Tænker I på ægtepagter?

[Guest 030409]

Vi har egentlig snakket en del frem og tilbage om emnet herhjemme. Konklusionen er efter huskøb og fælles økonomi generelt at det ikke var nødvendigt da vi har bidraget med lige store beløb hele vejen igennem. Nu hvor jeg læser jeres pointer vedr. arv har vi lige vendt den en ekstra gang og er egentlig blevet lidt i tvivl.

Hvordan fungerer det sådan nærmere med arv hvis man har en ægtepagt?

Eksempelvis hvis mine forældre dør og efterlader en arv på X antal kr. Vi bruger pengene til et fælles formål men bliver skilt kort tid efter. Ved skilsmissen er der en fælles opsparing på X antal kr. Ville man så i en eller anden grad blive kompenseret for arven ud fra den fælles opsparing?

Håber at det er nogenlunde forståeligt hvad jeg reelt spørger om, for det er altså ret kringlet

Hvis hverken du eller dine forældre har gjort arven til særeje, så skal den deles, for så er det en del af fællesformuen. Da vi købte hus, lagde jeg 150.000 i udbetaling, og min H2B gav intet, så i vores kontrakt står der, hvis vi gik fra hinanden det første år, så kunne jeg udtage hele beløbet forlods, 2 år efter ville jeg kunne udtage 100.000, 3 år 50.000 kr. Eller så skal du have brøkdelssæreje, således at hvis du arver 500.000 kr. som du bruger på et hus til 1.500.000 kr., så laver I en ægtepagt om, at du har særeje for 1/3 af huset, således at I kun skal dele 2/3 af beløbet.

Jeg vil anbefale siden: familieadvokaten.dk - der kan man finde svar på det meste Brugte den selv meget, da jeg sad i en retshjælp førhen :fløjt:

[Tulipa 5]

Vi har egentlig snakket en del frem og tilbage om emnet herhjemme. Konklusionen er efter huskøb og fælles økonomi generelt at det ikke var nødvendigt da vi har bidraget med lige store beløb hele vejen igennem. Nu hvor jeg læser jeres pointer vedr. arv har vi lige vendt den en ekstra gang og er egentlig blevet lidt i tvivl.

Hvordan fungerer det sådan nærmere med arv hvis man har en ægtepagt?

Eksempelvis hvis mine forældre dør og efterlader en arv på X antal kr. Vi bruger pengene til et fælles formål men bliver skilt kort tid efter. Ved skilsmissen er der en fælles opsparing på X antal kr. Ville man så i en eller anden grad blive kompenseret for arven ud fra den fælles opsparing?

Håber at det er nogenlunde forståeligt hvad jeg reelt spørger om, for det er altså ret kringlet

Hvis hverken du eller dine forældre har gjort arven til særeje, så skal den deles, for så er det en del af fællesformuen. Da vi købte hus, lagde jeg 150.000 i udbetaling, og min H2B gav intet, så i vores kontrakt står der, hvis vi gik fra hinanden det første år, så kunne jeg udtage hele beløbet forlods, 2 år efter ville jeg kunne udtage 100.000, 3 år 50.000 kr. Eller så skal du have brøkdelssæreje, således at hvis du arver 500.000 kr. som du bruger på et hus til 1.500.000 kr., så laver I en ægtepagt om, at du har særeje for 1/3 af huset, således at I kun skal dele 2/3 af beløbet.

Jeg vil anbefale siden: familieadvokaten.dk - der kan man finde svar på det meste Brugte den selv meget, da jeg sad i en retshjælp førhen :fløjt:

Tak for dit svar - jeg tror lige at vi skal have læst den side grundigt igennem!

Jeg prøver lige at udspecificere mit spørgsmål - håber at det er ok Jeg mente mere hvis man netop havde lavet en ægtepagt hvor der står at min arv var særeje men pengene efterfølgende blev brugt til et fælles formål fx en rejse eller lignende. Hvordan fungerer det så at der var særeje ved en skilsmisse? Bliver pengene betragtet som brugt og dermed fælles i brugsøjeblikket så særejet reelt forsvinder? Eller bliver summen (eller en del af denne) trukket ud af boet som et særeje før resten opgøres som fælles bodeling?

Edited April 15, 2012 by Tulipa

[Guest 030409]

Vi har egentlig snakket en del frem og tilbage om emnet herhjemme. Konklusionen er efter huskøb og fælles økonomi generelt at det ikke var nødvendigt da vi har bidraget med lige store beløb hele vejen igennem. Nu hvor jeg læser jeres pointer vedr. arv har vi lige vendt den en ekstra gang og er egentlig blevet lidt i tvivl.

Hvordan fungerer det sådan nærmere med arv hvis man har en ægtepagt?

