Vores bryllup og min mor..

[stinehelene 23]

Jeg sidder her og kigger på kalenderen og kan ikke lade være med at tænke over hvor hurtigt tiden går. Om en måned står vi på Rådhuset i New York og venter på at sige ja til hinanden. Hvor er det vildt!

Som dagene går, bliver vi gladere og gladere for vores 3. og sidste bryllupsplan. Vi er glade for at vi turde bryde med konventioner og familiens forventninger. Vi er glade for at vores specielle dag kommer til at handle om os, vores ønsker og vores ægteskab. For det er jo i sidste ende det vi vil, ægteskabet, at sige ja til at elske hinanden til evig tid.

Jeg tør slet ikke tænke på hvilket helvede det ville havde været blevet, hvis vi havde holdt os til vores oprindelige planer som i stor grad ville afhænge af min mor. Lige nu er den kære ’Momzilla’ lagt på køl, med andre ord jeg tager ikke telefonen når hun ringer og sletter hendes indtalte beskeder uden at lytte til dem. Planerne for velsignelsen hjemme bliver nu planlagt helt uden om hendes deltagelse. Jeg kan godt se at det lyder forfærdeligt hårdt, og det er det måske også. Men lige nu er det det eneste jeg kan gøre, hvis ikke jeg skal bryde helt sammen.

Min mor og jeg har vist aldrig helt haft de samme ønsker og mål med dette bryllup, og vi har nok ikke fået talt forventninger og ønsker rigtig igennem. Den del af missæren tager jeg gerne medansvar for. Men når det så er sagt, så har min mor vist heller ikke rigtig lyttet til hvad det er jeg har sagt. Hun har gentagne gange glemt hvad det er jeg har sagt vi ønskede, fundet på sine egne indputs og handlingsplaner, som jeg så har været nødsaget til at sige tak, men nej tak til. Jeg kan godt forstå at når man kun har én datter at gøre godt med, og ens eget kirkebryllup ligger 38 år tilbage, så er der en masse man gerne vil og ønsker. Jeg kan også godt forstå at det kan handle om hvad ens søskendes døtres bryllupper har tilbudt, mine kusiner har alle haft store fine bryllupper. Men jeg kan ved min gud ikke forstå, hun ikke kan give slip på sine bryllups drømme og lytte til vores.

I sidste uge faldt det på plads. Vi valgte en kirke og et feststed som ikke var det hun kunne tilbyde, det gjorde vi dels fordi det ikke kunne lade sig gøre med et fredagsbryllup i Lyngby kirke, men også fordi Søborgmagle Kirke kunne tilbyde en løsning der ikke krævede en masse transport af vores gæster. Det andet feststed er kantinen hvor min stedfader arbejder og det er et godt sted at holde store komsammener. Vi har brugt det før i familien og det ville helt klart være min mors hjemmebane. Søborgmagle kirke er min. Min stedfaders kantine og reservation af denne har åbenbart været årsag til en masse skænderier mellem de to, de skænderier ville min mor forleden lige gerne give mig en andel i og den medfølgende skyldfølelse overfor. Det fik hun ikke lov til, men da jeg så i fredags ringede og spurgte hende om hun ville være sammenskudsgildekoordinatoren, så fik jeg bestemt at vide, at det måtte jeg virkelig finde en anden til. Det var ikke så meget ordlyden, men hårdheden i hendes stemme. Jeg genkendte den, fra min barndom, min ungdom og mit voksne liv. Det er den stemme der fortæller mig at jeg har gjort noget slemt og jeg nu skal passe på. Det er den undertone jeg har frygtet hele mit liv, det er den hun bruger når hun understreger at der er konsekvenser på vej. Det er den tone, det stemmelege, den hvislen mellem tænderne der gjorde at jeg igennem hele min barndom og ungdom, ikke altid vidste om jeg var elsket eller ej..

Men nu er jeg voksen og jeg gider ikke lege den slags psykiske trussels lege mere. Jeg vil noget andet og mere, jeg vil noget der er sundt for sjælen og ikke destruktivt.

Til hele historien hører det med at fortælle at jeg på det sidste års tid, har tabt omkring 53 kg, i dag vejer jeg 103 kg og det er det laveste i rigtig mange år. I al den overvægt, ligger en masse følelser begravet og som kiloene rasler af så kommer de op til overfladen. Så jeg er i forvejen meget følsom overfor mine forældre og det er et stort mentalt arbejde som jeg tager mig af lidt af gangen. Jeg er vred på dem, jeg skælder dem ud og jeg hulker inderligt når jeg husker ting fra barndommen jeg havde glemt, følelser og afmagt fylder meget. Men det er helt i orden, jeg vidste godt det ville komme. Jeg har aldrig været i tvivl om at min ekstreme overvægt handlede om noget fra min barndom og ungdom. Så midt i al glæden over at stå på tærskelen til resten af mit liv, så har jeg et stort arbejde fra livet før, der følger med.

Men lige nu går jeg og overvejer hvordan og hvorvidt min mor skal være en del af det hele. Men en ting er sikkert, til mit bryllup kommer hun som gæst og ikke som en del af det hele.

[Rikke L 0]

Jeg syntes ikke du lyder hård. Jeg syntes det lyder sundt. Sundt at du vælger JERES fest og JERES følelser. Det er ikke din mors liv men dit/jeres og kan hun ikke finde ud af det så har hun ingen plads i planlægningen.

[FrkK 0]

Stine Helene du stærke kvinde!

Og så er det Frank, der skal vie jer! Fantastisk... Søborgmagle har også været min kirke i mange år - et godt trygt sted.

Med det sagt; hvor er det nogle store og stærke beslutninger du har taget.

Jeg beundrer din styrke og dit mod - du er en inspiration!!!!

Tillykke med om en måned og tillykke med at du holder fast i dig nu!

[TanjaT 1]

I'm lost for words!

Nej, hvor kan du bare skrive smukt - også selvom det ikke er noget smukt, du skriver om

Er rigtig ked af at høre, at du har så store på problemer med din mor, det må være hårdt og meget drænende! Men hvor er du bare sej, at du tør stå ved dig selv og dine meninger og gøre op med fortiden. Så kan det være din mor en dag indser, at du er en meget speciel og fantastisk person, som hun skal elske og behandle med respekt! Det håber jeg i hvert fald.

Stor til dig!

Mange hilsner fra Tanja

[Vanni 29]

jeg er simpelthen nød til at skrive til dig. For jeg synes at du er super stærk, at du kan vælge som du gør. Jeg tager hatten af for dig. Og med på din vej¨, skal du lige have et kæmpe fra mig

[stinehelene 23]

Jeg syntes ikke du lyder hård. Jeg syntes det lyder sundt. Sundt at du vælger JERES fest og JERES følelser. Det er ikke din mors liv men dit/jeres og kan hun ikke finde ud af det så har hun ingen plads i planlægningen.

Tusinde tak Rikke!

Stine Helene du stærke kvinde!

Og så er det Frank, der skal vie jer! Fantastisk... Søborgmagle har også været min kirke i mange år - et godt trygt sted.

Med det sagt; hvor er det nogle store og stærke beslutninger du har taget.

Jeg beundrer din styrke og dit mod - du er en inspiration!!!!

Tillykke med om en måned og tillykke med at du holder fast i dig nu!

Ja det bliver Frank, han var ikke mit førstevalg, jeg har en veninde fra Fyn som er præst som jeg mægtig gerne ville have til det. Men Frank er en udemærket erstatning ;) Jeg har arbejdet med børn i Søborgmagle, og kender man historien er det en kirke der har det med at krybe ind under huden på en.

Tusinde tak for roserne, de rammer de helt rigtige steder!

I'm lost for words!

Nej, hvor kan du bare skrive smukt - også selvom det ikke er noget smukt, du skriver om

Er rigtig ked af at høre, at du har så store på problemer med din mor, det må være hårdt og meget drænende! Men hvor er du bare sej, at du tør stå ved dig selv og dine meninger og gøre op med fortiden. Så kan det være din mor en dag indser, at du er en meget speciel og fantastisk person, som hun skal elske og behandle med respekt! Det håber jeg i hvert fald.

Stor til dig!

Mange hilsner fra Tanja

Tak, Tanja! Heldigvis så er det ikke så skidt at det ikke er godt for noget.. Man bliver vist klogere hele vejen igennem livet, og det føler jeg at jeg gør lige nu. Heldigvis så gennemsyrer det ikke resten af min tilværelse, så jeg kan stadig glæde mig over efterårssolen, min kandidattittel, røde blade på træerene og alle de andre smukke ting.

Jeg tror faktisk at min mor mener at hun gør netop det du skriver, jeg tror faktisk hun er helt ude af stand til at bære og se sandheden..

jeg er simpelthen nød til at skrive til dig. For jeg synes at du er super stærk, at du kan vælge som du gør. Jeg tager hatten af for dig. Og med på din vej¨, skal du lige have et kæmpe fra mig

Tusinde tak søde kvinde!! For ord, kæmpekram og hatten

[rehhansen 0]

Uha den stemme kender jeg godt, den rysten den medbringer. frygten for at man ikke er go nok til familien kan jeg helt følge dig i... desværer.

Jeg har dog tidligere haft talt med mine forældre om det og sat dem stolen for døren. skulle de være en del af mit liv ville det være på mine primisser og det skulle respekteres. Det har så gjort at de har mannet sig op og vi idag har et så godt forhold at jeg slet ikke kan undvære dem. Men i forbindelse med brylluppet er jeg spændt på om de kan opfører sig ordentligt, men det virker sådan endnu og jeg håber på det bedste, men ellers er jeg klar til at gøre som dig så er de gæster og ikke andet. Men ville egentlig bare sige at jeg føler md dig og sender dig alverdens tanker for det er bare så hårdt.

[christina04 1]

jeg vil bare sige at jeg kender hele din historie, den lyder som fortalte du om mig.... Jeg vil derfor også fortælle hvor sej jeg syntes du er. Din mor skal ikke bestemme mere end du tillader mht. dit bryllup. Og jeg kender også kun alt for godt den der skjulte "jeg er ikke tilfreds" tone.... og den er ikke rar... så tror det er godt for dig at du har gjort op med dig selv at hun skal med som gæst og intet andet.

Og så skal du da lige have en af de her af mig også.

[CamillaMusen 22]

Puha hvor har jeg gåse hud efter at have læst dit indlæg.

Hvor virker du dog til at være et fantastisk menneske! sikke en indre styrke!!

Og TILLYKKE :cheerleader3: med dit FLOTTE vægt tab!!!!!

Jeg tager hatten for dig og ønsker dig det bedste bryllup man overhoved kan ønske sig!!!!!!!!