Frygter tuderi op ad kirkegulvet :(

[Riamusen 0]

Hey med jer dejlige Zilla'er

Har godt nok ikke været så aktiv herinde endnu, men har da luret med et godt stykke tid :fløjt:

Nå, men nu vil jeg også komme ind i kampen, så starter lige med et lille spørgsmål, som jeg har gået og tænkt over:

Nu er det sådan et jeg er MEGET følsom anlagt (sad højlydt og tudbølede til Romeo og Julie, da jeg var i biografen, dengang.. Hele biografen syntes vist at det var pænt irriterende )

Nå, men sagen er den, at jeg bestemt regner med at hele mit bryllup bliver en ren tudeparade for min side, men sådan er det jo.. Mange brude bliver jo rørt ved deres bryllup

Har en fornemmelse af at det hele starter, så snart min far kommer og henter mig (får næsten tårer i øjnene bare af at tænke på det ), men har jo ikke særlig meget lyst til at komme tudbrølende op ad kirkegulvet med røde øjne og snottet løbende ud af hovedet, så vil lige høre om hvordan I andre følsomme brude har klaret det???

Er der så mange nerver på, at man slet ikke tænker over, hvor rørende det hele er? Skal jeg prøve at tænke på noget rigtig sjovt, så jeg i stedet smiler frem for at tude? Eller har I et andet smart trick til at undgå alt for meget tuderi på vej op til min kommende mand??

Maria

[Guest TinaFM]

Hej

Jeg har desværre ingen gode tip. Selv var jeg vildt nervøs over at skulle gå op ad kirkegulvet med alles øjne rettet på mig. Jeg var så nervøs at jeg faktisk rystede i hele kroppen og bad kirketjeneren om at vente lidt med at åbne døren. På vej op kunne jeg næsten ikke smile fordi alle muskler i ansigtet nærmest krampede af nervøsitet.Jeg var ikke nervøs for at min mand skulle sige nej men simpelthen for den store opmærksomhed der var på mig.

Selv er jeg også et meget følsomt menneske men i kirken var det ikke tårene der pressede sig på, men da min mand holdt tale hulkede jeg nærmest Han holdt virkelig den smukkeste tale til mig. Heldigvis tudede stort set hele selskabet.

Jeg synes kun det er fint at man kan vise sine følelser og netop sådan en dag synes alle at det er helt i orden.

Så skidt med hvis du tuder på vej op ad kirkegulvet. Du vil grine af det når du tænker tilbage på det. Måske er det en god idé for dig at købe de der dråber man kan anvende mod røde øjne så du ikke har røde øjne hvis i skal fotograferes bagefter

[lypex 6]

Havde det fuldstændig som dig.

Troede jeg skulle tude hele vejen til alteret.

Men utroligt nok så smilte jeg i stedet, og kunne slet ikke lade være.

Og har bagefter fået at vide af mange at de var overrasket over at jeg slet ikke tudede.

Men det blev ikke i kirken jeg gjorde det, men først til talerne.

Så tror bare du skal tage det som det kommer, garder dig med rigelige mængder af lommetørklæder.

Og så se hvad der sker, måske reagerer du helt anderledes end ventet.

[Guest Kashmir89]

Nu er jeg ikke blevet gift endnu, men tror bestemt at jeg også vil tude den dag. Og har samtidig en fantastisk dejlig og følsom H2B, som kan få tårer i øjnene bare af at tænke på det øjeblik hvor jeg kommer ind i kirken

Så tror det bliver en stor tudefest, men samtidig er det vel heller ikke dårligt

Det er vel bare noget man må tage med .. Bare husk godt med vandfast make-up, og så skal det nok gå :D

[metteholm 300]

man kan SLET ikke vide hvordan man reagerer!! Lad være med at tænke over det nu, du kan ikke forberede dig!

Jeg troede jeg ville tude da jeg gik op, gjorde jeg slet ikke selvom kæresten gjorde.

tudede hele vejen igennem præstens tale, troede jeg ikke jeg ville gøre!

min man holdte den smukkeste tale, alle tudede, ikke mig - troede je atg jeg ville gøre

Man kan SLET ikke vide det påforhånd hvordan man reagerer den dag!

og tuderi behøver slet ikke være dårligt, ELSKER da at min kæreste lige fik tårer ned af kinden - det er jo kun af glæde - håber jeg

[Pehrson 31]

Følelser er man jo ikk selv herre over. Er også MEGET følsom og tuder hvis andre tuder. Men plejer at være god til at tude af, til min søsters bryllupo hvor jeg var sikker på jeg ville være tudemarie, men havde tudet af om formiddage hvor jeg hulkede helt, bare tanken om hendes smukke smukke bryllup.

Vandfast makeup er nok altid en god ide

[MariaSchmidt 203]

Tror Mette har ret .... man aner ikke, hvordan man vil reagere ..... for kan jo også være, at der er SÅ mange øjne rettet mod een, så man blir helt stiv i det og følelserne slet ikke kan komme frem

Og ja .... man må håbe, at manden græder glædestårer .... jeg er sgu lidt i tvivl herhjemme om hvis der kommer nogen tårer, om de bliver af glæde eller det modsatte. Glæde fordi 1 år med en bridezilla er overstået og vi endelig er blevet gift .... og omvendt .... at det nu er officielt, at han skal leve med min mor resten af livet

[mette pedersen 2]

Puhhhaaa syntes det var meget hårdt..

Mine brudepiger skulle ind før mig, til mig og min mands yndlingssang fra leann rimes. Jeg troede jeg ville klare det super godt.

Men da de var gået ind og jeg hørte musiken spille hyperventilerede jeg fuldstændig. JEg havde nøjagtig 1 minut og 44 sek til at slappe af i. Min far og hende som skulle åbne døren prøvede virklig at få mig til ro... Jeg fik smilet frem, men fik dog at vide efterfølgende at jeg lignede en som var på vej til at vende mig om og løbe den anden vej.

Det var min reaktion på det, og der kom også en del tåre da vi jeg kom op til alteret.

[Riamusen 0]

Tak for svarene

Som I siger, er der jo nok ikke så meget andet end at gøre en vandfast make-up og en masse lommetørklæder

Og ja.. kan da være, at jeg bliver ligbleg i stedet og ryster hele vejen op til alteret, så der slet ikke er "overkud" til også at græde

[Ceciliepil 20]

Jeg har det nøjaftigt som Lypex, troede jeg ville tudbrøle, men til min meget store overraskelse smilede jeg bare hele vejen. Det til trods for da min mand friede der tudbrølede jeg i flere timer efter, kunne slet ikke stoppe. Og overraskede både mig selv og min mand.

Derfor var jeg også MEGET nervøs for at tude alt for meget op ad kirkegulvet, synes næsten det ville være pinligt, især hvis jeg slet ikke kunne stoppe igen.

Men jeg kan sige dig så meget, at det var kun da jeg så på min svigermor og min mor som tudbrølede at jeg havde svært ved at holde masken, så hvis det er tilfældet for dig, at du græder når andre gør, så vær opmærksom på dem du ved vil græde

Men når det så er sagt, så ville jeg alligevel ikke have haft noget imod at græde. Hver gang jeg ser nogle græde op ad kirkegulvet synes jeg bare det er SÅ sødt, bare man lige kan stoppe igen

[Meggers 55]

Jeg tudede hele vejen op af gulvet... Jeg prøvede at smile, fordi jeg tænkte at jeg ikke ville se ulykkelig ud, men alle har sagt at det bare var så rørende at både min far og jeg gik op totalt grådkvalte. Så det er jeg egentlig ikke ked af.

Det vigtigste - IMO - er bare at du har en GOD make-up og en GOD vandfast mascara. Jeg fik sådan noget lakhalløj på mine vipper, så det holdt hele dagen og natten, selvom jeg vrælede mange gange

Og så tudede jeg forresten ikke så meget, som jeg havde troet at jeg ville (hvilket mange nok har svært ved at tro på, hvis de har set hvor meget jeg tudedede, haha). Altså jeg kan præstere at tude i Find Nemo Så det siger vist det hele... Men selvom jeg tudede en del på bryllupsdagen, så var det ikke så grådkvalt og "umuligt" som frygtet, jeg synes faktisk at jeg præsterede at smile meget mere end jeg tudede og at græde "yndigt" hvor tårene bare triller og ikke hvor man brøler og snotter overalt ;)

Et hit vil være, hvis du udstyrer din far og evt. gom med lommeletter i lommen, for det er jo ikke sikkert at du lige har din taske med op af gulvet ;)

[snuske 48]

Jeg tudede hele vejen op gennem kirken prøvede virkelig at få det under kontrol, men nej. Så var det også overstået for den dag.

Tror ikke man kan forudse hvordan man reagerer, men vent med at gå ind til du er helt klar.... vi blev sendt ind med det samme, fik lige rettet kjolen og slør og så afsted. Jeg kunne godt lige have brugt 1 min. til at få styr på mig selv og min lige så tudende søn Den store brudepige gik også med tårer i øjnene, den der gik og kiggede på alle var mandens datter på 4 år.... hun var så stolt