jeg er bare dybt ulykkelig

[Lenebj 2]

ja, som overskriften siger, så har min skønne dreng Emil fået modermærke-kræft..Jeg er bare så utrolig ked af det og angst og ved faktisk ikke, hvor jeg skal gøre af mig selv. Vi græder på skift herhjemme og er så småt begyndt at fortælle familie og venner, men det er bare så svært. Emil har ikke forstået så meget endnu, men hvordan forklare man det også til en dreng, der knap er 4 år?? Han føler sig jo ikke syg...

Vi snakker 10 år ud i fremtiden med angst, kontrol-besøg på sygehus og dårlig nattesøvn.

Vi fik beskeden i søndags efter at have været på den dejlig ferie i Norge hos min bror. Igår var vi så på hospitalet for at høre om den videre behandling og vi skal indlægges i morgen tidlig, -derfra kører karusellen med operation og scanninger og ventetid.

Jeg magter ikke mit hjem og det ligner l... og lagkage. Min kæreste kan næsten ikke holde det ud og jeg er blevet "praktisk".

Femtiden kan jeg ikke holde ud at tænke på, men tankerne falder hele tiden på "hvad nu hvis.."

Vi snakker heldigvis sammen om det og skal prøve at få en hverdag op at stå for der er jo også lille Aya at tage hensyn til.

Jeg ved ikke om det her, er det rigtige sted at lufte sine tanker, men kunne bare ikke lige rumme alt det, der nu foregår inde i mig.

Jeg ville ønske, jeg kunne sige at min lille dreng stadig er her om 10 år...men det ved vi ikke..vi får først svar på prøver og scanning om 12 dage fra fredag..hvad sker der så?? Aj, min verden er faldet sammen omkring ørene på mig og min dejlige familie..

Mit indlæg er nok noget rodet, men sådan er mit indre også lige nu..tak fordi du læste dette

Redigeret May 28, 2010 af Lenebj

[Guest sinning]

Gud sikke en forfærdelig besked i har fået. Troede slet ikke man kunne få den type kræft som så lille. Godt i har opdaget det så i kan komme igang med behandlingen hurtigt. Krydser fingre og håber det bedste for jer. Stort knus

[M&S 45]

ja, som overskriften siger, så har min skønne dreng Emil fået modermærke-kræft..Jeg er bare så utrolig ked af det og angst og ved faktisk ikke, hvor jeg skal gøre af mig selv. Vi græder på skift herhjemme og er så småt begyndt at fortælle familie og venner, men det er bare så svært. Emil har ikke forstået så meget endnu, men hvordan forklare man det også til en dreng, der knap er 4 år?? Han føler sig jo ikke syg...

Vi snakker 10 år ud i fremtiden med angst, kontrol-besøg på sygehus og dårlig nattesøvn.

Vi fik beskeden i søndags efter at have været på den dejlig ferie i Norge hos min bror. Igår var vi så på hospitalet for at høre om den videre behandling og vi skal indlægges i morgen tidlig, -derfra kører karusellen med operation og scanninger og ventetid.

Jeg magter ikke mit hjem og det ligner l... og lagkage. Min kæreste kan næsten ikke holde det ud og jeg er blevet "praktisk".

Femtiden kan jeg ikke holde ud at tænke på, men tankerne falder hele tiden på "hvad nu hvis.."

Vi snakker heldigvis sammen om det og skal prøve at få en hverdag op at stå for der er jo også lille Aya at tage hensyn til.

Jeg ved ikke om det her, er det rigtige sted at lufte sine tanker, men kunne bare ikke lige rumme alt det, der nu foregår inde i mig.

Jeg ville ønske, jeg kunne sige at min lille dreng stadig er her om 10 år...men det ved vi ikke..vi får først svar på prøver og scanning om 12 dage fra fredag..hvad sker der så?? Aj, min verden er faldet sammen omkring ørene på mig og min dejlige familie..

Mit indlæg er nok noget rodet, men sådan er mit indre også lige nu..tak fordi du læste dette

Jeg har ikke børn selv, så kan kun prøve at forstå den kærlighed der følger med. Jeg kender til cancer fra en del familiemnedlemmer, men de var nu alle voksne og det er bare så utrolig ondt, at et stakkels barn kan få den uhyggelige og trælse sygdom. Det er bare så frygteligt!

Man kan jo slet ikke sige noget, for at lindre den smerte I føler lige nu. Du skal i hvert fald have herfra.. Og krydsede fingre for, at resultaterne er så gode så muligt

[Miss-Lena 500]

Hvor er jeg ked af at høre, at I skal igennem sådan en omgang. Det er sku noget lort pænt sagt.... Jeg har ikke forstand på det, men tror at jeres lille dreng har alle muligheder for at være hos jer om 10, 20, 30, 50 og 60 år. At han kan holde jer i hånden, den dag I skal forlade denne verden. Men det hjælper jo ikke meget lige nu, hvor I skal gennemleve den forfærdelige usikkerhed og tanken om hvad nu hvis.

