Guest

Er det tradition at ens far "giver en væk"??

46 indlæg i dette emne

Er det almindeligt at blive ført til alters af sin far (eller en stand-in, hvis han ikke er en mulighed)???

Jeg har kun været til to bryllupper indenfor de sidste par år. Tl det ene blev bruden givet væk af sin far, til det andet gik bruden selv.

Hvad er traditionerne på dette område? Jeg har ikke snakket med min far om det, men mine forældre blev i sin tid gift på rådhuset og er ikke vanvittigt religiøse, så tvivler på han ved det - eller nødvendigvis går op i det. Men han vil såmænd nok gerne gøre det, hvis jeg spørger...

Jeg er lidt i tvivl om hvad jeg har lyst til.

Synes på den ene side, at det er en meget hyggelig ting, men bryder mig ikke rigtig om symbolikken i at blive givet væk... Jeg er jo ikke en ting!! (det er min indre rødstrømpe, der trænger igennem her!!! :thumbsupsmileyanim: )

Hvad gør i?

-Randi-

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja det er tradition, at ens far følger en til alters og giver dig væk. Er han der ikke - som i mit tilfælde pga. han desværre døde sidste år - så er det nærmeste mandlige slægtning... i mit tilfælde min onkel. Er der ingen, kan ens mor give en væk. Jeg har så helt valgt at skippe de traditioner mht det, fordi jeg tror på min far stadig giver mig væk... men han vil bare ikke være der fysisk. Så følg dit hjerte, hvis der er noget andet du vil. :-)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min far giver mig væk og det betyder ENORMT meget for både mig og ham. Det er nærmest på top3 over vigtige ting ved brylluppet. :) Jeg ser det ikke som om at han giver mig væk som en "ting", men at han fører mig sikkert ind i ægteskabet med den mand, der skal "passe på mig" resten af mit liv, sådan som min kære far har gjort i mit liv indtil nu. :bearhug: Jeg har jo også altid været "fars pige" uden at jeg af den grund har følt mig eget eller at jeg var en ting. At jeg så alligevel altid vil være fars pige også EFTER brylluppet, er en anden sag :loveboard:

Jeg kan godt se at man kan se overleveringen som værende lidt gammeldags og kønsdiskriminerende og bla bla bla, men der er sååååå mange kønssager ved bryllupper, og jeg synes faktisk, at det er dejligt, at man ved netop denne fest må være 100% KVINDE og 100% MAND. :thumbsupsmileyanim:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Nu er jeg ogsaa meget traditionelt anlagt og kan i det hele taget godt lide at vaere kvinde og at have en mand. Jeg synes den roedstroempedebat er ved at vaere tygget igennem. Dermed oensker jeg jo ikke undertrykkelse, men jeg vil gerne foele mig som kvinde og blive passet paa af min mand:)

For mig var en af de foerste tanker ogsaa, at saa skal min far "give mig vaek". Han er jo ogsaa lidt paa sidelinien i forhold til kjole og alt det andet toesede, som min soester, mor og jeg deler. Han blev meget glad for den opgave og tror at det betyder vildt meget for os begge :thumbsupsmileyanim:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Selvom vi ikke skal giftes i kirke elsker jeg traditionen med at blive "givet væk" til sin kommende mand. Jeg skal så ikke følges op ad kirkegulv, men enten op ad midtergangen på båden eller langs båden, inden jeg stiger ned (skal lige se, hvad der kan lade sig gøre).

Min far døde sidste år, så jeg har spurgt min storebror, som med glæde har påtaget sig rollen. Det betyder sindssygt meget for mig. Min far og han havde ligget i indædt strid med hinanden i mange år, men dagen inden min far døde fik de endelig sluttet fred, og jeg ved, at min far kigger med og smiler, når min kære bror følger mig op :thumbsupsmileyanim:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja, jeg er jo helt deroppe i årene hvor min far er væk for mange år siden. :loveboard:

Jeg blev gift med min nu afdøde mand på rådhuset og vi fejrede både sølvbryllup og nogle år mere, men jeg mistede ham for nogle år siden - så derfor synes jeg at det er helt naturligt at min (og min mands) søn fører mig op og "giver mig væk" til min nye ægtemand. :) - Det er jo også en form for "accept" fra ham at give sin mor til en anden mand, og han glæder sig lige så meget som jeg gør.

Jeg synes det er en sød tradition at blive "givet væk" - af sin far eller en stedfortræder, men synes da også du skal følge dit hjerte - på den anden side kan det jo også være at din far bare venter på at du spørger om han vil :thumbsupsmileyanim:

Mange hilsner

Connie

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Min mor var faktisk imod at min far skulle give mig væk. Hun er meget traditionsbundet (og gammeldags :thumbsupsmileyanim: ) og har aldrig helt accepteret at vi "lever i synd" (ja det har hun faktisk sagt!)

Hun mente ikke at han kunne "give" mig væk, da jeg sådan set allerede var givet væk fra dem...

Heldigvis følte både min far og jeg at det er en sag imellem os, og han vil meget gerne føre mig op af kirkegulvet - det betyder rigtig meget for os begge!

Det skal lige siges at enten har min mor "glemt" sine principper, eller også er hun bare sød nok til ikke at lade mig mærke med dem - hun er i hvert fald en helt anden nu hvor brylluppet kommer tættere og tættere på - så det skal hun alligevel have tak for :loveboard:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Da jeg ikke har et særlig tæt forhold til min far, har jeg besluttet at det både er min far og mor der skal føre mig op. Det er min mor der altid har været der for mig når jeg havde brug for en forældre og hun har aldrig svigtet( de blev skilt da jeg var ca 12 år). Jeg ved, at min far rigtig gerne vil føre mig op, så for at glæde min far, skal han selvfølgelig have lov til det. Men det symbolske i det med at "give" mig væk, syntes jeg skal være min mor, da hun som sagt har opdraget mig og gjort mig til den jeg er idag. Selvom det er meget utraditionelt med både mor og far, så syntes jeg det er en god løsning for mig.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Årh det er min yndlingstradition. Jeg glæder mig SÅ meget til at blive fulgt op af min far. Ligesom Meggers vælger jeg helt sikkert også at fokusere på det positive islæt og ikke det materielle. Selvfølgelig er det ikke min far, som decideret giver mig væk, ligesom at den hvide farve og sløret jo heller ikke er HELT et tegn på, at bruden er jomfru. Eller altså, kan jo kun tale for mig selv :thumbsupsmileyanim:

Men du kan jo altid bare vælge at gå selv, hvis du helst vil det. Traditioner er jo, nogle gange, til for at blive brudt.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

altså ja det er en gammel tradition, at faren giver bruden væk, men hvis du ikke ønsker det, så synes jeg du skal fravælge det. Det er jo jeres dag.

Min far gav mig væk, for mig var det bare super vigtigt, og min far var bare så stolt og beæret over at få lov til det. Min storesøster blev gift i al hemmelighed på rådhuset, så der var muligheden ikke for det.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hvis min far stadigvæk levede skulle han helt afgjort følge mig op af kirkegulvet.

Nu ved jeg ikke rigtig om jeg skal gå alene eller om min yngste søn på 7 år får æren.

Den ælste på 9 skal nemlig nok være forlover for sin far.

Men det er en af de ting vi heller ikke har styr på endnu.

Tænk hvis jeg ikke havde opdaget dette forum, så havde jeg slet ikke haft så meget at spekulere over :thumbsupsmileyanim:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Min far skal slet ikke med til bryllupet, men da jeg blev gift første gang gav han mig væk. Jeg synes ikke jeg kunne være andet bekendt end at give ham den glæde - men han tog det vist lidt for bogstaveligt og har ikke tilgivet mig skilsmissen, selvom min eks. var et sadistisk r*vhul!

Så MIT bryllup - MIT valg at give mig! :thumbsupsmileyanim:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes også dette er flot tradition og min far skal give mig væk. Det har ikke rigtigt været til diskussion for hverken mig eller min far.

Celia

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg ville ønske jeg havde en FAR som kunne give mig væk, men jeg har en aldeles eventyrlig stedmoder på den knap så fede måde, så min far forsvandt langsomt fra mit liv fra 6 års alderen og ønsker ikke at komme til mit bryllup (og da han er så lidt far, som han er, skal han bestemt ikke følge mig op!). En skam man ikke selv kan vælge forældre, og at man ikke kan lade vær med at elske den man har fået tildelt på trods af alt.

Min yngste storebror skal følge mig op. Han har altid kendt mig godt, give mig de råd, som en fader burde have gjort og han har vist fra første møde med min tilkommende, at jeg havde fundet manden i mit liv.

De har i hinanden fundet en slags broderskab.

Jeg føler bestemt ikke, at min bror giver mig væk som en ting, men han viser min mand tillid, ved den symbolske handling at føre mig op, at han kan værne om mig, ligeså godt som min broder selv, og at min mand deri, kan lade mig vokse og blive alt hvad jeg kan, samtidig med, at han kan dele mine sorger i to, så jeg har mindre at bære. Han fører mig også op, for at støtte mig i mine egne selvstændige valg som kommer til at betyde meget, for resten af mit liv (se lige bort fra at vi er mentalt føler os som ægtefolk idet vi har valgt at få børn sammen :loveboard: ).

Jeg håber forresten at han kan gå laaangsomt den dag og ager anker også :thumbsupsmileyanim:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tjekkede det på folkekirkens hjemmeside ;)

Og der står der noget omkring at det er lige så meget en amerikansk tradition det med faderen. Og at mange jo i dag lever sammen mange år før de gifter sig.

Vi (min kæreste og jeg) har valgt at følges op ad gulvet sammen. Vi synes det for os er den bedste symbolik at vi går op ad en ny sti sammen nu og forevigt! :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites
Er det almindeligt at blive ført til alters af sin far (eller en stand-in, hvis han ikke er en mulighed)???

Jeg har kun været til to bryllupper indenfor de sidste par år. Tl det ene blev bruden givet væk af sin far, til det andet gik bruden selv.

Hvad er traditionerne på dette område? Jeg har ikke snakket med min far om det, men mine forældre blev i sin tid gift på rådhuset og er ikke vanvittigt religiøse, så tvivler på han ved det - eller nødvendigvis går op i det. Men han vil såmænd nok gerne gøre det, hvis jeg spørger...

Jeg er lidt i tvivl om hvad jeg har lyst til.

Synes på den ene side, at det er en meget hyggelig ting, men bryder mig ikke rigtig om symbolikken i at blive givet væk... Jeg er jo ikke en ting!! (det er min indre rødstrømpe, der trænger igennem her!!! :) )

Hvad gør i?

-Randi-

Man kan også vælge at se handlingen på en anden måde - nemlig at din far er ved din side for at støtte din beslutning.

Det er sådan vi ser det: jeg har været min egen person og boet hjemmefra i over 10 år, når jeg går op ad kirkegulvet, så der er ikke nogen der kan give mig væk. Men min far følger mig op til alteret for at vise os og alle at han støtter os i vores beslutning om at blive gift.

Præsten vil heller ikke spørge "hvem giver denne kvinde væk" hvis der overhovedet bliver sagt noget i den retning vil det i stedet være "hvem støtter denne kvinde i ægteskab med denne mand" og der vil det være begge mine forældre der svarer.

Og så kan man jo sagtens være rødstrømpet og holde fast i en tradition samtidig :biggrin:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg ønsker også at min far skal "gi´" mig væk den dag jeg skal giftes.. Dog tager jeg ikke ordet at give væk så bogstaveligt... Jeg ser det mere som at min far nu "trækker sig tilbage som min beskytterhelt" og giver "hvervet" til min kommende mand.... At nu er det ham som er min "beskytter/helt"... :) og ja.. helt klart det er en tradition.... Og som nogle skriver.. hvis man ikke har sin far, vælger man en anden mand eller sin mor... men stadig en man nærer stor tillid til...

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg har altid haft et fantastisk godt forhold til min far og jeg ville ønske at han ville være der til at følge mig op ad gulvet, men han døde desværre for nogle måneder siden, så jeg har valgt at det skal være min mor der skal følge mig op ad gulvet istedet. Heldigvis nåede vi at fortælle ham det inden han døde, så han nåede da at tage del i glæden, hvis man kan sige det :)

Jeg synes at det er en smuk tradition at man "gives væk" og ser det bestemt ikke som om man er en ting, men nærmere et værdifuldt familiemedlem, der frigøres fra forældrenes vinger og skal opbygge sin egen lille nye familie. Ja det kan godt være det lyder lidt højtideligt, men sådan ser jeg på det :biggrin:

Uanset hvad, vil jeg mene at man skal følge sit hjerte, og gøre hvad der føles rigtigt for en selv, for det er JERES dag, og uanset hvad traditionerne siger så er vi alle forskellige (og gudskelov for det) og derved har forskellige ønsker og opfattelser, så hvis det fuldender din dag at gå op ad gulvet selv eller sammen med din udkårne, så er det det du skal gøre, no matter what alle andre siger, synes og mener :cheerleader3:

Kærlig hilsen

Heidi

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer