeg.

Knus og tillykke med det kommende bryllup.

ViTo

[Mtune 1]

Åhh hvor jeg kender det

Nu er jeg jo så blevet gift for over et år siden... Men alt bøvlet med min mor husker jeg stadig... Der var RIGTIG mange ting i vejen under hele bryllupsforberedelsen.

Lige fra kirken vi skulle giftes i til gæsterne vi inviterede og mange andre ting...

Tror hendes yndlingssætning i hele den periode var " Hvis....., Så kommer jeg ikke" Og hver gang fik hun høfligt af vide at det var hendes egen beslutning, hun blev ikke tvunget. jeg fortalte hende at som alle andre gæster ville hun få en indbydelse og så var det op til hende at sige til eller fra.

Min mor/mine forældre var på ingen måder en del af vores planlægning og det kan da meget vel tænkes at det også trickede hende da jeg på den måde jo ikke gjorde som hun ville ha mig til. Min mor er meget kontrollerende og har i mange år haft det svært ved at jeg ikke hopper og danser efter hendes pibe.

Enden på det hele blev at mine forældre kom til brylluppet men at jeg efterfølgende ville ønske jeg havde bedst hende om at blive væk. Siden en måned efter bryllyppet og frem til nu, et år senere har vi ikke haft kontakt med mine forældre.. I den måned der gik efter brylluppet fik jeg alt for mange ting af vide og oplevede for meget til at jeg gad finde mig i mere fra deres side af.

[Guest carinaesp]

Hjertelig tillykke med forlovelsen!!

Kan godt forstå dit problem, er også selv ude i lidt af det samme, bare med mine svigerforældre... De er ikke specielt henrykte over at vi skal giftes, men de siger det bare ikke. De viser det kun med deres attitude.. Især min svigermor. Jeg holder meget af hende ja, men hun er tit meget striks og bestemmende.. Det lægger en dæmper på mig og min forlovedes glæde...

Nøjagtig som smuklingen, men her siger de bare ikke noget (endnu), men viser deres misbehag ved at vi skal giftes..

Jeg kunne ikke være mere ligeglad, men det går min forlovede meget på sinde, at mange af dem vi fortæller at vi skal giftes ikke er glade på vores vegne..

Jeg kan godt forstå det.. lidt.. Vi er hhv. 22 og 23 og under uddannelse, men vi har været sammen i snart 6 år og elsker hinanden meget højt...

Og vi er parate.. Tror det er meget forskelligt hvordan det bliver taget imod.. Vi har i hvert fald fået blandede reaktioner..

Håber meget at dine forældre tør op med tiden og finder ud af at det er det her du virkelig ønsker dig..

Jeg tror i hvert fald selv på at mine svigerforældre nok skal tø op når vi nærmer os vores bryllup..

Håber I får et fantastisk bryllup!!!

Hilsen Carina

[Guest Pernille §:)]

Hvor er det frygtligt, at nogle menneskers indlevelses og empati er gået fuldstændig fløjten. Og helt ærligt, så synes jeg, at din mors reaktion er tarvelig og direkte uartig. Det er absolut ikke en opførsel at være stolt af og det bør hun have at vide.

Jeg tror ikke på det onde i folk og tror derfor ikke på, at hun ved, hvor meget det hun har sagt og gjort har såret. For det er virkelig de mennesker, der står en allermest nær, der også nemmest kan såre en. Og især forældre.

Det er jeres bryllup og når I har været kærester i 9 måneder, så burde forelskelsen være ovre, så I også ser de udfordringer der er ved at bo sammen og leve et liv sammen, når man er kommet lidt ned fra den lyserøde sky.

Jeg synes, at du skal skrive dine tanker og følelser ned omkring oplevelsen og så tage sende det til din mor og fortælle hende, at I bliver gift, fordi I vil leve livet sammen i jeres fælles kærlighed og at hun er meget velkommen, når hun kan tage del i glæden og opføre sig voksent. Selvfølgelig med dine egne ord.

Jeg håber, at I finder ud af det og din mor vænner sig hurtigt til tanken og ikke mindst siger undskyld til jer for hendes opførsel. Og jeg er sikker på, at jeres bryllup nok skal blive fantastisk

[Rene & Christina 0]

Hjertelig tillykke med forlovelsen!!

Kan godt forstå dit problem, er også selv ude i lidt af det samme, bare med mine svigerforældre... De er ikke specielt henrykte over at vi skal giftes, men de siger det bare ikke. De viser det kun med deres attitude.. Især min svigermor. Jeg holder meget af hende ja, men hun er tit meget striks og bestemmende.. Det lægger en dæmper på mig og min forlovedes glæde...

Nøjagtig som smuklingen, men her siger de bare ikke noget (endnu), men viser deres misbehag ved at vi skal giftes..

Jeg kunne ikke være mere ligeglad, men det går min forlovede meget på sinde, at mange af dem vi fortæller at vi skal giftes ikke er glade på vores vegne..

Jeg kan godt forstå det.. lidt.. Vi er hhv. 22 og 23 og under uddannelse, men vi har været sammen i snart 6 år og elsker hinanden meget højt...

Og vi er parate.. Tror det er meget forskelligt hvordan det bliver taget imod.. Vi har i hvert fald fået blandede reaktioner..

Håber meget at dine forældre tør op med tiden og finder ud af at det er det her du virkelig ønsker dig..

Jeg tror i hvert fald selv på at mine svigerforældre nok skal tø op når vi nærmer os vores bryllup..

Håber I får et fantastisk bryllup!!!

Hilsen Carina

Hej Carina.

Har din svigermor begrundet hvorfor hun er imod eller hvad hun nu er? Er det grundet jeres alder? Jeg mener ikke, at alder kan afgøre følelser, jo, måske hvis man er 16 og 17 år gamle, men ellers ikke

Jeg håber virkelig at der kommer styr på det hele inden I skal giftes - for familien vil man jo gerne have støtte fra. Her i eftermiddag tager vi ud til svigermor og overbringer nyheden - og håber, at det går bedre.... ;)

Knus fra Christina

[Rene & Christina 0]

Hvor er det frygtligt, at nogle menneskers indlevelses og empati er gået fuldstændig fløjten. Og helt ærligt, så synes jeg, at din mors reaktion er tarvelig og direkte uartig. Det er absolut ikke en opførsel at være stolt af og det bør hun have at vide.

Jeg tror ikke på det onde i folk og tror derfor ikke på, at hun ved, hvor meget det hun har sagt og gjort har såret. For det er virkelig de mennesker, der står en allermest nær, der også nemmest kan såre en. Og især forældre.

Det er jeres bryllup og når I har været kærester i 9 måneder, så burde forelskelsen være ovre, så I også ser de udfordringer der er ved at bo sammen og leve et liv sammen, når man er kommet lidt ned fra den lyserøde sky.

Jeg synes, at du skal skrive dine tanker og følelser ned omkring oplevelsen og så tage sende det til din mor og fortælle hende, at I bliver gift, fordi I vil leve livet sammen i jeres fælles kærlighed og at hun er meget velkommen, når hun kan tage del i glæden og opføre sig voksent. Selvfølgelig med dine egne ord.

Jeg håber, at I finder ud af det og din mor vænner sig hurtigt til tanken og ikke mindst siger undskyld til jer for hendes opførsel. Og jeg er sikker på, at jeres bryllup nok skal blive fantastisk

Hej Pernille.

Tak for dit svar. Ja, det er ski ikke særlig sjovt at være os lige pt., men nu giver jeg mine forældre nogle dage til at vænne sig til tanken i - og så kontakter de mig nok. Ellers må jeg, som du forslår, skrive et brev, hvori jeg beskriver hvad jeg føler og måske også argumenterer lidt. Desværre har min mor tendens til at blive ret spydig når tingene ikke går efter hendes hoved men bare hun og min far ikke prøver at overbevise resten af familien om, at de skal blive væk fra vores bryllup, så går det nok. Kærligheden overvinder som regel alt

Knus fra Christina

[Guest Ninkaninus2000]

Tja... nu er det sådan, at jeg desværre ofte har taget beslutninger ud fra hvad mine forældre synes - denne gang er det MIN beslutnng og MIN lykke, jeg vælger ud fra. Og jeg beder til, at de vil tø op inden 20. juni 2009 - som i ævrigt også er deres bryllupsdag

Tror du, at det kan have noget og gøre med at i har valgt deres bryllupsdag og blive gift på?

Altså at den dag ikke er "deres" mere.

[Rene & Christina 0]

Hej Nina.

Nej, det tror jeg ikke, for min mor smed røret på, inden jeg fik nævnt datoen.

Knus fra lille mig.

[Guest carinaesp]

Hjertelig tillykke med forlovelsen!!

Kan godt forstå dit problem, er også selv ude i lidt af det samme, bare med mine svigerforældre... De er ikke specielt henrykte over at vi skal giftes, men de siger det bare ikke. De viser det kun med deres attitude.. Især min svigermor. Jeg holder meget af hende ja, men hun er tit meget striks og bestemmende.. Det lægger en dæmper på mig og min forlovedes glæde...

Nøjagtig som smuklingen, men her siger de bare ikke noget (endnu), men viser deres misbehag ved at vi skal giftes..

Jeg kunne ikke være mere ligeglad, men det går min forlovede meget på sinde, at mange af dem vi fortæller at vi skal giftes ikke er glade på vores vegne..

Jeg kan godt forstå det.. lidt.. Vi er hhv. 22 og 23 og under uddannelse, men vi har været sammen i snart 6 år og elsker hinanden meget højt...

Og vi er parate.. Tror det er meget forskelligt hvordan det bliver taget imod.. Vi har i hvert fald fået blandede reaktioner..

Håber meget at dine forældre tør op med tiden og finder ud af at det er det her du virkelig ønsker dig..

Jeg tror i hvert fald selv på at mine svigerforældre nok skal tø op når vi nærmer os vores bryllup..

Håber I får et fantastisk bryllup!!!

Hilsen Carina

Hej Carina.

Har din svigermor begrundet hvorfor hun er imod eller hvad hun nu er? Er det grundet jeres alder? Jeg mener ikke, at alder kan afgøre følelser, jo, måske hvis man er 16 og 17 år gamle, men ellers ikke

Jeg håber virkelig at der kommer styr på det hele inden I skal giftes - for familien vil man jo gerne have støtte fra. Her i eftermiddag tager vi ud til svigermor og overbringer nyheden - og håber, at det går bedre.... ;)

Knus fra Christina

Tja, i de fem år vi har været sammen har mit forhold til mine svigerforældre været svingende, desværre mest til den negative side.. Jeg holder meget af dem, men en dag eller weekend med min svigermor kræver godt humør fra start for at komme igennem de vibrationer som kommer fra hende. Jeg får tit at vide at jeg skal bære over med hende fordi hun har det dårligt, men man kan ikke ignorerer at hun ikke fejler noget, men bare er negativ..

Undskyld at jeg selv lyder negativ, men det er svært at leve med at ens svigerforældre ikke er vilde med en og at det ikke er blevet bedre med tiden...

Jeg har selv forhåbninger på at det måske bliver bedre med tiden, men det er svært at spå når der allerede er mange gnidninger..

Ville ønske at jeg havde en dejlig svigerfamilie men man kan jo ikke få alt, og man må jo give hende en ting.. Hun fødte min dejlige forlovede!!!

Det er selvfølgelig ikke rart at høre at der er mange andre end mig der har problemer med forældre/svigerforældre, men det er nu alligevel godt at vide at jeg ikke er den eneste...

At man ikke er den eneste som har svært ved at takle at ikke alle syntes det er fantastisk at man skal giftes...

Hilsen Carina

[Ulla I 0]

Det eneste du kan gøre er at få din mor til at erkende sådan er det!