Men når I er kommet jer over chokket, er det kun at se fremad og give den dumme kræft et spark i røven.

Klem Lena

[SørenogAnette 11]

Det gør mig så ondt for jer.

Jeg er sikker på jeres familie gerne vil støtte med støvsugeren så I kan koncentrere jer om jeres familie så spørg dem om hjælp til I har fået overskud igen..

Kram og mange tnaker om god bedring til ham

[ticha 0]

kære du.

Jeg sender dig en masse varme tanker, det er en rigtig rigtig svær situation at stå i, har mistet min mand pga kræft, det at kæmpe mod den onde sygdom kræver en stor styrke af jer som forældre. Jeg lærte gennem min mands sygdomsperiode, hvor vigtigt det er at være åben omkring sygdommen og sine følelser i forbindelse med den. Det er rigtrig svært for pårørende at vide hvordan man har det, og hvordan man kan støtte på bedste måde.

Jeg ved at der er støttegrupper inden for kræftensbekæmpelse, også for forældre til børn, håber i får en god snak med den behandlende læge og bed om at få hjælp til at takle situationen. Nogle har også hjælp af at få snakket tingene igennem med en psykolog, som ikke er føleses mæssigt indvolveret..

Ønsker alt det bedste for jer og jeres lille søn...

[Guest Miss-Mette]

Kære ven dog, prøv at holde ud og være stærk, i hvert falde de næste 12 dage endnu i uvisheden, så håber jeg I får klarhed omkring situationen.

Jeg krydser alt hvad jeg kan for din lille familie

Kram Mette

[mille1981 2]

Du får lige en herfra.

Flere af min mors søskende har haft modermærkekræft, og mærker heldigvis intet til det i dag, udover kontrollerne selvfølgelig. Godt at de har fundet det allerede, så han kan komme i behandling. Ønsker jer alt det bedste!!

[diskobil 357]

Det må da være det værste man overhovedet kan komme ud for. Når han ikke er så gammel må man håbe og tro på atde kan nå at stoppe det i tide. Det er desværre efterhånden ikke sjældent at man hører om kræft såvel herinde som ude i den virkelige verden.

[Sarah77 4]

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige. Har meget svært ved at høre om børn der er syge og har det skidt, især efter at jeg selv er blevet mor...

Jeg sender min største medfølelse og mere kan jeg desværre ikke byde på, for jeg ved ikke hvordan man håndterer en situation som denne. Jeg håber at I har venner og familie I kan læne jer op af, og som evt kan tage opvasken eller fylde fryseren op engang imellem.

Har med mavepine læst "Skrubbehertas" tråd herinde og via den fulgt med i hendes søns sygdomsforløb. Måske kan hun give dig et par kloge og hjælpsomme ord med på vejen, hun har i hvert fald også været gennem en hård tid.

Jeg sender jer tusindvis af gode og positive tanker. Jeg tror som en anden også skriver, at der er god grund til optimisme når det er blevet opdaget så hurtigt.

Sarah

[Felixia 18]

Det var dog forfærdeligt for jer! Massere af trøstekram herfra.

Min niece fik konstateret kræft da hun var 5 (havde en knude på 2,5 kg i maven - som lægerne blev ved med at sige var forstoppelse ) så jeg er glad for at høre at de har opdaget det tidligt ved jeres søn.

Vi fik at vide at min niece ikke ville overleve, da hendes kræftform er meget sjælden og derfor ikke forsket så meget i, men hun kæmpede og mod alle ods har jeg idag en sund, rask og DEJLIG niece som snart fylder 12år

Jeg er sikker på at jeres søn også vil kæmpe og overvinde sygdommen og heldigvis er de seje de kære små - jeg kan ikke sige noget som vil trøste, men jeg vil sige at det er godt at i snakker sammen om det og at i har hinanden.

Husk at bede andre om hjælp til de ting i ikke har overskud til - naboen er sikkert god med en støvsuger!

Jeg tænker på jer.

[Lenebj 2]

Tusind tak for jeres søde og støttende ord..det varmer meget

[Frk R 4]

Åh Lene

Det gør mig så utroligt ondt for jer og du har min dybeste medfølelse. Det er bare rædselsfuldt. Jeg kender flere der har haft modersmærkekræft og hudkræft og de er heldigvis alle hos os i dag, går løbende til kontrol og har det godt. Naturligvis ripper det op i frygten hvergang kontroltidspunktetnærmer sig, men heldigvis er der opadvendte tommelfingre. Så jeg håber og tror at din søn også kan slutte sig til flokken af dem der lever videre.

De kærligste hilsner og krydsede fingre

[Dbrix 0]

Kære Lene,

Ord kan sikkert ikke beskrive hvad I gennemgår lige nu og jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det må være at få sådan en diagnose på sit 4-årige.

Jeg troede faktisk heller ikke det ramte børn.

Jeg er selv blevet opereret for modermærkekræft for 5½ år siden, har gået til kontrol på Riget gennem 5 år (hvert kvartal de første 2 år og hvert halve år de sidste 3 år) og nu skal læge eller hudlæge holde øje med mig en gang årligt de næste 5 år. Medårsag til min cancer har helt klart været solariedyrkning gennem mange år. Men jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet det kunen ramme en 4-årig.

Min kæreste blev opereret for det for under 3 mdr. siden og skal "kun" gå til kontrol 1 gang årligt på Herlev de næste 5 år. Han har absolut ikke være solariedyrker.

Men de varmeste tanker får du herfra. Tror heller ikke min verden ville kunne hænge sammen, hvis min 10-årige knægt fik diagnosen.

[Stikan 0]

Åh nej!! Sidder her med tårer i øjnene og måtte lige ind og kramme mine unger en ekstra gang da jeg læste dit indlæg....

Jeg håber at det i går igennem lige nu er det værste. At usikkerheden bliver til sikkerhed og at i får de bedste svar i kan ønske når scanningen er overstået.

Troede slet ikke at så små kunne få den slags kræft!!!

Stakkels jer og stakkels din lille dreng, der som du selv skriver sikkert ikke kan forstå hvorfor du er så ked af det hele tiden

Mange tanker og håb for fremtiden fra mig

[Lenebj 2]

Det er bare smadder hårdt, men knægten glæder sig til at skulle på sygehus og tilbringe en hel dag med mor og far.. "så kommer alle sygeplejerskerne og siger hej til mig, ik mor!??" Han er bare så sød.

Det er frygten der er det værste, men vi håber på det bedste.

[Frøken Oliven 0]

Kære Lene,

jeg er selv mor til to skønne drenge på 3 og 5 og ved, at det er sådan en besked alle forældre frygter - det gør mig meget ondt at I og lille Emil, skal det igennem.

Husk på - hvor positivt det er, at det er blevet opdaget så hurtigt og at der bliver handlet på det med det samme, - at børn er meget bedre til at bekæmpe sygdom end voksne, - at han heldigvis (som du selv skriver) ikke selv har den frygt i kroppen, som fylder meget hos jer og at han endnu er så lille, at han ikke helt forstår hvad der foregår og ser verden som et eventyr der skal prøves.

Jeg håber det bliver lettere end I frygter, at I forbliver hinandens og børnenes stærke kærlige "støtter" og at svaret bliver så positivt som muligt

KÆMPE knus til jer

Michelle

[Mizzangel 0]

Ej hvor gør det mig ubeskriveligt ondt...

Føler virkelig med dig/jer, det må simplehen være SÅ hård en besked at få, håber det bedste for jeres lille søn...

Kæmpe :kram: herfra...

[Guest æslet]

Åh nej da Det gør mig ubeskriveligt ondt

[bobo... 35]

jeg sender jer mange varme tanker for jeg ved godt hvad du står i (har kampen med Rlige nu)

men vil lige fortælle at R fik fjernet et modermærke for over 15år siden og der er ikke noget tilbage af den kræfttype hos ham idag, så det kan lade sig gøre at vinde over den slags kræft...

jeg synes i skal lade hjemmet lidt være som det er også brug det tid i har inde indlæggelsen på børnene, det andet skal i nok nå...

jeres venner og familie skal nok komme og accepterer det hele som det er hvis de vil på besøg.

du må endelig skrive hvis der er noget du vil læsse af...

[Jayne 0]

Har ingen ord, men sender jer de varmeste tanker med ønsket om at det hele nok skal gå i orden...

[Nitzen1987 3]

Ej hvor forfærdentlig!!! Og så for et uskyldigt 4 årigt barn!!! Verden kan godt nok være ond!!! Sender de bedste og positive tanker til jer

[AmalieAmalie 49]

Hvor er det bare træls at i skal igennem sådan noget møg, MEN rigtig mange mennesker bliver heldigvis raske igen når man snakker om modermærkekræft.. Jeg kender op til flere der er blevet opereret osv og idag er helt raske Så tror helt sikker at i har jeres lille dreng mange år endnu Men derfor er det jo stadig en rigtig hård tid og jeg sender jer alle de varme tanker og knus jeg har

[Vanni 29]

vil bare lige sende en kæmpe

[Beate007 4]

jeg har slet ikke noget fornuftigt at sige, sender dig og familien alle de varmeste tanker og ønsker om hurtig heldredelse.

jeg står her med tårer i øjene og bliver chokeret over hvor et forfærdeligt sted jorden indimellem er!!!

du får lige sådan et par af mig!