Guest Upsern

Brug for luft

40 posts in this topic

Er bare så ked og skuffet lige nu. Har små tudet hele dagen.

Jeg har altid haft den holdning, at jeg ikke ville have børn med til mit bryllup. Denne holdning deler min kæreste så også, så vi har ønsket vores fest sådan. Nu er det så sådan at min bror har en pige, som er 7 mdr på vores bryllupsdag. -Og de har haft lidt problemer, med at få hende til at spise grød mv. De har luftet det lidt nogle gange, hvor jeg har sagt, at jeg håbede at de fandt ud af noget, så hun lærte det inden og kunne blive passet. Og igen... at vi ikke ønskede børn til brylluppet.

De sidste 2 år - siden han mødte hans kæreste - er det gået meget nedad bakke mlm min bror og jeg. Vi har ellers de sidste 15 år før haft et rigtig rigtig tæt forhold til hinanden. Kom meget hos ham og exen og boede endda hos dem på et tidspunkt. Men han har ændret sig rigtig meget siden hun kom ind i hans liv. Han ser ingen mennesker fra hans side mere. Og vi har haft nogle issues efter et par ferier med dem, som har ødelagt en del mellem os. Men vi synes at vi ville række hånden frem og spurgte om han ikke ville være toasmaster til vores bryllup. Hans svar "joh... det kan jeg da godt". Nu er det jo ikke fordi, at han skulle lave en dans eller noget, men vi synes da at dét at blive spurgt, må være lidt specielt. Men det var der jo ikke noget i, som han mente. Det skuffede mig rigtigt meget og det fik jeg så talt med ham om en 14 dage efter. Skulle lige gå og tænke lidt over det.

Nu ringer han så igår, for at melde sig endeligt til festen. Samtidig siger han igen, at han lige ville høre med datteren, fordi de stadig havde lidt problemer med maden, synes de. Jeg følte mig som en lort, da jeg igen sagde, at vores valg var ingen børn til festen. De havde tidligere talt om, at der måske kunne væer én på værelset og se efter hende, men det var de gået væk fra igen. Det var der nok ingen, der havde lyst til, sagde han. Så siger han så, at hvis hun stadig var sådan til brylluppet, så blev kæresten nok hjemme med hende. Sagde at det var ærgeligt, ville jo gerne have begge med, men at jeg godt kunne forstå det.

Så ringer han idag til mig og siger, at han havde tænkt lidt over det. Han var blevet skuffet over vores klare nej til at have hende med og synes så, at hvis kæresten skulle blive hjemme, så blev han også hjemme. Han havde jo et medansvar overfor hende. Sagde "undskyld - så du bliver altså hjemme fra dit søsters bryllup, hvor du skal være toastmaster, fordi at din kæreste bliver hjemme?" -og ja... det var rigtigt forstået.

Vi havde en snak frem og tilbage. Faktum er - jeg kan slet ikke forstå, at de er blevet så fornærmede over det. Jeg har altid haft denne holdning til det. Hun er 7 mdr. på det tidspunkt og jeg har ikke lyst til at have hende til festen. Hun vil være forstyrrende og det vil også forstyrre, når hun skal ud til taler og så'n. -og de er jo heller ikke stille i den alder.

Min far og mor føler de er lus mellem 2 negle og jeg misunder dem heller ikke. Men min far havde mest lyst til at blive hjemme så, når der skulle være så meget ballade. Det fik mig til at råbe til min mor i røret, at så kunne de bare blive væk. Så skulle min ældste søn på 4 nok følge mig op. Min mor ringede nemlig for at sige, at jeg nok mistede en bror, hvis vi ikke gik med til det her. Jeg sagde så til hende, at det var ikke mig, der mistede en bror, men ham som mistede en søster. Det er ikke mig, der har taget valget at blive hjemme. HVorfor er det ikke ham, hun ringer til og siger, at det er brandærgeligt, at vi har den holdning, men at det altså er hans søster, og han burde tage med??? Det kan da ikke være os, som skal gå på kompromis med vores fest, når det ikke er os, der har problemet med et lille barn.

Det var en meget lang smøre, kan jeg se, men lige nu idag fylder det bare alt. Min kæreste tog hjem og talte med mine forældre og lige nu sidder han sammen med min bror og snakker. Tror ikke der er noget der bliver ændret, men nu havde han bare fået nok. Nu ville han tage bladet fra munden, som han sagde.

Er det bare mig/os, der er helt urimelig her???? Det er ikke fordi, vi ikke får et dejligt bryllup uden ham, men han har betyder rigitg meget for mig, og føler bare at han har ødelagt dagen lidt for mig. Der er ihvertfald nogle gevaldige skår i glæden.

Edited by Upsern
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Først skal du have et kæmpe :thumbsupsmileyanim: for det lyder det til du har brug for.

Dernæst vil jeg sige, det er jeres fest og derfor jeres beslutning.

Dog vil jeg sige at hvis en af mine børn stadig var afhænging af mad fra mig (bryst), og h*n ikke var velkommen til en fest vi var inviteret til, ja så var jeg altså blevet hjemme - og min mand ligeså! Så ville det være lige gyldigt for mig om det var en søskende eller lign. Selvfølgelig brand ærgeligt, men så ville mit barn bestemt være vigtigst! H*n kan jo ikke undvære mad en hel dag!

Min bror og hans kæreste har lige meddelt at de venter sig en lille ny til feb. det vil jo så sige at h*n vil være omkring 3 mdr når vi skal giftes - og er selvfølgelig da velkommen selvom vi egentlig ikke ønskede børn til festen - men jeg føler også man (vi) blir nød til at være realistiske... Ville ikke selv få mit barn på den alder passet pga. et bryllup eller lign.

Håber I finder en løsning så din bror kan komme med og I stadig får jeres ønske om et bryllup uden børn! :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Ville egentlig ikke svare, men nu gør jeg det alligevel.

Jeg synes I er urimelige begge to.

Jeg synes din bror er smadder-tarvelig fordi han ligefrem overvejer at blive hjemme også og sætte jer i et dilemma mht toastmaster. Såfremt hun bliver hjemme ved datteren er det jo ikke nødvendigt, at han også gør. 1 til at passe må være rigeligt.

Og jeg tror ikke de har ret mht at passe en på værelser. Hvis jeg blev spurgt, om jeg ville komme og passe x's 7 mdr gamle datter på værelset, så de kunne komme til bryllup, så ville jeg tage en masse hygge med til mig selv og få en hyggelig aften ud af det i mit eget selskab.

Men samtidigt synes jeg også du er unfair.

Jeg deler 100% jeres holdning med børn til festen og har selv sagt 'atter nej' til en, der spurgte - at hun så gerne ville have, hvad hun skulle gøre er en anden løsning.

Men et barn på 7 mdr er altså et lille barn. Jo nogle kan undvære mor og far i den alder men andre kan ikke. Babyen kan også nemt blive syg og så er det ofte ikke andre end mor, der dur og det er heller ikke sjovt for rimelig nybagt mor at skulle lade baby i andres arme, hvis baby er skidt.

Og naturligvis ville de gå ud med baby, hvis baby begynder at blive utilfreds og larmende. Og det vil der være forståelse for blandt øvrige gæster. I skal jo ikke tage særhensyn.

Vi har 99% sagt nej til børn, men skulle nogle af de inviterede nå at blive gravide og føde inden - hvilket de så begynder at få travlt med, ja så er baby fuldt ud velkommen, såfremt de forlader lokalet, hvis baby bliver støjende med fx gråd, hvilket de fleste forældre også i forvejen tager stor hensyn til.

Du skal ikke lade din bror få sin vilje, men synes du skal overveje endnu engang, om ikke du også selv bør være lidt large?

Vend situationen om og tænk, hvad du selv ville gøre, hvis du var inviteret til bryllup og havde en på 7 mdr..

0

Share this post


Link to post
Share on other sites
Først skal du have et kæmpe :thumbsupsmileyanim: for det lyder det til du har brug for.

Dernæst vil jeg sige, det er jeres fest og derfor jeres beslutning.

Dog vil jeg sige at hvis en af mine børn stadig var afhænging af mad fra mig (bryst), og h*n ikke var velkommen til en fest vi var inviteret til, ja så var jeg altså blevet hjemme - og min mand ligeså! Så ville det være lige gyldigt for mig om det var en søskende eller lign. Selvfølgelig brand ærgeligt, men så ville mit barn bestemt være vigtigst! H*n kan jo ikke undvære mad en hel dag!

Min bror og hans kæreste har lige meddelt at de venter sig en lille ny til feb. det vil jo så sige at h*n vil være omkring 3 mdr når vi skal giftes - og er selvfølgelig da velkommen selvom vi egentlig ikke ønskede børn til festen - men jeg føler også man (vi) blir nød til at være realistiske... Ville ikke selv få mit barn på den alder passet pga. et bryllup eller lign.

Håber I finder en løsning så din bror kan komme med og I stadig får jeres ønske om et bryllup uden børn! :)

Jeg tilslutter mig Mizzangel....

Vi har selv en datter på 6 mdr og jeg kunne ikke være væk fra hende en hel dag, både pga mad, men også pga følelser.

Det er til trods for hun får grød tre gange om dagen, men derfor ammes hun stadig mellem måltiderne.

Jeg håber også I finder en løsning på det hele.

:)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Først skal du have et kæmpe :thumbsupsmileyanim: for det lyder det til du har brug for.

Dernæst vil jeg sige, det er jeres fest og derfor jeres beslutning.

Dog vil jeg sige at hvis en af mine børn stadig var afhænging af mad fra mig (bryst), og h*n ikke var velkommen til en fest vi var inviteret til, ja så var jeg altså blevet hjemme - og min mand ligeså! Så ville det være lige gyldigt for mig om det var en søskende eller lign. Selvfølgelig brand ærgeligt, men så ville mit barn bestemt være vigtigst! H*n kan jo ikke undvære mad en hel dag!

Min bror og hans kæreste har lige meddelt at de venter sig en lille ny til feb. det vil jo så sige at h*n vil være omkring 3 mdr når vi skal giftes - og er selvfølgelig da velkommen selvom vi egentlig ikke ønskede børn til festen - men jeg føler også man (vi) blir nød til at være realistiske... Ville ikke selv få mit barn på den alder passet pga. et bryllup eller lign.

Håber I finder en løsning så din bror kan komme med og I stadig får jeres ønske om et bryllup uden børn! :)

Må jeg spørge hvorfor manden også skal blive hjemme?? Kan godt se, at det er ærgeligt, men vi taler jo ikke en inv. til en biftur, eller en fjern slægtnings bryllup men søster. Jeg ville aldrig selv bede manden blive hjemme!

0

Share this post


Link to post
Share on other sites
Ville egentlig ikke svare, men nu gør jeg det alligevel.

Jeg synes I er urimelige begge to.

Jeg synes din bror er smadder-tarvelig fordi han ligefrem overvejer at blive hjemme også og sætte jer i et dilemma mht toastmaster. Såfremt hun bliver hjemme ved datteren er det jo ikke nødvendigt, at han også gør. 1 til at passe må være rigeligt.

Og jeg tror ikke de har ret mht at passe en på værelser. Hvis jeg blev spurgt, om jeg ville komme og passe x's 7 mdr gamle datter på værelset, så de kunne komme til bryllup, så ville jeg tage en masse hygge med til mig selv og få en hyggelig aften ud af det i mit eget selskab.

