Sign in to follow this  
Followers 0
Guest toxp

Hr og Fru Bastrup

36 posts in this topic

Ja så er det blevet min tur til at skrive en beretning om min forrygende bryllupsdag den 23. maj 2009. Jeg skylder vist lidt…

Jeg har valgt at begynde tirsdag før brylluppet, hvor planlægningsspurten for alvor blev sat ind. Jeg var allerede begyndt at stresse lidt ugen forinden og havde derfor valgt at tage en velfortjent fridag (jobbet giver en bryllupsfridag, så den var gratis :thumbsupsmileyanim:), og jeg havde i samme omgang fået uddelegeret tjansen med at hente fondant og kageplader hos Kagebutikken, da det logistisk simpelthen ikke kunne lade sig gøre…

Tirsdag var nemlig også dagen, hvor det gik op for os, at vi faktisk ikke kunne få printet vores menu-hæfter på vores respektive jobs, som vi ellers havde forventet. Opløsningen af billederne var så høj, at vi ville lægge beslag på farveprinterne i uforholdsmæssigt lang tid, hvilket nok ikke ville blive positivt modtaget af arbejdsgiverne.

Tirsdag eftermiddag måtte vi derfor begynde at trække på de forbindelser, vi har og fik via venners venner fat i et trykkeri, der kunne printe vores hæfter til en ganske favorabel pris – der var bare lige det issue, at de skulle hentes i Ballerup onsdag, hvilket ikke fysisk kunne lade sig gøre, så vi måtte endnu engang ringe til vores gode ven med bilen og bede ham om også lige at sætte kursen forbi Ballerup, når han alligevel skulle til Albertslund efter kagegejl. En ven i nøden – han var straks klar og fiksede opgaverne for os uden brok :thumbsupsmileyanim:

Tirsdag aften skulle jeg til frisøren for at få farvet lokkerne en sidste gang, så mørke udvoksninger ikke skulle kunne ses, når håret skulle styles til fest om lørdagen. Superlækkert at sidde et par timer hos frisøren og slappe af uden at skulle tænke på andet end dameblade – aftenen sluttede med middag hos forloveren, hvor kæresten lige trak en guldkanin op af hatten = et gavekort til Matas på 500 kr, så jeg lige kunne købe de sidste lækre produkter til at dulle mig op til brylluppet – ahhhh så nice!

Onsdag var sidste dag på jobbet. Jeg havde proklameret, at jeg ville gå kl 12.00, for jeg skulle have repareret min tå-negl, der havde lidt stor skade under træningen til brudevalsen, så det var en dejlig kort dag, som bare skulle overstås! Jeg havde selvfølgelig supertravlt og nåede kun lige med den ene fod ude af døren at få sat min ”out of office”- agent til…

Så gik turen ellers videre til Nail Zone, hvor min tå skulle gøres præsentabel. Jeg fik en superfantastisk behandling, og her to uger senere er mine tå-negle stadig flotte at se på – så det er vist et tegn på en top lakering. Den ødelagte negl blev fikset op med akryl, og blev mindst lige så flot som de andre – lidt nice, når nu begge par brudesko var sandaler…

Fra Nail Zone skulle jeg direkte i banken. Bandet skulle betales kontant om lørdagen, så vi skulle have et større kontantbeløb med os – puhhhaaaa jeg havde det ikke godt med at skulle cykle rundt med så mange penge på mig, så jeg gemte dem godt inde på maven og kørte hjemad i et hæsblæsende tempo, hvor færdselsregler kun blev overholdt, hvis det betød, at jeg kunne opretholde et højt tempo, der kunne tilgodese mine dårlige nerver…

Vel hjemme fik jeg placeret pengene i køkkenskuffen, så de ikke sådan lige skulle blive væk!

Endelig havde jeg en mindre pause, hvor jeg lige kunne få ryddet lidt op i lejligheden, så den kunne være præsentabel til mine forældre + andre gæster ville begynde at dukke op i staden dagen efter og derfor kunne finde på at dukke uanmeldt op…

Sidst på eftermiddagen havde vi vores sidste dansetime, så vi lige kunne få pudset valsetrinene af inden lørdagens grand finale. Det var rart lige at få tingene banket på plads, men set i bagklogskabens ulidelige klare lys, så var der ikke nogen grund til den sidste detalje-time, for der var ikke nogen der bed mærke i holdning, armhøjde og fatning da først showet gik i gang…på den anden side var det en tryghedsfaktor at vide, at vi havde helt styr på valsen, så vi ikke skulle bekymre os om det på dagen…

Fra valsen gik turen videre i Citrôenen mod Ishøj, hvor vores logistiske redning havde samlet menu-hæfter og kagegrejer sammen, så vi bare skulle hente dem. Hvad vi ikke lige havde taget med i vores beregninger var, at det var dagen før Kr. Himmelfartsferien, så ferietrafikken var ret heftig, og vi tilbragte halvanden time i kø på landevejen mellem KBH og Ishøj – vi havde nemlig taget højde for, at der nok ville være kø på motorvejen – det var der uden tvivl også, så det var vist lidt et valg mellem pest og kolera…

Det vigtigste var jo også, at vi fik hentet alle vores sager og kom hjem igen til KBH, så vi kunne komme ud og spise med de tyske gæster, der havde benyttet lejligheden til at holde mini-ferie i Danmark. Jeg taler ikke fem ord tysk, så jeg var nødt til at tvinge dem til at samtalen skulle foregå på engelsk. Kl 22.30 valgte jeg at gå alene hjem, så kæresten kunne få snakket lidt tysk med sine venner, og jeg kunne få en god nats søvn! :ilovebryllupsklar:

Torsdag morgen vågnede jeg tidligt og længe før vækkeuret. Det var jo dagen, hvor jeg skulle i gang med det store kageprojekt, så jeg havde lavet mousser i spandevis i mine drømme hele natten og var i fin form til at komme i gang med projektet!

Det tog lidt længere tid end forventet, så det var absolut ikke nogen skade til, at jeg var kommet tidligere op end forventet. Jeg tror måske lidt, at jeg havde overvurderet min egen effektivitet + tiden det fx tager at piske store mængder flødeskum!! Alt skred dog planmæssigt frem, hvis man lige ser bort fra, at jeg måtte bruge flere forskellige atypiske bøtter til samling af mousser og skum, for jeg havde da ikke lige med i mine beregninger, hvor meget plads choko-mousse til 100 mennesker fylder…

Omkring kl 11 dukkede mine forældre op. Min mor havde været så sød at bage alle bundene, så den del skulle jeg ikke bekymre mig om. Det betød også, at det var ved at være tid til at samle alle kagerne!

I mellemtiden blev kæresten og min far sat til at folde og klipse menu-hæfter, så de kunne transporteres til feststedet… I mellemtiden var et par gået fra hinanden, så den mandlige del af det forhold skulle lige slettes fra gæstehistorierne i samtlige hæfter + fjernes fra bordplanen.

Mor og jeg gik samtidig i gang med at lave forme af bølgepap (dejligt fleksibelt, men ikke stabilt nok – jeg ville nok vælge et andet materiale, hvis jeg skulle gøre det igen…)

Jeg havde valgt at lægge en kant af smørcreme imellem lagene for at gøre siderne pænere, hvilket også til dels lykkedes – jeg var desværre for utålmodig på et par af kagerne, så cremen var ikke størknet nok og hang fast på bagepapiret, da vi trak det af – aaaarrrrggggghhhhhh KRISE – jeg havde ikke lige overskud til problemer NU!!!

Nå men løsningen blev, at jeg ville køre tidligt hjem fra den middag vi skulle til sammen med kærestens familie, så jeg kunne smøre kagerne op senere med håbet om, at det ville hjælpe på smørcremens konsistens.

På vejen til middagen sker der selvfølgelig det, der bare ikke må ske, og som vi (læs jeg) bare ikke havde overskud til! Vi punkterede i min fars bil!!! :) Vi havde lånt vores egen bil ud til nogen gæster med spædbørn, og var derfor dybt afhængig af, at min fars bil var til rådighed, så vi kunne få handlet og transporteret alle tingene rundt til de rigtige instanser om fredagen…

Det var altså ikke en særlig fed situation, for det var jo ligesom helligdag + aften, så det var ikke sådan lige til at få et nyt hjul – og i flere nye og smarte biler, er der ikke noget reservehjul, men i stedet noget skum, man skal fylde dækket med. Det virkede selvfølgelig ikke, for dækket var flænset godt og grundigt af et stort søm!

Nå men to timer senere dukkede Falck op og kørte bilen til et akut-værksted, så vi kunne hente bilen sent på aftenen igen = kl 23, og så var det jo lige, at kagerne skulle smøres op…

Nå men vi fik spist middagen meget forsinket, hentet bilen og kagerne blev smurt op, så jeg kunne komme i seng ved 1-tiden – ikke helt skidt, når alt andet ellers var kikset den aften…

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Fredag morgen var dagen før dagen – og jeg ventede stadig på, at sommerfuglene skulle gøre deres entré. Jeg slog de manglende sommerfugle hen med, at jeg nok bare var meget fokuseret på de ting der skulle nås!

Første projekt var klargøring af kagerne. De skulle overtrækkes med fondant og så skulle den ene ekstra kage, som ikke skulle være en del af tårnet, pyntes med masser af fondant-roser. Mor og jeg rykkede ret hurtigt på projektet, og vi var derfor langt foran far og kæresten, der ifølge min far havde lynende travlt – mens kæresten vist syntes, at det var meget afslappende…

post-33530-1244745482.jpg

Nå men vi overtog en opgave med indkøb af frugt og snacks, da vi var færdige med kagerne, og så gik det hele op i en højere enhed! Bordkort og menuhæfter blev afleveret ved Kongekilden, drikkevarerne blev afleveret i kirken og diskokuglen blev hentet hos udlejeren!

Omkring ved frokosttid dukkede min barndomsveninde op, som skulle sove sammen med mig den sidste nat. Hun havde lovet at samle kagerne lige efter vielsen i kirken, så hun skulle lige have lidt instrukser – og så var der jo også den lille bonus, at vi skulle have lavet manicure sammen først på eftermiddagen.

Manicuren var også mit key point til, at jeg skulle være færdig med alle mine opgaver og bare slappe af!!!

Kagen skulle afleveres senest kl 14. I kirken, og jeg er overbevist om, at det har været et smukt syn, da vi alle sad og balancerede med en kage på skødet mens far stille og roligt manøvrerede bilen ind til midten af KBH. Vi kom frem uden problemer og kagen blev stillet på køl og vi fik clearet de sidste detaljer med kirketjeneren.

Det var så nice at gå fra kirken og vide, at der var styr på det hele, og at veninden og jeg kunne slappe af med god samvittighed hele eftermiddagen uden at have noget som helst at bekymre os om!

Efter manicuren var der lige tid til at bruge lidt af gavekortet i Matas, så jeg fik købt en ny mascara og en lækker lipgloss inden vi satte kursen mod en lille lækker italiensk bar/isbod med udendørsservering, så vi kunne nyde en kop kaffe og en lækker is mens vi lige fik sludret om de sidste detaljer og fik styr på, hvad der var sket siden vi havde snakket sidst :)

Om aftenen havde vi aftalt, at vi skulle spise sammen med mine forældre og min veninde – inden vi skulle skilles for at sove hver for sig! Der var ikke rigtig nogen, der gad lave mad, så vi bestilte indisk og hyggede med tanken om, at det hele var lige om hjørnet og der var styr på det hele!

Kl 20.20 begyndte min mor at blive lidt rastløs og det var tydeligt, at hun havde lovet forloveren, at Poul ville være på vej senest kl 20.30 – så han skulle pludselig til at pakke sin grejer meget hurtigt, for han fik ikke lov at blive hængende meget længere…

Vi fik kysset farvel og mine forældre erklærede, at de også ville smutte hjem på hotellet, så vi alle kunne nå at få en god nats søvn! Lettere sagt end gjort – selvom jeg ikke var specielt nervøs eller spændt, så var jeg da heller ikke klar på at sove – og der var jo også lige 117 ting, der skulle findes frem fra gemmerne og gøres klar til den store dag.

Højtalerne til computeren kunne jeg selvfølgelig ikke finde, og jeg nåede at sætte himmel og jord i bevægelse, inden jeg endeligt fandt frem til, at de nok havde fået en ny plads efter en større omrokering tidligere på året. Jeg fandt dem og det var det vigtigste! I mellemtiden gik min veninde rundt og øvede sig på den sang, som hun skulle synge i kirken og hver gang måtte jeg lige kæmpe lidt ekstra med tårerne!

Nå men tiden gik, jeg fik vasket håret uden balsam, og vi væltede i seng ved 23-tiden og lå længe og snakkede om alt mellem himmel og jord – indtil jeg ifølge min veninde holdt op med at svare, jeg var vist allerede langt væk! :thumbsupsmileyanim:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Vækkeuret ringede kl 7.30 lørdag morgen – vi havde valgt at stå lidt tidligere op for at undgå morgenstress! Morgenen gik stille og roligt med bad, barbering af ben, dejlig morgenmad og ellers bare hyggesnak.

Jeg var stadig ikke nervøs og følte mig fuldstændig ovenpå – jeg kunne ikke slås ud!! Kl 8.45 ringede det på døren og udenfor stod interfloras blomsterbud med en smuk buket fra min arbejdsplads! Ahhhh det var nice!

Jeg nåede også at trykke F5 på DMI’s hjemmeside rigtig mange gange, så jeg kunne følge med i vejrets udvikling, der mildest talt så elendig ud fra morgenstunden. Det regnede ret voldsomt, at det var meget gråt langt ud i horisonten – men jeg måtte jo stole på DMI, der lovede opklaring fra kl 12.00 og sol kl 13.00…jeg var nu ikke overbevist, da vi i øsende regnvejr gik over til frisøren for at blive stylet. Da jeg kom ud så jeg straks hvorfor, at kæresten skulle forlade matriklen senest kl 20.30 aftenen før – der var nemlig lavet en meget enkel æresport ved vores hoveddør med lidt bånd, et skilt og nogle få blomster – meget fint og enkelt!!!

Nå med af sted til frisøren, hvor mit hår blev rullet op, og mens curlerne gjorde deres job fik jeg lagt en superflot make up. Den var helt enkelt og meget lys, så kontrasten til mig kun med mascara til hverdag ikke ville være for markant!

post-33530-1244745701.jpg

Håret blev dullet færdig og med hjælp fra en slags valk (det lignede en blond skuresvamp) og lidt ekstra kunstige blonde lokker kom mit hår til at sidde lige som jeg gerne ville have det. Jeg havde ikke fået lavet nogen prøveopsætning, så det var jo lidt spændende, og frisøren og jeg havde den samme ide om, hvad der ville være hot :)

post-33530-1244745724.jpg

Imens frisøren arbejdede serverede min veninde asti og lagde sin egen make up, så hun ikke skulle stresse med det, når vi kom tilbage til lejligheden!

Efter kun 1,5 time var jeg klar og færdig til at gå hjem, hvilket lige var en halv time før end planlagt, så vi blev lidt ukoncentrerede og rastløse, da vi kom hjem.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kl 11 ringede min mor for at spørge, hvornår de senest skulle være hos os – øhhhh lige om snart tak!!!

Det viste sig, at regnvejret havde besværliggjort deres opsætning af den store æresport, så de var først nu kommet tilbage til hotellet og skulle begge i bad og gøres klar…

Vi aftalte, at de senest skulle være hos os 12.15, for så kunne vi lige nå lidt let frokost, inden jeg skulle i kjolen!

Endelig blev det tid til kjolen, der selvfølgelig skulle overhovedet – og selvfølgelig skulle lynlåsen lige rive lidt i håret. Der blev jeg ret presset og fik vist snerret godt og grundigt af min stakkels mor – undskyld!!!! Heldigvis kunne håret reddes let og der kom kun make up på indersiden af kjolen…

post-33530-1244746099.jpg

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Nå men jeg blev da klar :)

post-33530-1244746279.jpg

Kl 13.05 havde vi aftalt, at vi skulle køre, for vi skulle have min mor og veninde med til kirken. Det var så planen, at de skulle sættes af 13.20, hvorefter far og jeg skulle køre en runde om blokken og være tilbage kl 13.25, som kirketjeneren havde sagt.

Hmmmmm jeg ved ikke, hvor mange, der nåede at se mig, da vi kom forbi første gang – men jeg fik først råbt i sidste sekund til min far, at han skulle køre længere frem, for han var klar på at køre ind på parkeringspladsen til en pæn flok gæster…han havde ikke lige fanget det med, at gæsterne ikke må se bruden før i kirken – ved ikke, om han blev lidt gnaven…

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Herfra og frem til jeg skriver det, er alle billederne taget af FOTOHAJERNE - Superfede billeder, vores varmeste anbefalinger!!!!!

Nå men vi kørte lidt videre og holdt så ind til siden for at få tiden til at gå, indtil vi turde vende tilbage til kirken. Tiden gik meget langsomt og jeg skulle selvfølgelig tisse – hvor typisk er det lige! Nå men der var jo ikke rigtig noget at gøre ved det, så jeg måtte tage mig sammen og vente til efter vielsen…

post-33530-1244746490.jpg

Det var meget surrealistisk at stå foran kirkedøren og vente på, at orgelet skulle sætte i gang. Jeg havde det lidt sådan, at det måtte ikke være nu, for hvad skulle jeg så glæde mig til bagefter. Turen op af gulvet var virkelig noget af det, jeg havde glædet mig mest til, og nu var det altså nu.

Dørene blev åbnet og vi skridtede ned ad gulvet.

post-33530-1244746538.jpg

post-33530-1244746559.jpg

post-33530-1244746579.jpg

post-33530-1244746597.jpg

Edited by toxp
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg måtte lige holde far lidt tilbage, der vist bare gerne ville have det overstået og derfor øgede sit tempo hele vejen mod alteret.

Jeg havde været bange for, at jeg skulle kæmpe med tårerne, men de var ikke noget problem, og jeg grinte åbenbart stort hele vejen – hvilket billederne vist også beviser :)

Jeg fik ikke set på så mange på vejen op ad gulvet, men ved alteret ventede min meget lækre kommende mand jo også, og det var dejligt at se ham stå der og vente!

post-33530-1244746897.jpg

Præsten holdt en rigtig fin tale for os og vielsen gik hurtigt og præcist – og så kom det øjeblik jeg havde ventet på, hvor min veninde skulle synge Du er for min mand – DET VAR SÅ SMUKT!!!!!! Og jeg måtte kæmpe pænt med tårerne, men ville bare ikke have ødelagt min make up, så jeg vandt kampen :thumbsupsmileyanim:

post-33530-1244746763.jpg

Pludselig var hele den kirkelige handling overstået, og vi skulle ud af kirken – hvor jeg UPS gik på den forkerte side af min dejlige mand. Jeg tror dog ikke, at der var nogen, der bemærkede det, for jeg har efterfølgende ikke hørt nogen som helst kommentarer om noget som helst – såååå….

post-33530-1244746823.jpg

Edited by toxp
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Nå men ud af kirken kom vi og så stod den ellers på en lang kø af lykkeønskninger. Det havde været rigtigt koldt i kirken og solen var endnu ikke brudt ordentligt igennem, så jeg måtte kapitulere til sidst og låne mandens jakke, så jeg ikke stod og blev syg mens vi ventede på grønt lys fra receptionssalen om, at kagen var klar :)

post-33530-1244747071.jpg

Imens vi stod og slog lidt tid ihjel brød solen igennem og vejret bar den helt rette vej, som DMI havde lovet!!

Vi sendte et par stafetter ind for at høre status på kagen, inden vi selv turde gå ind.

post-33530-1244747155.jpg

post-33530-1244747167.jpg

Kagen blev bare så flot – selvom en enkelt vittig gæst spurgte om det nu også var eiffeltårnet, eller om vi havde lavet det skæve tårn i Pisa…heldigvis har fotografen skudt den fra den fede vinkel, hvor den ikke ser skæv ud!

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Da vi havde budt velkommen, skålet og skåret kagen for, begyndte vi at pakke lidt af gaverne op. Nogen havde hintet, at det var uhøfligt ikke at pakke ud, men jeg havde altså insisteret på, at jeg ikke ville stå indenfor og pakke ud, hvis alle gæsterne var udenfor i solen. Men det var endnu ikke supervarmt og vi kunne lige så godt komme i gang – hvilket vi var superglade for senere.

post-33530-1244747381.jpg

Vi fik en masse fantastiske gaver og tiden fløj af sted.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Pludselig var kl 15.45 og bilen var kommet. Det var en superfed Ford Mustang fra 1968, der lavede den vildeste larm, da den startede!!!!

Jeg fik gravet skørterne op om ørerne og kom ind i bilen med en mindre portion fuglefrø og sæbebobler. Vi slap relativt billigt, så jeg skulle ikke grave flere tons korn op af kavalergangen!

post-33530-1244747563.jpg

post-33530-1244747575.jpg

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Vi startede med at køre til Bellevue for at tage de fleste billeder der – men der var én, der havde glemt brudebuketten – UPS!!! Så et par gæster var blevet sendt efter os med blomsterne, så den også kunne komme med på billederne…

post-33530-1244747686.jpg

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Vi fik taget de fedeste billeder, der blev præcist som vi havde ønsket os. Kamilla og Peter fra Fotohajerne er supercool og fik os til at slappe helt af, så vi ikke bare stod som skulpturer, men faktisk bevæger os på rigtig mange af billederne – FEDT!

post-33530-1244747774.jpg

post-33530-1244747790.jpg

post-33530-1244747811.jpg

post-33530-1244747822.jpg

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Et STORT tillykke til jer!!!

Wow kan jeg kun sige om dig. Super lækker brud!!! Fantastisk!!!!!!!

OG jeres billeder er da blevet så fantastiske.

High five for os - dagen var vist eventyrlig for os begge!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now
Sign in to follow this  
Followers 0

Annonce ♥


Annoncer