Skovtrolden

Lidt anderledes...

32 indlæg i dette emne

Hej allesammen

Jeg er så heldig at min kæreste endelig har friet til mig :a1221:

Nu vil jeg så lige høre... vi er begge enig om at det skal være sommer, da det er viking/middelalder tema det skal være.

Nu er det bare sådan at hele huset skal gennem en kæmpe renovering her i 2012.. og jeg skal føde her til August.

Så vi vil gerne udskyde det til sommeren 2013. :heart:

Men en veninde satte mig i tvivl med hendes sætning " Hov hov... den dag man forlover sig, er der max et kalender år

til brylluppet skal stå"

Hvad synes i??

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

I skal gør det der passer jer bedst. Det er vidst mere reglen end undtagelsen, at der bruges mere end et år til at planlægge brylluppet. Min kæreste friede til mig i marts sidste år og vi skal giftes til maj i år. Vi har ikke hørt noget kommentarer til det, og ærlig talt så havde jeg været lidt ligeglad hvis vi havde. Det er vigtigere at det passer ind i ens liv, så man har mulighed for at nyde det hele - både planlægningen og selve dagen.

Det lyder lidt på dig som om du selv hælder mest til at udskyde det til næste år, og med både renovering og fødsel synes jeg også det virker mest fornuftigt. At plamlægge bryllup er et stort arbejde, så der skal være tid og ikke mindst motivation til det.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Synes bestemt ikke der skal gå for lang tid fra forlovelse til fest, bliver så irriteret når folk er forlovet i 4 år, og så går fra hinanden :td: Synes lidt det er at stjæle folk 'torden', altså, det ødelægger det specielle ved at være forlovet, for dem der virkelig er det... Kender nogle der har været forlovet i 5 år, nu har de fået et barn, men de planlægger stadig ikke bryllup... så er man sq stadig bare kærester, og jeg forstår ikke, at man prøver at gøre forholdet mere alvorligt end andres, ved at være 'forlovede'.. nu har vi i hvertfald overhalet dem indenom! :biggrin:

Men når det er sagt, så er det jo slet ikke sådan i jeres tilfælde.. I sætter jo netop en dato på, og sparer op og planlægger, om der så går halvandet år, det er da helt fint! Sådan er det nu om dage, og I har jo reelt tænkt jer at blive gift.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Synes bestemt ikke der skal gå for lang tid fra forlovelse til fest, bliver så irriteret når folk er forlovet i 4 år, og så går fra hinanden :td: Synes lidt det er at stjæle folk 'torden', altså, det ødelægger det specielle ved at være forlovet, for dem der virkelig er det...

Det er vel bedre end hvis de var gået fra hinanden efter de var blevet gift. :) I gifter jer jo fordi det er det I vil og fordi I syntes det er det rigtige for jer. På samme måde som at det kun er jer der bestemmer hvornår det skal ske.

1

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Synes bestemt ikke der skal gå for lang tid fra forlovelse til fest, bliver så irriteret når folk er forlovet i 4 år, og så går fra hinanden :td: Synes lidt det er at stjæle folk 'torden', altså, det ødelægger det specielle ved at være forlovet, for dem der virkelig er det...

Det er vel bedre end hvis de var gået fra hinanden efter de var blevet gift. :) I gifter jer jo fordi det er det I vil og fordi I syntes det er det rigtige for jer. På samme måde som at det kun er jer der bestemmer hvornår det skal ske.

Ja gu er det bedre de går fra hinanden - men det er da enormt plat at prøve at legimitere et forhold man egentligt godt ved ikke holder, ved at blive forlovet... det udvander simpelthen forlovelsesbegrebet at sige "så, nu er vi forlovet, vi skal bare ikke giftes"..

Der er nok en grund til at min kæreste og jeg slet ikke er forlovet, vi skal bare giftes.. et halvt år efter vi snakkede om det første gang.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Synes bestemt ikke der skal gå for lang tid fra forlovelse til fest, bliver så irriteret når folk er forlovet i 4 år, og så går fra hinanden :td: Synes lidt det er at stjæle folk 'torden', altså, det ødelægger det specielle ved at være forlovet, for dem der virkelig er det...