Men samtidigt synes jeg også du er unfair.

Jeg deler 100% jeres holdning med børn til festen og har selv sagt 'atter nej' til en, der spurgte - at hun så gerne ville have, hvad hun skulle gøre er en anden løsning.

Men et barn på 7 mdr er altså et lille barn. Jo nogle kan undvære mor og far i den alder men andre kan ikke. Babyen kan også nemt blive syg og så er det ofte ikke andre end mor, der dur og det er heller ikke sjovt for rimelig nybagt mor at skulle lade baby i andres arme, hvis baby er skidt.

Og naturligvis ville de gå ud med baby, hvis baby begynder at blive utilfreds og larmende. Og det vil der være forståelse for blandt øvrige gæster. I skal jo ikke tage særhensyn.

Vi har 99% sagt nej til børn, men skulle nogle af de inviterede nå at blive gravide og føde inden - hvilket de så begynder at få travlt med, ja så er baby fuldt ud velkommen, såfremt de forlader lokalet, hvis baby bliver støjende med fx gråd, hvilket de fleste forældre også i forvejen tager stor hensyn til.

Du skal ikke lade din bror få sin vilje, men synes du skal overveje endnu engang, om ikke du også selv bør være lidt large?

Vend situationen om og tænk, hvad du selv ville gøre, hvis du var inviteret til bryllup og havde en på 7 mdr..

Jeg ville ALDRIG nogen sinde stille et værtspar sådan et spørgsål, hvis deres holdning var så klar som vores hele tiden har været. Jeg ville blive hjemme og manden ville være taget afsted. Det er deres "problem", at de har et lille barn. -og hun er altså 7 mdr, så så lille er hun jo altså heller ikke. Der var også fester, som jeg blev hjemme fra da vores første var lille. -Og det er jo bare den konsekvens det har. Jeg ville aldrig stille dem et ultimatum på den måde.

For mig vil det være ligeså forstyrrende, hvis hun skal rende ind og ud med baby hele tiden. Og hun er bestemt ikke stille. Plus hun vil ikke sidde i stol selv, så de skal sidde med hende hele tiden (og hun vil kun stå op). Og de skal heller ikke sidde ved siden af hinanden ved bordet. -Og hvad så... så synes de måske også det er for dårligt, at vi ikke kan ændre bordplan pga hende. For de andre gæster skal ikke forstyrres fordi hun skal med...

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

nu kommer jeg med mit svar, som nok er en del provokerende over for dem, som har børn. Og nej jeg har ikke selv børn...

Sådan som jeg læser problemet med at spise, så læser jeg det, som om barnet er på vej over på grød og modermælkserstatning, hvilket ikke helt kører som planen. Ret mig, hvis jeg tager meget fejl.

Jeg synes simpelthen ikke at broderen kan tillade sig at komme med den melding, nu her mindre end en månede til det store bryllup skal stå, og det synes jeg ikke fordi, han har sagt ja til at være toastmaster, og fordi parret hele tide har meldt ud, at festen skulle være børnefri, så dette kan ikke komme som et chok for ham eller hans kæreste.

Det som så undre mig er, hvor er moren til barnets forældre henne??? burde de ikke tilbydes et værelse på hotellet, hvor de kan være med barnet, så den bekymrede moder kan gå op og tjekke, at barnet er okay?7

Men jeg forstår fuldtud trådstarter, parret har gjort klart fra start af, at det skulle være en barnefri fest, så kan gæster ikke komme og pådutte, at deres barn SKAL med. De kan så vælge at melde fra til festen, men det burde brormand havde tænkt på inden, han sagde ja til at være toastmaster...

Dette er min mening.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Uha, jeg kan sagtens se sagen fra begge sider... vi ønsker heller ikke børn med - har dog ikke direkte frabedt det). Vi har 2 par med børn under 1 år og selvom jeg personligt ville være træt af gråd og larm fra spædbørn så ville jeg ikke forlange at de skulle få så små børn passet (den yngste er 6 måneder og nogle gange er det altså kun forældrene der duer i den alder).

Dog har begge par helt uden om os selv valgt at få dem passet.

Jeg kan sagtens forstå du er træt af at din bror ville blive hjemme når moderen sagtens kan passe barnet alene, men min personlige holdning er at du skulle tage en snak med din bror og tillade at barnet kom med på den betingelse at moderen gik udenfor når barnet blev for højlydt. Nu må du jo også tænke på at et så lille barn allerede sover ved 19-20 tiden og så har I helt fred...

Jeg ved godt at det er jeres dag og jeres beslutning men for husfredens skyld og dit eget sindsro, prøv at overveje hvor meget kampen er værd at tage op og hvor meget dette skal ødelægge for jer og skabe splid i familien.

Måske viser det sig at gå rigtig godt i sidste ende - baby til trods :thumbsupsmileyanim:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

nu kommer jeg igen med mine holdninger, men hvorfor er det altid brudeparret, som skal være det overbærende og lade barnet komme med??? Hvorfor er det ikke forældrene, som bør være de voksne og prøve om ikke, de kan skaffe en barnepige, og så have barnepigen og barnet på et værelse, hvor festen bliver holdt? hvorfor er det ikke forældrene, der skal se det fra brudeparrets synsvinkel? Netop dette brudepar har fra start meldt ud, at de ikke ønskede børn med til festen, og forældrene har længe haft mulighed for, at finde en pasningsmulighed eks. det med værslet, så de kunne komme med til festen. Hvis man først siger ja til et barn, så kommer det næste par og spørger også, og så spørger den næste og næste og næste

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Her er der ikke blevet inviteret nogen børn med til festen, hvilket kærestens bror er MEGET utilfreds med. (to børn på 6 og 8)

Vi skal dog have 2 ammebørn med, for ville aldrig nægte at de ikke kunne være sammen med deres børn, hvis de stadig blev ammet. Jeg vil ikke være den, der skal tvinge dem mellem valget omkring min fest, eller at give deres barn sutteflaske.

For mig er det væsentligste i dette om hun stadig ammer? Hvis hun gør, kan jeg sagtens forstå at hun ikke ønsker at deltage og er "glad" for at kæresten vælger sin familie frem for en fest. Må ærligt erkende at jeg var blevet meget ked af det, hvis jeg var "tvunget" til at side hjemme fra en fest, fordi der ikke måtte komme børn med og min kæreste så tog afsted uden mig.

Omvendt hvis der er tale om modermælkserstatning og grød, så må jeg erkende at jeg ikke kan forstå at de ikke kan gøre brug af værelses tilbuddet.

Så kan jeg ikke se anden grund end at det er fordi at de ønsker at der skal være noget ballade omkring det, for som jeg forstår dit indlæg har de vist afskrevet sin ideen uden at have forhørt sig??

Dog synes jeg bestemt at det er fejt af din bror først at meddele dig dette nu, og specielt når han også har sagt ja-tak til at være toastmaster. Det kan han ikke være bekendt. Men mon ikke han også er som en lus imellem to negle? Jer på den ene side og hans kæreste og barn på den anden side?

Jeg håber at din kommende kommer hjem med en løsning der er til gavn for jer alle...

:thumbsupsmileyanim: Helena

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Lidt opklaring...

Min bror og kæresten har hele tiden sagt, at de ville prøve at få én (mor eller bror) til at være med pigen på et værelse. Men det siger de så nu, at det har de nok ikke lyst til. Altså barnepigerne... Så det bliver ikke engang forsøgt.

Dernæst starter pigen på brød nu, så det kan hun måske sagtens få til aftensmad en enkelt dag og så kunne hun gå op og amme og lægge og så komme tilbage. Men igen.... det bliver ikke engang forsøgt.

Han siger så, at de jo er 2 til festen som kan tage sig af hende... Dette passer jo ikke helt i og med, at han er toastmaster og har det som 1. prioritet. Og der vil sidde 2 imellem dem ved bordet, så de skal forstyrres hele tiden, hvis hun skal rækkes frem og tilbage. Der vil bare blive lavet for meget om på det og det skuffer mig at de bare forventer det på den måde.

Og lige præcis - hvorfor er det brudeparret som skal lave et kompromis og ikke forældreparret som har "problemet"?

0

Share this post


Link to post
Share on other sites
nu kommer jeg igen med mine holdninger, men hvorfor er det altid brudeparret, som skal være det overbærende og lade barnet komme med??? Hvorfor er det ikke forældrene, som bør være de voksne og prøve om ikke, de kan skaffe en barnepige, og så have barnepigen og barnet på et værelse, hvor festen bliver holdt? hvorfor er det ikke forældrene, der skal se det fra brudeparrets synsvinkel? Netop dette brudepar har fra start meldt ud, at de ikke ønskede børn med til festen, og forældrene har længe haft mulighed for, at finde en pasningsmulighed eks. det med værslet, så de kunne komme med til festen. Hvis man først siger ja til et barn, så kommer det næste par og spørger også, og så spørger den næste og næste og næste

Jeg synes ideen med et værelse er super fint. Men det er jo bare ikke i alle tilfælde at det er muligt.

Det tætteste værelse vi kan skaffe ligger ca. 10 min. kørsels væk fra festen og det er altså alligevel et pænt stykke.

Men her igen, tænker jeg udelukkende på små børn, og det er også her at vi har skåret. Det hedder ammebørn og ingen andre.

Jeg kunne godt tænke mig at få forklaret hvorfor forældre til større børn ikke kan finde ud af at få dem passet, og hvorfor de mener at de kan sidde stille på en stol en hel aften, holde sig vågen til over midnat og ikke kan få lov til at rende rundt og lege. Det forstår jeg ikke at man vil byde ens barn...

Men det er jo selvfølgelig en helt anden diskution

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Her er der ikke blevet inviteret nogen børn med til festen, hvilket kærestens bror er MEGET utilfreds med. (to børn på 6 og 8)

Vi skal dog have 2 ammebørn med, for ville aldrig nægte at de ikke kunne være sammen med deres børn, hvis de stadig blev ammet. Jeg vil ikke være den, der skal tvinge dem mellem valget omkring min fest, eller at give deres barn sutteflaske.

For mig er det væsentligste i dette om hun stadig ammer? Hvis hun gør, kan jeg sagtens forstå at hun ikke ønsker at deltage og er "glad" for at kæresten vælger sin familie frem for en fest. Må ærligt erkende at jeg var blevet meget ked af det, hvis jeg var "tvunget" til at side hjemme fra en fest, fordi der ikke måtte komme børn med og min kæreste så tog afsted uden mig.

Omvendt hvis der er tale om modermælkserstatning og grød, så må jeg erkende at jeg ikke kan forstå at de ikke kan gøre brug af værelses tilbuddet.

Så kan jeg ikke se anden grund end at det er fordi at de ønsker at der skal være noget ballade omkring det, for som jeg forstår dit indlæg har de vist afskrevet sin ideen uden at have forhørt sig??

Dog synes jeg bestemt at det er fejt af din bror først at meddele dig dette nu, og specielt når han også har sagt ja-tak til at være toastmaster. Det kan han ikke være bekendt. Men mon ikke han også er som en lus imellem to negle? Jer på den ene side og hans kæreste og barn på den anden side?

Jeg håber at din kommende kommer hjem med en løsning der er til gavn for jer alle...

:thumbsupsmileyanim: Helena

Jeg synes dit svar er super godt :-). Jeg synes du kommer ind på de rigtige ting og siger det helt rigtige. Mine holdninger bliver altid yderliggående på dette punkt, fordi jeg altid oplever, at folk mener, at det er brudeparret, som skal vise hensyn og gå på kompromi og ikke forældrene, som reelt er dem, som står med problemet. Oprigtig har jeg faktisk lidt ala din holdning.

Jeg synes dog, at denne bror bør få undersøg det med værelset og en barnepige, og det kan ikke gå hurtig nok...

0

Share this post


Link to post
Share on other sites
Lidt opklaring...

Min bror og kæresten har hele tiden sagt, at de ville prøve at få én (mor eller bror) til at være med pigen på et værelse. Men det siger de så nu, at det har de nok ikke lyst til. Altså barnepigerne... Så det bliver ikke engang forsøgt.

Dernæst starter pigen på brød nu, så det kan hun måske sagtens få til aftensmad en enkelt dag og så kunne hun gå op og amme og lægge og så komme tilbage. Men igen.... det bliver ikke engang forsøgt.

Han siger så, at de jo er 2 til festen som kan tage sig af hende... Dette passer jo ikke helt i og med, at han er toastmaster og har det som 1. prioritet. Og der vil sidde 2 imellem dem ved bordet, så de skal forstyrres hele tiden, hvis hun skal rækkes frem og tilbage. Der vil bare blive lavet for meget om på det og det skuffer mig at de bare forventer det på den måde.

Og lige præcis - hvorfor er det brudeparret som skal lave et kompromis og ikke forældreparret som har "problemet"?

Fordi i gerne vil have dem med til fest...

Jeg synes godt at i kan tillade jer at sige at det er for dårligt at de ikke engang gider og bruge tid på alternativerne. Det virker som om de regner med at få deres vilje til sidst og derfor gider de ikke rigtigt at arbejde med de andre løsninger.

Når der er så små børn med til fest og det er familie, er man også nødt til at tænke på de andre der er med. Selvom jeres forældre sikkert elsker denne lille baby ubetinget højt er det ikke sikkert at de har lyst til at skulle koncentrere sig om barnet den dag, men mere om jer.

Og de vil altså helt sikkert også blive distraheret hvis deres barnebarn begynder at græde voldsomt....

0

Share this post


Link to post
Share on other sites
Her er der ikke blevet inviteret nogen børn med til festen, hvilket kærestens bror er MEGET utilfreds med. (to børn på 6 og 8)

Vi skal dog have 2 ammebørn med, for ville aldrig nægte at de ikke kunne være sammen med deres børn, hvis de stadig blev ammet. Jeg vil ikke være den, der skal tvinge dem mellem valget omkring min fest, eller at give deres barn sutteflaske.

For mig er det væsentligste i dette om hun stadig ammer? Hvis hun gør, kan jeg sagtens forstå at hun ikke ønsker at deltage og er "glad" for at kæresten vælger sin familie frem for en fest. Må ærligt erkende at jeg var blevet meget ked af det, hvis jeg var "tvunget" til at side hjemme fra en fest, fordi der ikke måtte komme børn med og min kæreste så tog afsted uden mig.

Omvendt hvis der er tale om modermælkserstatning og grød, så må jeg erkende at jeg ikke kan forstå at de ikke kan gøre brug af værelses tilbuddet.

Så kan jeg ikke se anden grund end at det er fordi at de ønsker at der skal være noget ballade omkring det, for som jeg forstår dit indlæg har de vist afskrevet sin ideen uden at have forhørt sig??

Dog synes jeg bestemt at det er fejt af din bror først at meddele dig dette nu, og specielt når han også har sagt ja-tak til at være toastmaster. Det kan han ikke være bekendt. Men mon ikke han også er som en lus imellem to negle? Jer på den ene side og hans kæreste og barn på den anden side?

Jeg håber at din kommende kommer hjem med en løsning der er til gavn for jer alle...

:thumbsupsmileyanim: Helena

Jeg synes dit svar er super godt :-). Jeg synes du kommer ind på de rigtige ting og siger det helt rigtige. Mine holdninger bliver altid yderliggående på dette punkt, fordi jeg altid oplever, at folk mener, at det er brudeparret, som skal vise hensyn og gå på kompromi og ikke forældrene, som reelt er dem, som står med problemet. Oprigtig har jeg faktisk lidt ala din holdning.

Jeg synes dog, at denne bror bør få undersøg det med værelset og en barnepige, og det kan ikke gå hurtig nok...

Det har jeg opdaget ;) :)

Også i tidligere indlæg for det er jo desværre et problem der jævnligt dukker op.

I vores egen situation er det Thomas bror der er sur over at de ikke må få børnene med til aftensfesten, for som de siger så kan de altså sagtens sidde helt stille en hel aften! Ja, vi andre har så bare ikke set det endnu - Det er jo børn...

Jeg tænker meget over hvad der sker klokken otte eller ni, når børnene har været i gang en hel dag og er trætte og ikke gider mere. Af høflighed regner jeg da med at de bliver, hvilket betyder at børnene bliver irriteret eller ligger sig til at sove på en stol. Det andet alternativ er at de vil gå over til deres farfar og farmor og sidde og hænge og det ønsker jeg bestemt ikke at mine svigerforældre skal sidde med den dag....!

Dette er bl.a. derfor at der ikke skal børn med til vores fest.

Edited by Helena86
0

Share this post


Link to post
Share on other sites
Her er der ikke blevet inviteret nogen børn med til festen, hvilket kærestens bror er MEGET utilfreds med. (to børn på 6 og 8)

Vi skal dog have 2 ammebørn med, for ville aldrig nægte at de ikke kunne være sammen med deres børn, hvis de stadig blev ammet. Jeg vil ikke være den, der skal tvinge dem mellem valget omkring min fest, eller at give deres barn sutteflaske.

For mig er det væsentligste i dette om hun stadig ammer? Hvis hun gør, kan jeg sagtens forstå at hun ikke ønsker at deltage og er "glad" for at kæresten vælger sin familie frem for en fest. Må ærligt erkende at jeg var blevet meget ked af det, hvis jeg var "tvunget" til at side hjemme fra en fest, fordi der ikke måtte komme børn med og min kæreste så tog afsted uden mig.

Omvendt hvis der er tale om modermælkserstatning og grød, så må jeg erkende at jeg ikke kan forstå at de ikke kan gøre brug af værelses tilbuddet.

Så kan jeg ikke se anden grund end at det er fordi at de ønsker at der skal være noget ballade omkring det, for som jeg forstår dit indlæg har de vist afskrevet sin ideen uden at have forhørt sig??

Dog synes jeg bestemt at det er fejt af din bror først at meddele dig dette nu, og specielt når han også har sagt ja-tak til at være toastmaster. Det kan han ikke være bekendt. Men mon ikke han også er som en lus imellem to negle? Jer på den ene side og hans kæreste og barn på den anden side?

Jeg håber at din kommende kommer hjem med en løsning der er til gavn for jer alle...

:thumbsupsmileyanim: Helena

Jeg synes dit svar er super godt :-). Jeg synes du kommer ind på de rigtige ting og siger det helt rigtige. Mine holdninger bliver altid yderliggående på dette punkt, fordi jeg altid oplever, at folk mener, at det er brudeparret, som skal vise hensyn og gå på kompromi og ikke forældrene, som reelt er dem, som står med problemet. Oprigtig har jeg faktisk lidt ala din holdning.

Jeg synes dog, at denne bror bør få undersøg det med værelset og en barnepige, og det kan ikke gå hurtig nok...

Det har jeg opdaget ;) :)

Også i tidligere indlæg for det er jo desværre et problem der jævnligt dukker op.

I vores egen situation er det Thomas bror der er sur over at de ikke må få børnene med til aftensfesten, for som de siger så kan de altså sagtens sidde helt stille en hel aften! Ja, vi andre har så bare ikke set det endnu - Det er jo børn...

Jeg tænker meget over hvad der sker klokken otte eller ni, når børnene har været i gang en hel dag og er trætte og ikke gider mere. Af høflighed regner jeg da med at de bliver, hvilket betyder at børnene bliver irriteret eller ligger sig til at sove på en stol. Det andet alternativ er at de vil gå over til deres farfar og farmor og sidde og hænge og det ønsker jeg bestemt ikke at mine svigerforældre skal sidde med den dag....!

Dette er bl.a. derfor at der ikke skal børn med til vores fest.

Det er jo også nemt at sidde med en yderliggående holdning, når jeg ikke selv står med problemet. Vi har valgt, at min søsters børn på 4, 5 og 11 er de eneste børn, som er inviteret med, og det af den simple grund, at de skal være brudebørn, og vil så ikke sige, at de skal arbejde, men må ikke komme med til festen.

Men jeg synes altså denne bror, som trådstarter har, er temmelig barnlig og ret forkælet. De vil have deres barn med ellers kommer de ikke. Og de ved at brormand har en vigtig rolle, og derfor tror jeg, at de vælger at true, for så er der størst sandsynlighed for at brudeparret overgiver sig. Jeg synes simpelthen det er for dårligt, at de ikke kan finde en til at passe barnet, eftersom jeg går ud fra, at de har vidst det længe. Var jeg brudeparret, så tror jeg faktisk, at jeg havde stået ved min beslutning, fordi at det får større konsekvens, at barnet er med bl.a. bordplan, som skal ændres pga dem, bedsteforældre og andre, som ikke ville få det samme ud af dagen, da deres opmærksomhed automatisk vil være på barnet, når det er utilfreds... Jeg tror jeg ville spørge en anden person, om ikke dennes vil træde ind so toastmaster i stedet for broderen

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Her er der ikke blevet inviteret nogen børn med til festen, hvilket kærestens bror er MEGET utilfreds med. (to børn på 6 og 8)

Vi skal dog have 2 ammebørn med, for ville aldrig nægte at de ikke kunne være sammen med deres børn, hvis de stadig blev ammet. Jeg vil ikke være den, der skal tvinge dem mellem valget omkring min fest, eller at give deres barn sutteflaske.

For mig er det væsentligste i dette om hun stadig ammer? Hvis hun gør, kan jeg sagtens forstå at hun ikke ønsker at deltage og er "glad" for at kæresten vælger sin familie frem for en fest. Må ærligt erkende at jeg var blevet meget ked af det, hvis jeg var "tvunget" til at side hjemme fra en fest, fordi der ikke måtte komme børn med og min kæreste så tog afsted uden mig.

Omvendt hvis der er tale om modermælkserstatning og grød, så må jeg erkende at jeg ikke kan forstå at de ikke kan gøre brug af værelses tilbuddet.

Så kan jeg ikke se anden grund end at det er fordi at de ønsker at der skal være noget ballade omkring det, for som jeg forstår dit indlæg har de vist afskrevet sin ideen uden at have forhørt sig??

Dog synes jeg bestemt at det er fejt af din bror først at meddele dig dette nu, og specielt når han også har sagt ja-tak til at være toastmaster. Det kan han ikke være bekendt. Men mon ikke han også er som en lus imellem to negle? Jer på den ene side og hans kæreste og barn på den anden side?

Jeg håber at din kommende kommer hjem med en løsning der er til gavn for jer alle...

:thumbsupsmileyanim: Helena

Jeg synes dit svar er super godt :-). Jeg synes du kommer ind på de rigtige ting og siger det helt rigtige. Mine holdninger bliver altid yderliggående på dette punkt, fordi jeg altid oplever, at folk mener, at det er brudeparret, som skal vise hensyn og gå på kompromi og ikke forældrene, som reelt er dem, som står med problemet. Oprigtig har jeg faktisk lidt ala din holdning.

Jeg synes dog, at denne bror bør få undersøg det med værelset og en barnepige, og det kan ikke gå hurtig nok...

Det har jeg opdaget ;) :)

Også i tidligere indlæg for det er jo desværre et problem der jævnligt dukker op.

I vores egen situation er det Thomas bror der er sur over at de ikke må få børnene med til aftensfesten, for som de siger så kan de altså sagtens sidde helt stille en hel aften! Ja, vi andre har så bare ikke set det endnu - Det er jo børn...

Jeg tænker meget over hvad der sker klokken otte eller ni, når børnene har været i gang en hel dag og er trætte og ikke gider mere. Af høflighed regner jeg da med at de bliver, hvilket betyder at børnene bliver irriteret eller ligger sig til at sove på en stol. Det andet alternativ er at de vil gå over til deres farfar og farmor og sidde og hænge og det ønsker jeg bestemt ikke at mine svigerforældre skal sidde med den dag....!

Dette er bl.a. derfor at der ikke skal børn med til vores fest.

Det er jo også nemt at sidde med en yderliggående holdning, når jeg ikke selv står med problemet. Vi har valgt, at min søsters børn på 4, 5 og 11 er de eneste børn, som er inviteret med, og det af den simple grund, at de skal være brudebørn, og vil så ikke sige, at de skal arbejde, men må ikke komme med til festen.

Men jeg synes altså denne bror, som trådstarter har, er temmelig barnlig og ret forkælet. De vil have deres barn med ellers kommer de ikke. Og de ved at brormand har en vigtig rolle, og derfor tror jeg, at de vælger at true, for så er der størst sandsynlighed for at brudeparret overgiver sig. Jeg synes simpelthen det er for dårligt, at de ikke kan finde en til at passe barnet, eftersom jeg går ud fra, at de har vidst det længe. Var jeg brudeparret, så tror jeg faktisk, at jeg havde stået ved min beslutning, fordi at det får større konsekvens, at barnet er med bl.a. bordplan, som skal ændres pga dem, bedsteforældre og andre, som ikke ville få det samme ud af dagen, da deres opmærksomhed automatisk vil være på barnet, når det er utilfreds... Jeg tror jeg ville spørge en anden person, om ikke dennes vil træde ind so toastmaster i stedet for broderen

Altså større konsekvens i forhold til brylluppet. Jeg ved god, at dette valg kan have konsekvensen, at bror og søster mister deres forhold, men der har de begge lige stor part i, at det sker

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg synes bestemt også det er barnligt af broderen for som sagt så behøver han jo ikke at blive hjemme - det er jo trods alt hans egen søster der skal giftes.

Det bedste alternativ ville da være at få et værelse de kan bruge og få én til at sidde deroppe - den synes jeg I skal køre lidt på - om de nu også har spurgt ind til om nogen ville have noget imod at gøre det?

Men jeg synes også der er stor forskel på om det er et spædbarn eller et ældre barn.

Hvis nu de vitterligt ikke kunne få barnet passet (nogle små børn kan ikke uden deres forældre og hvilken forældre ville overlade et dybt ulykkeligt barn til andre?) så synes jeg nu også det er synd at én af dem skal "tvinges" til at blive hjemme.

Jeg har heller ikke selv børn - og er ikke engang specielt vild med børn, men jeg kan da huske da min niece var i mor-perioden og blev bund-ulykkeligt så snart mor var væk. Det kan man altså ikke bebrejde sådan en lille én...

Jeg ved ikke om dette er tilfældet her, men det er jo et scenarie...

0

Share this post


Link to post
Share on other sites
Det er jo også nemt at sidde med en yderliggående holdning, når jeg ikke selv står med problemet. Vi har valgt, at min søsters børn på 4, 5 og 11 er de eneste børn, som er inviteret med, og det af den simple grund, at de skal være brudebørn, og vil så ikke sige, at de skal arbejde, men må ikke komme med til festen.

Men jeg synes altså denne bror, som trådstarter har, er temmelig barnlig og ret forkælet. De vil have deres barn med ellers kommer de ikke. Og de ved at brormand har en vigtig rolle, og derfor tror jeg, at de vælger at true, for så er der størst sandsynlighed for at brudeparret overgiver sig. Jeg synes simpelthen det er for dårligt, at de ikke kan finde en til at passe barnet, eftersom jeg går ud fra, at de har vidst det længe. Var jeg brudeparret, så tror jeg faktisk, at jeg havde stået ved min beslutning, fordi at det får større konsekvens, at barnet er med bl.a. bordplan, som skal ændres pga dem, bedsteforældre og andre, som ikke ville få det samme ud af dagen, da deres opmærksomhed automatisk vil være på barnet, når det er utilfreds... Jeg tror jeg ville spørge en anden person, om ikke dennes vil træde ind so toastmaster i stedet for broderen

Altså større konsekvens i forhold til brylluppet. Jeg ved god, at dette valg kan have konsekvensen, at bror og søster mister deres forhold, men der har de begge lige stor part i, at det sker

Det var ligenøjagtigt også det jeg mente. Det virker som om de er "ligeglade" med at skulle finde en anden løsning, de er sikre på at de nok skal få det som de gerne vil have.

Ja, der er jo den trælse konsekvens hvis forholdet skulle ryge, men det er simpelthen også for dårligt at han ikke viser mere engagement end han gør..

Håber trådstarter kommer med en positiv opdatering...

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Kæresten og min bror fik sig en god snak igår. Om hvor meget han har forandret sig siden han har mødt kæresten - og ikke positivt - og hvor meget hun får lov at styre. -og han kunne heldigvis godt selv se det.

