han sagde ......JA

[Guest wittendorff]

Nu har jeg brugt en del dage til at sunde mig ovenpå den store fest i lørdags. Det var en god fest vil jeg lige skynde mig at sige. Men nu er jeg klar til at fortælle jer om min dag, men først lidt baggrundsviden:

Jeg er kendt for mit gode humør, og min til tider grove humor. Vi har selvfølgelig også moret os meget under forberedelserne til vores fest i lørdags. Bl.a har min (nu) mand sagt at han ville kigge sig spørgende omkring i kirken når han blev spurgt om han ville tage Mette osv til sin ægtehustru, hvorefter han ville kigge først på min far og dernæst på min mor –og først da sige JA. Han har også spøgt med at han ville spørge om han kunne få en ”fifty/fifty” eller ”få fjernet halvdelen” af svarerne. Samtidig har han også sagt at det kunne være sjovt at stå ved alteret med tømmermænd. Jeg har grinet af alt dette da jeg ikke mente at han kunne finde på nogle af delene. Jeg har sågar sagt at jeg ville tage panodiler med, som jeg kunne give ham ved alteret. Det hele var for sjov –troede jeg!

Pga min humor og min personlighed (ville gerne tage det meste af det højtidelige af bryllupet), spurgte jeg ham om det ville være ok hvis jeg bad organisten om at spille den traditionelle melodi mens jeg gik ind –MEN på et tidspunkt kunne han jo liiige slå over i den melodi som de altid spiller i cirkus når klovnen kommer ind. Jeg syns det kunne have været lige mig og vildt sjovt. Det mente manden ikke, og vi fortsatte med at more os over hans sjove indslag. Da vi talte med præsten kom vi også ind på min humor, og jeg fortalte om den forkastede idè med cirkusmelodien. Da jeg gjorde det sagde hun ”Ja, men bare fordi man har humor behøver man jo ikke bruge den hele tiden”. Det er korrekt, jeg er enig og som sagt havde jeg også trådt tilbage på min del af sjov.

Nu skal det lige siges at min retfærdighedssans ikke tåler uligevægt, og at det ved min mand (troede jeg).. Så vi fortsatte med at hygge os med forberedelserne og vores mantra blev efterhånden ”bare fordi man har humor, behøver man ikke bruge den hele tiden”

Dagen kom, og det var en rigtig dejlig dag. Jeg havde det vildt hyggelig hos frisøren med mine 2 veninder. De har fortalt at da vi kom hjem og jeg fik kjolen på begyndte jeg bare at smile. Jeg smilede og smilede hele tiden og syns bare det hele var fantastisk.

Min far kom og han var rystende nervøs og pavestolt.

Vi tog af sted i kirken –smilende hele tiden..

Og vi gik ind (til den traditionelle musik som aftalt). Det hele gik fint og vi sang 2 sange, præsten holdt en både sød og sjov tale til os –og så var det endelig tid til at vi skulle sige JA. Manden blev spurgt om han ville tage Mette bla bla som hos dig stå til din ægtehustru..

Jeg ventede..

Og ventede…

Jeg syns jeg ventede længe, og det må præsten også have syntes da hun begyndte at blive utålmodig. Og jeg brød mig bestemt ikke om den tavshed der var liiige dèr foran alteret. Endelig sagde han højt og tydeligt JA og JA igen –Jeg var målløs!! Jeg kunne ikke fatte det, og fra dèt øjeblik kunne jeg godt lade være med at smile. Ja jeg måtte faktisk tage mig meget sammen for ikke at græde. Men vi fik da sunget 2 sange mere og vi gik ud. Hold bare op jeg var RASENDE, og jeg havde mest lyst til at plante mine fingre lige i fjæset på ham og lave en scene. Men jeg opførte mig pænt, tvang mig selv til at smile igen og ud kom gæsterne for at lykønske.

Jeg gennemførte dagen og blev ved at smile indtil vi kom hjem (vi spadserede hjem i fuldmåne, det var faktisk lidt romantisk). Da vi stod foran den flotte æresport som vores familier havde lavet hos os, spurgte han ”er jeg meget dum?” Jeg sank lige en gang, bøjede hovedet og sagde ”JA –jeg er SÅ ked af det og rasende og jeg føler mig i dèn grad snydt” Han så overrasket på mig og jeg fortalte ham at vi sagtens kunne have aftalt det, men at jeg synes det ville have været rimeligt hvis jeg også havde ”fået lov” at have mit sjov! Det er ikke så ofte at han undskylder, men dèr fik jeg en kæmpeundskyldning og et løfte om at han ville undskylde i talen til vores kobberbryllup. Næste morgen var han allerede vågnet kl 6, og da jeg vågnede satte han sig på min sengekant og græd over at han havde gjort mig så ked af det. Jeg er sikker på at han slet ikke behøver en straf, det klarer han fin selv. Men på trods af det har jeg nu sendt ham af sted uden madpakke i dag –Det skal lige siges at ALLE hans kolleger syns han er verdens mest heldige mand på grund af de madpakker og både præstens og hans egen tale indeholdte ord om hans madpakker.

[Guest miebelinda]

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige! Jeg troede jo i min naivitet at ens bryllupsdag altid ville være fyldt med kærlighed og lykke, men tanken om din situation er jo helt ustyrlig! Er virkelig ked af det på dine vegne og jeg håber, fra det dybeste af mit hjerte, at du kan tilgive ham og se tilbage på jeres dag med et positivt syn, måske når det hele har bundfældet sig lidt mere.

Ihvertfald skal du have tusindvis af dem her, fra mig til dig

Mie

[Malene O snart T 0]

Jeg går selv i den lille romtanstiske bobble af at der ikke kan ske noget uventet dårligt på ens bryllupsdag, men efter din historie - hold da fast.

Det er lige noget min kæreste kan finde på, bare fordi det er sjovt - jeg må vist hellere få talt med ham om det nu her, mens vi stadig kan nå at undgå sådanne ting.

Jeg håber at du trods alt, havde et fantastisk bryllup.

[Guest Majali]

Er du sikker på at det ikke var fordi han var overvældet ? og ikke kunne sige noget ?

[sissse 0]

Jeg tror at jeg er lidt fatsvag, for jeg kan ikke hitte ud af hvad det er du blev så gal og ked af?! Måske du vil uddybe det for mig?

Men en krammer skal du have, man skal ikke være ked af det på sin bryllupsdag

[kejzer 9]

Jeg tror at jeg er lidt fatsvag, for jeg kan ikke hitte ud af hvad det er du blev så gal og ked af?! Måske du vil uddybe det for mig?

Men en krammer skal du have, man skal ikke være ked af det på sin bryllupsdag

Se - her må jeg også tilslutte mig... var det fordi du ikke var forberedt på hans sjov? at du ikke fik lov til sjov?

det er selvfølgelig virkelig virkelig surt og træls at du har været ked af på din bryllupsdag men har du overreageret en lille smule? har du slet ikke nydt dagen pga det?? Ja det er altså ikke for at være en dum K..... kan nok bare ikke forstå det ????

[Guest wittendorff]

Er du sikker på at det ikke var fordi han var overvældet ? og ikke kunne sige noget ?

Ja jeg er helt sikker. Det var en lille plan han havde gået med et stykke tid, har han fortalt mig..

Han sagde selv at han nok burde have forberedt præsten og mig på det. I skulle have set præsten, han tog godt nok lige på os begge -OG resten af kirkens indhold..

[Guest wittendorff]

Jeg tror at jeg er lidt fatsvag, for jeg kan ikke hitte ud af hvad det er du blev så gal og ked af?! Måske du vil uddybe det for mig?

Men en krammer skal du have, man skal ikke være ked af det på sin bryllupsdag

Mange tak for krammerne til jer alle.

Jeg blev ked af -er ked af, at jeg et øjeblik troede han ville sige nej. Ok måske dette bliver lidt rodet, men jeg prøver lige at forklare hvad jeg er for en fisk.. Jeg bryder mig ikke voldsomt om overraskelser, det kunne nogle læse i marts da jeg panikkede over min PA -selvom jeg kendte datoen. Jeg kan sagtens klare spas, hvis jeg er forberedt. Jeg blev taget i rumpen foran alle menneskerne i dèn kirke. Jeg følte jeg blev gjort til grin. Mange af gæsterne kunne også sagtens forstå at jeg blev ked af det, de havde også nået at mærke suset (altså fordi det virkelig virkede som om han var i tvivl) Hvis der er noget jeg hader, så er det at være til grin når jeg ikke selv har bedt om det. Han kender mig, og ved jeg er ret følsom på det område.

Jeg ordner hans hus, jeg er ok med at han ikke er hjemme (pga arbejde OG fritidsaktiviteter) Jeg bringer madpakke og hund til ham når han har brug for det. ALLE hans kolleger er ikke kun misundelige over den "service" som de kalder det, de fatter ikke at jeg gider -og selvfølgelig gider jeg det, han er jo den jeg elsker og han gør jo også en masse for mig (selvom kollegerne kun får udlægningen "så skræller jeg kartofler" ) Jeg gør med glæde alle disse ting, og mange andre -og finder mig i at jeg bliver kaldt en "lydig tæve" FORDI jeg ved at han respekterer mig.

DÈT dèr var skisme ikke at respektere mig. Jeg syns det er urimeligt at behandle mig SÅ respektløst på den dag der betyder SÅ meget for mig -og ham selvfølgelig.

Jeg tror at jeg er lidt fatsvag, for jeg kan ikke hitte ud af hvad det er du blev så gal og ked af?! Måske du vil uddybe det for mig?

Men en krammer skal du have, man skal ikke være ked af det på sin bryllupsdag

Se - her må jeg også tilslutte mig... var det fordi du ikke var forberedt på hans sjov? at du ikke fik lov til sjov?

det er selvfølgelig virkelig virkelig surt og træls at du har været ked af på din bryllupsdag men har du overreageret en lille smule? har du slet ikke nydt dagen pga det?? Ja det er altså ikke for at være en dum K..... kan nok bare ikke forstå det ????

Måske har jeg overreageret en smule, men jeg bliver altså ved med at blive ked af det når jeg tænker på det. Jeg nød dagen i fulde drag, men KUN fordi jeg er ret god til at skubbe skygger væk når jeg gerne vil have sol (håber i forstår dette lille ordspil, syns lige det passede)

Og ja jeg er vildt træt af at mit sjov ikke var sjovt i hans verden, hvorefter han helt på egen hånd arrangerer noget helt selv som KUN han syns er sjovt..

Jeg spurgte forloveren senere om det var en slage væddemål mellem dem, og da han sagde nej kunne jeg se på ham at han heller ikke syntes det var sjovt.

[sissse 0]

Ok - så tror jeg at jeg er med på hvad du mener

Jeg kan godt forstå at du føler/følte dig ydmyget.

Jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal skrive til dig, for jeg synes på en måde at du selv havde fået drejet humoren i den retning. Det kan være svært at stoppe mens legen er god, så præstens løftede pegefinger var nok meget relevant. Humor skal benyttes med omhu - for det er så let at misforstå hinanden.

Hermed ikke sagt at det er din egen skyld - slet ikke, for han burde jo kende dig godt nok til at vide, at du ikke ville finde det morsomt i netop denne sårbare situation - men stakkels stakkels mand... jeg ville have meget svært ved at leve med at have gjort min tilkomne så ked af det og så lige på den dag.

Håber at I formår at vende det og lære noget af det i stedet for at det skal være et ømtåleligt emne - omend det er dyrttjente lærepenge

[Guest wittendorff]

Ok - så tror jeg at jeg er med på hvad du mener

Jeg kan godt forstå at du føler/følte dig ydmyget.

Jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal skrive til dig, for jeg synes på en måde at du selv havde fået drejet humoren i den retning. Det kan være svært at stoppe mens legen er god, så præstens løftede pegefinger var nok meget relevant. Humor skal benyttes med omhu - for det er så let at misforstå hinanden.

Hermed ikke sagt at det er din egen skyld - slet ikke, for han burde jo kende dig godt nok til at vide, at du ikke ville finde det morsomt i netop denne sårbare situation - men stakkels stakkels mand... jeg ville have meget svært ved at leve med at have gjort min tilkomne så ked af det og så lige på den dag.

Håber at I formår at vende det og lære noget af det i stedet for at det skal være et ømtåleligt emne - omend det er dyrttjente lærepenge

Ork jo vi har lært af det, tak. Vores forældre var her lige igår for at se gaver. Mens vi spiste sagde min far "set i bagklogskabens ulideligt klare lys, burde vi nok have lade ham vente MINDST en halv time" Og vi grinte allesammen fordi det er jo rigtigt Det er fortjent.. Men du har også ret i, at han er stakkels -og jeg har også ondt af ham fordi jeg jo ved han bestemt ikke er ondsindet. Han straffer sig selv rigtig hårdt Og nej du har ret i at det ikke er min egen skyld. Netop pga præstens kommentar havde jeg sikret mig at der ikke var nogen af os som gjorde noget af det vi havde talt om, men jeg havde bare ikke været kvik nok til at sikre mig mod varianter

[sissse 0]

Ok - så tror jeg at jeg er med på hvad du mener

Jeg kan godt forstå at du føler/følte dig ydmyget.

Jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal skrive til dig, for jeg synes på en måde at du selv havde fået drejet humoren i den retning. Det kan være svært at stoppe mens legen er god, så præstens løftede pegefinger var nok meget relevant. Humor skal benyttes med omhu - for det er så let at misforstå hinanden.

Hermed ikke sagt at det er din egen skyld - slet ikke, for han burde jo kende dig godt nok til at vide, at du ikke ville finde det morsomt i netop denne sårbare situation - men stakkels stakkels mand... jeg ville have meget svært ved at leve med at have gjort min tilkomne så ked af det og så lige på den dag.

Håber at I formår at vende det og lære noget af det i stedet for at det skal være et ømtåleligt emne - omend det er dyrttjente lærepenge

Ork jo vi har lært af det, tak. Vores forældre var her lige igår for at se gaver. Mens vi spiste sagde min far "set i bagklogskabens ulideligt klare lys, burde vi nok have lade ham vente MINDST en halv time" Og vi grinte allesammen fordi det er jo rigtigt Det er fortjent.. Men du har også ret i, at han er stakkels -og jeg har også ondt af ham fordi jeg jo ved han bestemt ikke er ondsindet. Han straffer sig selv rigtig hårdt Og nej du har ret i at det ikke er min egen skyld. Netop pga præstens kommentar havde jeg sikret mig at der ikke var nogen af os som gjorde noget af det vi havde talt om, men jeg havde bare ikke været kvik nok til at sikre mig mod varianter

Ååååh ja bagkundskabens ulidelige klare lys.....

[kejzer 9]

Måske har jeg overreageret en smule, men jeg bliver altså ved med at blive ked af det når jeg tænker på det. Jeg nød dagen i fulde drag, men KUN fordi jeg er ret god til at skubbe skygger væk når jeg gerne vil have sol (håber i forstår dette lille ordspil, syns lige det passede)

Og ja jeg er vildt træt af at mit sjov ikke var sjovt i hans verden, hvorefter han helt på egen hånd arrangerer noget helt selv som KUN han syns er sjovt..Jeg spurgte forloveren senere om det var en slage væddemål mellem dem, og da han sagde nej kunne jeg se på ham at han heller ikke syntes det var sjovt.

Mente du ikke det var sjovt, da I snakkede om det? eller har jeg misforstået tidl indlæg??

Jeg har nok bare stadig lidt svært ved at forstå det... måske hvis folk vidste at I var total blottede for humor, men det er ikke mit indtryk??? man skulle måske ha været der... igen er ked af at det har lagt en skygge over jeres dag og det virker lidt som om det er det du husker fra den dag? og lader det overskygge alt det gode??? Jeg skal ikke gøre mig klog,,.. håber blot for dig og din mand at det vil gå i glemmebogen eller i det mindste blive noget du en dag kan grine af..

[Guest Tina+Daniel]

Jeg kan godt forstå, du blev ked og er ked. Og jeg forstår også godt, at han er ked. Jeg ville heller ikke synes det var sjovt, hvis min kæreste lavede sådan en joke. Hvis både brug og gom er med på den, er det sjovt. Men ikke hvis det kun er den ene. Har lige læst din historie højt for min kæreste, så nu er han i hvert fald HELT klar over, at han ikke skal finde på at lave sjov på dén måde. Min søster har engang formuleret det meget fint "Selv den mest stride kælling skal ikke høre for dét på sin bryllupsdag. Der skal hun være den dejligste, smukkeste, blideste kvinde i verden også selvom alle gæsterne ved, hun kan være strid." Det synes jeg er rigtigt og jeg gætter på, det er sådan du også har det? For selvom man ikke skal være sjov, selvom man har humor, så er der da ting man ikke joker med.

Men gift blev I I medgang og modgang... ;)

[diskobil 357]

Jeg forstår dig såmænd også godt. En ting er at man kan joke med det og at man har humor men lige præcis det med at lave underlige ting ved alteret er noget der bør blive på filmlærredet og ikke noget man joker med. Nu er jeg ikke specielt kristen eller medlem af kirken men et eller andet sted gør man jo grin med vielsesritualet og der går lidt for meget pop i det, ved at handle på denne måde.

Edited May 19, 2009 by diskobil