Det er vel bedre end hvis de var gået fra hinanden efter de var blevet gift. :) I gifter jer jo fordi det er det I vil og fordi I syntes det er det rigtige for jer. På samme måde som at det kun er jer der bestemmer hvornår det skal ske.

Ja gu er det bedre de går fra hinanden - men det er da enormt plat at prøve at legimitere et forhold man egentligt godt ved ikke holder, ved at blive forlovet... det udvander simpelthen forlovelsesbegrebet at sige "så, nu er vi forlovet, vi skal bare ikke giftes"..

Der er nok en grund til at min kæreste og jeg slet ikke er forlovet, vi skal bare giftes.. et halvt år efter vi snakkede om det første gang.

Det lyder som om du kender nogen der har stået i den situation du skriver om her, men jeg tror bestemt ikke det er alle der forlover sig for at legitimisere forholdet. Jeg er blevet friet til og har sagt ja, fordi vi begge har et ønske om at vi skal være sammen resten af vores liv, men når det er sagt så er der ingen garanti for at det holder. Det par du skriver om kunne jo lige så godt have været blevet gift et år efter forlovelsen, og skilt efter 3 års ægteskab. Man kan jo også godt forlove sig og have et ønske om at blive gift, men være nødt til at udsætte det pga. økonomi, barn, ombygning, uddannelse om ALT muligt andet. Jeg synes ikke man er mindre forlovet af den grund, heller ikke hvis man går fra hinanden inden man når at blive gift.

Må indrømme at jeg synes det er lidt helligt at skrive at en forlovelse ikke "gælder" fordi man venter i lang tid med at live gift. Fint for jer at i lavede en aftale om at blive gift (som i MIN personlige mening ikke er særlig romantisk, men ikke desto mindre sikkert ligeså fyldt med kærlighed som et frieri) og bliver gift et halvt år efter, men en lang forlovelse er jeg sikker på der er mindst lige så meget kærlighed i.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Synes ikke rigtig nogle af jer læser det som jeg skriver til at begynde med, I sorterer lidt... du må gerne synes jeg lyder hellig, men jeg synes stadig det er ærgeligt at forlovelsesbegrebet bliver udvandet, fordi det ikke længere rigtig er en lovning på at blive gift, det er for mange bare en bekræftelse på at deres forhold altså er MEGET alvorligt... til gengæld synes jeg det lyder som om du føler jeg angriber jeres (de fleste herindes) måde at være forlovet på, og det gør jeg ikke..

Det er egentligt jer der netop er forlovet flere par år for at spare op og planlægge jeg forsvarer, for synes det er ærgeligt at jeres fantastiske, lykkelig situation bliver udvandet af folk der ikke vil tage sig sammen og binde sig juridisk alligevel, men bare skal vise verden at de er i et meget seriøst forhold .. Jeg har hørt om så mange der har været forlovet uden det blev til noget, at min første tanke når der igen er én der er blevet forlovet bare er "nå.. skal de så giftes, eller?" .. synes det afhænger af om man rent faktisk har en idé om hvornår det skal være, det der bryllup..

Forlovelse betyder nu altså at man skal giftes, ikke at man er i et seriøst forhold... Jeg er bare træt af årelange forlovelser der bliver brudt og kæmpe kirkebryllupper uden nogen tro bag ... synes efterhånden det mere skal "se ud" end rent faktisk "være"...

Men nej nej, det er ikke særligt romantisk at jeg mistede én der betød meget for mig, og indså at livet er for kort til at gå og udsætte det man gerne vil, og vi aftalte at sikre hinanden hurtigst muligt, og bekræfte overfor familie og venner at det altså er os to for altid ... det er self heller ikke særlig romantisk at det frieri min kæreste havde planlagt i Eiffeltårnet på vores 5 års dag, derfor i stedet bliver et udkig over Paris på vores bryllupsrejse på vores 5 års dag.. Vi skulle have haft en romantisk ring at gå med op til brylluppet i stedet.. regner dog med at tage min vielsesring med mig op i eiffeltårnet.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hi hi. Så er der gang i debatten.

Jeg ville helt klart vente til næste år hvis jeg var jer. Min kæreste friede sidste år i august, nå nej.... faktisk forrige år:-) og vi blev hurtigt enige om en dato nemlig 4 august 2012... Vi blev "enige" om at bøje 1 års reglen lidt.... til at vi havde sat dato inden for et år:-)

Vi renoverer på huset for 4 år i træk, og med ikke så gode lønninger, ja så er det ikke så nemt at spare op samtidig... Vi har også gennem årene været igang med fertilitetsbehandling som vi nu har sat på pause NETOP fordi vi ønsker det blir VORES dag. Altså vi gør det som vi syns passe bedst, så vi kan få vores drømme opfyldt!

Info: Mine forældre blev forlovet før de blev 20, men blev først gift 12½ år efter.... dvs. de havde faktsik været forlovet i 25 år på deres kobberbryllup. De havde ikke økonomi til noget stort, og jeg tror de syntes at forlovelse var = at binde sig, At blive gift var "en nødvendighed" for at sikre os børn...Dvs. et hemmeligt bryllup camufleret som housewarming...

Nå men det var bare lidt input fra mig

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg synes fint I kan vente - det er da fjollet at presse et bryllup ind ubelejligt...

Og jeg kan nu også godt forstå at 0Tine0 synes forlovelsesbegrebet er blevet udvandet. For det er det helt sikkert. Mange specielt helt unge mennesker kalder sig forlovede uden at have intentioner om et forestående bryllup (jo, måske om 7 år når de lige har festet nok igennem og taget deres studentereksamen og alt det der). I mine øjne er det mere sådan noget slags kærestering eller noget de har brug for i stedet.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Altså det med teenagerne der kalder sig forlovede der er jeg helt enig, det tæller heller ikke i min bog. Som du selv siger Tine, så er en forlovelse et løfte om at man skal giftes og det er der jeg mener at det løfte vel stadig gælder selvom der er gået 1, 4 eller 12 år?

Det er desuden slet ikke titlen "forlovede" eller det at være noget der betyder noget for mig. Anders er stadig bare min kæreste når han introduceres rundt omkring, fordi det ikke er forlovelsen men løftet om at skulle giftes og tilbringe livet sammen der betyder noget for mig.

Jeg kan til dels godt følge dig i det du siger, men jeg synes bare ikke man kan skære alle forlovelser over en kam. Nogle har tid, råd og mulighed for at blive gift hurtigt, andre må vente og endnu andre når slet ikke dertil fordi forholdet brister; gør det forlovelsen eller løftet mindre gyldigt i den tid det varer(ede)?

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hmm...det er en sjov debat :lol: Forlovelse og ægteskab er jo i PRINCIPPET blevet godt og grundigt udvandet fordi langt de fleste bor sammen, får børn sammen, nogle gange i flere år FØR de gifter sig. Ideen med forlovelsen var vel oprindeligt at man bekendtgjorde at man skulle giftes - indenfor et år - og dermed var maaaadet seriøse med sit forhold. Og lur mig om det med et år var fordi man ikke kunne holde ud at leve så længe adskilt uden at bo sammen :wink:

Jeg har oplevet en del som bruger forlovelsen sådan som Trine "angriber" - og det kan jeg heller ikke helt godtage - de der flerårige forlovelser virker som om frieriet har været ugennem tænkt og for visse endda gjort lidt i panik (her tænker jeg på manden der panikker fordi kæresten taler bryllup).

Oplever jeg at nogle forlover sig - så forventer jeg et bryllup i nær fremtid og ikke først om 10 år - men sådan er jeg bare og ville ikke selv kunne leve med at skulle udskyde det så længe :blink:

Og har man ikke råd, eller der er andet praktisk i vejen, ville jeg udskyde forlovelsen til det tidspunkt hvor man havde ordentlig tid og mulighed til det.