Eksempelvis hvis mine forældre dør og efterlader en arv på X antal kr. Vi bruger pengene til et fælles formål men bliver skilt kort tid efter. Ved skilsmissen er der en fælles opsparing på X antal kr. Ville man så i en eller anden grad blive kompenseret for arven ud fra den fælles opsparing?

Håber at det er nogenlunde forståeligt hvad jeg reelt spørger om, for det er altså ret kringlet

Hvis hverken du eller dine forældre har gjort arven til særeje, så skal den deles, for så er det en del af fællesformuen. Da vi købte hus, lagde jeg 150.000 i udbetaling, og min H2B gav intet, så i vores kontrakt står der, hvis vi gik fra hinanden det første år, så kunne jeg udtage hele beløbet forlods, 2 år efter ville jeg kunne udtage 100.000, 3 år 50.000 kr. Eller så skal du have brøkdelssæreje, således at hvis du arver 500.000 kr. som du bruger på et hus til 1.500.000 kr., så laver I en ægtepagt om, at du har særeje for 1/3 af huset, således at I kun skal dele 2/3 af beløbet.

Jeg vil anbefale siden: familieadvokaten.dk - der kan man finde svar på det meste Brugte den selv meget, da jeg sad i en retshjælp førhen :fløjt:

Tak for dit svar - jeg tror lige at vi skal have læse den side grundigt igennem!

Jeg prøver lige at udspecificere mit spørgsmål - håber at det er ok Jeg mente mere hvis man netop havde lavet en ægtepagt hvor der står at min arv var særeje men pengene efterfølgende blev brugt til et fælles formål fx en rejse eller lignende. Hvordan fungerer det så at der var særeje ved en skilsmisse? Bliver pengene betragtet som brugt og dermed fælles i brugsøjeblikket så særejet reelt forsvinder? Eller bliver summen (eller en del af denne) trukket ud af boet som et særeje før resten opgøres som fælles bodeling?

Nårh undskyld - den misforstod jeg Jeg ved det faktisk ikke lige på stående fod, men prøv at kigge på den side. Formuerne bliver jo blandet sammen, og generelt er det sådan juridisk, at tingene skal være delt skarpt op, men er lidt usikker på det

[Ags 0]

Vi har lavet ægtepagt.

[SoExited 39]

Okay, jeg er ikke lige så jura-sej.

Vi har købt en lejlighed sammen og hæfter for halvdelen af beløbet værd/ejer hver halvdelen af lejligheden - så der er vist ikke noget problem.

Men min H2B har ud over det ca. 250.000 kroners studielån. Og jeg synes det er fint nok, at vi deles om at betale den gæld af, når vi er gift.

Men hvis nu vi hypotetisk gik fra hinanden efter et år, så vil jeg da helst ikke have ansvaret for hans studiegæld. Ville jeg juridisk skulle hæfte for halvdelen af gælden?

Kan man så lave en ægtepagt eller hvad? Der siger, at den studiegæld han tager med ind i forholdet er hans hvis vi bliver skilt??

[Daniels brud 102]

Vi laver særeje/ægtepagt på min kommende mands pension, fordi det udlukkende er en kapitalpension (altså han får intet fra sit arbejde), og hvis vi bliver skilt har jeg krav på halvdelen. Hvilket ikke ville være fair, da jeg får 17% pension fra mit arbejde - som han ikke har ret til..

Dog kan det være, at vi ændrer det undervejs, han kommer til at få en højere indtægt løbende, hvor min nok vil være stabil (plus vi regner med at jeg tager mest barsel osv,)

Men ja, vi sikrer hans pension, ellers har vi fælles formue !

Den skal ikke deles. Om man får 12 % gennem arbejdsgiver, eller om man når ekstra i løn og så selv må spare de 12 % op giver det samme rent juridisk, for det svare stadig til en rimelig pensionsopsparing i forhold til hans erhverv.

Vi har fået det stikmodsatte at vide både af banken og "advokaten", fordi han sparer op af penge, han får udbetalt, altså "fælles formue", men vil da lige snakke med dem igen om det du siger! han får ikke ekstra penge til pensionen, der er ingen overenskomst i hans branche..

Jeg tjekkede det lige i min bog, og der står: "Ægtefæller, der ikke er omfattet af en pensionsordning som led i ansættelse, kan ligeledes indbetale til sværende regelmæssige pensionsbidrag, herunder til en kapital- eller ratepension" Linda Nielsen, Familieretten. Dermed skal hans pension ikke deles, hvis den svarer til det normale pensionsniveau på hans erhvervsområde, og hvis han indbetaler regelmæssigt.

Jeg er chokeret over, hvor meget misinformation, der er på dette område Men det er så heller ikke helt nemt at finde rundt i reglerne :fløjt:

Er jeg også, men om vi laver ægtepagt eller ej, er hans penge så sikret, og det er jo det vigtigste tak for svar

[kilickaya88 5]

Jeg har ingen forstand på jura, men min kæreste har læst jura et par år engang (men blev træt af det) så jeg går ud fra han kender mere til det end jeg. Vi ejer desværre INTET og jeg er den eneste som har lidt gæld, men den synes han (og det er jo heldigt for mig) at vi skal være to om at betale af på, så derfor har vi slet ikke overvejet at gøre mere ud af den sag.

Sådan står jeg og H2B også.. Ingen grund til at lave sådan en pagt..

[Guest 030409]

Okay, jeg er ikke lige så jura-sej.

Vi har købt en lejlighed sammen og hæfter for halvdelen af beløbet værd/ejer hver halvdelen af lejligheden - så der er vist ikke noget problem.

Men min H2B har ud over det ca. 250.000 kroners studielån. Og jeg synes det er fint nok, at vi deles om at betale den gæld af, når vi er gift.

Men hvis nu vi hypotetisk gik fra hinanden efter et år, så vil jeg da helst ikke have ansvaret for hans studiegæld. Ville jeg juridisk skulle hæfte for halvdelen af gælden?

Kan man så lave en ægtepagt eller hvad? Der siger, at den studiegæld han tager med ind i forholdet er hans hvis vi bliver skilt??

Du hæfter ikke for hans gæld (med få undtagelser, er vist nogen særregler om skattegæld), så medmindre du har skrevet under på et gældsbrev, så hæfter du ikke.

[BirgitA 17]

Vi skal have en ægtepagt og et testamente

Og det skal vi fordi jeg bringer et barn med ind i ægteskabet.

Jeg er ikke skarp nok på det til at fortælle det præcist, men vi skal se en advokat i maj. Man kan åbenbart lave to slags testamenter - et til hvis den ene går bort før alle børn er myndige og et til når vi når alderdommen. I den første er arven til børnene nedskrevet mest muligt af hensyn til at den anden vil kunne bliveboende i huset uden økonomiske kvaler. I den anden deler både mit og vores kommende fælles børn ligeligt - men først når vi begge er gået bort.

samtidigt skal min mand sikres med en stor livsforsikring på mig, som så kan betale arv til min datter og betale hendes andel i huset ud, så kan min mand sidde trygt og godt. Omvendt skal jeg sikres med en stor livsforsikring, fordi min løn ikke kan betale huslejen og omkostningerne ved at være alenemor til 2 eller 3 børn.

Og min mand ejer huset i dag, og har boet der i 6 år, jeg har boet der og bidraget med 1/3 i 3 år. Vores økonomi er skruet sådan sammen at han tjener 2/3 og jeg tjener 1/3 af den fælles sum, så vi laver en ægtepagt der tilgodeser min mand med friværdien og den ekstra indtjening, men den udfases, så jeg får en større andel over tid. Fx ville vi ved en skilsmisse efter 2 år dele det så han får klart mest og jeg får en sum svarende til at jeg kan starte et nyt liv med indskud, møbler, en lille bil osv.

men hvis det er en skilsmisse om 15 år får jeg nærmere 50% af det hele eller hvordan det nu bliver. denne pagt laves udelukkende for at beskytte min mand, da han én gang har prøvet at skulle dele et bo, og hun gik ham på struben efter penge hun ikke havde ret til ved at stjæle registreringsattester og værdipapirer og afpresse ham med... så eftersom jeg ved jeg ikke går foreløbigt, og hvis jeg alligevel gør det så får det jeg med jeg har kunnet bidrage og en sjat så jeg kan fortsætte mit liv på en værdig måde - og så om nogle år er pagten udfaset og vi deler ligeligt - så er den pagt jo egentligt udmærket for mig. jeg kan bevise jeg ikke tager ham for pengenes skyld og får alligevel andel i dem over tid, og han behøver ikke bekymre sig for om jeg flår ham i vrede en dag.

Vi har begge udsigt til halvgod arv. Altså, vi er enebørn begge to og vores forældre har hver en solid økonomi. Der er vi lige.

Pensioner havde vi ikke skænket en tanke da vi ikke var klar over det. Vi har begge godt betalte arbejdsgiverpensioner, men har også begge vores egne pensionsordninger, min mand har klart de bedste i og med han har betalt ind 5 år mere end jeg og betaler 500 kr mere om måneden end jeg. Dem kan vi da godt lægge en pagt på også for hans skyld.

[Millebabe 1]

Hvordan gør man præcis og hvor kan jeg finde mere info om at lave en ægtepagt? Findes der nogle standardkontrakter man kan udfylde?

Jeg har bragt emnet på bane over for H2B men vi har ikke gjort noget ved det endnu. Han er i lykkeland over vi skal giftes og mener at vi selvfølgelig aldrig vil gå fra hinanden :-) Og så er vi jo begge rimelige mennesker siger han. Hmm hvad hvis der er utroskab, hvor rimelige er vi så lige?

Men jeg er sikker på han vil skrive under på en pagt hvis jeg beder ham. Better safe than sorry.

Jeg tager såvidt jeg ved ( har endnu ikke indblik i hans økonomi ) en del mere ind i ægteskabet end han gør, så der vil jeg gerne sikre mig i en skilsmissesituation. Han har eget firma, så det burde også være i hans interesse at sikre sig. Heldigvis har vi ingen børn endnu, så der skal ikke tænkes på arv til dine/mine børn.

[MEweinreich 8]

vi skal også have en ægtepagt - eller hedder vist noget andet når det ikke omfatter det hele.... Min h2b er ved at købe sig ind i firma og for at sikre at jeg ikke vil kunne komme og kræve firmaet solgt for at få "mine" penge ... det synes jeg er helt fair.. men ellers alt andet skal der ikke noget på..

[Guest 030409]

Hvordan gør man præcis og hvor kan jeg finde mere info om at lave en ægtepagt? Findes der nogle standardkontrakter man kan udfylde?

Jeg har bragt emnet på bane over for H2B men vi har ikke gjort noget ved det endnu. Han er i lykkeland over vi skal giftes og mener at vi selvfølgelig aldrig vil gå fra hinanden :-) Og så er vi jo begge rimelige mennesker siger han. Hmm hvad hvis der er utroskab, hvor rimelige er vi så lige?

Men jeg er sikker på han vil skrive under på en pagt hvis jeg beder ham. Better safe than sorry.

Jeg tager såvidt jeg ved ( har endnu ikke indblik i hans økonomi ) en del mere ind i ægteskabet end han gør, så der vil jeg gerne sikre mig i en skilsmissesituation. Han har eget firma, så det burde også være i hans interesse at sikre sig. Heldigvis har vi ingen børn endnu, så der skal ikke tænkes på arv til dine/mine børn.

Familieadvokaten.dk er en rigtig god side, og de har vist også diverse blanketter, som man kan købe. Ellers så kontakt en advokat - de par få tusind er givet godt ud.

[SoExited 39]

Okay, jeg er ikke lige så jura-sej.

Vi har købt en lejlighed sammen og hæfter for halvdelen af beløbet værd/ejer hver halvdelen af lejligheden - så der er vist ikke noget problem.

Men min H2B har ud over det ca. 250.000 kroners studielån. Og jeg synes det er fint nok, at vi deles om at betale den gæld af, når vi er gift.

Men hvis nu vi hypotetisk gik fra hinanden efter et år, så vil jeg da helst ikke have ansvaret for hans studiegæld. Ville jeg juridisk skulle hæfte for halvdelen af gælden?

Kan man så lave en ægtepagt eller hvad? Der siger, at den studiegæld han tager med ind i forholdet er hans hvis vi bliver skilt??

Du hæfter ikke for hans gæld (med få undtagelser, er vist nogen særregler om skattegæld), så medmindre du har skrevet under på et gældsbrev, så hæfter du ikke.

Nå, okay. Super. Så tror jeg ikke vi skal have en ægtepagt, da vi ikke har nogen formue nogen af os. Som sagt deler i i forvejen lejligheden.

Hvis vi en dag skulle arve, kan man vel der få det som særeje, hvis vi på det tidspunkt føler det nødvendigt.

[lmj 4]

Okay, jeg er ikke lige så jura-sej.

Vi har købt en lejlighed sammen og hæfter for halvdelen af beløbet værd/ejer hver halvdelen af lejligheden - så der er vist ikke noget problem.

Men min H2B har ud over det ca. 250.000 kroners studielån. Og jeg synes det er fint nok, at vi deles om at betale den gæld af, når vi er gift.

Men hvis nu vi hypotetisk gik fra hinanden efter et år, så vil jeg da helst ikke have ansvaret for hans studiegæld. Ville jeg juridisk skulle hæfte for halvdelen af gælden?

Kan man så lave en ægtepagt eller hvad? Der siger, at den studiegæld han tager med ind i forholdet er hans hvis vi bliver skilt??

Du hæfter ikke for hans gæld (med få undtagelser, er vist nogen særregler om skattegæld), så medmindre du har skrevet under på et gældsbrev, så hæfter du ikke.

Nå, okay. Super. Så tror jeg ikke vi skal have en ægtepagt, da vi ikke har nogen formue nogen af os. Som sagt deler i i forvejen lejligheden.

Hvis vi en dag skulle arve, kan man vel der få det som særeje, hvis vi på det tidspunkt føler det nødvendigt.

En ægtepagt vil ikke være nødvendig nu på baggrund af H2Bs gæld, men kan være en god idé senere. Som 030409 skriver, hæfter du ikke for hans gæld, men skulle I engang gå fra hinanden, vil hans gæld blive modregnet i værdien af de ting, han ejer, og som I skal dele ved skilsmissen.

Eksempel. I ejer i fællesskab et hus, der har en friværdi på 500.000, når I skal skilles, og derfor skal I som udgangspunkt have 250.000 hver. Har H2B på dette tidpunkt stadig gælden på 250.000 vil denne blive modregnet i de værdier han ejer, som er 50% af friværdien i huset. Dette betyder så, at han ejer 50% friværdien i huset (250.000) fratrukket gælden (250.000) = 0. Han har derfor ikke nogle værdier I kan dele, men din andel af friværdien skal stadig deles, så du nu må afgive 125.000 af din friværdi til ham, så du i dette tilfælde ender med at få 125.000 bed skilsmissen, hvor du ellers var berettiget til 250.000, hvis manden ikke havde haft en gæld.

[snuske 48]

Vi har lavet skilsmisse særeje, så det der er vores forbliver vores i tilfælde af skilsmisse.... også fremtidig arv fra forældre.Selvom vi er gift, har vi ikke fælles økonomi, idet han ejer et hus der står i hans navn.... og det er så hans udgift. Jeg betaler dog en del til lys, varme og husleje. Desuden har vi begge hver vores bil og motorcykel som vi hver betaler til.

Da vi begge har et barn med ind i forholdet, har vi også lavet testamente. Vi er begge sat ind som arving og afdødes barn arver kun 1/16 del. Når vi så begge er døde arver børnene resten lige (dog minus den del den ene allerede har arvet). Børnenes arv forbliver deres særeje i fremtiden. Desuden er der i testamentet at det kan laves om for børnene, men ALDRIG forringe forholdet i arven.

[SoExited 39]

Okay, jeg er ikke lige så jura-sej.

Vi har købt en lejlighed sammen og hæfter for halvdelen af beløbet værd/ejer hver halvdelen af lejligheden - så der er vist ikke noget problem.

Men min H2B har ud over det ca. 250.000 kroners studielån. Og jeg synes det er fint nok, at vi deles om at betale den gæld af, når vi er gift.

Men hvis nu vi hypotetisk gik fra hinanden efter et år, så vil jeg da helst ikke have ansvaret for hans studiegæld. Ville jeg juridisk skulle hæfte for halvdelen af gælden?

Kan man så lave en ægtepagt eller hvad? Der siger, at den studiegæld han tager med ind i forholdet er hans hvis vi bliver skilt??

Du hæfter ikke for hans gæld (med få undtagelser, er vist nogen særregler om skattegæld), så medmindre du har skrevet under på et gældsbrev, så hæfter du ikke.

Nå, okay. Super. Så tror jeg ikke vi skal have en ægtepagt, da vi ikke har nogen formue nogen af os. Som sagt deler i i forvejen lejligheden.

Hvis vi en dag skulle arve, kan man vel der få det som særeje, hvis vi på det tidspunkt føler det nødvendigt.

En ægtepagt vil ikke være nødvendig nu på baggrund af H2Bs gæld, men kan være en god idé senere. Som 030409 skriver, hæfter du ikke for hans gæld, men skulle I engang gå fra hinanden, vil hans gæld blive modregnet i værdien af de ting, han ejer, og som I skal dele ved skilsmissen.

Eksempel. I ejer i fællesskab et hus, der har en friværdi på 500.000, når I skal skilles, og derfor skal I som udgangspunkt have 250.000 hver. Har H2B på dette tidpunkt stadig gælden på 250.000 vil denne blive modregnet i de værdier han ejer, som er 50% af friværdien i huset. Dette betyder så, at han ejer 50% friværdien i huset (250.000) fratrukket gælden (250.000) = 0. Han har derfor ikke nogle værdier I kan dele, men din andel af friværdien skal stadig deles, så du nu må afgive 125.000 af din friværdi til ham, så du i dette tilfælde ender med at få 125.000 bed skilsmissen, hvor du ellers var berettiget til 250.000, hvis manden ikke havde haft en gæld.

Ja, okay, det er jo så meget relevant lige at få kigget på, om ikke vi skulle lave en ægtepagt, der ligesom gør det klart, at jeg ikke skal involveres i den del af hans studiegæld, som ikke er betalt af, når (hvis) vi går fra hindanden. Så det altså heller ikke bliver modregnet i hans værdier.

Det er bare svært sådan noget, og ikke en særlig hyggelig snak at skulle have. Vi er begge meget "hurra, vi skal giftes og være sammen ALTID", så frygter at H2B vil tage det ilde op, hvis jeg vil diskutere "Situationen, hvor vi går fra hinanden", selvom det er jo er en meget fornuftig ting at gøre med de høje skilsmisserater og "you never know".

[lmj 4]

Vi har egentlig snakket en del frem og tilbage om emnet herhjemme. Konklusionen er efter huskøb og fælles økonomi generelt at det ikke var nødvendigt da vi har bidraget med lige store beløb hele vejen igennem. Nu hvor jeg læser jeres pointer vedr. arv har vi lige vendt den en ekstra gang og er egentlig blevet lidt i tvivl.

Hvordan fungerer det sådan nærmere med arv hvis man har en ægtepagt?

Eksempelvis hvis mine forældre dør og efterlader en arv på X antal kr. Vi bruger pengene til et fælles formål men bliver skilt kort tid efter. Ved skilsmissen er der en fælles opsparing på X antal kr. Ville man så i en eller anden grad blive kompenseret for arven ud fra den fælles opsparing?

Håber at det er nogenlunde forståeligt hvad jeg reelt spørger om, for det er altså ret kringlet

Hvis hverken du eller dine forældre har gjort arven til særeje, så skal den deles, for så er det en del af fællesformuen. Da vi købte hus, lagde jeg 150.000 i udbetaling, og min H2B gav intet, så i vores kontrakt står der, hvis vi gik fra hinanden det første år, så kunne jeg udtage hele beløbet forlods, 2 år efter ville jeg kunne udtage 100.000, 3 år 50.000 kr. Eller så skal du have brøkdelssæreje, således at hvis du arver 500.000 kr. som du bruger på et hus til 1.500.000 kr., så laver I en ægtepagt om, at du har særeje for 1/3 af huset, således at I kun skal dele 2/3 af beløbet.

Jeg vil anbefale siden: familieadvokaten.dk - der kan man finde svar på det meste Brugte den selv meget, da jeg sad i en retshjælp førhen :fløjt:

Tak for dit svar - jeg tror lige at vi skal have læst den side grundigt igennem!

Jeg prøver lige at udspecificere mit spørgsmål - håber at det er ok Jeg mente mere hvis man netop havde lavet en ægtepagt hvor der står at min arv var særeje men pengene efterfølgende blev brugt til et fælles formål fx en rejse eller lignende. Hvordan fungerer det så at der var særeje ved en skilsmisse? Bliver pengene betragtet som brugt og dermed fælles i brugsøjeblikket så særejet reelt forsvinder? Eller bliver summen (eller en del af denne) trukket ud af boet som et særeje før resten opgøres som fælles bodeling?

Hvis du bruger dit særeje på rejser, vil de blive anset som forbrugt ved en senere skilsmisse. Det normale er, at man aftaler, at arven og hvad der træder i stedet vil være dit særeje, men dette omfatter ikke den situation, hvor du har brugt pengene til rent forbrug, da der så ikke er en værdigenstand, der træder i stedet for arven, som hvis du f.eks. køber ejendom eller en bil for pengene.

[Luciabruden 15]

Nej, det er på ingen måde aktuelt for os.

Vi har levet sammen i langt over tyve år og al vores jordiske gods og værdier er noget vi har skrabet sammen i fællesskab, så det er jo kun fair at det ville skulle deles 50/50 i tilfælde af at vores ægteskab, meget mod forventning, ikke holder.

Faktisk vil vores ægteskab jo egentlig gøre op med de juridiske problemer som vi ellers som ugifte ville kunne løbe ind i, trods vi har forsøgt at sikre os. Det hele bliver fuldkommen enkelt nu hvor vi får en vielsesattest

[Tulipa 5]

Vi har egentlig snakket en del frem og tilbage om emnet herhjemme. Konklusionen er efter huskøb og fælles økonomi generelt at det ikke var nødvendigt da vi har bidraget med lige store beløb hele vejen igennem. Nu hvor jeg læser jeres pointer vedr. arv har vi lige vendt den en ekstra gang og er egentlig blevet lidt i tvivl.

Hvordan fungerer det sådan nærmere med arv hvis man har en ægtepagt?

Eksempelvis hvis mine forældre dør og efterlader en arv på X antal kr. Vi bruger pengene til et fælles formål men bliver skilt kort tid efter. Ved skilsmissen er der en fælles opsparing på X antal kr. Ville man så i en eller anden grad blive kompenseret for arven ud fra den fælles opsparing?

Håber at det er nogenlunde forståeligt hvad jeg reelt spørger om, for det er altså ret kringlet

Hvis hverken du eller dine forældre har gjort arven til særeje, så skal den deles, for så er det en del af fællesformuen. Da vi købte hus, lagde jeg 150.000 i udbetaling, og min H2B gav intet, så i vores kontrakt står der, hvis vi gik fra hinanden det første år, så kunne jeg udtage hele beløbet forlods, 2 år efter ville jeg kunne udtage 100.000, 3 år 50.000 kr. Eller så skal du have brøkdelssæreje, således at hvis du arver 500.000 kr. som du bruger på et hus til 1.500.000 kr., så laver I en ægtepagt om, at du har særeje for 1/3 af huset, således at I kun skal dele 2/3 af beløbet.

Jeg vil anbefale siden: familieadvokaten.dk - der kan man finde svar på det meste Brugte den selv meget, da jeg sad i en retshjælp førhen :fløjt:

Tak for dit svar - jeg tror lige at vi skal have læst den side grundigt igennem!

Jeg prøver lige at udspecificere mit spørgsmål - håber at det er ok Jeg mente mere hvis man netop havde lavet en ægtepagt hvor der står at min arv var særeje men pengene efterfølgende blev brugt til et fælles formål fx en rejse eller lignende. Hvordan fungerer det så at der var særeje ved en skilsmisse? Bliver pengene betragtet som brugt og dermed fælles i brugsøjeblikket så særejet reelt forsvinder? Eller bliver summen (eller en del af denne) trukket ud af boet som et særeje før resten opgøres som fælles bodeling?

Hvis du bruger dit særeje på rejser, vil de blive anset som forbrugt ved en senere skilsmisse. Det normale er, at man aftaler, at arven og hvad der træder i stedet vil være dit særeje, men dette omfatter ikke den situation, hvor du har brugt pengene til rent forbrug, da der så ikke er en værdigenstand, der træder i stedet for arven, som hvis du f.eks. køber ejendom eller en bil for pengene.

Tusind tak for dit svar - det afklarede den fornemmelse vi også selv havde. Dvs. at hvis vi fx købte en bil for pengene så ville bilen blive mit særeje ved en skilsmisse hvis det kan dokumenteres at pengene kommer fra min arv?

Synes egentligt at det lyder meget smart med sådan en særeje/ægtepagt så vi både sikrer hinanden og os selv bedst muligt. Tænker udelukkende at den skal være gældende ved skilsmisse hvor tingene kan blive komplicerede. Ved dødsfald skal den gerne laves så den længstlevede kan blive boende i huset i en periode efter uden at skulle bekymre sig om økonomiske forpligtelser. Kan man på forhånd sikre dette også i forhold til evt. fremtidige børn så deres arv ikke skal realiseres før begge forældre er væk?

Wow, det er godt nok et tungt emne men synes simpelthen at det er så vigtigt at få afklaret alle de praktiske ting mens man er "gode venner" for i tilfælde af en skilsmisse bliver der med garanti masser af svære ting at tage stilling til.

[fruen 11]

Vi skal også have ægtepagt...

Jeg har været gift før og sådan en skilsmisse er bare BØVLET og pisse hård selv UDEN jurapis...så brændt barn skyr ilden og LAVER EN ÆGTEPAGT.... Også selvom jeg er fulkommen ligeglad med min formue og penge generelt, pensionen er sikret og 100% sikker på at jeg ALDRIG skal skilles igen.... meeennnnn tro mig piger ...BETTER SAFE THAN SORRY !

Det at få talt om tingene betyder jo ikke at man elsker hinanden mindre eller ikke tror på ægteskabet!

[Kommende fru vinkelgaard 2]

Vi skal ha lavet ægtepagt... Ikke af hensyn til eventuelle kampe ved skilsmisse men jeg har bedt om det for at vise om verdenen (mest min svigerfamilie) at jeg gifter mig med Brian af kærlighed og ikke for hans penge, her er det ham der har penge og sådan men jeg kunne aldrig drømme om at gå efter det han har kæmpet for at skabe så her er det mest for andres tryghed :-)

[Guest 030409]

Vi har egentlig snakket en del frem og tilbage om emnet herhjemme. Konklusionen er efter huskøb og fælles økonomi generelt at det ikke var nødvendigt da vi har bidraget med lige store beløb hele vejen igennem. Nu hvor jeg læser jeres pointer vedr. arv har vi lige vendt den en ekstra gang og er egentlig blevet lidt i tvivl.

Hvordan fungerer det sådan nærmere med arv hvis man har en ægtepagt?

Eksempelvis hvis mine forældre dør og efterlader en arv på X antal kr. Vi bruger pengene til et fælles formål men bliver skilt kort tid efter. Ved skilsmissen er der en fælles opsparing på X antal kr. Ville man så i en eller anden grad blive kompenseret for arven ud fra den fælles opsparing?

Håber at det er nogenlunde forståeligt hvad jeg reelt spørger om, for det er altså ret kringlet

Hvis hverken du eller dine forældre har gjort arven til særeje, så skal den deles, for så er det en del af fællesformuen. Da vi købte hus, lagde jeg 150.000 i udbetaling, og min H2B gav intet, så i vores kontrakt står der, hvis vi gik fra hinanden det første år, så kunne jeg udtage hele beløbet forlods, 2 år efter ville jeg kunne udtage 100.000, 3 år 50.000 kr. Eller så skal du have brøkdelssæreje, således at hvis du arver 500.000 kr. som du bruger på et hus til 1.500.000 kr., så laver I en ægtepagt om, at du har særeje for 1/3 af huset, således at I kun skal dele 2/3 af beløbet.

Jeg vil anbefale siden: familieadvokaten.dk - der kan man finde svar på det meste Brugte den selv meget, da jeg sad i en retshjælp førhen :fløjt:

Tak for dit svar - jeg tror lige at vi skal have læst den side grundigt igennem!

Jeg prøver lige at udspecificere mit spørgsmål - håber at det er ok Jeg mente mere hvis man netop havde lavet en ægtepagt hvor der står at min arv var særeje men pengene efterfølgende blev brugt til et fælles formål fx en rejse eller lignende. Hvordan fungerer det så at der var særeje ved en skilsmisse? Bliver pengene betragtet som brugt og dermed fælles i brugsøjeblikket så særejet reelt forsvinder? Eller bliver summen (eller en del af denne) trukket ud af boet som et særeje før resten opgøres som fælles bodeling?

Hvis du bruger dit særeje på rejser, vil de blive anset som forbrugt ved en senere skilsmisse. Det normale er, at man aftaler, at arven og hvad der træder i stedet vil være dit særeje, men dette omfatter ikke den situation, hvor du har brugt pengene til rent forbrug, da der så ikke er en værdigenstand, der træder i stedet for arven, som hvis du f.eks. køber ejendom eller en bil for pengene.

Tusind tak for dit svar - det afklarede den fornemmelse vi også selv havde. Dvs. at hvis vi fx købte en bil for pengene så ville bilen blive mit særeje ved en skilsmisse hvis det kan dokumenteres at pengene kommer fra min arv?

Synes egentligt at det lyder meget smart med sådan en særeje/ægtepagt så vi både sikrer hinanden og os selv bedst muligt. Tænker udelukkende at den skal være gældende ved skilsmisse hvor tingene kan blive komplicerede. Ved dødsfald skal den gerne laves så den længstlevede kan blive boende i huset i en periode efter uden at skulle bekymre sig om økonomiske forpligtelser. Kan man på forhånd sikre dette også i forhold til evt. fremtidige børn så deres arv ikke skal realiseres før begge forældre er væk?

Wow, det er godt nok et tungt emne men synes simpelthen at det er så vigtigt at få afklaret alle de praktiske ting mens man er "gode venner" for i tilfælde af en skilsmisse bliver der med garanti masser af svære ting at tage stilling til.

Ja, så må bilen træde i stedet for arven, fordi en bil ikke anses som forbrug, se lmj's svar.

Ja, du kan nøjes med at lave skilsmissesæreje, så det kun gælder ved skilsmisse og ikke ved død. Det er muligt for længstlevende at sidde i uskiftet bo, hvilket betyder at evt. børn må vente med at få deres arv. Dog skal der fx. skiftes med børnene, hvis længstlevende vil giftes igen. Det er ikke muligt at sidde i uskiftet bo, hvis der er særbørn, altså børn som den længstlevende ikke er biologisk forældre til, da det er nogen, som den afdøde har fået med en anden.

[nissensmor 8]

Vi har overvejet det. Jeg havde nogle penge med i forholdet fra salg af lejlighed, og h2b har udsigt til en ret stor arv fra en onkel en gang ude i fremtiden. Vi er dog ikke kommet frem til nogen endelig løsning, og jeg synes, det kan være lidt tabubelagt at tage det op. Vi har dog snakket åbent om det efter jeg åbnede for snakken. Men det er sgu også lidt svært at forholde sig til, når man ikke beskæftiger sig med jura til hverdag....

Jeg er i samme båd.

[MariaSchmidt 203]

Må tilstå, at vi har ikke tænkt os at lave noget. Det er ikke fordi vi ikke har snakket om det eller tænkt over det - det er bare ikke rigtig nødvendigt for alvor

Vi har ikke super mange aktiver og H2B har noget studiegæld, som han jo tager med sig ud selv.... og pensionsopsparing - hvis det skulle komme så vidt .... den tar vi jo med hver for sig og resten blir delt ligeligt mellem os. Ift arv.... altså hans mor har intet - virkelig zip nada .... og min far har sagt, at når han engang dør, så har han gjort sådan, at arven til min lillebror og jeg bliver kørt som et særeje hos os.... og ja .... så er den prut vist slået

Jeg kan godt huske hvilket røvhul min mor var, da mine forældre blev skilt .... og ja ... der skal jeg bare ik hen ;)

Edited April 17, 2012 by MariaSchmidt

[Stinelucia 0]

Ja vi skal ha lavet et eller andet. Men åhh... Jeg synes det er svært. Har været inde på familieadvokaten.dk og læse om de forskellige. Men synes let man (Jeg) blir forvirret.

Vi har begge 2 børn fra tidligere forhold. Gæld. Vi bor i hans hus (Som jeg jo gerne ville fortsætte med at bo ved dødsfald- gud forbyde det-)

Nogle kloge hoveder der kan anbefale noget frem for andet?

Stine.