Vi fejrede kærligheden 7. maj 2011

[Guest Stinchen]

Så er det vist på høje tide at få lavet beretning.

Jeg har jo holdt pause herindefra et godt stykke tid, men kan melde, at jeg er helt ovenpå igen (det hjalp at bryllupsplanlægningen er ovre ), og er nu klar til den helt store beretning med masser af billed-spam!

Vores fotograf (som i øvrigt er min 'brudepiges' lillesøster) er amatør, men virkelig dygtig. Hun læser til grafisk designer og er voldsomt god til efterredigering, men vi har aftalt, at hun skal have sine eksamener overstået her i juni før hun redigerer, så alle billederne er uredigerede!!

Here we go...

[Guest Stinchen]

Ugen op til...

Med et forsamlingshus-bryllup var der simpelthen tusind ting at få styr på i ugen op til den store dag.

Tirsdag var jeg kort et smut i forskellige butikker og hente de absolut sidste ting, vi manglede. Midt på Vejle gågade blev jeg overrasket af et uvejr af en anden verden. Fem dage før mit bryllup gik jeg i flere centimeters slud, mens det haglede kæmpe-hagl – jeg måtte panisk direkte hjem og tjekke den seneste opdatering på dmi. Jeg havde virkelig svært ved at tro på, at det så få dage senere skulle være høj sol og 20 grader!

Onsdag fik vi gjort let rent i lejligheden (vi skulle have 12 venner og veninder overnattende efter brylluppet), og om aftenen tog jeg til min veninde for at lægge prøve-makeup. Det tog lige et par forsøg, før jeg var tilfreds. Jeg går til daglig ikke med ret meget makeup og ønskede også en meget let makeup til brylluppet, så vi måtte lige finde den gyldne mellemvej.

Torsdag skulle vi have fragtet vores hjemmebagte bryllupskage fra fryseren på min skole og ud i forsamlingshuset, og da vi ikke kunne få forsamlingshuset før kl. 18.00, ventede vi med at køre fra skolen til kl. 17.00, så kagen (med masser af fløde i) ikke skulle stå i varmen længere end nødvendigt. Det var egentligt rigtig godt for os at ’sidde fast’ på skolen uden at kunne lave noget som helst, så vi hyggesnakkede, handlede lidt ind og Martin fik kopieret lidt til vikarerne.

Det var et større projekt at få de fire plader med den samlede kage placeret stabilt i bilen, men efter lidt bøvl lykkedes det, og vi kørte mod forsamlingshuset, hvor mine forældre ventede. Min far havde været i Århus og hente de forskellige ting, vi lejede (bl.a. glas, duge og bryllupskage-stativ). Min mor og jeg gik straks i gang med at få de fire lag bryllupskage over på stativet. Kagen bestod af drømmekagebund bagt på mandelmel, jordbær-mousse, chokolade mudcake, lime-mousse og øverst igen en drømmekagebund. Kagerne skulle skæres til og stativet samles. Herefter lagde vi hvid chokolade-ganache (farvet lilla) på og dekorerede med hvide chokolade-stave og lilla fondant-roser. Der var et par kriser undervejs, men kl. 22.00 stod kagen færdig i køleskabet og vi kørte udmattede hjem.

Fredag holdte Martin og jeg fri fra arbejde for at få shinet forsamlingshuset op og gjort klar til fest. Vi mødtes med både mine og Martins forældre samt Martins forlover og bedste ven kl. 9.00, og gik i gang med at hænge tyl i loftet, stille borde og stole op, dække bord, hente blomster, hente drikkevarer, opstille fotoautomat og alle de andre ting, vi skulle have ordnet. Det gik rigtig fint og vores forældre hyggede sig i hinandens selskab. De kender ikke hinanden ret godt, har kun mødt hinanden fem-seks gange, bl.a. fordi Martin og jeg ’kun’ har kendt hinanden i tre år og fordi Martins forældre bor på Langeland og mine her i Vejle.

Vi sluttede dagen hos mine forældre med pizza og rødvin på terrassen. Martin og jeg nåede lige at have et stille øjeblik sammen, inden vi alle sagde godnat. Det var en mærkelig, men skøn følelse at se på ham og bare glæde sig til det store skridt, vi sammen skulle tage, dagen efter.

Jeg blev ved mine forældre, hvor jeg skulle sove, og da alle var kørt hver til sit, fik jeg skrevet min tale over på små kort (jeg vidste, at jeg sikkert ville bakke ud og ikke holde tale – derfor skrev jeg den på små kort og puttede dem i kuvert, så jeg kunne give den til Martin søndag morgen!). Jeg var fuldstændig smadret på dette tidspunkt, men min stædighed drev mig ud på en kort løbetur. Det var så godt givet ud, for jeg fik lige løbet de værste nerver af mig, kan kun anbefales!!

Jeg gik i seng ca. kl. 22.30 og nåede lige at tænke, at jeg garanteret ville have svært ved at falde i søvn, inden jeg faldt i søvn.

[Guest Stinchen]

Lørdag - this is it!

Lørdag morgen vågnede jeg første gang 6.30 og lå og drejede mig lidt. Læste lidt. En tur på toilettet. Læste lidt mere. Drejede mig endnu mere. Og vupti faldt i søvn igen og sov lige halvanden time mere. Ahhh.

Jeg spiste hyggelig morgenmad med mine forældre, tog et bad og hoppede i tøjet, så min far kunne køre mig til frisøren, hvor jeg skulle være 10.30.

Da jeg kom ind var jeg så spændt, at jeg slet ikke opdagede min kære mormor, der sad i en af stolene og fik ’bobbet’ sit hår. Min frisør gjorde mig opmærksom på det, og jeg gav hende straks et stort klem. Hun var tæt på at græde allerede dér, det kære menneske.

Nå men gang i hårtørrer, lak og hårnåle. Aldrig har jeg været så kritisk, som jeg var der. Min frisør fik virkelig lov til at arbejde for sin løn. Men jeg endte da med at være rimelig tilfreds – set i bagklogskabens klare lys ville jeg måske have valgt en anden frisure, men den var helt som vi havde aftalt, så jeg kan ikke klage!

Da jeg kom tilbage til mine forældre efter frisøren gik der kun kort tid, før mine fire veninder og vores fotograf kom og vi spiste brunch på terrassen i lækkert solskinsvejr.

Redigeret June 11, 2011 af Stinchen

[Guest Stinchen]

Så gik forberedelserne for alvor i gang, og min veninde begyndte med makeup’en, som blev helt som jeg gerne ville have det.

(billederne driller lidt, så det bliver ét pr. besvarelse - sorry!)

[Guest Stinchen]

Min flotte brudebuket, som jeg havde valgt (med lidt inspiration herindefra ) skulle være meget enkel: stor-hovedet brudeslør bundet med lilla bånd. Det var min veninde, der havde bundet den - skønt med kreative mennesker i vennekredsen!

[Guest Stinchen]

Så var det næsten tid til at komme i kjolen - vi forsøgte at time det, så jeg ikke skulle stå i kjolen og vente alt for længe. Vores vielse var først kl. 15.00.

[Guest Stinchen]

Det havde givet min mor mange bekymringer at den skulle på nedefra, men det gik let og smertefrit med venindernes hjælp.

[Guest Stinchen]

[Guest Stinchen]

Jeg havde valgt, at der skulle snøres et ekstra lilla bånd i ryggen, fordi Martin var i lilla skjorte, så det kunne ligesom binde os lidt sammen.

[Guest Stinchen]

Det tog ret lang tid for min mor og min ’brudepige’ at snøre kjolen...

[Guest Stinchen]

...men jeg stod klar i kjolen allerede 14.10, så det lykkedes uden stress og panik.

[Guest Stinchen]

[Guest Stinchen]

Min mor og mine veninder (foruden brudepigen) tog til kirken ca. 14.30, og min veninde, min far og jeg var overladt til os selv i tyve nervepirrende og rastløse minutter, inden vi ca. 14.50 proppede min kjole og jeg ind i mine forældres bil. Vi kom alligevel for tidligt over til kirken, så vi kørte lidt videre ned forbi min gamle folkeskole og hallen, hvor jeg spillede håndbold tre gange om ugen i knap ti år – fin ’trip down memory lane’.

[Guest Stinchen]

Imens i kirken...

[Guest Stinchen]

[Guest Stinchen]

Vielsen

[Guest Stinchen]

Da jeg steg ud af bilen foran kirken, kom to af vores gæster løbende forbi, og vi måtte lige vente lidt med at gå ind i våbenhuset. Det betød så, at jeg nåede at se, at hele Martins 2.klasse kom med flag (de havde kørt tre kvarter for det!!).

Redigeret June 11, 2011 af Stinchen

[Guest Stinchen]

Vi stillede os klar i våbenhuset og min veninde listede ind. Jeg var simpelthen så spændt, nervøs og lykkelig på en og samme tid. Min far hviskede ”ned med buketten, træk vejret, vi starter med venstre fod”, jeg tror nok jeg nåede at give ham et stille smil, inden dørene gik op, og jeg blev fuldstændig overvældet over at se alle de mennesker, der betyder allermest for os, være samlet på et sted for vores skyld. Det var i øvrigt en følelse, der gik igen hele dagen, aftenen og natten!

[Guest Stinchen]

[metteholm 300]

uuuh skøn beretning indtil videre

[Guest Stinchen]

Jeg kunne ikke andet end at kigge op på Martin, der strålede og smilede større end jeg nogensinde har set. Jeg kunne mærke at jeg rødmede helt sikkert fordi det pludselig gik op mig for at alle kiggede på mig!

Redigeret June 11, 2011 af Stinchen

[Guest Stinchen]

[Guest Stinchen]

Vi nåede op til alteret, Martin kyssede mig let på kinden, nåede at hviske ”jeg elsker dig, du er smuk” og med lidt besvær fik jeg placeret slæbet, så jeg kunne komme ned at sidde. For første gang kiggede jeg rundt på alle vores gæster og fik øjenkontakt med Martins mor, der tørrede sine øjne, min kusine, der smilede bredt og mine seminarie-veninder, der små-vinkede. Det var fantastisk dejligt at mærke glæden fra så mange mennesker samlet i ét rum!

[Guest Stinchen]

Og så tager vi lige en lille pause...

[Elva 46]

Min flotte brudebuket, som jeg havde valgt (med lidt inspiration herindefra ) skulle være meget enkel: stor-hovedet brudeslør bundet med lilla bånd. Det var min veninde, der havde bundet den - skønt med kreative mennesker i vennekredsen!

Hvor er den bare FIN!!!