Men men der er jo 100 måder at leve på - favre nye verden som min farmor ville sukke :loveshower:

Redigeret af GiftesTilMaj
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tja... i min verden så hænger forlovelse og bryllup inden for ét år sammen! Her bliver jeg MEGET traditionsbunden.

Men hvis andre af en eller anden grund vælger at gøre det anderledes end mig, så har jeg ingen foragt over for dette og stiller efterhånden ikke mere spørgsmålstegn ved, at folk forlover sig og først bliver gift flere år efter (for det er vist blevet meget normalt).

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Når jeg nu tænker over det, så vil jeg give jer ret i at konceptet forlovelse er ret udvandet. Og det er nok også det der ligger til grund for at Anders stadig "bare" er min kæreste. Det er frieriet og tilkendegivelsen af at det er os to resten af livet der betyder noget.

Min pointe er bare, som jeg også tror din er Tine vi udtrykker den bare forskelligt, at når der er friet og sagt ja er det en lovning på at man skal giftes. Om der så går 1 eller 5 år, alle par har jo forskellige omstændigheder. Jeg synes bare at 1 års reglen er udvandet og slet ikke passer ind i vores moderne samfund. Som Nanok siger boede man jo sjældent sammen i gamle dage før der var indgået ægteskab, og så ville man nok gerne giftes hurtigst muligt :wink: Desuden var det brudens familie der betalte festen og man blev gift inden børn (og for den sags skyld og karriere) kom på tale.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg er af samme holdning som din veninde - maks. et år fra forlovelse til bryllup.

Men når det så er sagt skal man også have respekt for det enkelte tilfælde og i jeres tilfælde lyder det helt ærligt ikke som om det kan nås. For man skal også nå at nyde den nye rolle som forældre, lige holde en barnedåb måske (og evt. lige strammes op til en brudekjole)...

Så helt ærligt - jeg forstår godt hvis I venter til sommeren 13 selvom jeg er meget imod at man er forlovet i mere end et år... :-) held og lykke med det hele!

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg er af samme holdning som din veninde - maks. et år fra forlovelse til bryllup.

Men når det så er sagt skal man også have respekt for det enkelte tilfælde og i jeres tilfælde lyder det helt ærligt ikke som om det kan nås. For man skal også nå at nyde den nye rolle som forældre, lige holde en barnedåb måske (og evt. lige strammes op til en brudekjole)...

Så helt ærligt - jeg forstår godt hvis I venter til sommeren 13 selvom jeg er meget imod at man er forlovet i mere end et år... :-) held og lykke med det hele!

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg havde en kæreste fra jeg var 17år til jeg blev 24år.. Altså 7 år.. Da vi havde været sammen i ½ år blev vi forlovet... Hvorfor? Fordi jeg gerne ville have en ring og kunne sige at "han var min forlovede"... Vi voksede jo - naturligt nok? - fra hinanden.. Nåede ikke at blive gift, få børn, købe hus - eller noget andet.. Vi havde bare en ring og var "forlovede".. Det betød ikke noget egentlig..

Da jeg skulle forloves med H2B var det med lidt "tøven" - i den forstand at jeg ville være sikker på at den her forlovelse var "rigtig" - at den altså betød at vi skulle giftes.. Og ikke "engang" - men indenfor en overskuelig fremtid.. At det så ikke blev indenfor 1 år - men først efter 2år - det er ikke så vigtigt.. Det vigtige var at vi tog det alvorligt, startede opsparing og begyndte planlægningen - så vi kunne sætte en dato for brylluppet! :)

Har da indtil flere teenagere på Facebook og i bekendtskabskredsen der er "blevet forlovet" fordi så er man liiige lidt mere end kærester.. Og fred være med det - der går ikke noget af min lykke at de køber sig en ring og kalder sig forlovede! :) Men tænker hver gang: "Jaaa ja.. Forlovede min bare r...." :lol:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Skæg debat, og sådan som jeg læser det, er vi fleste vist enige i forhold til, hvad det betyder at være forlovet!

Da jeg gik i folkeskole, gymnasium osv., var der også nogle, der blev forlovede, og det har jeg bare altid synes var underligt, netop fordi der ikke var bryllup/ægteskab i tankerne, "men bare" en ring på fingeren.

Men jeg synes det er op til folk selv, hvad man lægger i ordet forlovelse, som SheDevil skriver, så går der jo ikke noget af mig, at andre er lykkeligt forlovede.

Vi var først forlovede, da min kæreste friede på knæ! Og vores bryllup er 13 mdr efter frieriet. Vi har i år haft rig mulighed for at spare op (ingen bil, børn), men havde vi haft en mindre rådighedsbeløb og samme bryllupsideer havde jeg gerne ventet 2-3 år for at få det perfekte bryllup! Men som Tine også skriver, så er der jo et bryllup forude! :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

jeg var så en af dem der var "ring-forlovet" først, da min h2b og jeg blev enige om for 4 år siden at vi gerne vil "binde" hinanden en bare det at være kærester, men syntes efter et år sammen at det var for tidligt at blive gift, og så gik der 1 år, efter vi blev ringforlovet, og 2 år, og vi begyndte at snakke om bryllup, men der var ikke råd, så gik der 3 år, og så 4 år, så begyndte vi mere seriøst at snakke om ægteskab, da vi jo havde været sammen i ialt 5 år, og så jo fordi jeg fylder 25, den 10.11.12, der gik også kun en måned fra vi satte os ned og snakkede om der måske kunne være råd til bryllup, indtil han så var nede på knæ (med en frier-ring). og ja så sidder jeg her i dag og skal giftes om præcis 10 måneder.. hehe

men vil så sige at jeg synes det er mere modent at blive ringforlovet måske i et par år, hvis man føler trang til at binde sig lidt mere end bare kærester, end bare at kaste sig ud i ægteskab, man høre jo om så mange der bliver gift "for hurtigt" for derefter at blive skilt igen, har selv en mor der blev gift for første gang mens jeg lå i maven, og 23 år efter blev hun gift med mand nr 5.. det synes jeg personlig er for overdrevet, ikke noget ondt om min mor, men hun kender min holdning..

ej, vil ikke blande mig for meget, men følte mig bare truffet :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg synes, der er stor forskel på at blive forlovet uden nogen intention om, at man skal giftes indenfor en overskuelig fremtid og så at blive forlovet og sætte en dato men vel at mærke at skubbe den, så der går længere end et år, fordi der - af den ene eller anden grund - er god grund til, at tingene hænger bedre sammen, hvis man trækker det lidt. Jeg synes, det vigtige er, at man får sat en dato (også selvom der går længere end et år). Og i øvrigt, så skulle du tage og kigge på Sunspirit - hun har en super inspirerende blog og lige så inspirerende planlægningstråd om middelalderbryllup :cheerleader3:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har ikke meget til overs for disse traditioner. Folk med ring på fingeren betyder jo bare, at de gerne vil vise omverdenen Jeg er taget. Jeg lever i et stabilt forhold. Jeg har en jeg elsker. Men det er jo aldrig betingelsesløst. For ellers havde der jo ikke været alle de skilsmisser Ta det med et gran salt, og tag det med som i vil bruge.. Og drop resten.Du kan bare fortælle din veninde at i gør, som i har lyst til. Det er jo jeres fest. Og hvis i først holder fest om 5 år, så er det sådan det er. Hvis du vil have en gul kjole på, så gør det. Det er dit valg, og så f.. hvad andre mener. Det er ikke traditionerne, der gør en fest fantastisk. Det er stemningen, og de gæster der er med. I danner bare rammerne.

Jeg selv har det sådan at jeg behøver ikke en ring på fingeren for at vise nogen at jeg elsker min kæreste. Det ved han godt, og det er nok for mig.

Det kommer vel også an på folks økonomi. Man kan da godt forloves, og så spare penge op til det bryllup man ønsker. Det kan jo godt tage et stykke tid i disse krisetider, hvis den ene part er uden job. Og man ikke vil låne til det.Det kan jo være at man ønsker et stort kirke/slotsbyllup, med karat, overnatninger, bryllupsrejse, morgengaver osv. Det koster mange penge. Det kan være at parret ikke vil gå på kompromis med noget.Når det nu kun er den ene gang man (forhåbentlig) skal giftes, så skal den have hele armen. Så er det da bedre at der er friet til kæresten, så han/hun er klar over det i god tid, og så de sammen kan planlægge og spare penge op til det bryllup de ønsker. Og tager det så 3-4 år, jamen så er det vel fint med det, så de kan få det bryllup de vil have. Og folk kan da være ligeglade med hvornår det bliver. De skal jo nok blive inviteret, når den tid kommer. Og går parret fra hinanden inden, ja så er det da kun godt at de ikke fik smidt alle pengene ud til et bryllup, som ikke holdt alligevel.

Kh Anell

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Vi har tænkt en del over 1 års "reglen", vi havde i første omgang planlagt vores bryllup således at det skulle være afholdt sidste år - ca. 8 måneder efter min kæreste friede til mig.. Men af forskellige årsager, som det faktum at min chef ringer midt i al planlægningen og fortæller mig at firmaet skal sælges. Har en gang før været igennem sådan en proces og der endte firmaet med at lukke, så derfor valgte vi at udskyde vores bryllup, så vi kunne nå at spare sammen - da ingen af os vil holde bryllup for lånte penge. Men planen var, at vi skulle være gift inden for 1 år...!

Hvad andre vælger, er lidt deres egen sag - vil jeg ikke begynde at blande mig i, men jeg har da helt klart en holdning til- at brylluppet bør stå relativ kort tid efter. Som I nok kan læse af mit indlæg kalder jeg stadig min h2b for min kæreste - ja vi er forlovede - men på den anden side, vis mig en teenager der ikke også er "ring forlovet" eller hvad man nu kalder det.... Jeg bærer heller ikke en ring - endnu.... Både min kæreste og jeg selv, er ret enige på det punkt og derfor har vi fravalgt en forlovelsesring - og brugt pengene på drømme vielsesringene, som vi begge kommer til at gå med :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg er super dobbeltmoralsk på det her punkt :P

På den ene side er jeg virkelig gammeldags og, som mange af jer argumentere, mega træt af alle dem som forlover sig som om forlovelse er det næste stadie i et forhold. "Nu er vi mere seriøse end kærester, men ikke nok til at gifte os". Forlovelse er ikke en stadie som "single", "i forhold", "bo sammen", "gifte sig", "få børn sammen" er, i mit hovede. Jeg har kendt flere veninders veninder der er forlovede med alle deres kærester igen og igen, nogle gange flere gange med samme fyr efter et skænderi. Jeg er så træt af at høre på det.

Men så igen, så havner jeg lidt selv i gruppen. Jeg var "forlovet" med en veninde på efterskolen, Det var en protest imod alle de latterlige forlovelser der opstod i løbet af året og det faktum at folk reagerede helt åndsvagt på at min veninde er biseksuel. Vi aftalte vi skulle være forlovet indtil vi blev det rigtigt og hun blev gift sidste år.

Dog var jeg den der brød forlovelsen først da jeg forlovede mig med mig eks. Vi var vildt forelskede og han friede ganske hurtigt, men jeg opdagede efter flere forsøg på at planlægge det hersens bryllup at det betød knap så meget for ham, som det gjorde for mig. Jeg kan hurtigt fortælle at det er godt gammeldags træls at være den der troede det hele var seriøst og 1års regel-agtigt, når den anden ikke liiige havde det på samme måde....

Jeg tager ikke 1års reglen så stivt, men jeg anser den for at være et godt udgangspunkt og det har vi diskuteret herhjemme og er enige om. Så denne gang bliver anden/tredje gang for mig når det kommer til forlovelser, selvom jeg personligt aldrig tæller første gang med.

Xaksia

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer