op ad kirkegulvet

[Guest mariaER]

Jeg går op ad kirkegulvet med min far, noget han glæder sig utroligt meget til og han er endda gået på slankekur for at kunne se godt ud sammen med mig

Hvis han ikke kunne tror jeg at jeg enten ville gå selv eller få en af mine brødre til at følge mig

[Guest Ranita]

Jeg går så alene op kirkegulvet... I starten syntes jeg det var lidt trist...men senere når jeg tænker over det, så er det også symbolsk rigtigt for mig. Det er ingen som har holdt min hånd igennem livet - indtil jeg mødte min H2B. Når jeg går op kirkegulvet alene, så symboliserer det at afgørelsen er fuldt og helt min egen, jeg gir mig selv væk, jeg gir mig selv hen og jeg gør det med glæde.

[frublarsen 0]

Hvor er det flot, romantisk og frit... Ønsker jer en dejlig dag..

[frublarsen 0]

Min dejlige mand og jeg skal have kirkens velsignelse på vores 10 års bryllupsdag. <3 Det er min søn på 21 som skal følge mig op. Min mands søn på 26 skal være hans bestman, hans datter på 30 og vores fælles datter på 10 skal være brudepiger.. Så de er alle midtpunkt på vores store dag..

[sommer09 104]

Jeg går så alene op kirkegulvet... I starten syntes jeg det var lidt trist...men senere når jeg tænker over det, så er det også symbolsk rigtigt for mig. Det er ingen som har holdt min hånd igennem livet - indtil jeg mødte min H2B. Når jeg går op kirkegulvet alene, så symboliserer det at afgørelsen er fuldt og helt min egen, jeg gir mig selv væk, jeg gir mig selv hen og jeg gør det med glæde.

synes det er en god måde at gøre det på helt sikkert.

[Embla 7]

Min far døde desværre i 2006, er rigtig ked af, at han ikke kan følge mig op. Jeg overvejer at spørge min storesøster eller storebror, min storesøster havde et meget tæt forhold, til vores far også, så jeg synes at hun vil være den bedste repræsentant for vores far.

[AgLø 2]

Hvad med dem begge ? :-)

[Embla 7]

Det var også en mulighed

[Luciabruden 15]

Min far

Og det endda selv om jeg har rundet de 40 og har boet sammen med H2B i noget over tyve år, men det ER jo første gang jeg skal giftes

Og min far blev bare så glad, rørt og stolt da jeg spurgte om han ville føre mig op i kirken

Desuden skal jeg have følge af hele 3 brude piger; min og H2B's datter, min søster og min svigerinde, jow jow det skal gøres med manér

Edited March 19, 2012 by Luciabruden

[skthansbrud 1]

Hvis det bliver for underligt med div. brødre/sted far el.lig så synes jeg da bare <i skal være moderne og gå op ad kirkegulvet sammen - dig og din mand.

Det tror jeg jeg havde gjort, hvis min far ikke var der...

[LMHF 44]

Da jeg ikke har haft meget kontakt til min far, har jeg valgt, at min storebror, som er 16 år ældre end mig, skal følge mig op.

Han blev meget rørt og stolt over at skulle tage den opgave.

Jeg synes, det har været en svær beslutning, da jeg ikke ønsker at såre og/eller udstille min far.

[sommer09 104]

er også helt sikker på at hvis jeg havde haft en bror skulle det være ham, men har jeg kun søskende

[Felinity 82]

Det her er den sværeste beslutning omkring vores bryllup, og den volder mig så megen tristhed

Jeg har mistet mine forældre, og ved slet ikke hvem jeg skal vælge. Jeg havde tænkt at vælge min farbror, da han er tættest på min far, og jeg tror, at min far ville være blevet glad for det. Jeg har en bedstefar, som alle forventer at jeg skal vælge - jeg har allerede hørt mange gange, at jeg ikke kan være bekendt andet, og at jeg har såret min familie fordi jeg ikke ville vælge ham.

Det gør mig så trist, for er der noget jeg ikke gør, så er det at såre andre. Altid, hele mit liv har jeg tænkt på andre før mig selv, men da min H2B og jeg blev forlovet, så lovede jeg mig selv, at nu er det slut. Det støtter han mig også i, da det virkelig ikke går at prioritere andre før mig selv i alt, hvad jeg gør. Det kan jeg også godt selv se, men hvor er det en svær omvæltning, især når omgivelserne er vant til, at jeg da gør, som de forventer.

Jeg synes, at den her beslutning er forfærdelig at træffe - jeg er nået til at vi måske går ind i kirken sammen i stedet for. Det er også lidt som at gå ind i ægteskabet sammen.

Der er ikke rigtigt noget, der føles rigtigt for mig, for ingen kan erstatte min far.

Og selvom jeg måske vælger én fremfor en anden betyder det jo ikke, at jeg holder mere af den person.

Øv, jeg synes, at folk omkring en kommende brud burde støtte hende i hendes beslutninger!

Det er så nemt at give et råd til andre - så - vælg det menneske, du føler giver mening. Og vælg gerne en der måske er god til at berolige dig på dagen

[Mannie 87]

Det her er den sværeste beslutning omkring vores bryllup, og den volder mig så megen tristhed

Jeg har mistet mine forældre, og ved slet ikke hvem jeg skal vælge. Jeg havde tænkt at vælge min farbror, da han er tættest på min far, og jeg tror, at min far ville være blevet glad for det. Jeg har en bedstefar, som alle forventer at jeg skal vælge - jeg har allerede hørt mange gange, at jeg ikke kan være bekendt andet, og at jeg har såret min familie fordi jeg ikke ville vælge ham.

Det gør mig så trist, for er der noget jeg ikke gør, så er det at såre andre. Altid, hele mit liv har jeg tænkt på andre før mig selv, men da min H2B og jeg blev forlovet, så lovede jeg mig selv, at nu er det slut. Det støtter han mig også i, da det virkelig ikke går at prioritere andre før mig selv i alt, hvad jeg gør. Det kan jeg også godt selv se, men hvor er det en svær omvæltning, især når omgivelserne er vant til, at jeg da gør, som de forventer.

Jeg synes, at den her beslutning er forfærdelig at træffe - jeg er nået til at vi måske går ind i kirken sammen i stedet for. Det er også lidt som at gå ind i ægteskabet sammen.

Der er ikke rigtigt noget, der føles rigtigt for mig, for ingen kan erstatte min far.

Og selvom jeg måske vælger én fremfor en anden betyder det jo ikke, at jeg holder mere af den person.

Øv, jeg synes, at folk omkring en kommende brud burde støtte hende i hendes beslutninger!

Det er så nemt at give et råd til andre - så - vælg det menneske, du føler giver mening. Og vælg gerne en der måske er god til at berolige dig på dagen

Ja i denne situation skal du tænke på dig selv.

Jeg har heldigvis ikke haft de samme forventninger fra familien omkring hvem jeg skal vælge, men der er ingen der kan erstatte ens far, specielt hvis man har haft et godt forhold til ens far.

Jeg tænkte også min farbror ville være tættest på min far, men jeg har ikke den store kontakt til ham og vil synes det akkavet at han skal gi mig væk. Så tænkte jeg min morbror, da han nok er det nærmeste jeg kommer på en der kan bære faderrollen, men for mig har han altid været mere onkel, end andet, og det samme med både min fasters og mosters mand. Synes ikke jeg kunne vælge en af de 3 frem for en anden.

Så familiens forventninger eller ej er det svært at vælge hvem der skal erstatte så vigtig en plads.

[sommer09 104]

synes også du skal følge din mavefornemmelse.. måske lidt ondt men være ligeglad med hvad andre forventer det er din dag, og du skal nyde den fra start af..

[Felinity 82]

I har helt ret, tak for svarene Men, ak, hvor er det dog svært.

[BirgitA 17]

Det her er den sværeste beslutning omkring vores bryllup, og den volder mig så megen tristhed

Jeg har mistet mine forældre, og ved slet ikke hvem jeg skal vælge. Jeg havde tænkt at vælge min farbror, da han er tættest på min far, og jeg tror, at min far ville være blevet glad for det. Jeg har en bedstefar, som alle forventer at jeg skal vælge - jeg har allerede hørt mange gange, at jeg ikke kan være bekendt andet, og at jeg har såret min familie fordi jeg ikke ville vælge ham.

Det gør mig så trist, for er der noget jeg ikke gør, så er det at såre andre. Altid, hele mit liv har jeg tænkt på andre før mig selv, men da min H2B og jeg blev forlovet, så lovede jeg mig selv, at nu er det slut. Det støtter han mig også i, da det virkelig ikke går at prioritere andre før mig selv i alt, hvad jeg gør. Det kan jeg også godt selv se, men hvor er det en svær omvæltning, især når omgivelserne er vant til, at jeg da gør, som de forventer.

Jeg synes, at den her beslutning er forfærdelig at træffe - jeg er nået til at vi måske går ind i kirken sammen i stedet for. Det er også lidt som at gå ind i ægteskabet sammen.

Der er ikke rigtigt noget, der føles rigtigt for mig, for ingen kan erstatte min far.

Og selvom jeg måske vælger én fremfor en anden betyder det jo ikke, at jeg holder mere af den person.

Øv, jeg synes, at folk omkring en kommende brud burde støtte hende i hendes beslutninger!

Det er så nemt at give et råd til andre - så - vælg det menneske, du føler giver mening. Og vælg gerne en der måske er god til at berolige dig på dagen

Hej Felinity!

Det gør mig virkeligt ondt på dine vegne. Jeg kan godt forstå, du har svært ved at tage beslutningen. heldigvis er den din, og jeg håber da at når I står der på dagen vil alle se at det handler om hvad du føler er rigtigt/bedst og ikke hvad man skal forvente og den slags.

Jeg tænker også meget på det med at erstatte ens far. det ved jeg godt, man ikke kan, og jeg håber ikke det er ud fra den betragtning man vælger. Jeg håber, man vælger ud fra samme kriterie for hvorfor det skulle være ens far fra starten. Altså historisk set var det jo fordi man skabte en alliance imellem 2 familier - det var i de arrangerede ægteskabers tid. Det er ikke der jeg vil hen! Men hen til det med at have ens "klippe" med sig. En man er tryg ved, kender godt og holder af.

Og ja, jeg hænger nok lidt i det der med at det gerne må være en mand. en bror, en farbror, en svoger, en bedstefar. Men hvis det skal være mor eller en søster er det absolut en super ide.

Men den med at gå op sammen.. jo, jeg kan se ideen i det og det symbolske er jeg vild med. Men hvor blev det überromantiske øjeblik af hvor ens øjne mødes, og han står der for enden af kirkegulvet og man nærmer sig og smilet breder sig lige så hurtigt som tårerne finder vej i øjenkrogen...? Åh, det er altså mit favoritøjeblik, og det jeg glæder mig allermest til. præcist det øjeblik hvor vores øjne mødes. (skarpt forfulgt af selve vielsen, hans tale og brudevalsen).

Der er vist kun ét svar på det spørgsmål: følg dit hjerte

[Felinity 82]

Hej, og tak for input Ja, du har helt ret, lige dét øjeblik, hvor øjnene mødes, det forestiller jeg mig også er noget helt særligt, det vil jeg helst heller ikke gå glip af. Jeg er stadig lidt i tænkeboks, men præcis, skal nok ud af den og tænke med hjertet.

[nalu 3]

Jeg forstår godt dit dilemma. Jeg er også i et, men der er heldigvis langtid endnu til at tage beslutningen for mit vedkommende.

Jeg har haft flere konktroverser med min far fordi jeg lagt om længe har sagt fra. Han drikker en del (er en velfungerende alkoholiker, har haft samme gode job de sidste 25-30 år). Men efter jeg har fået børn har jeg besluttet at han og hans kone ikke må passe dem. Det har vi de seneste par år diskuteret en del gange og seneste for et par mdr. siden hvor han valgte at sige at jeg, hvis jeg ikke lod ham få mine børn med på 3 dages camping i påsken, så havde jeg ingen far mere!!!!

Jeg har holdt fast på mit og ikke snakket med ham før forleden dag hvor han ringede og ville sige god påske og at han ikke kunne holde til det mere så vi måtte finde en dag her efter påske hvor vi kunne få talt ud! (igen .... tænker jeg, det har vi jo prøvet) nå men jeg sagde ja og nu forventer jeg at han kontakter mig med et tidspunkt der passer ham.

Det skal siges at han endnu ikke ved at jeg skal giftes og jeg har ingen intentioner om at fortælle ham det som landet ligger lige nu. Jeg ved af samme årsag heller ikke om han skal med!!

Men hvis det ender med at han og hans kone skal med bliver det denne gang ikke ham der skal føre mig op efter alt dette. (jeg har været gift før og det samme har min H2B).

Jeg overvejer at det skal være min søster eller mine børn som på det tidspunkt er 4 og 6 år. Den lille en dreng og den store en pige. Han får jo sådanset os alle 3 i den her "pakke" (han er ikke far til børnene, dog kalder de ham begge det, da deres egen far, min eksmand begik selvmord for 2½ år siden).Vi har kendt hinanden i lidt over 3 år

[Felinity 82]

Sikke en hård omgang du har været igennem, både med tab af eksmand, og så - ja, jeg ved, det ikke er et decideret tab af din far, men stadig, han mangler lidt i dit liv.

Dejligt du har fundet en ny fantastisk mand, tillykke med det

Jeg synes, at det er en sød idé med de 2 børn til at følge dig op, kan levende forestille mig gæsterne sige "Nåååårh" Og sød tanke mht. at de alle bliver givet til din kommende mand, gode tanker bag.

Jeg håber, at tingene løser sig for dig på den bedst mulige måde, det er altid trist, når familiebånd bliver skåret over og det ikke er ligetil.

[Bjørnetæmmeren 14]

Jeg går så alene op kirkegulvet... I starten syntes jeg det var lidt trist...men senere når jeg tænker over det, så er det også symbolsk rigtigt for mig. Det er ingen som har holdt min hånd igennem livet - indtil jeg mødte min H2B. Når jeg går op kirkegulvet alene, så symboliserer det at afgørelsen er fuldt og helt min egen, jeg gir mig selv væk, jeg gir mig selv hen og jeg gør det med glæde.

Åhh bliver helt rørt, når jeg læser din tekst. Der burde ikke være mennesker, der føler at de aldrig er blevet holdt i hånden, så trist for dig, men hvor er det dejligt at høre, at du nu har mødt ham, der tager din hånd og forhåbentligt holder den resten af livet.

[Bjørnetæmmeren 14]

Hej, og tak for input Ja, du har helt ret, lige dét øjeblik, hvor øjnene mødes, det forestiller jeg mig også er noget helt særligt, det vil jeg helst heller ikke gå glip af. Jeg er stadig lidt i tænkeboks, men præcis, skal nok ud af den og tænke med hjertet.

Er rigtig ked af det på dine vegne over, at du har mistet dine forældre. Jeg har også selv mistet begge mine forældre (sidst min mor her i januar), så jeg ved, at det er et kæmpe savn, man kommer til at stå med den dag - uanset hvem der følger en op af kirkegulvet.

Var det ikke en idé, at i gjorde det sådan, at din kommende mand står oppe i kirken og du selv starter ved døren for enden af kirkegulvet og når så du begynder at gå op i mod ham, så begynder han at gå ned i mod dig, så i mødes på midten. Så kan I gå det sidste stykke sammen. Det har jeg set på en video på youtube og jeg synes det var smukt og meget symbolsk...

[eternity 5]

Jeg har valgt at min mor skal følge mig op. Hun fulgte min søster op da hun skulle giftes og jeg vil også gerne have hende til at føle mig op.

Jeg mistede desværre min far i 2001 og har da også overvejet min stedfar, men det føles bare mest rigtigt med min mor

[Felinity 82]

Aw, det var da også en sød idé det med at mødes på halvvejen

[Fuglebek 56]

Min Lillebror skal følge mig op af kirkegulvet, når den dag endelig kommer.. Min far døde for næsten 12 år siden (og det sidste han lovede inden han døde var - at han overlevede og nok skulle være der den dag jeg skulle følges op af kirkegulvet - men sådan endte det ikke ) Så kan den dag i dag ikke forstille mig andre end min bror der skal følge mig op af kirkegulvet.