[Tina-Majbrud09 0]

Vi har lige fortalt mine (Christinas) forældre nyheden om at vi skal giftes..... min mor sagde, at vi er da ikke rigtige kloge, at vi skal da bruge indersiden af vores hoveder, at vi skal da vente til vi begge er færdiguddannet (FEM år!!!), at vi skal tænke på økonomien (vi har sparet op og er ikke på SU), at vi ikke skal forvente den mindste hjælp fra dem af... hun sagde ikke så meget som tillykke eller at hun er glad på vores vegne... Hun er glad for min forlovede, men hun vil åbenbart ikke have at hendes eneste barn bliver gift.

Jeg er totalt knust, ødelagt, skuffet... sidder bare og græder......

Christina

ej det er jeg virkelig ked af og høre man. nej det er ikke lige den reaktion fra ens forældre man har lyst til da. forstår dig udmærket ..

total mange fra mig til dig..

[Rene & Christina 0]

René og jeg er just hjemvendt fra dejlig middag hos svigermekanikken - som blev glædeligt overrasket over vores beslutning, svigermor fik endda små tårer i øjnene, herrlich! Så nu mangler vi kun at mine egne forældre tilslutter sig gruppen...

- og så er det vist snart på tide at vi skal på kjolejagt!

Knus fra Christina (og René...)

[Rene & Christina 0]

Jeg har lige kontaktet min mor for at spørge, hvordan hun har det. Og om hun har lyst til at tage ud og kigge på kjole osv sammen med mig. Hun havde det godt, sagde hun, men det med kjole osv må jeg altså klare selv! Slut på samtalen.

Jeg må ærlig talt indrømme, at jeg føler mig som et dårligt menneske, men jeg vil bare være LYKKELIG... hun håber nok på at jeg dropper planerne om bryllup hvis hun anstrenger sig nok.

[Ulla I 0]

Jeg har lige kontaktet min mor for at spørge, hvordan hun har det. Og om hun har lyst til at tage ud og kigge på kjole osv sammen med mig. Hun havde det godt, sagde hun, men det med kjole osv må jeg altså klare selv! Slut på samtalen.

Jeg må ærlig talt indrømme, at jeg føler mig som et dårligt menneske, men jeg vil bare være LYKKELIG... hun håber nok på at jeg dropper planerne om bryllup hvis hun anstrenger sig nok.

Hej Christina.

DU ER IKKE ET DÅRLIGT MENNESKE!!!

Edited October 11, 2008 by Ulla I

[Rene & Christina 0]

"Jeg havde ærlig talt regnet med at du var blevet voksen og ansvarsbevidst. Du er så ufattelig naiv. Du kan gøre helt som du vil, men det bliver uden mig. Vanvid!" Sms fra min mor.

[Ulla I 0]

"Jeg havde ærlig talt regnet med at du var blevet voksen og ansvarsbevidst. Du er så ufattelig naiv. Du kan gøre helt som du vil, men det bliver uden mig. Vanvid!" Sms fra min mor.

Hej Christina.

Hold da kæft hvor vildt.

[Rene & Christina 0]

Jeg er knust. Jeg orker, gider og kan ikke bruge flere ressourcer på at forsvare mig selv og mit valg overfor hende... det her bør være den lykkeligste tid i mit liv, men jeg har aldrig været så ked af det før. Selvom jeg hjertens gerne ville have mine forældre med til mit bryllup, så vil jeg ikke køre mig selv ned på at blive afvist igen og igen og igen. Jeg kan ikke se hvorfor jeg skal straffes for at være lykkelig. Nu må hun komme til mig, jeg er modtagelig, men vil ikke være til grin længere. Man kan ikke leve sit liv efter sine forældres drejebog, ikke hvis man skal være lykkelig.

Jeg risikerer at min familie ikke dukker op ved brylluppet, men så er jeg da så heldig at jeg får jordens dejligste mand og svigefamilie.

