sally24

Hvornår kan man fortælle det

36 posts in this topic

Det var på ingen måde nødvendigt at fortælle familie og venner at jeg og min kæreste skulle giftes.. De vidste det allesammen før mig selv.

Min dejlige H2b valgte at fri til mig i fuld offentlighed i lufthavnen da jeg kom hjem fra en kortur - og alle venner og det meste tætte familie var også til stede med flag og kamera.. :denmarkflag:

Men vi har endnu ikke sat en dato, fordi vi først er nød til at spare lidt op først. Og jo - alle spørger i ny og næ efter en dato. Men det fungerer ellers fint for os alle med at familien ved at vi er forlovede uden en dato for brylluppet.

Det var godt nok noget af en måde at fri på. Og vildt at familie og venner kunne holde det hemmeligt for dig :-)

Vi vil også gerne spare op og derfor har vi valgt vi først skal giftes i 2013. Men kunne bare godt tænke mig at dele det at vi skal giftes.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tusinde tak til jer alle for jeres fine svar. Dem er jeg bare rigtig glade for :-)

Kan forstå at der ikke kan ske noget ved allerede nu og fortælle vores venner og familie har vi har valgt at skulle giftes.

Nu har jeg også nogle gode argumenter eller hvad man skal kalde det for at kunne fortælle det. Kan jo se at mange af jer sagde det i god tid.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Min htb friede til mig på min svigerfars 60-års fødselsdag foran ham, min svigerinden og min svigermor. Så de vidste det altså med det samme :biggrin: Derefter ringede jeg direkte til mine forældre og stortudende fortalte at vi var blevet forlovet, hvorefter Htb tog røret og lige spurgte min far om det var ok :wink:

Da vi på det tidspunkt havde været sammen i næsten 9 år, tror jeg ikke det var den store overraskelse for nogen. Og nu skal vi så giftes på mandag på vores 10-årsdag :thumbsupsmileyanim:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg hørte en meget sjov en her i weekenden. Gommen havde spurgt svigerfar pr. SMS mens han sad og så sit ynglingsprogram på TV. Hans svar kom prompte: Ja tag hende endelig :thumbsupsmileyanim:

Hvis I er lidt usikre på din svigermors reaktion så ville jeg vente lidt til det rigtige øjeblik er der. Dvs. servere budskabet på et tidspunkt hvor det passer ind. Hvornår det er ved I først i øjeblikket (men gør det dog i god tid inden invitationerne sendes ud).

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi havde ikke kendt hinanden mere end ca. et halvt år, da vi besluttede at vi ville gifes. Og det var omkring sammen tid vi fortalte det til familie og venner. Der var bestemt ingen negative miner. :) Vores forældre var alle glade. :) Hørte dog senere fra nogle af vores venner at de synes vi havde noget travlt. Og det havde vi ærlig talt også.

Det var planen at min mand skulle endnu en tur til Afghanistan med afrejse næste måned (aug. 11). Så det var derfor vi ville giftes. Det er dog ved at være nogle måneder siden han besluttede sig for at blive hjemme i stedet for, men det har været det mest naturlige i verden at blive gift alligevel.

Men jeg tror klart folk havde stillet flere spørgsmål til det, hvis ikke det var for Afghanistan.

vi fortalte det to år før, ligesom i ville skulle! Vi har været kærester siden 2006, så dengang havde vi været sammen i lidt over 6 år så tror ikke det kom som et chok for nogen :) mine forældre elsker min mand så de synes kun det er skønt og også omvendt! Tror dog måske lidt nogen synes det var liiiidt meget i god tid, men altså, vi havde ikke pengene til at gøre det sidste år, og vi mente det jo seriøst. så vi satte en dato to år fremme i tiden og fortalte folk det :)

Jeg kan ikke helt få det til at hænge sammen med 2006, hvis I for to år siden havde været sammen i seks år? :wink:

Haha UPS! det er rettet nu, vi har været sammen siden 2003 !!

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Vi blev viet på Rådhuset for snart 6 år siden, da beslutningen om det var taget ringede vi til vores nærmeste og fortalte det.

Vi skal på vores 6 års bryllupsdag "giftes rigtigt" (velsignelse)og den beslutning blev taget på vores 5 års bryllupsdag. Den første som fik det at vide var min fætter, som bor i USA. Han kommer til DK i år og jeg skulle lige høre om datoen passede ham, det gjorde den heldigvis, så derefter tog vi hjem til min mor og fortalte det.

Min svigermor og jeg har et dårligt forhold og der blev det min mand som ringede og fortalte det til dem. Det var vist ikke noget stort for hende men hun kommer

Jeg synes at I skal gøre det som passer jer, det er jeres oplevelse og det er jer som planlægger og betaler.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det var på ingen måde nødvendigt at fortælle familie og venner at jeg og min kæreste skulle giftes.. De vidste det allesammen før mig selv.

Min dejlige H2b valgte at fri til mig i fuld offentlighed i lufthavnen da jeg kom hjem fra en kortur - og alle venner og det meste tætte familie var også til stede med flag og kamera.. :denmarkflag:

Men vi har endnu ikke sat en dato, fordi vi først er nød til at spare lidt op først. Og jo - alle spørger i ny og næ efter en dato. Men det fungerer ellers fint for os alle med at familien ved at vi er forlovede uden en dato for brylluppet.

Det var godt nok noget af en måde at fri på. Og vildt at familie og venner kunne holde det hemmeligt for dig :-)

Vi vil også gerne spare op og derfor har vi valgt vi først skal giftes i 2013. Men kunne bare godt tænke mig at dele det at vi skal giftes.

Min bedste veninde havde vidst det i tre måneder og hun fortalte også at det havde været SÅ svært at holde det hemligt. Hun var også ude med min H2b og finde forlovelses ringen.

I selve situationen hvor han friede synes jeg bare det var så tarveligt. Jeg vidste simpelthen ikke hvad jeg skulle stille op. ud over at sige JA :cheerleader3: Nu synes jeg det var alletiders frieri.

Jeg håber I finder en god måde at fortælle familien I skal giftes. Det er jo en lykkelig begivenhed. :thumbsupsmileyanim:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hejsa

Ja, min kæreste friede for 3 ugers tid siden. Som nævnt tidligere skal vi begge giftes for anden gang, og det føles derfor lidt anderledes. Mine forældre fik det hurtigt at vide, imens vi stadig prøvede at finde den rette dato - men ellers har vi ikke haft så travlt med at fortælle det. Det har været en hyggelig følelse at gå og tænke over det....uden at alle behøvede vide det med det samme. Det har handlet om OS på en anden måde end første gang. Efterhånden har mange dog fået det at vide ;) - og nu er datoen jo også fastlagt.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi ventede et par uger efter frieriet, men mest af praktiske årsager... Min mand friede nemlig på toppen af Kilimanjaro, så det var vores hemmelighed et par uger til vi kom hjem fra den tur (Hvilket jeg egentlig nød i fulde drag - alle de små indforståede blikke og smil!).

Da vi endelig kom hjem passede det med at jeg skulle fejre fødselsdag, hvor vi så billeder og vupti kom der et hvor kæresten var nede på knæ ("Her er vi på toppen af bjerget, og her frier Kasper...") Det var mægtigt! (Det viste sig dog at han havde spurgt både min far og svigerfar om råd til hvordan man gør sådan noget, så de vidste det begge to... Det gjorde min mor også, men min far havde først lov til at sige det efter vi var taget afsted for hun ville ikke kunne holde tæt...). Vi fik kun positive reaktioner...

Kort sagt, kan jeg godt se fordele ved at vente (lidt), men det er da sjovere at kunne dele sin glæde (og ikke mindst planlægning) med familie og venner... Så må din svigermor tage sig lidt sammen... (eller din kæreste må bede hende om det, hvis hun er virkelig slem...)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Min kæreste friede allerede, da vi havde været sammen i 9mdr. Det skete under en ferie i hans forældres hus i Sydfrankrig sidste sommer (14.juli for at være præcis). Han friede efter en meget lang, varm og hektisk dag, hvor vi skulle have været ude at se Tour De France. Et loppemarked i ALLE byens gader (det var Bastilledag) spærrede dog hele byen, så vi kunne hverken komme ind eller ud med bilen.

Derfor tilbragte vi dagen med at gå på loppemarkedet, indtil om eftermiddagen hvor min svigerfar satte en hængekøje op i gårdhaven - bl.a. involverede dette, at han skulle bore en krog ind i den 1000 år gamle bymur.

Da min svigerfar skal afprøve hængekøjen ligger han der i 2 min, hvorefter hængekøjen og han selv falder ned. Den gamle mur kunne simpelthen ikke holde til det, og krogen hev et stort stykke mur ud. Murstykket havde en meget spids hjørnetak, som min svigerfars hoved lander på i selve faldet. Resultat: hul i hovedet og blodspor ned gennem hele det 4-etagers høje byhus (haven ligger oppe i forhold til de andre niveauer pga byen ligger på en bjergskråning). Så min kæreste og hans forældre kørte hurtigt afsted til den nærmeste skadestue, hvor svigerfar bliver syet.

Da de kom hjem igen, efter 2 timer, spiste vi alle noget let aftensmad og sundede os på denne dramatiske dag. Og efter maden ville min kæreste så ud og gå en tur - og det gad jeg BARE ikke. Det var hedebølge og om aftenen var temperaturen på ca 37 grader, så det var ikke lige dét, jeg havde drømt om. Derudover var han enormt sur og ordknap, og da jeg spurgte, om vi skulle spørge hans lillebror, om han ville med, kom det meget hurtigt og stresset "NEJ!!!"...

Hmm, hyggelig tur, tænkte jeg, men gik til sidst med. Undervejs sagde manden bare INTET, men jeg plaprede jo så løs om alt muligt - jeg kan ikke lide tavshed og fylder den gerne. Endelig kommer vi til en lille bænk med fuld udsigt over den solnedgangsbadede Luberon-dal, hvor vi så sidder lidt. På det tidspunkt er jeg dog blevet noget sur over, at han bare er så sur, uden at sige hvorfor. Så lidt halvvrissent siger jeg "Ej helt ærligt; HVAD er der galt"... hvorefter han med tårer i øjnene og bævende stemme spørger, om jeg vil gifte mig med ham... og det sagde jeg selvfølgelig ja til - lettere flov over at have skældt ham ud whistling.gifheart.gif

Da vi ikke havde været sammen så længe, besluttede vi os for at vente med at sige det, for at folks første reaktion ikke blev negativ. Men efter halvanden uge kunne vi bare ikke holde det inde mere, og så fortalte vi det til alle - og alle, både familier og venner, blev simpelthen så glade :) Det var for et år siden, og vi skal giftes til september. Og alle er stadig meget glade :) Og tiden er gået rigtig dejligt stærkt :)

Synes I skal sige det - Det er jeres beslutning og jeres glæde :) TILLYKKE med det!

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Min bedste veninde havde vidst det i tre måneder og hun fortalte også at det havde været SÅ svært at holde det hemligt. Hun var også ude med min H2b og finde forlovelses ringen.

I selve situationen hvor han friede synes jeg bare det var så tarveligt. Jeg vidste simpelthen ikke hvad jeg skulle stille op. ud over at sige JA :cheerleader3: Nu synes jeg det var alletiders frieri.

Jeg håber I finder en god måde at fortælle familien I skal giftes. Det er jo en lykkelig begivenhed. :thumbsupsmileyanim:

Tror ikke du finder noget frieri, der ikke er "tarveligt" og hvor man næsten ikke kan stille andet op end at sige ja ;) haha

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now

Annonce ♥