Sign in to follow this  
Followers 0
Bolette

Vores drømmebryllup

80 posts in this topic

Hej alle og velkommen til min bryllupsberetning.

Jeg har desværre ikke så mange billeder fra dagene op til brylluppet, da vi (som alle andre) havde ustyrligt travlt, derfor har jeg kun lige lidt kort tekst om den sidste uge inden, men tilgengæld en hel masse billeder fra selve dagen.

*****************

Vi startede allerede lørdagen inden brylluppet, hvor min far og jeg, tog til Tyskland, for at købe en masse drikkevarer. Vi fik købt stort set alt, og blev dermed 6000 kr. fattigere.

Om mandagen tog jeg med min far i Metro, og fik købt resten vi manglede, af langtidsholdbare ting.

Jeg havde tidligere på dagen hentet min kjole i Lilly sammen med min brudepige, som samtidig fik fundet den helt perfekte brudepigekjole. Vi var også hurtigt et smut i Magasin, hvor jeg fandt en lip-gloss.

Tirsdag, onsdag og torsdag fik vi ordnet en masse praktiske ting, som f.eks. at sætte bordplanerne i menuhæfterne, bage kransekagerne, fik sidste brudevals-undervisning, afleveret vores kat i kattepensionen og en masse andre småting.

Edited by Bolette
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Fredag – dagen inden dagen.

Jeg var tidligt oppe, og hos kiropraktoren en sidste gang inden brylluppet, så min ryg kunne klare week-endens strabadser. Da jeg kom hjem, fik vi slæbt alt vores habengut ned i bilen, og da mine svigerforældre kom, fik vi også pakket deres bil. Turen gik derefter til festlokalerne, som skulle gøres klar til den store dag.

Vi kom derop og fik tømt begge biler, hvorefter min mor, og jeg lavede et par tusinde isterninger, og derefter drog af sted mod Kvickly extra, så vi kunne købe frugt og grønt til receptionen, samt de allersidste småting der manglede.

Da vi kom tilbage til festhuset, var de 2 telte (som Michael i sin bridezilla vildskab havde lejet om mandagen fordi DMI lovede 17 mm regn lørdag) ankommet. Michael og de andre mænd stod for opsætning af teltene, som endte med at blive helt vildt flotte, og en kæmpe stor succes.

Da min far ankom, havde han taget en stak pizzaer med, så det arbejdende folk kunne få sig en bid mad. Efter frokosten, tog min mor til blomsterhandleren og hentede vores borddekorationer, mens jeg hentede vores kage hos kagekompagniet.

Hen på eftermiddagen tog Michaels forældre hjem, og mens mine forældre fik dekoreret vores kransekager, hyggede Michael og jeg os med, at få dækket bordene. Det var en hel fantastisk oplevelse, at gå der sammen, og få gjort bordene klar til den store fest om lørdagen.

post-34457-1261420092.jpg

Bordene på dagen

Ca kl 20.30 blev vi færdige i festlokalerne, og sagde farvel til hinanden, vel vidende at vi først skulle ses næste dag i kirken. Det var rigtig svært.

Jeg kørte med min mor hjem til hende, hvor jeg skulle tilbringe min sidste nat som frøken. Vi tog ud og spise på en italiensk restaurant om aftenen, og som vi blev enige om, kunne de have serveret hvad-som-helst for os, for vi var ved at DØ af sult.

Inden jeg sprang på hovedet i seng, fik jeg lige printet min tale ud, og øvet den nogle gange.

Edited by Bolette
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Lørdag – den store dag.

Jeg vågnede kl. 7, og det første jeg tænkte på var vejret. Som jeg tidligere har skrevet havde DMI i ugens løb lovet 17 mm regn lørdag, så da jeg kunne høre regnen sile ned, må jeg indrømme, at jeg blev en smule ærgerlig. Men i samme øjeblik, tænkte jeg; Det er i dag. Det er i dag jeg skal giftes. Og jeg havde lynhurtigt glemt alt om vejret igen. Jeg smuttede i bad, og fik gjort mig klar til, at tage til frisøren. Da jeg ankom til frisøren, var min søster allerede i gang med at få sat hår, så jeg satte mig bare og slappede af. Jeg overraskede virkelig mig selv (og tilsyneladende også mine omgivelser) ved at være så rolig som jeg var. Min mor kom med morgenmad, og vi sad og hyggede os. Mit hår blev sat (jeg har desværre ingen billeder under processen, da de batterier jeg havde skyndt mig, at putte i kameraet, for at der var strøm på, viste sig, at være fuldstændig flade). Vi blev langt om længe færdige, og jeg begav mig på ny ud i regnen, for at få betalt vores mad hos cateringfirmaet (som er nabo til frisøren) og hos bageren. Cateringfirmaet tog desværre ikke imod dankort, så jeg måtte lige et smut i banken. Men hvad jeg lige havde glemt var, at man ikke kan hæve så mange penge i automaten, så efter adskillige forsøg blev mit dankort spærret! Til alt held fik vi aftalt med cateringfirmaet, at vi kunne overføre pengene søndag, så det problem blev hurtigt løst.

Turen gik derefter hjem til min mor igen, og vi fik lige slappet af og fik en bid brød i en halv times tid. Min brudepige nåede lige at komme ind af døren, da vi i trafikradioen hørte, at der havde været et stort uheld på motorring 3, som derfor var fuldstændigt lukket i nordgående retning. FUCK tænkte jeg. Jeg vidste godt, at Michael på det tidspunkt var, netop på motorvejen. Så jeg skyndte mig at ringe til ham, på trods af, at vi havde aftalt ikke at snakke sammen før kirken. Jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke var ham, som var kørt galt, men at han desværre sad fast i trafikken, ligesom mange af vores gæster. Han ville godt kunne nå til kirken, men han kunne ikke længere nå, at hente blomsterne. Løsningen blev, at min mor hentede blomsterne, mens min brudepige puttede mig i kjolen. Overraskende nok var jeg stadig meget rolig på det her tidspunkt. Min brudepige havde ikke været med i Lilly, og set hvordan kjolen skulle snørres, så vi fik os et godt grin med, at hun snørrede mig lidt, tog et billede af det med mobilen, hvorefter jeg så kunne godkende det.

Til alt held lykkedes det at få kjolen til at sidde fuldstændigt som de skulle, og et kort øjeblik efter ankom min far, for at hente mig. Kjolen og jeg blev pakket ind i et badelagen, og med en paraply over hovedet, fik jeg begivet mig ud i min fars bil. Nu skulle turen langt om længe gå mod kirken.

Vi var i god tid, da vi kom til Birkerød, så vi fandt en lille ubefærdet vej, hvor vi holdt og ventede de sidste 10 min. Imens vi holdt og ventede, stoppede det med at regne. Hvor heldig kan man være?

post-34457-1261420333.jpg

Michael hjemme hos hans far, inden afgang mod kirken.

Edited by Bolette
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Vielsen

Vi ankom til kirken et par minutter i 1, og alle gæsterne var der allerede. Mens jeg kom ind i våbenhuset, fik min far parkeret bilen. Mine brudepiger stod alle 3, og ventede på mig, og den ene af dem overrakte mig min brudebuket. Jeg blev simpelthen så glad da jeg så den. Den var præcis som jeg havde drømt om. Jeg er virkelig ikke til de buketter hvor der ligesom er noget der hænger, så jeg havde ønsket mig en lille kompakt buket, og med røde roser. Præcis som den han havde bestilt til mig. Min far kom ind i våbenhuset, og jeg fik hjulpet ham med at sætte hans brystbuket på hans jakke. Så var det nu. Sommerfuglene meldte deres ankomst, og kirketjeneren spurgte om jeg var klar. Jeg nikkede, og han startede musikken.

post-34457-1261420598.jpg

Min smukke buket.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

ihh en floit buket,

og hvor var det godt at:

det stoppede med at regne, (det er også noget af det jeg frygter allermest på selve dagen)

at catering firmaet var til at snakke med, når du nu ikke kunne hæve hele beløbet i automaten.

og sidst men bestemt ikke mindst at det hverken var gommen eller nogen af jeres gæster der var med i den ulykke på motorring 3.

jeg glæder mig til at læde mere og se mange flere billeder.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Dørene gik op, og vi begav os ind i kirken. Det var simpelthen så overvældende, at se alle de mennesker som var mødt op i kirken for at se os blive gift. Jeg tog mig god tid, til at få kigget rundt på alle, men da jeg fik øje på Michael kunne jeg ikke flytte mit blik igen. Hold da kæft hvor så han bare godt ud. Vi kom op i koret, og fik sat os til rette. Da den første salme startede, var jeg ved at knibe en lille tåre. Vi havde valgt salmen ”Se, nu stiger solen af havets skød”. Det er traditionelt en begravelsessalme, og vi havde valgt den netop for at havde de familiemedlemmer med, som desværre er gået bort. Min ene oldefar og Michaels farmor døde sidste sommer, og sangen blev sunget ved begge begravelser, så den rørte virkelig noget i mig.

post-34457-1261426718.jpg

Min ankomst til kirken.

Edited by Bolette
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg lader billederne tale for sig selv...

post-34457-1261426940.jpg

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

post-34457-1261427194.jpg

Jeg tror at jeg fik øje på vores toastmaster netop da dette billede blev taget.

Edited by Bolette
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Vi havde selfølgelig lavet en masse kreativt. Blandt andet havde vi lavet kirkehæfter og små stykker karton med tudeserviet og tyl til bilen (inspireret herinde fra).

post-34457-1261427495.jpgpost-34457-1261427523.jpg

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

post-34457-1261427620.jpg

post-34457-1261427648.jpg

Vores kirkehæfte.

Jeg beklager at måtte poste billederne over så mange gange, men filerne er simpelthen for store, og vil ikke gå på kompromis med kvaliteten, så vil ikke lave dem mindre.

Edited by Bolette
0

Share this post


Link to post
Share on other sites
post-34457-1261427988.jpg

Sidst men ikke mindst: bagsiden.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites
post-34457-1261428112.jpg
Glemte helt at få billedet af mine brudepiger med, som sad og ventede på mig i våbenhuset.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

post-34457-1261428264.jpg

Efter vielsen kunne vi så forlade kirken som mand og kone :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Resten af vielsen forløb uden større problemer fra mine tårekanalers side, og vi forlod kirken som mand og kone. Da vi kom uden for kirken, var det næsten klaret op, og det var en fornøjelse, at stå og betragte alle gæsterne som kom ud af kirken. Michael bemærkede hurtigt, at vores limousine ikke var til at få øje på, og var i et kort øjeblik ved at gå i panik. Han skyndte sig hen til sin mor, og sagde vi har et problem, men hun kender ham jo, så hun svarede prompte, at limousinen holdt nede bag muren, og ganske rigtigt, det gjorde den. Der blev kastet ris, og vi begav os efterfølgende ned for at få taget billeder. Til alt held, havde min hjerne ikke lukket helt ned, så jeg fik i alt tumulten husket på, at vi skulle have taget billeder med forældre, søskende og brudepiger. Kort efter kørte vi væk i limousinen, for at komme ud og få taget resten af billederne.

post-34457-1261428435.jpg

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now
Sign in to follow this  
Followers 0

Annonce ♥


Annoncer