De skal selv giftes til maj, og som min kæreste påpegede, ville de selv være blevet tossede, hvis vi havde prøvet at diktere noget til deres bryllup! Især hende...

Jeg er måske af anden støbning, men jeg ville virkelig ikke tage det personligt, hvis jeg blev inviteret med til en fest, hvor værtsparret ikke ønskede børn. Især et bryllup som jo er lidt specielt. Jeg vil gerne have en fest, hvor alle voksne kan slappe af og ikke sidde og holde øje med børn. Og ikke forstyrres af andres børn hele tiden. Jeg vil simpelthen bare gerne have en voksenfest. -Og jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår de indlæg, hvor der ville vælges at begge parter så blev hjemme. -Og især ikke når det er så tæt på som her! Det er mig fuldstændigt uforståeligt. Hun er ikke et stille barn og jeg vil blive irriteret over at høre hende hele tiden og det har jeg ærligt talt ikke lyst til på min bryllupsdag.

Og min bror kan godt være væk en hel dag med fodbold ,men han kan ikke være væk fra 16.30 pga sin søsters bryllup??? Hvad er det lige der er forskellen? Synes ærlig talt at det sidste er lidt vigtigere!

Han sluttede dog også af med selv at sige, at han nok havde disponeret forkert. Så nu må vi se om han giver lyd fra sig...

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Du får lige et par af disse: :):)

Håber at I finder en løsning, der gør begge parter glade.

Jeg kryder alt hvad der krydses kan :thumbsupsmileyanim:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites
Kæresten og min bror fik sig en god snak igår. Om hvor meget han har forandret sig siden han har mødt kæresten - og ikke positivt - og hvor meget hun får lov at styre. -og han kunne heldigvis godt selv se det.

De skal selv giftes til maj, og som min kæreste påpegede, ville de selv være blevet tossede, hvis vi havde prøvet at diktere noget til deres bryllup! Især hende...

Jeg er måske af anden støbning, men jeg ville virkelig ikke tage det personligt, hvis jeg blev inviteret med til en fest, hvor værtsparret ikke ønskede børn. Især et bryllup som jo er lidt specielt. Jeg vil gerne have en fest, hvor alle voksne kan slappe af og ikke sidde og holde øje med børn. Og ikke forstyrres af andres børn hele tiden. Jeg vil simpelthen bare gerne have en voksenfest. -Og jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår de indlæg, hvor der ville vælges at begge parter så blev hjemme. -Og især ikke når det er så tæt på som her! Det er mig fuldstændigt uforståeligt. Hun er ikke et stille barn og jeg vil blive irriteret over at høre hende hele tiden og det har jeg ærligt talt ikke lyst til på min bryllupsdag.

Og min bror kan godt være væk en hel dag med fodbold ,men han kan ikke være væk fra 16.30 pga sin søsters bryllup??? Hvad er det lige der er forskellen? Synes ærlig talt at det sidste er lidt vigtigere!

Han sluttede dog også af med selv at sige, at han nok havde disponeret forkert. Så nu må vi se om han giver lyd fra sig...

Har læst dette indlæg med gru (og en pæn portion nysgerrighed) -Jeg vil starte med at sige at jeg forstår dig fuldt ud -ikke noget "men" eller noget -kan bare godt forstå dig. Specielt når du så også skriver at din bror sagtens kan tage til fodbold en hel dag, men ikke kan tage til sin søsters bryllup.. det er lige præcis det bedste argument for at han sagtens kan tage alene med hvis datteren stadig ammer og moren åbenbart stadig har hjerne derefter.

Er også helt og fuldt enig i, at det ikke er rimeligt først at kræve at ens barn kommer med til voksenfest, for derefter at nægte at komme opverhovedet hvis barnet ikke må komme med. Der er bare nogen ting som forældre og børn ikke behøver gøre sammen, og det er forældrene som skal lære den lektie først. Dernæst skal de lære deres børn det, ellers kommer de højst sandsynligt til at kede sig selv, hinanden og børnene til tårer efter et stykke tid. Nu vil jeg ikke anklages for at være hård, det er jeg ikke, jeg mener bare at faren til barnet kan tage afsted selv, og så må moren blive hjemme og passe barnet hvis det ikke kan være anderledes. MEN meget kan være ændret på en halv måned. Og det burde barnets forældre også vide. Bare min mening..

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Han har ringet og vi talte sammen et godt stykke tid. Han følte åbenbart lidt at vi havde fravalgt kæresten. Forklarede ham at vi ikke havde fravalgt nogen personer men at vi havde fravalgt børn i det hele taget. Det havde intet med dem at gøre personligt. Og at jeg håbede at de kunne finde ud af noget med én på værelset så kæresten kunne være med i bare nogle timer.

Der kom en del andre ting på bordet og han gav mig ret i næsten det hele. Alligevel kunne han ikke give mig et ja. Men han ville tænke lidt mere over det. Havde ærligt talt mest lyst til at sige, at hvis det var SÅ svært et valg for ham, så kunne han bare glemme det hele. Men jeg bed mig i tungen og bad bare om svar senest lørdag, hvor de tager på ferie.

Men... tror ikke at han tager med og så har vi bare ikke mere at sige til hinanden. Så skal jeg slet ikke se ham i laang tid. Han skal ikke ødelægge mere for mig, end han har gjort!!

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hvor er det ærgeligt med dig og din bror. På trods af mine "skarpe" holdninger, kunne jeg godt ønske at det vil gå godt for jer.

Du får lige sådan et par her :cheerleader3::cheerleader3:

Og vil for øvrigt også rose dig for at du ikke bare bad ham lade være at komme. OG at du talte stilli og roligt til ham :cheerleader3:

PØJ PØJ med det

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Er der noget nyt fra din bror?

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now

Annonce ♥


Annoncer