Jeg vil gerne sige tak til alle jer som har skrevet dejlige, varme og støttende ord her i tråden - I har været en enorm støtte for mig og Rene - TAK, tøzzer

Christina - som vist skulle have brugt vandfast mascara i dag!

[MilenaR 0]

Hej Christina,

Jeg har ikke fået skrevet i denne tråd før, men jeg har fulgt lidt med. Der er allerede skrevet masser af gode trøstende ord, så jeg kan ikke komme med så meget nyt.

Men jeg føler med dig, og kan fortælle dig at jeg sagtens kan sætte mig ind i det. Kender det godt selv.

Du er ikke alene, du har en dejlig mand der elsker dig, og det er meget mere end hvad andre har. Din mor har måske nogle uløste problemer med hende selv, det ved kun hun. Men hun mener det helt sikkert ikke ondt, nogle gange er det bare svært for folk at sætte dem udover dem selv og fokusere på det som det egentlig handler om, i dette tilfælde jeres bryllup. Frem for dem selv og deres problemer.

Det retfærdiggøre ikke hendes reaktion, men jeg håber at du kan forstå at det nok ikke handler om dig og dit valg i bund og grund.

Jeg synes du skal give det noget tid og prøv at lade være med at kontakte hende. Så kan hun måske få vendt blikket indad og indset at du er en voksen kvinde der kan træffe dine egne valg. Og på et tidspunkt vil hun måske endda glæde sig på dine vegne.

Heldigvis virker det som om du har en dejlig svigerfamilie, og det er da en stor bonus. Måske du kan få en masse støtte derfra indtil det her løser sig?

Jeg håber på det bedste for dig og din kommende mand, og også din mor som egentlig virker rimelig ulykkelig hvis man tænker over det.

Mange hilsner Milena

[Rene & Christina 0]

Søde du, tak

Jeg kan fortælle dig, at jeg har altid haft et ekstremt tæt forhold til min mor, så tæt, at hvis jeg har gjort - og stadig gør noget som hun ikke billiger, så forvandler hun sig til en frådende og devsærre ret manipulerende kvinde! Jeg har så alt for ofte begået den fejl at bøje nakken og føje hende, men det sker ikke denne gang, kan jeg love mig selv, min Rene og jer her - jeg elsker ham og nu vil jeg giftes!

Jeg frygter at hun finder på at ringe rundt til famillien og bede dem om ikke at tage til mit bryllup, det kan hun sagtens finde på. Men så må jeg bare undvære de familiemedlemmer, 21 mennesker.

Du nævner at hun kan være ulykkelig, ja muligvis, det har jeg nemlig også tænkt på... jeg ser hende dog ikke sådan, men jeg beder stadig til at hun vil vågne op og se det kommende bryllup som en stor ting. For et bryllup uden mine forældre kan jeg ikke tænke mig.

[Rene & Christina 0]

Milena, mit sidste indlæg virkede måske hårdt eller modarbejdende, jeg er ganske enkelt ikke sur, jeg er bare så ufattelig nedkørt, trist, skuffet og ked af det.

Knus, C.

[Guest Ninkaninus2000]

Ej nu synes jeg godt nok også at din mor er en dum ko.

Som du kan se i mine tidlligere indlæg, prøvede jeg at finde frem til hvad din mor måske kunne være negativ overfor.

Efter at have læst hvad du ellers har skrevet, lyder det mest af alt som om hun vil kontrollere dit liv og hvad du gør. Det skal hun simpelthen ikke have lov til.

Tror desværre ikke det hjælper på situationen at i så har valgt deres bryllupsdag, når hun finder ud af det.

Nu falder der ikke sammen med at dine forældre har rund eller halvrund bryllupsdag den dag? For så tror jeg godt at din mor kunne finde på at arrangere en bryllupsdagsfest den dag bare for at din familie ikke skal komme til jeres bryllup.

Det er ikke for at gøre dig mere ked af det, men bare for at forberede dig lidt hvis det skulle blive sådan.

Det lyder nemlig som om det var noget din mor kunne finde på.

Hvor er din far henne i alt det her?

[MilenaR 0]

Søde du, tak

Jeg kan fortælle dig, at jeg har altid haft et ekstremt tæt forhold til min mor, så tæt, at hvis jeg har gjort - og stadig gør noget som hun ikke billiger, så forvandler hun sig til en frådende og devsærre ret manipulerende kvinde! Jeg har så alt for ofte begået den fejl at bøje nakken og føje hende, men det sker ikke denne gang, kan jeg love mig selv, min Rene og jer her - jeg elsker ham og nu vil jeg giftes!

Jeg frygter at hun finder på at ringe rundt til famillien og bede dem om ikke at tage til mit bryllup, det kan hun sagtens finde på. Men så må jeg bare undvære de familiemedlemmer, 21 mennesker.

Du nævner at hun kan være ulykkelig, ja muligvis, det har jeg nemlig også tænkt på... jeg ser hende dog ikke sådan, men jeg beder stadig til at hun vil vågne op og se det kommende bryllup som en stor ting. For et bryllup uden mine forældre kan jeg ikke tænke mig.

Milena, mit sidste indlæg virkede måske hårdt eller modarbejdende, jeg er ganske enkelt ikke sur, jeg er bare så ufattelig nedkørt, trist, skuffet og ked af det.

Knus, C.

Jeg forsår så godt din frustration, og opfatter slet ikke dit svar som hårdt Det må være en frygtelig situation du står i. Jeg synes bare ikke der er noget konstruktivt i at alle i tråden begynder at svine din mor til. Jeg håber på at bidrage med et andet synspunkt.

Masser af respekt og varme tanker til dig fordi du siger fra, det er utrolig svært. Men jeg tror på det er det rigtige når du nævner hvordan jeres forhold altid har været. Men jeg tænker dog at du skal være forberedt på at det kan blive meget værre end det er nu, for det kan være din mor reagerer mere og mere desperat når hun opdager du er blevet selvstændig nok til at stå ved din beslutning.

Du virker som en sød pige med hjertet det rette sted så lyt til intuition, og stå ved det der er vigtigt og rigtigt for dig, for kun du ved hvordan du vil leve dit liv

[Rene & Christina 0]

Hej Milena.

Jeg håber ikke at hun vil reagere endnu mere desperat, det tør jeg slet ikke tænke på. René og jeg har lige talt om, at der er stor sandsynlighed for at min far slet ike ved noget om brylluppet; min mor har muligvis undladt at fortælle ham det, for hvis kun hun ved det, så har de jo "fælles front" - kan du følge mig?

Renés mor er bekymret over økonomien, men hun støtter os alligevel. Sådan skal det gøres!

Knus fra Christina

[MilenaR 0]

Hej Milena.

Jeg håber ikke at hun vil reagere endnu mere desperat, det tør jeg slet ikke tænke på. René og jeg har lige talt om, at der er stor sandsynlighed for at min far slet ike ved noget om brylluppet; min mor har muligvis undladt at fortælle ham det, for hvis kun hun ved det, så har de jo "fælles front" - kan du følge mig?

Renés mor er bekymret over økonomien, men hun støtter os alligevel. Sådan skal det gøres!

Knus fra Christina

Hej igen,

Nej det er heller ikke sikkert hun gør. Men ville bare prøve at advare dig om at muligheden jo er der. Ja det er meget muligt hun ikke har fortalt ham det, kan du ikke prøve at ringe til ham? altså uden om din mor, måske på hans mobil, arbejdstlf. eller lignende, og høre hvordan og hvorledes han ser på situationen?

Jeg er ikke helt med på din svigermors bekymringer omkring økonomien, kiggede lige i en anden tråd hvor du skrev et foreløbigt budget op, det lod da ikke til at i har det strammeste budget? og hvis i så end har så kan jeg fortælle dig at det sagtens kan lade sig gøre Det har vi nemlig, og jeg er sikker på vi får et brag af en fest.

Knus