nuserchip

Lisbeth og Allan 31. januar 2009 - et vintebryllup

40 indlæg i dette emne

Jeg må vel hellere se at komme i gang med min beretning, så her kommer den:

Jeg har delt den op i kapitler, og her er en lille oversigt:

Kapitel 1 Før Brylluppet - varsler og overtro

Kapitel 2 - forberedelser

Kapitel 3 - vielsen

Kapitel 4 - kærligheden foreviges

Kapitel 5 - middagen

Kapitel 6 - en fest fuld af kærlighed

Redigeret af nuserchip
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kapitel 1 ”Før Brylluppet – varsler og overtro”

Ja hvor skal jeg dog starte. Planlægningen har jo været i gang i næsten et år, men alt det kan jo læses i min planlægningstråd.

Tror jeg vil starte med min sidste dag som frøken på arbejdet.

Det var fredag eftermiddag og vores praktikant på tegnestuen havde sidste dag så der var dømt hygge med kage og afskedsgaver på chefens kontor.

Klokken var omkring 14 og jeg var så småt begyndt at glæde mig til at skulle drikke den sidste fredagsøl som frøken.

Men ak, sådan blev det ikke. For efter vi havde sagt pænt farvel til praktikanten blev vi alle sammen kaldt ind på chefens kontor igen. Krisen kradsede, og han havde set sig nødsaget til at fyre to af mine kolleger. Vi er 8 mennesker i alt, så det var en meget trist nyhed at få en uge før sit bryllup, og selv om jeg burde være glad for det ikke var mig der røg, kunne jeg bare ikke få min kvindelige kollegas skuffede ansigt væk fra min nethinde igen.

Man kunne jo så håbe, at det var den eneste ting der ville gå skævt i den næste uges tid - men helt ærligt, det ved vi jo godt at sådan går det sjældent.

Men det blev mandag og ugens første indkøbstur til Metro blev sat i værk. Vi havde fået lov at låne Allans brors bil og snart var svigerforældrenes garage fyldt til randen af drikkevarer, chips og andre lækkerier.

Dagen forløb rimeligt smertefrit, den eneste der led lidt var pengepungen, men det var jo næsten alt sammen lagt ind i budgettet så det var ikke den store overraskelse.

Tirsdag skulle kjolen så lægges op. Det var dejligt at føle den var ved at være færdig – kunne godt mærke stressen lidt, men valgte at stole på min søster når hun sagde vi sagens kunne nå det.

Så blev det onsdag. Hvis det her bryllup havde været en flyvetur, eller jeg havde været mere overtroisk var jeg nok nu så småt begyndt at overveje muligheden for at springe fra.

Vi var blevet enige om at vi hellere måtte øve os lidt på den der brudevals, så Allan havde fundet en instruktion på nettet og jeg havde iført mig mine skønne brudesko. Efter et par mere eller mindre hjælpeløse forsøg begyndte det at gå sådan nogenlunde. Og så skete det. Af en eller anden grund havde vores ene kat, der ellers næsten aldrig forlader sin sikre plads i soveværelset, besluttet at hun ville være med. Der lød et frygteligt hyl da min hæl med et smækkede ned over hendes ene pote og hun strøg ned i soveværelset og ind under sengen.

Jeg blev simpelthen så ked af det, at jeg måtte opgive at danse mere den aften, og efter en halv times overtalelse og lidt lokken med whiskas (som hun ellers aldrig får) lykkedes det endeligt at få hende ud, så jeg kunne checke at der ikke var brækket noget.

Torsdag var det så tid til en tur hos frisøren, håret bliver klippet og farvet, så det bare skulle sættes lørdag morgen.

Alt forløb fint og uden nogen særlig stress, i hvert fald indtil jeg kom hjem. Det første der sker er at bageren ringer – de er gået konkurs. Mit stakkels Bridezilla hjerte sad allerede helt oppe i halsen, men heldigvis havde de sørget for at mine lagkagebunde kunne hentes hos en anden bager i Hillerød, så jeg kunne ånde lettet op.

Men så var Bordplanen pist væk – forsvundet fra jordens overflade, og jeg mærkede panikken der prikkende begyndte at indtage min krop.

Efter en times søgen i samtlige skuffer og skabe lykkedes det endeligt at finde den, og jeg fik rent faktisk en rolig nat, selvom mit stress niveau på et tidspunkt nærmede sig det røde felt.'

Næste morgen er det så meningen at Allans bror skal hente mig og lagkagebundene kl 9.00 når han skal på arbejde, for så at sætte mig af hos svigerforældrene hvor der er god plads i køkkenet til at samle en bryllupskage.

Kl 8.30 kommer Allan så grædende ud i badeværelset. Hans storebrors kæreste har lige ringet, at hans bror har fået et epileptisk anfald og derfor ikke kan komme og hente mig. Det er en hård nyhed at få, for det er mere end 3 år siden han sidst har haft et anfald, og vi bliver selvfølgeligt nervøse for at han ikke vil kunne komme til brylluppet.

Det er her omkring vi begynder at tale om varsler og overtro.

Men vi får lov at låne bilen, vi får hentet lagkagebundene hos den anden bager og når lidt forsinket hjem til svigerforældrene.

Efter at kagen er færdig tager vi ud på skolen, hvor min far og min søster allerede er i fuld gang med at pynte op.

Jeg har drømt, spekuleret og tænkt på hvordan det ville blive, jeg havde håbet på det blev lige så perfekt som i mine tanker, men jeg have faktisk ikke troet at det ville lykkes. Men det gjorde de.

Et vinterlandskab med snedækkede træer på bordene og stemningsfuld vinterblå belysning og lysende hvide træer langs væggene.

Kl 21 er jeg dog nødt til at meddele, at min søster og jeg bliver nødt til at gå, da hun lige har informeret mig om at kjolen endnu ikke er færdig.

Vi smutter hjem til hende, og de sidste detaljer bliver ordnet – det tog heldigvis ikke så lang tid.

Da vi endelig kommer i seng kan jeg selvfølgelig ikke sove, men efter et par baldrian piller lykkes det til sidste, og jeg vågner først igen da vækkeuret ringer.

post-32811-1234423672.jpg post-32811-1234424123.jpg

sådan så der ud under projekt oppyntning, uden den blå belysning. Særligt stemningsgivende var de hvide lagner fra ikea på stolene, og træerne på bordene der var grene samlet i skoven og sprayet med spray-sne.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kapitel 2 - Forberedelser

Jeg vågner ved vækkeurets irriterende ringen. Min søster smutter i bad og jeg smutter ud i køkkenet for at fikse en kop kaffe. Men ak og ve – kaffedåsen er tom. Det lykkes dog at opstøve lidt halv gammel kaffe længst inde i skabet og jeg får klemt en bid brød ned inden vi springer i en taxa og begiver os mod frisøren.

Der sidder vi så og bliver smukke i håret mens vi nyder en kop rigtig kaffe. Jeg mærker så småt krilleren i maven nu, og kan næsten ikke vente med at komme hjem og få kjolen på.

Inden vi drøner ud af døren igen, får jeg lige en hårspray med i bryllupsgave af min søde frisør Marc, for vi kan jo ikke have at frisuren falder sammen i løbet af dagen.

Hjemme hos min søster igen bliver der lige tid til en kop beroligende te. Jeg har været smart og har købt et par ekstra kontaktlinser så mine øjne kan være friske hele dagen, men desværre er der noget galt med den ene – så det ender med at mit øje bliver endnu mere irriteret. Heldigvis har jeg ikke smidt de gamle linser ud, og det lykkes mig derfor at redde øjet nogenlunde ved at sætte den gamle linse tilbage i øjet.

Så et det tid til makeup. Normalt er jeg faktisk ret god til at lægge makeup, men i dag er det som om det bare ikke vil blive godt. Jeg har tænkt på siden at det nok var fordi jeg gerne ville have det blev noget særligt – men når den som regel sidder ganske godt når jeg tager til fest, så e det jo lidt svært at gøre det endnu bedre.

Nå men jeg fik kæmpet mig igennem makeuppen med et nogenlunde resultat, og så var det tid til at komme i kjolen.

Den sad som var den syet på – eller det var den faktisk også – for min søster kunne ikke lige gennemskue hvordan hun løste den sidste lukkedetalje på ryggen, så hun endte med at sy det sammen efter jeg havde fået kjolen på.

Så kom min mors kæreste og hentede os og turen gik med kriller i maven mod Hillerød. Præsten havde været så flink og sige at det var ok at bruden kom lidt for sent – problemet var bare at jeg altid kommer lidt for sent – så vi endte med at komme lidt for sent til lidt for sent. På uret stod der 8 minutter, min veninde siger det var 12, men taget i betragtning at det nærmest var det eneste der gik galt syntes jeg da det er ok.

post-32811-1234452639.jpg

Den tålmodige brudgom venter på sin forsinkede brud.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Ih hvor jeg bare elsker beretninger. Var dog lige ved at få kaffen galt i halsen da jeg begyndte at læse jeres :) uheldene haglede da godt nok lige ned over jer, men det lykkedes jo til sidst. Ja altså det gætter jeg på, glæder mig dog til at se det ske i billeder :lol:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kapitel 3 - Vielsen

Indenfor lå min smukke brudebuket og ventede – og tænk sig – den så ud præcis som jeg havde drømt om. Så fik jeg min far under armen og dørene gik op mens alle de smilende ansigter vendte sig mod mig. Jeg lagde stort set ikke mærke til hvem der var i kirken, så kun min kommende mand der sod deroppe for enden med fugtige øjen og et lykkelig smil.

Det var en meget smuk vielse, talen som min onkel (altså præsten) holdt, var personlig og meget rammende. Har på en eller anden måde lidt svært ved a huske alle detaljerne fra selve vielsen, men jeg husker at jeg følte mig meget meget lykkelig.

Så var det hele pludseligt overstået – og vi strøg smilende og glade ned af kirkegulvet.

Uden for blev der uddelt knus og lykønskninger til den helt store guldmedalje. Det var vidunderligt at se alle de mennesker man holdt af stå der og smile.

Så blev der kastet ris i bunkevis. Svigermor havde på et tidspunkt spurgt mig om jeg ville have ris eller fuglefrø, til det havde jeg svaret at hvis hun valgte fuglefrø så ville hun ikke få nogen børnebørn fra vores side, for risene symbolisere jo frugtbarhed.

Det havde hun vist taget meget alvorligt – for der var ris nok il at brødføde en hel hær, og jeg behøver vel ikke at fortælle at vi havde ris alle vegne.

Nå men Limousinen ventede, og vi havde travlt, for Allans Grandkusine der skulle tage vores bryllupsbilleder, havde sagt at vi skule bruge mindst en time.

Vores chauffør Busser stod klar med champagnen og vi kravlede ind i den lange lækre limousine sammen med fotografen, hendes mand og min søster der skulle hjælpe mig med kjolen og alle detaljerne når billederne skulle tages.

Da vi kørte afsted rullede vi, i bedste Hollywood stil, de tonede ruder ned og vinkede til vores fans. Det skulle vi vist aldrig have gjort, for mit vindue satte sig fast og nægtede at køre op igen.

Heldigvis var det noget Busser lige kunne fikse med lidt kærlig vold, hvilket var ret heldigt – for jeg skule nok komme til at fryse når vi nåede slotshaven.

post-32811-1234769705.jpg

Min smukke brudebuket - lige som jeg havde ønsket mig.

post-32811-1234769986.jpg

så gik dørene op

post-32811-1234770209.jpg

Min onkel holdt en meget personlig tale

post-32811-1234770352.jpg

Og her kommer hr og fru Steffensen så

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

post-32811-1234885548.jpg

Der vinkes fra Limoen i bedste Hollywood-stil

post-32811-1234885569.jpg

Der vinkes stadig

post-32811-1234885581.jpg

Og sådan ser man så ud når man har ødelagt vinduet og det er frosgrader udenfor - heldigt at Busser (chaufføren) var fiks på fingrene.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kapitel 4 – Kærligheden foreviges.

Når man har valgt at bo i Hillerød er der kun et sted der er det helt rigtige til bryllupsbillderne – nemlig Frederiksborg slotshave.

Jeg havde jo drømt om nyfalden puddersne der legende blinkede i den hvide vintersol. Sådan blev det ikke helt, men der var da sne.

Blandt andet på den lille sø vi startede med at blive fotograferet foran. Anja, fotografen havde på forhånd spurgt mig om der var nogen særlige billeder vi gerne ville have, hvortil jeg havde svaret at hvis bare hun kunne tage et godt billede af os ville vi være glade, for vi er desværre ikke særligt fotogene nogen af os.

Men at arbejde med Anja var en drøm. Hun havde styr på hver eneste detalje. ”Skub lige hagen lidt ind, drej jer lige lidt, læn dig bagover, kig der over” - det var næsten nemt hvis bare man fulgte hendes instrukser.

Men hold da kæft hvor var det koldt at stå der i frostgrader kun iklædt en tynd silkekjole. Jeg var lykkelig for at min mor havde syet den der kappe som min søster hele tiden lagde om mig når det var et øjebliks pause og tog af igen når Anja var klar med kameraet.

Der kom flere hundeluftere og par på eftermiddagstur forbi, men ingen sagde tillykke hvilket undrede os lidt. Indtil vi bagefter i limousinen kom til at snakke om, at de da nok har troet det var en rigtig fotoshoot, for der var jo både stylist (min søster) og assistent til fotografen, og hvem ville ellers være så tosset at få taget sine bryllupsbilleder udenfor i frostvejr i januar.

Vi havde afsat en time til at blive fotograferet, men heldigvis havde Anja glemt sin jakke i kirken da vi tog afsted, så efter 40 minutter blev vi enige om at det måtte være nok.

Tilbage i limousinen begyndte hænder og fødder så småt at tø op igen, mens vi kørte rundt i et smukke Nordsjælland og drak champagne, mens vi trak tiden lidt.

Vi var nemlig ikke helt færdige med vores forevigelse af dagen.

'

Næse stop var Friis Krystaller i Farum. For et par måneder siden stødte vi ind i dem i Slotsarkaderne, hvor de havde stillet en stand op, og vi blev lige med det samme enige om at det skulle vi helt sikkert. Især fordi de faktisk lå på vejen fra Hillerød til Værløse hvor festen skulle stå.

Det to ca 10 minutter at blive fotograferet i 3D så vi kunne blive laserskåtet ind i en lille glaskrystal.

Selve krystallen fik vi ikke med, da den først skulle laves, men de kom ud med den om aftenen så den kunne gå rundt til alle gæsterne og blive beundret – sikke en service.

Og så kunne turen endelig gå mod festlokalet, hvor alle vores dejlige gæster ventede.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvor er det bare en smuk beretning :thumbsupsmileyanim:

Det er nogle rigtig gode billeder. Din kjole er bare så smuk.. I er et flot par og ser bare så lykkelige ud..

Glæde rmig til at læse mere og tilykke med brylluppet..

Kh

Anette

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Tillykke tillykke!!!

Det er en pragtfuld beretning, du har skrevet!!!

Jeg er stor beundrer af dit bryllupstema, som er virkelig smuk og enkel og passer fantastisk til årstiden - og ikke mindst holdt konsekvent gennem det hele.

En stor ros til din søster - det er en meget smart og smuk kjole!!!

Hilsen

Marie

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for de pæne ord alle sammen. Og bare rolig - der kommer mere, men min tid er ldt begrænset i øjeblikket så jeg er kun på bryllupsklar når jeg sidder i toget mellem Hillerød og Svaanemøllen, hvilket giver mig godt en time om dagen.

Nå, men jeg har prøvet at fotografere krystallen, men man kan nu ikke rigtigt fornemme det på billederne, altså at vi er i 3D.

Her er et par forsøg.

post-32811-1234942440.jpg

post-32811-1234942459.jpg

Og firmaet hedder Friis Crystal hvis nogen skulle være blevet fristet her

Redigeret af nuserchip
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites
Tak for de pæne ord alle sammen. Og bare rolig - der kommer mere, men min tid er ldt begrænset i øjeblikket så jeg er kun på bryllupsklar når jeg sidder i toget mellem Hillerød og Svaanemøllen, hvilket giver mig godt en time om dagen.

Nå, men jeg har prøvet at fotografere krystallen, men man kan nu ikke rigtigt fornemme det på billederne, altså at vi er i 3D.

Her er et par forsøg.

post-32811-1234942440.jpg

post-32811-1234942459.jpg

Og firmaet hedder Friis Crystal hvis nogen skulle være blevet fristet her

Hvor er det vildt :cheerleader3: Det ligner fuldstændig et billede af jer, wow :thumbsupsmileyanim:

Må jeg spørge hvad I har givet? Tænker umiddelbart at det var dyrt, men kan kun se priser på nogleringe mv. på siden.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites
Tak for de pæne ord alle sammen. Og bare rolig - der kommer mere, men min tid er ldt begrænset i øjeblikket så jeg er kun på bryllupsklar når jeg sidder i toget mellem Hillerød og Svaanemøllen, hvilket giver mig godt en time om dagen.

Nå, men jeg har prøvet at fotografere krystallen, men man kan nu ikke rigtigt fornemme det på billederne, altså at vi er i 3D.

Her er et par forsøg.

post-32811-1234942440.jpg

post-32811-1234942459.jpg

Og firmaet hedder Friis Crystal hvis nogen skulle være blevet fristet her

Hvor er det vildt :cheerleader3: Det ligner fuldstændig et billede af jer, wow :thumbsupsmileyanim:

Må jeg spørge hvad I har givet? Tænker umiddelbart at det var dyrt, men kan kun se priser på nogleringe mv. på siden.

Vi har givet 650 kr - hvilket vi synes var ret billigt.

Kan også afsløre at vi bagefter besluttede at købe 5 til i den lidt mindre størrelse til vores forældre og dem der ellers har givet en stor hånd med.

Samt en lille nøglering med lys i til min søster.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer