MiniMize planlægger

[minimize-me 0]

Nu har jeg luret et par af de mange planlægningstråde og er blevet helt vildt inspireret - Det er jo farligt det her sted

I hvert fald er jeg kommet frem til at jeg da helt sikkert også må have sådan en tråd, tør bare ikke tænke på hvor lang den kan gå hen og blive på 3 år...

Nå men først havde vi sat en dato der hed den 10/9-11, men efter at have set en hel masse inspiration herinde har jeg fået overbevist min kommende mand om at vi da helt bestemt skal giftes i December...

Så nu er vores bryllupsdato 3/12-11

Jeg er en brud med RIGTIG god tid, men da jeg også har travlt med eget firma og familielivet og meget andet så er det måske meget godt at have en masse tid til brylluppet også.

Min mand er ganske nem at have med at gøre. Jeg har ret fri tøjler omkring dette bryllup - han vil bare gerne giftes med mig, så er han egentligt lidt ligeglad med hvordan det foregår, men han griner dog af mig når jeg begynder at snakke om mos-grøn og støvet rosa m.m.

Hvor-Er-Hvad-Links-Liste:

Billeder af os

Vores Historie

Frieriet

Forlovelsesringene

Tjekliste

Monogrammet

Farvetema

STD-kort - udkast

STD-kort - færdige

Kirkehæfte - 1.udkast

Invitation - 1. udkast

Invitation - 2. udkast

Invitation - 3. udkast

Vand etiket - 1. udkast

Chokolade etiket - 1.udkast

En kage til farmand

Kuglepen- dog ikke det rigtige design

T-shirt til knægten

Kirken

Feststedet

Transport

Menuen

Kjole-inspiration 1

Kjole-inspiration 2

Kjole-inspiration 3 - Drømmekjolen!!!

Toastmaster

Brudepige-veninde-eks-dilemma

Brudepige

Edited January 7, 2010 by minimize-me

[nuserchip 0]

Endnu et vinterbryllup - hvor skønt

Velkomment til og tillykke med din nye tråd - må hellere give den klassiske advarsel - PAS PÅ - det her forum er stærkt vanedannede.

[minimize-me 0]

Endnu et vinterbryllup - hvor skønt

Velkomment til og tillykke med din nye tråd - må hellere give den klassiske advarsel - PAS PÅ - det her forum er stærkt vanedannede.

Tak for velkomsten.

Uha ja jeg er allerede stærkt afhængig... det skal da nok nå at tage overhånd...op til flere gange

[Sarah77 4]

Hejsa og velkommen

Så blev det til december alligevel, fantastisk, glæder mig til en masse inspiration og idéer fra dig , og hvor er det bare hyggeligt med endnu et decemberbryllup. Også et perfekt tidspunkt for opstart af din tråd nu hvor det bugner af inspiration alle vegne

Knus Barbara

[AgnetheV 6]

Halløjsa

Velkommen her i zilla-verden og tillykke med det forestående bryllup... glæder mig til at følge med i, hvad der sker med dig herinde, det giver mig jo lige en undskyldning for stadig at kigge herind, når jeg selv engang er blevet gift...

Håber du får nogle hyggelige stunder herinde

[minimize-me 0]

Hejsa og velkommen

Så blev det til december alligevel, fantastisk, glæder mig til en masse inspiration og idéer fra dig , og hvor er det bare hyggeligt med endnu et decemberbryllup. Også et perfekt tidspunkt for opstart af din tråd nu hvor det bugner af inspiration alle vegne

Knus Barbara

Hehe ja det blev december alligevel... Min kommende mand er dejlig medgørlig

Halløjsa

Velkommen her i zilla-verden og tillykke med det forestående bryllup... glæder mig til at følge med i, hvad der sker med dig herinde, det giver mig jo lige en undskyldning for stadig at kigge herind, når jeg selv engang er blevet gift...

Håber du får nogle hyggelige stunder herinde

Mange tak...

Ja kan forestille mig at stedet her er svært at slippe selv efter brylluppet

[tReaX 0]

Velkommen til..

At du har god tid betyder jo bare at du kan nå at lave en masse ekstra detaljer...

[minimize-me 0]

Jamen jeg kan jo lige så godt komme igang...

Vores monogram er færdigt så det kan jeg da lige vise frem.

Det er lavet og designet af... MIIIG!!

hehe opdagede lige jeg havde lagt det forkerte ind... flooot

Men NU er det det rigtige...

Edited November 9, 2008 by minimize-me

[Helle G 0]

Hej og velkommen til!

Har stor respekt for, at du "tør" søge inspiration allerede -det ville jeg ikke turde... Jeg synes, der var rigelig tid, da vi startede vores planlægning lige godt 1 år før vores bryllup...

Men du er jo så heldig at have tiden til at søge masser af inspiration og evt. prøve noget af det af i mini-udgaver, så du får planlagt alle detaljer 100%

[MarieMus 0]

Velkommen til dette skønne forum.

Marie

[minimize-me 0]

Tjekliste

Dato: 28/5-11

Kirke: Dyssegård Kirke

Tidspunkt: Kl.13

Præst: Vagn Frikke-Schmidt

Brudekjolen:

Sko:

Brudebuket:

Brudepiger: Veninde Linda

Gommens tøj:

Sko:

Det kreative hjørne:

-Farvetema: hvid/sølv/glitter/isblå/sort/grå - Temaet er Snedronningen af HC. Andersen

-STD kort: Udkast er lavet

-Kirkehæfter: Udkast er lavet

-Invitationer: Udkast er lavet

-Bordkort:

-Gaveæsker:

Gæsteliste: Er lavet 60 pers. (måske 62 pers.)

-Bordplan:

Ønskelisten:

Transport:

Fotograf:

Forlovere: Jakob og Søren (Peter's storebror og onkel)

Toastmaster: Jesper (Peter's onkel)

Bryllupskage:

Feststed: Polarhytten

Maden:

Musikken: bliver leveret af en mobil dj - hvilken ved vi dog ikk endnu...

Overnatning: Polarhytten sammen med vores gæster

Edited May 31, 2009 by minimize-me

[minimize-me 0]

Kirken

Kildevældskirken kommer til at danne rammerne om vores store dag.

Kirken er bygget i 1933 og er med sin centrale beliggenhed på Østerbro i København, en meget populær kirke.

Hvorfor her?

Jeg er døbt i denne kirke og det er grunden til at det er her vielsen skal foregå.

En anden grund er at hverken jeg eller min kommende mand bryder os om den kirke vi egentligt hører til og vi måtte jo så finde en anden kirke.

Jeg synes Kildevældskirken er en rigtig smuk kirke og da jeg jo så har relation til kirken håbede jeg at chancen for at få et ja fra præsterne til at blive viet der, var større.

Og ganske rigtigt.

Vi har fået lov til at blive viet i Kildevældskirken. Dog kunne datoen ikke reserveres endnu da der er en del mere end et år til, men bare det at der er kommet et ja fra præsterne er en god start.

Og så lige et par billeder af min favorit kirke...

Edited November 9, 2008 by minimize-me

[Pinkyl 3]

Hej Trine

Glæder mig til,at følge din/jeres planlægning .Og med et vinter/julebryllup.

Og DIG afhængig af BK..DET sker ikke :17:

[minimize-me 0]

Hej Trine

Glæder mig til,at følge din/jeres planlægning .Og med et vinter/julebryllup.

Og DIG afhængig af BK..DET sker ikke :17:

ERHM!!! Linda... hvilken planet er du faldet ned fra?? bliver JEG ikke afhængig af BK??? så er det ikke nu jeg skal fortælle at jeg allerede nu bruger mere tid herinde end på nogen andre websider... selv facebook får mindre tid end BK.... så ved ikk lige hvor du har den påstand fra for jeg læser absolut ikke noget ironi i det du har skrevet... eller noget....

[minimize-me 0]

Jeg har, lige siden Peter friede til mig, grublet over hvorvidt min moster og onkel skal med til vores bryllup...

Sagen er den at de er det jeg husker bedst fra min konfirmation, og ikke på den gode måde.

Lidt historie:

Min konfirmation skulle være en hyggelig dag med de nærmeste familiemedlemmer til at fejre mig.

Efter turen i kirken var der arrangeret en lækker buffet i den kantine min mor arbejde i på det tidspunkt. Det var jo også fint nok, men da denne kantine lå i et større ingeniørfirma hvor der var folk på arbejde på trods af at det var søndag, havde vi lovet at dæmpe os. Det skulle jo heller ikke være et problem da dette var et eftermiddagsarrangement og ikke en vild fest.

Men efter maden og vi gik til kaffebordene havde min moster og onkel MEGET svært ved at stoppe med rødvinen samt div. ting til kaffen og de blev mildest talt meget fulde.

Det endte med at min onkel lå ude på det ene toilet, halvnøgen, og råbte og skreg, mens min moster sad i et hjørne af kantinen og vrælede i vilden sky...

Min far og stedfar fik min onkel i tøjet og ind i kantinen igen, men min moster tudede stadig. Det lykkedes til sidst for min far og stedfar at køre dem hjem.

Jeg var knust! Følte min konfirmation var ødelagt og jeg må jo desværre sande at idag husker jeg faktisk KUN den del. Jeg kan dårligt huske hvem der ellers var til stede. Jeg kan kun huske at jeg sad på en trappe og græd, med min stedfars søn ved siden af mig der prøvede at trøste mig.

Siden den dag har jeg snakket med min moster 2 gange. Begge gange fordi hun og min mor havde været nede ved min anden moster og hente nogle møbler til mig. Min onkel har jeg ikke snakket med siden. De var heller ikke med til min søns barnedåb... jeg turde ikke.

Nu er det 12½ år siden jeg blev konfirmeret og jeg kan stadig ikke finde ud af om det er på tide at jeg tilgiver dem... Og ikke mindst om de skal med til mit bryllup...

Godt nok er der stadig 3 år til brylluppet så jeg har stadig tid til at bestemme mig i. Heldigvis!

Jeg tænker jo lidt at det er, til vores bryllup, 15 år siden det skete og vi er alle blevet ældre, derfor overvejer lidt om jeg kan tillade mig at skrive et brev til dem og forklare dem det hele. Hvorfor jeg har haft så svært ved at se dem i øjnene de sidste mange år, hvorfor jeg har lukket dem ude af mit liv, hvorfor de ikke var med til min søns barnedåb og hvorfor jeg har betænkeligheder ved at invitere dem til mit bryllup. Jeg ønsker jo ikke den dag ødelagt på den måde, men jeg håber samtidig at vi alle er blevet det ældre så det ikke sker igen. Jeg vil jo godt have så mange fra min familie med som muligt og på min mors side er der kun min mor og min moster tilbage.

Men jeg kan ikke finde ud af om det vil virke sårerne eller provokerende hvis jeg sender dem sådan et brev. Jeg tror nemlig ikke de i alle de år, har været klar over hvorfor jeg aldrig var hjemme når de kom og besøgte min mor, hvorfor jeg aldrig modtog gaver fra dem, men sendte dem retur osv.

Så vidt jeg ved har min mor aldrig sagt noget til dem, men ment at det var min egen sag om jeg ville lukke dem ude og også mit valg om de skulle have en forklaring. Selvfølgelig har hun været ked af det, jeg lukkede jo af for hendes søster, men min mor og jeg har altid haft et anstrengt forhold og jo mere hun prøvede at prædike for mig jo mere trak jeg mig væk fra hende så hun blandede sig ikke i den slags.

Og netop derfor kan jeg heller ikke rigtigt hente råd hos hende i denne sag...

Peter siger jeg skal få skrevet det brev. Jeg behøver jo ikke sende det hvis jeg ikke føler de skal have det, men så vil jeg i hvert fald få alle mine tanker om det ned...

Og ja måske har han ret... den taktik har virket i mange andre tilfælde...

UH jeg er bare i vildrede...

[tReaX 0]

Jeg har selv været lidt i samme situation som dig... Jeg har mange mostre der godt kan lide at kigge dybt i glassene og en gratis brandert er tilsyneladene lykken. Personligt drikker jeg ikke selv alkohol og kan ikke lide at være i nærheden af folk der er fulde.

Jeg vælger så at invitere dem alle, og så satser jeg på at de kan holde sig i skindet eller jeg bare kører på en lykkerus og ikke bemærker noget.

Din moster og onkel må stadig betyde noget for dig, siden du er i tvivl om hvad du skal gøre. Jeg ved ikke om jeg synes det er en god ide at sende dem et brev, for så er det sådan lidt - I må godt komme til vores bryllup, men så skal I også være ædru hele aftenen.

Måske du i stedet skal prøve at få noget kontakt med dem igen for det er også lidt mærkeligt at du ikke har talt med dem i 15 år og så inviterer til bryllup. Det kunne føles lidt som om I kun vil have dem med for gavens skyld (hvilket jeg tvivler på!).

Inviter dem på glögg og æbleskiver eller lav en aftale med din mor om at I alle kommer hos hende og spiser.

[minimize-me 0]

Jeg har selv været lidt i samme situation som dig... Jeg har mange mostre der godt kan lide at kigge dybt i glassene og en gratis brandert er tilsyneladene lykken. Personligt drikker jeg ikke selv alkohol og kan ikke lide at være i nærheden af folk der er fulde.

Jeg vælger så at invitere dem alle, og så satser jeg på at de kan holde sig i skindet eller jeg bare kører på en lykkerus og ikke bemærker noget.

Din moster og onkel må stadig betyde noget for dig, siden du er i tvivl om hvad du skal gøre. Jeg ved ikke om jeg synes det er en god ide at sende dem et brev, for så er det sådan lidt - I må godt komme til vores bryllup, men så skal I også være ædru hele aftenen.

Måske du i stedet skal prøve at få noget kontakt med dem igen for det er også lidt mærkeligt at du ikke har talt med dem i 15 år og så inviterer til bryllup. Det kunne føles lidt som om I kun vil have dem med for gavens skyld (hvilket jeg tvivler på!).

Inviter dem på glögg og æbleskiver eller lav en aftale med din mor om at I alle kommer hos hende og spiser.

Rigtig mange tak for svaret.

Kan godt se det vil virke lidt "grådighedsagtigt" men netop derfor ville jeg godt have brevet sendt indenfor et års tid, så det ikke er lige inden brylluppet. Samt gøre det klart at årsagen til at jeg godt vil have dem med er familiebåndet og jeg meget gerne vil dele min store dag med dem.

Problemet ligger mest i at jeg ikke ved om jeg har/kan tilgive dem og hvis ikke jeg er ved det punkt, så vil et sådan brev blive falsk og ikke en disse værd.

Er det latterligt at jeg endnu ikke har tilgivet dem, 12½ år efter hændelsen??

Det var trods alt "kun" en konfirmation...

[minimize-me 0]

Forlovelsesringene

I skal da lige se vores forlovelsesringe. Det er sølvringe fordi Peter ikke er til guld og jeg vil ikke bruge en milliard-million på forlovelsesringe i hvidguld eller titanium...

Disse ringe kunne vi blive enige om... hihi

indeni er der indgraveret den dato vi fandt sammen 02-02-2007 og vores navne (Peter i min ring og Trine i Peters ring) og et lille ♥

[tReaX 0]

Jeg har selv været lidt i samme situation som dig... Jeg har mange mostre der godt kan lide at kigge dybt i glassene og en gratis brandert er tilsyneladene lykken. Personligt drikker jeg ikke selv alkohol og kan ikke lide at være i nærheden af folk der er fulde.

Jeg vælger så at invitere dem alle, og så satser jeg på at de kan holde sig i skindet eller jeg bare kører på en lykkerus og ikke bemærker noget.

Din moster og onkel må stadig betyde noget for dig, siden du er i tvivl om hvad du skal gøre. Jeg ved ikke om jeg synes det er en god ide at sende dem et brev, for så er det sådan lidt - I må godt komme til vores bryllup, men så skal I også være ædru hele aftenen.

Måske du i stedet skal prøve at få noget kontakt med dem igen for det er også lidt mærkeligt at du ikke har talt med dem i 15 år og så inviterer til bryllup. Det kunne føles lidt som om I kun vil have dem med for gavens skyld (hvilket jeg tvivler på!).

Inviter dem på glögg og æbleskiver eller lav en aftale med din mor om at I alle kommer hos hende og spiser.

Rigtig mange tak for svaret.

Kan godt se det vil virke lidt "grådighedsagtigt" men netop derfor ville jeg godt have brevet sendt indenfor et års tid, så det ikke er lige inden brylluppet. Samt gøre det klart at årsagen til at jeg godt vil have dem med er familiebåndet og jeg meget gerne vil dele min store dag med dem.

Problemet ligger mest i at jeg ikke ved om jeg har/kan tilgive dem og hvis ikke jeg er ved det punkt, så vil et sådan brev blive falsk og ikke en disse værd.

Er det latterligt at jeg endnu ikke har tilgivet dem, 12½ år efter hændelsen??

Det var trods alt "kun" en konfirmation...

Et eller andet skal du i hvert fald gøre for at 'forsone' dig med dem. Måske er et godt brev, hvor du forklaret hvor ondt det gjorde på dig sådan som de opførte sig til din konfirmation, specielt når der var lagt op til en stille og hyggelig fest. Og så noget om at du gerne vil have kontakt med dem igen, måske fordi du nu efter at have fået barn opdager hvor vigtig familien er.

Håber I får mulighed for at se hinanden inden brylluppet, så den primære grund til at tilgive ikke er at få dem til brylluppet, du regner vel med at have kontakt med dem efter brylluppet også?

Jeg synes ikke det er latterligt du ikke har tilgivet dem, det er noget der har betydet meget for dig.

[tReaX 0]

Fine forlovelsesringe...

[Angy 0]

Halløj Trine..

Du skal da også lige have et velkommen af mig herinde og beklager den sene udmelding.. :17:

Uhhhh, den historie du fortæller om, kan jeg fuldt ud relatere til også.. Dog er det så blot min biologiske mor det drejer sig om hos mig.. Det er en meget længere historie, så kig et forbi min tråd, så skal jeg nok få den skrevet derinde da jeg også har et dilemma mht. hende.. Det er noget værre noget, når det gælder den (forhåbentlig) største dag i ens liv..

fra mig...

og forresten.. det er virkelig flot at starte tråden 3 år før dagen.. Glæder mig til at følge dig

[minimize-me 0]

så er der KUN 3 år tilbage!!!!!!!

hehe altid dejligt at kunne glæde sig over de små ting

[minimize-me 0]

Velkommen til - du er da i god tid.

Nicole & Sabrina bliver godt nok booket tidligt - ofte 1½ år forud, men hvis du booker solist nu, bliver det jo næsten en pensionist der kommer og synger

Med så god tid kan det være du slår rekorden i indlæg - så må vi se, om BK kan tælle til så meget

Søren

Hehe nu har vi så ikke lige planer om at skulle booke en solist til vores bryllup, så det bliver ikke et problem ;-)

[Maloukiggerbare 1]

Hejsa

En hilsen fra mig skal du også have!

Lyder super romantisk med et vinterbryllup

Vil med spænding følge dig

Kh

M-L

[minimize-me 0]

Ej det er da næsten for dårligt jeg ikke har fået skrevet lidt om os, altså om hvem der gemmer sig bag MiniMize & co. så her kommer lige vores historie.

Et eventyr begynder

Januar 2007.

En ung pige ved navn Trine går rundt i København og er ked.

Hun kunne ikke finde ud af det med kærligheden. Det gik galt hver gang.

En dag tog hun en beslutning. Det skulle være slut med al den selvmedlidenhed og slut med mænd!

Trine faldt ind i rollen som single og hun nød det. Det passede hende godt og nu lagde hun ikke længere et pres på sig selv.

Samtidig i Aalborg er en ung mand, Peter, ved at finde sig tilrette i singlelivet igen efter at være kommet ud af et langt forhold.

Eks'en var lige flyttet ud og for at klare huslejen var en veninde til Peter og hans eks, flyttet ind i stedet for.

Internettet blev flittigt brugt både i København og i Aalborg.

Trine og Peter havde da også stiftet bekendtskab på et chatsite, men det var kun lidt løs chat om vind og vejr, musik og film.

Der blev stablet en chatfest på benene gennem dette chatsite og den skulle holdes i Købehavn, blot 20 min. fra hvor Trine bor.

Peter og Trine snakkede lidt mere sammen via nettet og Trine endte med at tilbyde Peter at han kunne overnatte hos hende. Hun havde da en fin sofa han kunne sove på.

De blev enige om at det nok var en god idé lige at mødes inden festen og finde ud af om det stadig var en god idé at Peter sov hos Trine efter festen.

Februar 2007

Peter kom til København og da de to unge menneskers øjne mødtes, skete der noget.

Midt på hovedbanegården i København, midt i et menneskemylder ingen af dem lagde mærke til, opstod der nogle gnister som ingen af dem havde regnet med og genertheden sprang frem hos dem begge.

Hjemme hos Trine slog gnisterne igen og sent på aftenen kom det første kys.

Trine var chokeret over sig selv. Hun skulle jo ikke have en kæreste, hun skulle slet ikke have noget at gøre med en fra nordjylland og da overhovedet ikke en der var yngre end hende selv.

Nu sad hun der og kyssede en nordjyde der var 2½ år yngre end hende. Og hun nød det!

Hverken Trine eller Peter kunne holde det tilbage og da Peter tog tilbage til Aalborg savnede de allerede hinanden og blot en uge efter kom Peter retur til København.

De kunne vist lige så godt indse de var et par.

Marts 2007

Det gik så godt mellem de to unge mennesker, men en dag nåede Trine et punkt hvor hun ville ud af det hele.

De skulle kun være venner mente hun.

Peter kunne mærke på hende at hun var ved at panikke og ikke vidste hvor hun skulle gøre af sig selv, så han valgte at støtte hende og de gik fra hinanden.

De forblev rigtig gode venner og Peter tilbragte rigtig meget tid i København hos Trine og hendes søn Kristoffer.

Trine nød at have Peter der i dagligdagen. Han aflastede hende og hun begyndte at slappe af.

En aften mens Peter og Trine stod og lavede mad og småsnakkede om løst og fast siger Trine pludseligt; "Jeg elsker dig"

Peter stoppede op og kiggede på hende. Trine rødmede og Peter smilede bare.

"Mener du det?" spurgte han.

"ja" svarede Trine.

De omfavnede hinanden og Peter hviskede til Trine at han også elskede hende.

Juni 2007

Både Trine og Peter mente at nu havde Peter tilbragt så lang tid i København at han lige så godt kunne flytte ind officielt.

Som sagt så gjort.

Den 1. Juni 2007 flyttede Peter ind hos Trine og Kristoffer.

Det hele virkede bare så rigtigt for de to og alt gik bare godt for dem.

Peter fik job hos DSB som stationsbetjent og Trine fik læreplads som kontorelev ved CVU/Blaagaard.

De var blevet en familie!