Sign in to follow this  
Followers 0
bobo...

hvad er jeres??

8 posts in this topic

Jeg begynder...

den mest specielle erindring jeg har fra et af mine først møder med er ligger da jeg har kendt ham i ca 1måned og skrevet

med ham i ca 14dage...

det er en lørdag aften og jeg er til videoaften hos en veninde.

R var inviteret og havde sagt ja, men blev i sidste øjeblik kaldt på øvelst i nordjylland, (typisk når jeg nu var i kbh)

nå men i løbet af den aften /nat får jeg en sms far en af hans soldater kammerater om at der er noget udstyr som han ikke vil tage på da det er for stort til ham.. jeg ringede til R og sagde at så måtte han bare tage noget mere tøj på inden under, for det skulle han ikke undvære, hvortil han svarede at han da sagtens kunne nå at dukke sig hvis kuglerne kom for tæt på (det vi diskuterede om var en skudsikker vest) og til slut i samtalen spørger jeg ham om hvem TS er??? for det var ham der havde sladret... derfter skriver jeg en sød sms tilbage til TS og spørger om det ikke bare er alle de andre (ca 15mand) der er kyllinger...

jeg hører ikke mere og vi fortsætter med at se vores film...

indtil omkring kl 03 hvor R pludselig skriver og spørger om han stadigvæk må komme og være med til at se film for nu havde de fået nogle timer fri inden øvelsen fortsatte, og desuden var de alle sammen i værløse....

UPS......

men ja han måtte gerne komme og 03:20 hentede vi ham på glostrup st, på vej derop gik min veninde og jeg og pjattede så meget at der var en patrulje vogen der glemte at køøre over for grønt 2gange...

men vi får hentet ham og kommer tilbage og se lidt film inden jeg falder isøvn med hovedet på R´s skød og mine fingre flettet ind i hans..

jeg vågner ved t R flytter sig kl er 5:30 og han skal afsted igen (ØV) men inden da får jeg en lille ting fra hans uniform som straks bliver sat på min sove bamse (som jeg har fået af ham i gave til min fødselsdagsgave) og der sidder den endnu...

men vi følger ham til stationen kl 06:00 og siger fravel og på gensyn med et enkelt knuz....

den næste uge hører jeg intet, og bliver lidt nervøs men da R så igen endelig skriver er det for at invitere mig ud, han har haft travlt, men har slet ikke glemt den halve nat vi havde sammen...

(det har hans venner stadigvæk ikke de mener stadigvæk at jeg skal en tur ud fra langelinie fordi jeg kaldte dem kyllinger)

dette er en helt speciel ting jeg kan huske R for af flere grunde..

men den varmer mig hver gang jeg tænker på den, og den vil jeg ALDRIG glemme heller ikke selvom jeg mister ham..

men kom frisk og fortæl endelig om jeres også....

Edited by bobo...
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Sikke en sød historie I har sammen.

Det jeg tænker på når jeg tænker tilbage på mig og Jesper er lige i starten hvor vi kun var venner, da han passede mig efter en knæ opreration.

Jesper kom den ene dag ind af min dør (hvor han havde fået en nøgle da jeg lå ret fastlåst til min sofa) og råbte: " Honny Im home" det er jesper i en nødeskald. Han kan altid få mig til at grine. Det er en af de ting jeg elsker mest ved ham.

En anden er da vi fik vores mindeste søn (Jespers første bio.) Det blik han havde da Noah blev lagt op til mig. Det glemmer jeg aldrig, med øjene fyldt med lykke og tåre, der har han aldrig set smukker ud.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Første gang jeg mødte Peter, sådan "in real life" (vi lærte hinanden at kende på en webcamchat) var inde på Kbh Hovedbanegård.

Vi skulle til chatterfest i Kbh, blot 15 min. fra hvor jeg bor så da Peter gerne ville med til denne fest også men boede i Aalborg aftalte vi at han da bare kunne sove på min sofa efter festen.

Alligevel blev vi enige om at vi måske hellere måtte mødes inden festen for lige at finde ud af om vi overhovedet kunne snakke sammen. Så en uge før festen kom Peter til Kbh.

Jeg stod inde på hovedbanen sammen med min søn Kristoffer der dengang var blot 4½ år. Han vidste godt vi skulle hente en af mors venner, så da Peter dukkede op og jeg udpegede ham løb Kristoffer hen til ham, gav ham et kram og trak ham forbi mig og hen til de der modeltog der er på hovedbanen.

Peter gengældte Kristoffers kram med et varmt smil der gjorde mig blød om hjertet og i det Kristoffer hev Peter forbi mig kiggede Peter på mig med de dejligste blå øjne og smilede, hvorefter han igen koncentrerede sig om Kristoffer.

Tænk at min søn kunne betyde så meget for en ung og egentligt ukendt mand...

Jeg bliver stadig helt varm om hjertet når jeg tænker på det smil og det blik Peter sendte mig dengang.

En anden episode jeg husker meget tydeligt var efter festen. Peter blev hængende en hel uge hos mig og Kristoffer og det var bare SÅ dejligt. Det hele føltedes bare så rigtig og naturligt. Men så blev det weekend igen og Peter blev nød til at tage hjem til Aalborg da hans farmor havde fødselsdag. Så lørdag morgen hoppede han på toget i Kbh og rejste 5 timer, var til fødselsdag hos sin farmor, ringede så til mig for at høre hvordan jeg havde det da jeg havde været lidt småsløj da han tog afsted. Jeg var blevet SÅ syg - jeg kunne stort set ikke få et ord frem i den samtale. 5½ time senere stod Peter hos mig igen. han ringede efter vagtlægen som kom ud og kunne konstatere at jeg havde betændelse i hele hovedet! Ja jeg havde fået pande- bihulebetændelse, mellemøresbetændelse, halsbetændelse og kæbebetændelse....

Peter blev og passede og plejede mig og tog sig 100% af Kristoffer indtil jeg var på benene igen...

Jeg elsker den mand overalt på jorden. Han er så enormt kærlig, uselvisk og humørfyldt så det halve ville være mere end rigeligt. Han beriger min dag på så ufatteligt mange måder at jeg slet ikke kan overskue at skulle undvære ham. Han har taget Kristoffer til sig som var det hans eget barn og Kristoffer elsker og respekterer Peter som sin far. Min familie har med stor glæde lukket Peter ind, ja selv min mor har forandret sig (en længere historie men tro mig når jeg siger det er vildt hihi) og Peters familie har taget enormt godt imod med og Kristoffer. De behandler Kristoffer som var han Peters biologiske barn.

Jeg kunne ikke have fundet noget bedre end ham. Han er det bedste der er sket mig siden min søns fødsel.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Sikke nogle gode historier. Kan desværre ikke bidrage da vi nærmest altid har kendt hinanden - Simon gik klassen over mig i folkeskolen. Så første møde erindrer jeg slet ikke.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Sikke en sød historie I har sammen.

Det jeg tænker på når jeg tænker tilbage på mig og Jesper er lige i starten hvor vi kun var venner, da han passede mig efter en knæ opreration.

Jesper kom den ene dag ind af min dør (hvor han havde fået en nøgle da jeg lå ret fastlåst til min sofa) og råbte: " Honny Im home" det er jesper i en nødeskald. Han kan altid få mig til at grine. Det er en af de ting jeg elsker mest ved ham.

En anden er da vi fik vores mindeste søn (Jespers første bio.) Det blik han havde da Noah blev lagt op til mig. Det glemmer jeg aldrig, med øjene fyldt med lykke og tåre, der har han aldrig set smukker ud.

Åh Rikke( hvor er det bare godt skrevet, sider og stor tuder(og det kunne nok værre smukkere, hihiih))

Min allerførste er nok fra da vi stadig "bare" var kollegaer, men Steffen var begyndt at interessere sig for mig, men endnu ikke omvendt.

Jeg husker at jeg havde været så "heldig" at få hold i både nakke og ryg men havde alligevel kæmpet mig på arbejde... Og på et tidspunkt kommer jeg gående i hovedgangen af butikken og imod mig kommer Steffen, som selvfølgelig lige skal spille op til mig, så han puffer til mig det bedste han har lært, hvilket resulterer i at jeg flyver ned af en af sidegangene.... :thumbsupsmileyanim: først der går det op for manden at jeg nok gik lidt anderledes og mere stille end jeg plejede... :)

Men i dag er det en historie der får mig til at grine v tanken.... Han er heldigvis blevet mere hensynsfuld. :thumbsupsmileyanim:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Min kæreste og jeg mødtes på dating.dk. Han havde været single i 3 år - jeg i 3 mdr...

Vi skrev sammen et par uger og en dag inviterede jeg ham spontant hjem til mig - han skulle tage pizza med.

Da jeg åbnede døren og han stod derude var min første tanke at 'der er HAM' (som den eneste ene!) og jeg har kysset mange frøer i mit liv men den følelse jeg fik i maven da jeg så ham var så enestående at jeg aldrig har været ude for noget lignende.

Dagen efter mødte han min søn, mødte mine forældre i weekenden, jeg mødte hans børn ugen efter (den første uge var de hos deres mor) og weekenden efter mødte jeg hans forældre.

Vi har begge haft kærester i over et år som vores forældre aldrig har mødt (eller endda hørt om) og i de 3 år han var single var der ingen af hans kærester der mødte hans børn. Så det var stort at børnene blev involveret så hurtigt, men vi vidste begge at det var OS!

Ca. 4 mdr senere havde vi vores første og eneste konflikt. Jeg var flyttet ind i hans hus, og det var svært for ham efter 3 år alene med ungerne at skulle gå på kompromis. Men efter en nat med tuderi (fra begges side) et døgn adskilt (det første siden vi mødtes) med tænkepause fandt vi frem til at vi ville kæmpe for forholdet og gå på de kompromisser det krævede. Det var dog ikke så mange og nu lidt over 4 år siden vi mødte hinanden er vi stadig forelskede og har kun været fra hinanden max 2 nætter i træk pga. kurser i den anden ende af landet.

Tror det max er 10 nætter i alt vi ikke har sovet sammen på lidt over 4 år :thumbsupsmileyanim:

Kan sige den jakke og sko han havde på da jeg åbnede døren kan jeg ikke glemme. Ikke grimt eller påfaldende - men de minder mig om den følelser jeg fik da jeg så ham første gang.

Skoene har jeg lige smidt ud (selvom han ikke har haft dem på i 3 år er det først nu jeg har fået taget mig sammen til at smide dem ud) og jakken ligger i kælderen - den kan jeg ikke nænne at smide ud :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Sikke nogle søde historier.. Jeg vil også bidrage..

Første gang jeg mødte J, var den første gang jeg skulle i byen i Maribo på Lolland. .. Jeg var oppe hos min veninde C sammen med en anden veninde L. Senere på aften kommer C's kæreste Rasmus, sammen med nogle af hans venner ( Calus og Bo) de havde i KBH hele dagen. Lige pludslig ringer det på døren og C går ned og åbner. Der stod J. Han havde også været med i KHB, og efter et stykke tid, kom han ind, og op på værelset. Der sagde Claus til mig: " Har J, ikke bare en god røv i de bukser?" ( han havde lige købt den i KBH samme dag) og jeg må indrømme at selvom J, den gang var en rigtig hip hop type, så fik han en mega god røv i de bukser. :)

Senere på aften, lige inden vi gik ind på byens eneste diskotek, stod vi alle sammen oppe bag det gamle rådhus, omme ved en statue af Kaj munk. Der gav J, mig en blomst.

Siden den aften har vi været sammen, og da vi gik meget i byen, gik vi ofte om ved Kaj Munk Statuen for at få lidt luft.. :thumbsupsmileyanim:

Det er noget af det første jeg husker og vi har besluttet at synge en af Kaj Munks samler til vores Bryllup.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

august o5 - jeg var taget til Borris med en veninde og hendes storebror på weekend hjem til deres mormor og morfar i Borris som ligger i Vestjylland 8 km ud fra Skjern. En dag var vi nede for at handle, og der var så den her fyr som hele tiden kiggede på mig, til sidst lod jeg som ingen ting men det var ret svært i starten, da vi så kom ud derfra var han og hans venner gået et stykke længere op ad vejen og de skulle den modsatte vej af os, pludselig hører jeg en råbe ‘’ dig med nederdelen go’ røv ‘’

Jeg blev forbløffet over det, jeg var 14 på vej til de 15, og han var på vej til de 19 år

Jeg vendte mig om og råbte tilbage, ‘’ kom her ned og sig det hvis du tør? ‘’ Han og hans ene kammerat løb ned i mod os, så da vi kom ned for enden af vejen og drejede løb vi alt hvad vi kunne. Jeg fik også en skideballe af min venindes storebror, det var ham der havde ansvaret for os. Han mente bestemt at det der kæresteri var noget vi godt kunne vente med til vi blev lidt ældre og han sagde at vi var i den alder hvor vi syntes at alle fyre var lækre. Vi tog tilbage til sjælland og jeg havde ingen kontakt med ham fra brugsen, og jeg kendte ingen som han også kendte.

Men jeg har stadig ikke glemt hans ansigt.

Maj 06 - jeg var igen med min veninde og hendes storebror i Borris denne gang var vi til Dalager marked, jeg var 15 år, denne gang gik der jo druk i den, Min veninde og jeg var jo blevet ældre og når man er de der 15 vil man vise sine forældre man er gammel nok til at have mere ansvar og få lov til mange flere ting. Men vi drak os fulde og det resulterede i at jeg blev æske stiv, og gik over og kyssede en vildt fremmed fyr på munden, min venindes storebror tog et billede af det, ( uheldigt for mig). Det viste sig at den fyr på billedet som jeg gik over og kyssede på Dalager marked var den samme fyr fra brugsen 05.

Igen tog jeg hjem derfra uden at have kontakt med ham.

Fra Min dagbog 07

Jeg har aldrig sagt til en fyr at jeg elsker ham, da jeg synes at man ikke skal misbruge og at det ikke er et ord der skal misbruges for så ender det med at det ingen betydning har og det er ikke det meningen er med det ord. Og jeg ved at når jeg engang siger ordet så er det ikke til hvem som helst, men jeg ved ikke om jeg nogensinde finder en at sige jeg elsker dig til og jeg tror heller ikke at jeg er bange for at binde mig til folk, jeg tror bare at det er et spørgsmål om at finde den rette og jeg er jo kun 16 år gammel så jeg har mange år til at finde den rette, hvis den rette altså findes, det er i hvert fald ikke noget der haster, jeg har hørt at når man finder den rette så er man parat til at slå sig ned og opgive festerne til fordel for ham men når jeg ikke selv har oplevet det så synes jeg at det er svært at vurdere, jeg har da haft kærester før men for dem ville jeg ikke droppe venner, veninder og byture og jeg har aldrig følt at de var de rigtige at være sammen med, de var i hvert fald ikke noget for mig og det skulle ikke være dem. Jeg er kommet så meget i tvivl på det sidste om jeg virkelig skal tro på kærligheden ? Der er bare sket så meget de sidste dage.

Den 13 januar 07

jeg var i Borris med min veninde og hendes bror hos deres Mormor og morfar, jeg var nede i brugsen alene for at handle lidt ind, og selvfølgelig købte jeg mere end jeg kunne bære, så jeg tabte det jeg havde købt ude foran brugsen og der kom så den her fyr & hjalp mig med at samle dem op, vi kiggede forsigtigt og genert på hinanden, også kiggede vi hurtigt ned på de ting jeg havde købt, pludselig spurgte han lige så forsigtigt om han måtte få mit nummer, han fik et nummer som jeg ikke brugte så tit, og vi begyndte så at skrive sammen, og vi aftalte at vi skulle mødes nede ved brugsen om aftenen, jeg skulle være hjemme når det blev mørkt, for jeg kendte ikke byen og min venindes storebror var ikke så vild med den ide at jeg skulle mødes med en fyr, han syntes ikke at jeg var gammel nok til det pjat.

Den sidste aften Rasmus & jeg var sammen den 18 januar 07 udviklede sig til noget smertefuldt, jeg har virkelig aldrig oplevet noget så smertefuldt før, jeg følte virkelig at der var blevet stukket en kniv igennem mit hjerte og at den blev siddende. Man kunne tydeligt se at der var en gnist mellem os, vi havde meget svært ved at give slip på hinanden, og det endte med at vi stod og kyssede, så tog han min hånd vi dansede tæt, også sagde han at han havde holdt øje med mig, Det føltes som om vi svævede væk Det sekund blev jeg forelsket i ham, det var som om jeg bar' smeltede og jeg kunne ikke helt lade være med at tænke tanken ham & mig, hvis bare jeg havde vist hvad der skulle til, jeg ledte efter noget at sige, det var som om at alle ord forsvandt, jeg ønskede ikke at denne dag skulle få en ende, det hele føltes som en af de der kærlighedsfilm, men det var virkelighed, jeg fik lidt røde kinder og vidste ikke helt hvad jeg skulle sige, da vi gik hver vores vej, fik jeg en sms fra ham hvor der stod, jeg har fået følelser for dig og jeg er ved at få mange flere, en tåre trillede ned ad min kind og den blev til flere og flere, jeg satte mig op på værelset og jeg græd, for jeg vidste at det vi havde gjort var forkert, for jeg har aldrig villet være den der kom imellem et forhold eller være grunden til at et forhold skulle ende, på den ene måde har jeg dårlig samvittighed og på den anden måde så har jeg ikke, skulle jeg bare lade min egen lykke i stikken? Er det ok at være egoistisk når det gælder kærlighed ? Jeg har engang hørt at i krig og kærlighed gælder alle kneb men er det rigtigt ? og det var jo ikke sådan her jeg ville have at det skulle ende mellem os, han var jo en kanon sød fyr & jeg havde håbet på at det ville føre til et venskab, og senere hen til noget mere, jeg tror at for første gang er blevet forelsket, Ulykkelig forelsket. men jeg vil ikke kunne klare at se ham efter den her aften, for det var alt for smertefuldt for mig, jeg skiftede mit simkort, for jeg havde et ekstra der hjemme, hvor han ikke havde det nummer, jeg græd fordi at jeg hadede mig selv for det der var sket, jeg havde kysset med ham og han havde en kæreste, jeg er ikke typen der vil ødelægge andres forhold, for jeg hader virkelig sådan noget, men jeg kunne bare ikke styre mine følelser som jeg havde fået for ham, og derfor valgte jeg så ikke at fortælle ham om mine følelser som jeg havde fået for ham for det ville være langt under min værdighed at gøre sådan noget, jeg sad og hørte Jessica simpson & Nick Lachey med Where you are' & jeg græd endnu mere' det mindede mig på en eller anden måde om ham, og jeg var bare så knust over det og jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal komme mig over det her, og jeg har aldrig før været så knust over noget som har med en fyr at gøre. Jeg kunne virkelig ikke lade være med at tænke tanken ham og mig. For i hans øjne så jeg det som gør mig glad inden i, det var som om at lynet slog ned, jeg blev ramt lige med et, og mit hjerte brændte for ham, jeg fik sommerfugle i maven bare at kigge på ham og når vores blik mødte hinanden så blev jeg helt varm inden i, og jeg skulle lede efter noget at sige, jeg ved godt at jalousi er en grim ting men altså hans kæreste skulle skamme sig, når man har sådan en sød kæreste som Rasmus så behandler man ham bare ikke som lort. Det er bare helt utilgiveligt i mine øjne, hun fortjente ham virkelig ikke, Sådan en dum københavner snude, Undskyld jeg ved godt at jeg selv er en københavner snude, men altså hende der hun skal da bare smutte, når hun ikke kan behandle ham ordentligt.

Jeg ved at jeg ikke kan snakke med min mor om alt det her, hun vil bare sige sikke noget pjat og at jeg skal komme videre men sådan forholder det sig jo ikke, man kan ikke bare lige glemme sådan noget, eller det ved jeg ikke om man kan. Men lige nu kan jeg altså ikke og jeg tvivler på at jeg overhovedet kan komme til det. Men heldigvis har jeg nogle gode veninder som godt vil hjælpe mig igennem det her så godt at de kan men det kræver jo bare at jeg vælger at fortælle dem om det. Så de kan hjælpe mig så godt som de nu kan. Men jeg tror altså at denne gang vil jeg prøve at klare det hele selv så godt som jeg nu kan gøre det på min egen måde, Også må det koste hvad det vil., det her må jeg bare klare selv, jeg vil ikke fremstå som en svag person, jeg vil prøve at være stærk og ingen skulle se mig græde over en fyr, da jeg aldrig har gjort grædt over en fyr før.

Den 14 december 07

Rasmus og jeg syntes ikke rigtigt at det skulle være os to sammen afstanden var for stor, og det er så let at misforstå en sms så, vi blev enige om at det bedste var at gå hver til sit, og bare være venner som skriver sammen engang i mellem, Selvom at vi blev enige om beslutningen så var det meget svært for mig, jeg følte at jeg havde et tomrum i mit hjerte som ikke kunne fyldes ud igen. Jeg havde det dårligt og begyndte at græde, Jeg har altid sagt der er ikke en spand fuld, der er et land fuldt, men hvorfor begyndte jeg så at græde som om at han var den eneste i verden ? Jeg har aldrig grædt over nogle fyr før det hele var så nyt og jeg ved ikke hvad der sker med mig, hvorfor græder jeg over en fyr hvad betyder det ? Jeg ved virkelig ikke hvad der sker med mig, det hele føles så underligt jeg kan snart ikke kende mig selv mere, det er ret skræmmende at det ændre sig i den sammenhæng.

Lyden af et hjerte der knuses, er en stille, næsten ikke eksisterende lyd man kan ikke se det udenpå, men inden i er der tusinde stumper. Synet af et hjerte der sprækker, ville være frygteligt, hvis bare man kunne se. Men det gemmer sig under overfladen. Smagen af blodet der løber er, af jern, smerte og en masse tanker løber rundt i munden og forhindrer ordene i at komme ud. Kaos løber i blodårerne og hjertet producerer tårer det kan ikke beskrives med ord, alt i mens er jeg bare mig der stille går til ro.

Aldrig før havde mit hjerte været så knust, det føltes som de der kærlighedsfilm og virkede som om at det var den eneste ene man havde mistet.

Jeg tror Inderligt at Rasmus var min helt store Kærlighed, og endda den første.

Den 18 Januar 08

Kunne vi ikke klare det mere, og vi fandt sammen igen og blev enige om at skulle det være os to, så ville det lykkedes for os, denne gang og vi ville bevise at man sagtens ville kunne overleve et langdistance forhold.

Den 18 Januar 09 - havde vi 1 års dag, Rasmus friede til mig, selvom at jeg kun var 18 år og ikke tænkte på bryllup osv, lige med det samme sagde jeg ja for jeg vidste at det var det jeg ville om mange år og jeg vidste at han var den rette.

Den 1 juni o9 - flyttede jeg så over til ham

Den 18 Juli - overtalte han mig til at blive gift i 2010. Da han godt ville giftes efter hans storebror, som blev det her i sommeren 09 det er et stort skridt at tage som 18 - 19 årig men hvis man føler at det er det rette så bør man vel tage skridtet ?.

Den 13 marts 09 - Bliver jeg fru Møller.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now
Sign in to follow this  
Followers 0

Annonce ♥


Annoncer