Beretning om vores VIDUNDERLIGE dag i Juli <3 <3

[NatasjaW 22]

Endelig en beretning!!

Inden den store dag

Dagen før dagen

Den store dag - morgnen

Den store dag - Kjoletid og kirketid

Den store dag - kirken

Efter kirken og ris

...og ris

Den store dag - receptionen

Den store dag - receptionen og on location vol. 1

Den store dag - godset

Den store dag - den store tale

Den store dag - brudens far

Den store dag - best man

Den store dag - skønne billeder on location vol. 2

Flere skønne billeder

Den store dag - min tale

Den store tale - brudens mor

Flere taler

Sidste taler

Solnedgang og sidste omgang on location

Solnedgang og "behind the scenes"

Fjollerier

Kagetid

Mere kage

Aftenens sidste indslag

Brudevals

Fest og mere fest

Lidt mere fest og ballade

Kjoleskift

Dagen derpå

Ja så begynder jeg altså... ca. et halvt år efter jeg er blevet gift og stort set ikke her været herinde siden..

Men et løfte er et løfte og jeg har lovet (mig selv og jer) at lave en beretning..

Jeg har valgt at lave en bog/hæfte til mig selv hvor jeg både har tekst og billeder, så jeg om 60 år kan læse mig til alle de mange oplevelser og følelser som jeg havde i sommers - hvis du hukommelsen skulle fejle. :fløjt:

Derfor er den altså noget lang i teksten og skulle man synes at det er liige lidt for meget af det gode kan man jo bare kigge billeder, som der også nok skal komme rigeligt af

Inden den store dag

Eventyret begyndte for vores vedkommende for lidt over seks år siden, da vi fandt hinanden. I 2010 synes Kasper at det var tid til at tage det næste skridt – han faldt i hvert fald på knæ under vores ferie i Malaga i Spanien. Et smukt frieri jeg aldrig vil glemme.

Jeg havde et år og en dag til at planlægge vores bryllup og selvom jeg i starten synes at der var uendelig lang tid til, er et år klart at anbefale mht. booking af div. Steder som kirke og feststed osv.

Jagten gik ind på den perfekte dag – men vi skiftede hele tiden mening om hvad vi ville have. Skulle det være en kæmpe havefest i svigerfars have? Et forsamlingshus eller et slot? Skulle vi selv stå for nogle af tingene osv. Osv. Men tingene begyndte at falde på plads hen ad vejen og efter adskillige kjoledramaer, kokkedramaer og ikke mindst bordplansdrama stod vi lige pludselig med kun en uge til den store dag og med det hele på plads.

Vi skulle som de fleste giftes på en lørdag, men inden jeg kommer dertil vil jeg gerne fortælle lidt om de sidste dage inden. Onsdagen før ankommer min brudepige fra Fyn over til mig for at hjælpe til da Kasper kun kunne få fri torsdag og fredag – og i øvrigt selv havde nogle ting han skulle have på plads. Inden min søde veninde ankommer tager jeg til nørreport for at få lagt eyelash-extensions på. En fin lille biks med søde ansatte. Ekspedienten spørger mig om jeg vil have small, medium eller large på og jeg svarer hende at jeg ikke aner det og at det er første gang jeg prøver det. Hun får besked på at det skal se så naturligt ud som muligt, men at man selvfølgelig skal kunne se en forskel. Hun havde så åbenbart ikke flere medium tilbage og beslutter sig for large… WOW!! Jeg kunne ikke se mig selv for bare øjnvipper bagefter!

Her er et billede hvor jeg har fået på på det ene øje..

De var så lange at da jeg senere skulle køre i bil ud for at hente min brudepige på Høje T station, måtte sætte brillerne helt ude på næsetippen og så læne hovedet tilbage for at kunne se noget. De blev studset hele to gange samme aften før at jeg var tilfreds med længden – men så var det til gengæld også kanon flot.

Torsdag starter med at min brudepige og jeg skal hente den bil vi har lejet weekenden over. Kasper og jeg har ingen bil, men vi kunne godt se at det ville blive meget svært at få det hele til at hænge sammen hvis vi skulle køre med nogen hver gang vi skulle noget. Det var en fin lille mazda som kørte udmærket og havde fin plads til det den skulle bruges til. Der efter kørte vi rundt for at ordne de sidste ærinder inden – så som at lave en brand god aftale med blomster/frugt manden inde på kultorvet og købe ca. halvdelen af metro. Eftersom vi skulle stå for morgenmad, kagen og osten selv var det en god proppet vogn vi slæbte ud, og den lille mazda godt proppet. Derhjemme var det tid til at lægge fondanten på kagerne og jeg overlod nervøst ansvaret for den ene kage til min brudepige. Dog var min nervøsitet ubegrundet og begge kager blev meget fine og manglede bare ringene til at agere topfigur samt de lækre friske bær til at pynte i kanten.

Om aftenen var vi blevet inviteret over til min svigermor som havde fået den jyske del af familien på besøg – så vi slap ikke alene for at lave aftensmad, vi fik også sagt ordentlig hej og snakket meget med dem.

Bilen blev pakket, og så gik Kasper og jeg for sidste gang ind for at sove i sammen som kærester. En underlig følelse men der foregik så meget oppe i mit hoved at jeg ikke rigtig tænkte så meget over alle de der ”nu er det sidste gang” ting…

Edited May 18, 2012 by NatasjaW

[NatasjaW 22]

Dagen før dagen

Så blev det dagen før dagen og jeg vågnede op ved siden af Kasper og havde helt glemt hvad dag det var og hvad der skulle ske. Så jeg blev ret så overrasket da jeg opdagede min brudepige inde i stuen på sofaen. Dagen hed ”store Sonnerup-dag” og var egentlig blevet viet til at skulle omhandle klargøring af godset alene, men der manglede stadigvæk liige nogle ting der skulle ordnes og købes. Vi tog hurtigt af sted mod KBH og ramte selvfølgelig morgentrafikken sammen med alle de andre. Jeg var bag rettet, da hun som jysk bondepige ikke var så vant til mange på hinanden følgende kryds, parallelparkeringer og cyklister der tror at de er så tynde at de komme rundt alle steder og ikke alene er til fare for sig selv, men også ganske meget for en lejebil der helst skal returneres uden skrammer.

Til at starte med havde jeg en fantastisk ro over mig og intet i verden kunne få mig til at bekymre mig om hverken tid eller sted. Det var dagen før dagen og jeg stod nu kun lidt over 24 timer fra at sige ja til den mand som jeg elsker og som forhåbentlig stadig holder bare lidt af mig efter hele det her zilla-show. Den ro varede så lige lidt over 11 minutter, ind til en eller anden idiot i en rød corolla skulle køre ca. 35 i timen hvor man må køre 60! Ihh altså – hvis ikke du ved hvor du skal hen så køb dig en gps, hvis du snakker i mobil så køb dig et headset og hvis du sover skulle du nok have taget dig en time mere. Jeg har altid haft let til besværgelser og bandeord på kørebanen – en gave jeg har arvet fra min far, men denne morgen var nok ekstra slem fordi jeg kunne mærke hvordan nervøsiteten nærmede sig og truede med give mig et totalt blackout. Så efter 11 minutters fred stod den ellers på skæld ud til de fleste ting med enten en puls eller motor inden for optisk rækkevide. ( )

Vi henter de aftalte blomster på kultorvet, og køber også nogle af julis friske (og billige) blåbær og hindbær. Efter at have indsnuset den sidste smule frisk morgenluft fra det indre københavn, bevæger vi os videre i regnvejret, der allerede nu er paraply-krævende. Jeg tænker på at jeg ind til for ca. 1 måned siden var mest bekymret for om vores gæster ville få hedeslag i de ca. 30 graders varme som jeg troede det ville blive. Nu var realiteten en ganske anden og DMI’s forudsigelser mindede ærligt talt mere om en kedelig septemberdag en lækker sommerdag sidst i juli.

Vi ankommer til østerbro hvor min mor står klar til at deltage i den sidste del af blomsterjagten, og det skal lige siges at med et lilla og hvidt farvetema har man store problemer med at finde flotte lilla blomster. Vi endte vist med at være i syv forskellige forretninger hvoraf vi købte noget i fire af dem og da vi endelig satte kursen mod Hvalsø havde vi det meste af bagsædet og bagagerummet fyldt.

Regnen tager gevaldigt til da vi drejer ned af den lange flotte alle der fører ned godset og jeg begyndte for alvor at blive bekymret for morgendagens billeder som alle var planlagt til at være udendørs.

Kasper og hans var allerede ankommet med en masse af maden, et ekstra køleskab, sprutten og al sodavanden. Alt var slæbt ind og nu var der bare at tage fat på arbejdet. Alle blomster skulle laves nu så der skulle gang i bordpynt, kirkepynt samt alle buketter. Bordene skulle foldes ud, sættes op og dækkes. Alle detaljer skulle på plads, baren skulle sættes op, maden skulle på køl og kagen skulle pyntes. Puha!

Efter kun en halv time dukker resten af min svigerfamilie op til undsætning og Kaspers moster kaster sig over blomsterne til bordene mens svigerfar 1 + 2 samt min far kæmper med bordene. Min kvikke brudepige afværger en katastrofe ved at påpege at de fleste af bordene står vendt forkert således at stolene ikke kan kommer ind under. Kun dugene var kommet på og gud ske lov for det da. Tænk en gang hvis det først var opdaget dagen efter

Min mor lavede min brudebuket som blev smuk og enkel som jeg ville have den. Jeg selv havde gang i krikepynt, brudepigebuketter og så lige alle andre småting også. Gæstebog, toiletkurve, lysestager, fyrfadslys og jeg skal komme efter dig

En let stresset brud hehe

De færdige blomster, toiletsager og andre detaljer

Edited January 8, 2012 by NatasjaW

[NatasjaW 22]

Dagen før dagen - fortsat

Så var vi ellers ved at være færdige og det endelige resultat blev bare så super flot

Vores super lækre vin - som vi stadig har nogle enkelte flasker af

Kasper skal til at komme af sted fordi kan skal køre med sin far og han har ikke købt skjorte til den store dag endnu (smart hva?) så de skal nå tilbage inden butikkerne lukker. Så det er tid til det store farvel – noget jeg egentlig havde glædet mig lidt til fordi det så ville blive lidt mere virkeligt. Det at vi først skulle ses igen i kirken var lidt vildt at tænke på. Jeg havde forestillet mig at vi skulle stå i en krog og have svært ved at give slip på hinanden af bar kærlighed og spænding… men virkeligheden er som altid en anden og mens jeg stod og rodede med blomster og kage stikker han hovedet ud i køkkenet og siger ”nå jeg smutter nu, vi ses i morgen skat” og så vender han sig for at gå. Jeg bliver selvfølgelig sur og går efter ham og kræver at han lige tager fem minutter til at sige farvel til mig. Han er irriteret fordi hans far venter og jeg er irriteret fordi han ikke bare er super romantisk i et øjeblik. Nu kan jeg måske nok se at det bare var et udtryk for at vi var nervøse begge to, men på det tidspunkt var jeg skuffet. Vi glemte selvfølgelig også at få det sidste billede som kærester sammen, men vi har jo alligevel så mange andre fra den tid (sejt at sige) . Han var kørt og vi manglede ikke så meget igen. Imens vi pakker det sidste sammen og gør klar til at køre, ringer min kommende mand og jeg tænker at han måske vil sige undskyld for lige før, men nej. Terrorangreb i Oslo. Wow. Så er verden lige pludselig en anden og som jeg deler nyheden med de andre går alvoren af det op for mig. Det er virkelig kommet tæt på nu. I radioen snakker de om islamister eller højreekstremister og pludselig er tankerne og bryllup, kærlighed og glæde skubbet lidt i baggrunden.

Vi ankommer til min anden brudepiges hus – hun har meget gæstfrit budt os begge på mad og overnatning inden den store dag. Hendes kæreste laver guddommelig mad og vi glædede os begge til lidt afslapning. Hun tager imod os med et stort smil som indikerer at hun forsøger at dække over at noget er galt. Jeg spørger om ikke vi kan tænde for nyhederne fordi jeg gerne vil se om der er noget nyt i Norge-sagen, og hun svarer med et ”satans jeg troede lige at jeg kunne holde det hemmeligt”. Hun havde troet at min indre bridezilla ville bryde ned og få bryllupsdepression. Vi finder hurtigt ud af at angrebet er resultatet af en enkelt mands sindsforstyrrelse og hvor forfærdeligt det end er, er det også en lettelse at det ikke var en international terrorgruppes uprovokerede angreb på et nordisk land, for så kunne vi så let som ingen ting blive ramt næste gang. Til gengæld går omfanget af hans forbrydelser også op for mig ... sikke en tragedie..

Tid til mad (ikke kage, men elsker den her smiley)

Efter maden var det tid til at gøre brud og brudepiger lidt ekstra skønne. Vi tog lange bade (hver for sig) ordnende negle på både hænder og fødder og fik også lagt altid frem til dagen efter, imens vi fik drukket os en flaske rødvin.

Jeg tog lige sidste kig på BK og måtte også lige en tur forbi face. Der lå til mig en besked jeg ikke havde regnet med. En besked fra en pige jeg gik i gymnasiet med, og som på det tidspunkt var det tætteste jeg havde været på en søster. Jeg elskede hende højt og vi havde meget sjov sammen, men samtidig kunne vi irritere hinanden forfærdeligt meget og blive rivende uvenner. En episode for lidt over to år siden nu gjorde at vi ikke havde snakket sammen siden. Hun havde gjort noget dumt og jeg tacklede det på en dårlig måde, og ingen af os kæmpede nok for at beholde den anden i sit liv.

Nu havde hun skrevet. En lang og sød besked til mig om at hun savnede mig og at hun på trods af vores uoverensstemmelse ville ønske sig at jeg fik den bedste dag i mit liv. At jeg skulle huske at nyde den og ikke forsøge at tage kontrol over noget som var umuligt at få kontrol over. Jeg var så rørt og mundlam at jeg bare sad og kiggede på min computer. Jeg havde i lang tid overvejet at kontakte hende, måske endda med henblik på at lokke hende med i kirken og nu sad jeg der og savnede hende mere end nogensinde og ville ønske at vi aldrig var blevet uvenner så også hun kunne være med. Siden er vi begyndt at ses og har fået et rigtig godt forhold til hinanden igen.

Godnat sms til Kasper og så var det ellers bare at forsøge at lægge sig til at sove. Min ene brudepige sov på en luftmadras i stuen og jeg på en sofa. Luftmadrassen knirkede så højt at det lød som en elefant med for meget tarmluft hver gang hun vendte sig om. De første par gange udløste det et seriøst grineanfald men efter en halv times tid var det kun mig selv der lå og klukkede. Jeg havde været nervøs for om jeg overhovedet skulle få noget søvn, men den bekymring blev gjort til skamme og efter en times tænken sov jeg som et lille barn ind til min alarm gav lyd.

[NatasjaW 22]

Den store dag - morgenen

Så var dagen endelig kommet. Jeg var spændt, VILDT spændt, og så alligevel var jeg lidt nervøs. Ikke nervøs for om der var nogle ting der skulle gå galt og heller ikke for om han kunne finde på at sige nej i kirken. Mere nervøs fordi de sidste par dage var fløjet af sted med sådan en fart at jeg slet ikke turde tænke på hvor vildt hurtigt denne dag ville føltes overstået.

Vi pakkede os sammen, tog lidt frisk luft i haven og lidt koldt vand i hovedet og så var min jyske brudepige og jeg igen på farten. Hende bag rettet eftersom jeg ”ikke skal lave noget som helst unødvendigt i dag”. Vi stoppede ind forbi bageren på vejen og købte morgenbrød til hele banden og satte derefter kurs mod mine forældres lejlighed på østerbro, som ikke alene skulle stå model til klargøringen af brud + 3 brudepiger, men også senere skulle stå vært til receptionen for de som havde lyst.

Mine forældre havde knap fået øjne da vi bankede på kl. 9, men hurtigt kom alle i bryllupsmode og der blev hurtigt banket et morgenmadsbord op. Min tredje og sidste brudepige dukkede op i løbet af morgenmaden. Så blev min far sendt af sted efter knaphulsblomster (de eneste blomster vi ikke lagde os ud med selv) og de to brudepiger der var der blev sendt i kirken med kirkepynten og sanghæfterne. Så pludselig sad min mor og jeg der kl. lidt ti og havde faktisk ikke rigtig noget at lave. Frisør og make-up artist ville først komme halv elleve og det samme med frisøren og de to piger der skulle hjælpe til ved receptionen. Så der sad vi med hver vores kop the og kiggede på hinanden, snakkede lidt og lod følelsen af at vi begge to var midt noget stort skylle ind over os. Vi har aldrig været gode til at snakke følelser i min familie, men eftersom jeg er deres eneste barn og at et bryllup da er sådan en rimelig stor ting, var det flere gange i løbet af morgenen at jeg ku mærke på dem at de var meget rørte. Pludselig ringer min mobil og det er en af brudepigerne som er kørt ned til kirken der ringer. De står der nu, men de kan ikke komme ind. Alle døre er låste og ingen svarer hvis man banker. Vi havde en klar aftale med kirketjeneren om at den skulle være åben for os fra kl 9 af og den var jo langt over ni nu! Panikken begyndte at sprede sig bare en lille smule og jeg ringede mange gange til både kordegn, kirketjener og kirkekontor. Efter ti minutters ringen aftaler jeg med mine piger at de skal komme tilbage hvis ikke der er kommet nogen inden for fem minutter og så må de bare tage derned igen når vi har fået fat på nogen. Heldigvis får jeg en sms stort set lige efter som siger at der nu er kommet en dame løbende og har låst dem ind.

Her et billede af den fine hjemmelavede kirkepynt (billede af Metteholm tror jeg )

Kl. slog halv elleve og både frisør, fotograg, make-up artist og køkkenhjælpen dukkede op - samtidig med at mine to brudepiger returnerede fra kirken. Stilhed blev til larm og tosomhed blev til kaos. Jeg blev placeret på en stol inde på mit gamle værelse og så begyndte projekt lav en brud!

Billede taget af vores fotograf; Martin fra Appelpark

I hvilken rækkefølge hvad skete herefter og ind til jeg skulle i kjolen kan jeg ikke helt huske, men jeg ved at jeg fik drukket lidt asti, snakket en masse, grint en masse og at der til sidst var så meget hønsegård over det værelse at min far gik en tur og fotografen fortrak sig til stuen for at tage detaljebilleder. Det var vidunderligt at sidde der sammen med de piger man holder allermest af mens man bliver smukkere og smukkere. Flere gange spurgte de mig om jeg var nervøs, men det gav mig så meget ro at jeg vidste at de alle sammen ville gøre deres bedste for at hjælpe mig hvis noget skulle gå galt, men hvorfor skulle der også det??

Her kommer en lille spam med nogle af de billeder der blev taget..

Og med det må jeg hellere vende tilbage til min eksamenlæsning.. Håber at jeg kan klistre mere på imorgen.

[metteholm 300]

wuuhuuu endelig kommer din beretning søde Natasja! Selvom jeg jo har smugkigget billederne hjemme ved dig er det skønt at se dem igen

[NatasjaW 22]

wuuhuuu endelig kommer din beretning søde Natasja! Selvom jeg jo har smugkigget billederne hjemme ved dig er det skønt at se dem igen

Tusind tak Mette.

Det er dejligt at få sat ord på alt det der skete og se billederne i rækkefølge..

Og så er det lidt underligt at være tilbage på BK hehe

[AnnaPerenna 102]

meeeeeeeeeeeeereeeeeeeee

[NBN84 91]

Ej det er unfair! Sidder her og slubre den lækre beretning i mig og så stopper du bare!!! Mere, mere og atter mere!!!

Og endnu mere, fordi vi også har booket Martin og så fedt at se, at jeg allerede er vild med hans billeder...

[Guest Fønix]

SKØNNE billeder og FANTASTISK fortælling :cheerleader3: Glæder mig til resten!!

[NatasjaW 22]

Ej det er unfair! Sidder her og slubre den lækre beretning i mig og så stopper du bare!!! Mere, mere og atter mere!!!

Og endnu mere, fordi vi også har booket Martin og så fedt at se, at jeg allerede er vild med hans billeder...

Han er SÅÅÅÅÅ GOD!!! Virkelig prof og sød og tager skønne billeder !! Rigtig mange af vores gæster har rost ham fordi han bare var over det hele men uden at man egentlig lagde mære til ham og fordi han var super behagelig at snakke med !

[NatasjaW 22]

meeeeeeeeeeeeereeeeeeeee

SKØNNE billeder og FANTASTISK fortælling :cheerleader3: Glæder mig til resten!!

Der kommer mere i eftermiddag

[NatasjaW 22]

Den store dag - morgenen- fortsat

Så vil jeg fortsætte lidt, her mid i min eksamenslæsning - som lige nu går rigtig godt

Frisøren var Kaspers søster som er i gang med frisøruddannelsen. Hun gjorde et super arbejde selvom mit hår absolut ikke ville som hun ville den dag. Hun var blevet forladt dagen forinden af sin kæreste som skulle have med og dermed opstod første hul i bordplanen. Hun lagde dog hurtigt ud med at fortælle at hun satsede på at hive en af sine venner (og ekskæreste) med derop, for som hun sagde ”hvem kan sige nej til lækker mad, en god fest og en nat med mig?”!! Hun tog det med panden holdt højt og jeg tror hun gjorde det meget for min skyld.

Vi begyndte så småt at nærme os kl. 13 (skulle være i kirken kl. 14) og de fleste var efterhånden i tøjet. Min mobiltelefon ringer og da jeg tager den går der lige et øjeblik før jeg forstår hvem det er - min mormor. Det skal lige siges at jeg ikke er tæt med hende og nok aldrig bliver det. Hun flyttede til fyn inden jeg blev født og har aldrig gidet at tage til sjælland for at besøge mig. Da jeg var syv år gammel kunne jeg vist kun prale af at have været hjemme hos hende 3 gange og hun havde aldrig været hjemme hos os. Derimod besøgte hun tit min kusine der er lige gammel med mig og hun har altid forskelsbehandlet os. Jeg er ikke som sådan sur på hende, men har ikke gidet tage mig af det. Hun var dagen inden brylluppet tjekket ind på et lille hotel lige overfor kirken (hvilket vi havde sørget for) og sørget for at hun kun køre med nogen hver gang hun skulle transporteres.

Samtalen gik nogenlunde så følger:

”Hej Natasja det er Mormor – tillykke med dagen”

”???Hej Mormor.. tak skal du have”

”Jeg håber du får en rigtig god dag – og så glæder jeg mig til at se nogle gode billeder”

”???? Øhh tak og ja.. men vi ses senere mormor”

”Farvel min pige”

”farvel” ??????

Lettere forvirret kigger jeg på min kusine som er en af mine brudepiger og spørger hende om hun ved om mormor har meldt fra eller hvordan? Hun sætter den store eftersøgning i gang ved at ringe til sin mor og jeg spørger min mor og make-up artisten som er min fætters kæreste, men de giver mig alle sammen sådan nogle halve svar og siger at jeg bare skal slappe af og nyde dagen og ikke tænke over det.. ?? What?

Til sidst siger min mor at mormor dagen inden var faldet ned ad en trappe på hotellet og var blevet indlagt på riget med brækket arm og en hofte der var gået af led. Hun ville ikke fortælle mig noget fordi hun var bange for at jeg skulle bryde sammen… Øhh ?? Okay tak for tilliden. Jeg følte mig som et lille barn. Men havde jeg ikke lige stykket en kæmpe fest sammen alene? Brugt et år på at planlægge og lave alverdens DIY, for ikke at snakke om at spare ca. 80.000 kr sammen? Havde jeg virkelig opført mig så forfærdelig zilla-agtigt at de var bange for at jeg ikke kunne klare den mindste modgang?

Sandheden er jo at det ikke rørte mig synderligt. Hun var jo kun inviteret fordi hun rent genetisk tilhørte min familie. Jeg råbte af min mor at hun kraft æde mig ikke kunne være bekendt at holde den slags fra mig og om hun dog troede at det ville være meget smartere hvis jeg fandt ud af det når hun manglede i kirken eller ved bordet til festen? Efter lidt snak frem og tilbage blev vi gode igen og hele optrinet tog måske i alt syv minutter. Så der kom hul i bordplan nr. 2… Dog vil jeg sige at jeg husker alle forberedelserne som glade og fyldt med hygge og grin. Mormor episoden var bare som det altid er med min mormor – lidt ekstra drama.

Så blev det tid til at komme i kjolen og selvom det var et øjeblik jeg havde glædet mig meget til så var det også et vendepunkt som fik sommerfuglene i maven til at baske lidt ekstra. Jeg elsker min kjole og nej hvor ville jeg gerne hoppe i den igen. Følelsen af at stå med sådan en storslået kjole på og vide at man skal gå op ad det gulv om ikke så længe, med alles øjne hvilende på sig – det er en vild følelse. Pludselig slog det mig at jeg savnede Kasper. Vi er vant til at være meget væk fra hinanden fordi jeg pendler til Odense og det hænder ofte at jeg tager en overnatning derovre, så det var ikke uvant at jeg ikke havde set ham i mange timer. Jeg havde sådan lyst til at dele det øjeblik med ham og jeg tænkte over hvordan han havde det i kirken. Han stod jo nok og sagde hej til alle vores gæster. Hvem mon der var kommet? Er han nervøs? Hvordan ser han ud? Ihh så mange spørgsmål der farede igennem mit hoved.

Og ganske rigtigt stod han og sagde velkommen til gæsterne - spam

Sammen med Kasper ankom hans best-man som også er hans bror, sammen med sin kæreste og vores (ppå det tidspunkt) ret nye lille nevø

Min søde fætter som også var fødselsdagsbarn

En del af vennegruppen som (noget uvant) var hoppet i jakkesætter og hvor var de bare flotte

Kirken begyndte at blive fynldt op og forrest ser vi min dejlige svigerfamilie

Kaspers farfar og dennes kæreste, som vi meget sjældent ser og som vi tvivlede på ville komme - men de kom både til kirken, receptionen, festen OG de overnattede.. Super fedt altså

De to flotte brødre

Lige et billede mere af min lækre mand - ihh hvor så han altså bare godt ud

Edited January 9, 2012 by NatasjaW

[Andemone 145]

Hvor ser det hele dejligt ud, glæder mig til at se mere

[NatasjaW 22]

Den store dag - kjoletid og kirketid

Tilbage til mig! - jeg var som sagt ved at komme i kjolen og det skal der da også være lidt billeder af..

Billederne er taget af vores dygtige fotograf Martin fra Appelpark

Se venligst bort fra trippel-delle-halsen

Og sløret skal på plads

Kjoledetaljer

Fotografen tog ned i kirken for at få nogle billeder af min dejlige kommende mand omkring kl. halv og mine brudepiger fulgte trop ikke længe efter. Inden de smuttede havde de dog lige en overraskelse til mig. Jeg havde godt undret mig over at jeg ikke havde set nogle billeder fra min PA, og havde godt tænkt tanken at jeg måske fik et hæfte eller lign. På et tidspunkt, men jeg havde ikke lige regnet ud at det skulle være NU. De sagde at de gerne ville give mig den mens de stadig havde mig nogenlunde for dem selv. Det var så utroligt befriende at få et godt grin når nu nervøsiteten var begyndt at tage lidt fat.

Frisør og make-up artist var også taget af sted og min mor havde brug for en gåtur så gik også i god tid – dog først efter at have lavet et tudefjæs der sagde spar to. Hun var så stolt og jeg var så lykkelig for at hun var så glad på mine vegne.

Lynhurtigt gik vi altså fra at være en hønsegård til bare at være min far og jeg, samt køkkenpigerne. Jeg stod inde på mit gamle værelse, mutters alene, da det var lidt svært at bevæge sig omkring og min far var inde på deres soveværelse for at gøre sig færdig. Desværre fik jeg ingen billeder af os sammen alen inden, men jeg glemmer aldrig hvordan han så ud da han så mig i kjolen for første gang. Jeg stod i døren på mit gamle værelse som åbner ud til en lille gang på ca 3 meter der fører ned til stuen på den ene side og mine forældres værelse på den anden. Min far skulle krydse gangen for at gå ind i stuen og kaster lige et kort glimt ned imod mig og fortsætter så ind i stuen. Så tager han to skridt bagud og vender sig langsomt om mod mig. Han siger meget lavt ”hold da kæft” og så smiler han det største smil i verden og tørrer en tåre fra det ene øje væk. Jeg blev så glad, så glad. Min fars mening har altid betydet meget for mig og hans accept er guld værd for mig. Det blev et meget roligt sidste kvarter for os, jeg drak den sidste tår asti sammen med køkkenpigerne (som begge var 17 år og helt i svimer over både kjole og bryllup) mens min far gik ned for at hente bilen så vi ku køre de ca 700 meter ned til kirken. Da vi satte os ind i bilen (læs. Maste mig ind) og begyndte at køre blev det for alvor virkeligt. Jeg måtte tage nogle dybe vejrtrækninger mens jeg grinte af min fars evige platte og dårlige jokes. På et tidspunkt holder vi for rødt lys og en motorcyklist holder ved siden af os. Han banker let på ruden og mimer et tydeligt tillykke. Så dejligt at fremmede folk får lyst til at sige tillykke. Da vi er et par minutter for tidligt på den kører vi en lille omvej og da vi ankommer, kan vi se at dørene er blevet lukkede og alle mine fire brudepiger er nu samlet foran og venter på mig. Jeg bliver hjulpet ud af bilen af mine søde piger og kirketjeneren viser os hvor vi skal stå sådan at døren kan komme op uden at vi skal rykke tilbage.

Som vi står der i våbenhuset, på plads og venter på at klokkerne stopper med at ringe går det endnu en gang op for mig ”det er nu”! han står lige derinde på den anden side og venter på mig. Wow. Kirketjeneren kigger på mig og spørger om jeg vil have lidt vand eller noget inden vi går ind, men nej jeg er så klar som jeg bliver og siger til hende at hun bare kan sætte det i gang. Jeg kigger lige op på min far og siger til ham ”husk nu ikke for hurtigt” og så begynder ”here comes the bride” – ligesom Kasper altid har drømt om det. Dørene bliver slået op og vi begynder at gå.

[LHK 1]

NEEEEEEEEEEJ ............

Sikke en cliffhanger. Jeg håber at fortsættelsen kommer meget snart!

[LHK 1]

Det er i øvrigt nogle rigtig flotte billeder. Det er virkelig en dygtig fotograf I har valgt, smukke smukke billeder..........

Og nu glæder jeg mig til at se et helfigurs billede af dig

[Helle M 49]

Så sidder man og glæder sig til at se dig i hel figur. For det er jo den smukkeste kjole du har på, kan jeg se.

Så stopper du. F5 F5 F5

[carinablicher 88]

ååårrrhhh hvor er du smuk.... for vi ikke mere???

[Carina Stærke 160]

Fantastisk beretning

[metteholm 300]

:loveshower: :loveshower: :loveshower:

[NatasjaW 22]

NEEEEEEEEEEJ ............

Sikke en cliffhanger. Jeg håber at fortsættelsen kommer meget snart!

Så sidder man og glæder sig til at se dig i hel figur. For det er jo den smukkeste kjole du har på, kan jeg se.

Så stopper du. F5 F5 F5

ååårrrhhh hvor er du smuk.... for vi ikke mere???

Fantastisk beretning

Tak tak tak hvor er i søde altså

Jeg sidder lige og arbejder på noget mere tekst (det skal jo som sagt udfærdiges til et hæfte af en art) og når jeg færdig med det næste "kapitel" kommer der mere! Hvis jeg er god når jeg det inden jeg går i seng

[NBN84 91]

Ihaaa, jeg er også på... Venter spændt!

[Stine85 97]

F5 F5 F5 F5 F5 F5!!!!!!! :cheerleader3: :cheerleader3:

[Guest Fønix]

Det burde faktisk være forbud ved lov at stoppe DET STED i en beretning!!

[Carina Stærke 160]

Nu må du da have fået sovet ud