Guest Lis

Jubii.. Forårsbryllup.. :) - Nu med billeder af kjolen.. Wee.. :)

33 indlæg i dette emne

Hej Allesammen..

Jeg er helt splinterny her i forummet, men har læst vidt og bredt om (næsten) alle jeres forberedelser og vil nu selv dele lidt af min historie og glæden ved at skulle giftes..

Jeg aner ikke ret meget om hvordan man konstruerer en tråd eller lægger billeder ind - jeg lærer det vel efterhånden..

Jeg vil starte med mig selv, jeg hedder Lis og er 26 år - jeg bor i Kolding med min skønne kæreste som jeg skal giftes med næste år til foråret..

Vi mødtes på vores fælles arbejdsplads hvor vi havde studiejobs, jeg havde på daværende tidspunkt en kæreste og synes egentlig ikke at H2B var særlig interessant, han var bare sur og vores samtaler begrænsede sig til hvorvidt vi ville skifte kanal på tv'et i pauserummet.

Han blev færdig med sit studie og forlod arbejdspladsen, men nåede lige at blive inviteret til en kæmpestor firmafest en måneds tid efter - vi havde begge en rigtig god bekendt på arbejdspladsen som nu havde en snedig plan... :fløjt:

Vi endte med at snakke sammen hele aftenen og udvekslede tlf numre. Han skrev til mig dagen efter og inviterede mig i biografen. Jeg havde fortsat en kæreste på det tidspunkt hvilket han også godt vidste, men jeg tænkte, at en bif tur som venner ville nok ikke skade.. Det gjorde det heller ikke, men korrespodencerne mellem os blev hyppigere og hvor det tidligere var venskabeligt ment fra min side, blev det nok til lidt mere.. Han inviterede mig til sin fødselsdag og jeg dukkede op :denmarkflag:

Vi endte i byen, ham, mig og 6 af hans kammerater og vi endte med, helt klassisk at kysse hinanden på diskoteket på hans fødselsdag.

Vi boede på det tidspunkt ca 50 km fra hinanden, men sås ret ofte efterfølgende og efter ca 9 mdr flyttede vi sammen..

Det er nu næsten 8 år siden og det endte med det skønneste og mest romantiske frieri som jeg vil vende tilbage til - nu er det nemlig tid til natmad på min arbejdsplads.. :cheerleader3:

Frieriet:

Vi skulle holde vinterferie og nytår i USA - vi har et hold fantastiske venner som bor i Los Angeles og det er derfor desværre begrænset hvor meget vi ser dem, vi havde derfor planlagt en to ugers ferie på Østkysten hvor vi skulle besøge Boston, New Hampshire og New York.

Vi startede med nogle skønne dage og Nytår i Boston - fantastisk hyggelig by og skønne mennesker. Derefter videre til New Hamshire hvor vores venindes forældre bor og bo hos dem nogle dage.

Slutteligt en uge i New York hvor der skulle shoppes og kigges seværdigheder. :thumbsupsmileyanim:

Vi ankom til New York d. 5 januar om aftenen og efter en hurtig sandwich gik vi alle kolde på vores hotelværelse. Dagen efter skulle vi se 9/11 Memorial center og vi havde booket adgang i god tid.

Det var meget rørende at stå på stedet og se hvor de to tårne havde stået engang og samtidig følge byggeriet af det nye tårn.

Efter frokosten lokkede vores veninde mig med i Macy's som er et gigantisk shoppingcenter mens drengene ville gå på jagt efter et sæt hovedtelefoner som min H2B havde snakket om længe.. Uden at fatte mistanke overhovedet gik jeg og min veninde rundt i Macy's og hyggede og shoppede - drengene gik dog ikke på jagt efter hovedtelefoner - de gik istedet i Diamond district på jagt efter en ring.

Dagen efter stod på sejltur, Frihedsgudinden, Wall street og hygge.. Vi havde hjemmefra aftalt, at ville se New York fra oven, enten i Empire State Building eller Rockefeller Center - vi besluttede os for Rockefeller center og tog derop alene fordi vores veninde havde "højdeskræk"..

Vi kom op på toppen og det var fantastisk smukt, man kunne se hele Manhattan og solen var ved at gå ned og badede New York i et orange skær. Jeg ville hele vejen rundt, men H2B insisterede på, at vi blev stående i et hjørne hvor han startede med at sige de sødeste ord og derefter falde på knæ og fri til mig.. Nærmest hulkende og med særdeles våde øjne fik jeg fremstammet et ja og vi kunne nu nyde New York i skumringen og se alle lysene der blev tændt. :loveshower:

Jeg fik efterfølgende historien fra min nu forlovede om hans kvaler med at finde en ring, stjæle mine ringe fra mit smykkeskrin så han kunne købe den rette størrelse og få ringen igennem det arsenal af Security der er alle steder uden at jeg opdagede noget..

Det blev fejret med vores venner der som medskyldige naturligvis var indviede i alle planer..

Det blev en fantastisk ferie som jeg naturligvis aldrig glemmer og allerede inden turen gik hjem, gik den vilde jagt på de helt særlige brudesko som jeg længe har haft udset mig, men som jeg desværre ikke fandt..

Heldigvis er der god tid til brylluppet og dermed også masser af tid til at finde den helt rigtige kjole, de helt rigtige sko og den helt rigtige blå clutch.. Jeg glæder mig allerede og er begyndt at overveje hvor mange kjoler man egentlig kan tillade sig at købe til sit bryllup..

Læs mere om planlægningen her;

Redigeret af Martin
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Annonce ♥

Ih et sødt frieri, lyder meget romantisk :)

Hvis du vil vide hvordan man ligger billeder ind (dem er vi glade for her på siden), så skal du bare trykke ned i anvend fuld editor knappen ved siden af tilføj besvarelse og derinde kan du vedhæfte filer fra din computer :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nu er det efterhånden ved at være lang tid siden jeg har opdateret noget som helst..

Ved ikke rigtig hvor jeg skal begynde..

Kirken måske?? Den er booket, vi har snakket med præsten, han er super sød og viede også min veninde og han holdt en rigtig fin tale til dem, så det er jeg helt tryg ved.. Det faldt os meget naturligt at vælge Kirken i Løjt Kirkeby hvor både H2B og min mor er vokset op. Det er en super fin kirke, den er placeret midt i den lille landsby og den er bare så smuk.. Tjek den evt ud her: http://www.loejtsogn...ex.php?id=27737

Vi har kigget på mange feststeder og forhørt os ad hos venner og bekendte og hørt deres meninger, anbefalinger, røverhistorier og gode ideer.

Vi kiggede utallige hjemmesider og der er blever rekvireret mangt og meget materiale fra de forskellige steder..

Vi var fra starten enige om, at vi ikke ville holde et bryllup hvor vi selv skulle sørge for mad, personale, borddækning osv, så vi kiggede kun på steder der tilbød en totalløsning..

Vi endte med at besøge to steder efter nøjsomt at have valgt til og fra og vi endte med at beslutte os for "Æ Knapp"

Et fuldstændig vidunderligt sted på Løjt Land - de er kendte for deres rigtig gode mad, professionelle betjening, samt ubeskriveligt smukke omgivelser. Der er en sø hvor ænderne snadrer, en pavillon hvor bryllupsbillerne kan tages, en mølle der risler mens chmapagnen sables udenfor.. Det er stedet jeg har drømt om siden jeg var en lille pige..

Kig gerne med her: http://www.restauran...dk/da/forside_1

De sørger for stort set alt, vi skal kun selv medbringe bryllupskage samt diverse flasker til baren.

Hvad mangler så på den store liste.. Fotograf.. Vi har bokket en amatør fortograf til den store dag, hun fotograferede min venindes bryllup og klarede jobbet til UG. Oveni hatten er hun til at betale og er med fra jeg får sat hår, til brudevalsen er danset.

Musik.. Bøvler vi fortsat med, vi vil gerne have et fedt band, dem vi havde kig på først, er desværre booket til anden side.. Hm.. Vi finder på noget.. Mon ikke netværket kan støve noget op et sted..

Sko.. Mega skofan.. :cheerleader3:

Har kig på disse :

medium.jpg

De er fra Vera Wang og simpelthen bare så flotte.. De skal bestilles fra en US hjemmeside og det er noget værre bøvl med at man skal oprette en US adresse og få dem sendt dertil.. Det må jeg få en lidt mere kyndig person til at hjælpe mig med.. Til gengæld ser jeg lige at de er sat 75$ ned.. YAY :balloons:

Nu til det vigtige..

KJOLEN!!! :c166:

Først troede jeg, at det skulle være den her:

002.jpg

Puha.. Den er godt stadig VIRKELIG smuk...

Men.. Så faldt jeg over denne her...

firefly-beach-wedding-dress.jpg

I får lige et mere, nu med bolero og bagfra..

firefly.jpg

WAUW.. Jeg kan slet ikke holde op med at kigge på den hver eneste gang jeg får muligheden for det..

Jeg har ikke prøvet den endnu og ved derfor ikke med sikkerhed om den passer (der er nemlig kun 1! kjole tilbage og den er str 38) eller om den bare slet ikke er mig når den kommer på, men den er vidunderlig og jeg skal snarest muligt have arrangeret at jeg kan prøve den..

Jeg får helt kriller i maven bare ved at tænke på det.. Måske det også er fordi, så er det lidt mere virkeligt at jeg skal giftes..

Iøvrigt.. Stor ros til Stephanie Allin for at lave de utimativt smukkeste brudekjoler.. Hvis jeg skulle giftes i kort, havde jeg helt klart valgt denne her:

nina+short.jpg

Er lidt i syv sind omkring hvorvidt jeg skal bære slør eller ej..

Jeg er vældig begejstret for både Jannie Baltzers og Miss Lena's headpieces og synes måske også at det ville passe bedst til kjolen.. På den anden side, vil jeg også rigtig gerne bære slør og jeg elsker traditionen om at rive brudens slør efter brudevalsen. Jeg vil ikke købe et riveslør.. Det er enten eller i min verden.. :fløjt: Gode råd, meninger og forslag modtages gerne..

Brudebuket; overlades til H2B og er helt tryg ved, at han vælger en brudebuket som jeg vil elske.. Dermed ikke sagt, at han ikke får små hints, men han får 100% lov til at bestemme..

Taske; Vælger nok en blå clutch som kan være mit "something blue" og bruges bagefter.. Jeg har en skræk over for de små hvide tasker man kan købe i alle brudebutikker og taskebutikker... :blink: De er rigtig fine og søde, men slet ikke mig.. (Har luret at Anna De La Russo laver en kollektion for HM, måske hun laver en blå clutch?? Krydser fingre.. )

What Else?? Invitationer er jeg ikke nået til endnu, det bliver et sommerferieprojekt i august..

Favorboxes spares væk, jeg ville ikke ane hvad jeg skulle putte i dem. Toiletkurve sørger Knapp for..

Frisør mangler jeg at booke.. Måske jeg burde kigge lidt inspirationsbilleder så jeg kan få en ide til håret..

Brudepiger, forlover, gavekoordinator er valgt, mangler toastmasteren, den er straks værre.. Den skal nok overvejes lidt endnu.. Vi når det nok..

Morgengave.. Puha, den er svær.. Jeg har overvejet at give ham, et ur, boudoir (eller vunnen det nu staves) billeder, gavekort til fiskebutik, (I know, mega kedeligt, men han er mega fiskenørd og ville blive vildt glad), dørskilt (vi går nemlig og kigger på hus).. Bum bum.. Det var vidst lige de umiddelbare ideer..

Ringe; vi har kigget lidt på disse:

2012_01_31_9_4-243x300.jpg

Jeg ELSKER at de er lidt grove og så vil jeg gerne have brillianter i min.

Jeg ender vidst ud med en halvrodet planlægningstråd, jeg er heller ikke nået så langt i planlægningen, den gik lidt i stå da svigermor desværre gik bort for et par måneder siden og det har naturligvis fyldt en del..

Hendes dødsfald affødte også pludselig en ide om at tage til udlandet og blive gift.. Det kunne ikke have ladet sig gøre hvis hun stadig var iblandt os, da hun var svært syg af KOL - virkelig en skrækkelig sygdom som jeg aldrig håber for nogen at de må komme til at lide af. Hun havde glædet sig rigtig meget til at skulle være med til vores bryllup og da vi var hjemme hos dem for at fortælle vi skulle giftes, insisterede hun på at åbne en flaske champagne. Hun var altid så engageret og spurgte altid interesseret ind til de ting vi foretog os. Jeg er bare så ked af at hun ikke kan være med på vores store dag, jeg ved hvor stolt hun ville have været. Puha, nu blev jeg helt ked af det.. :(

Ideen om et udlandsbryllup lurer stadig men jeg tror den falder på økonomien, for vi vil ikke give afkald på familie og nærmeste venner på dagen og vi har svært ved at forlange at de alle (incl pensionister og studerende) skal finde x antal kroner i et stramt budget for at rejse med os til et eksotisk sted..

By the way, fik jeg nogensinde skrevet datoen?? Tror jeg ikke.. Den kommer her.. Er I klar?

18/5-2013

Redigeret af Lis
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Sikke nogen fine ting altså! :) Og hyggeligt feststed .... så også, at man kan overnatte der .... helt super :)

Ift kjolen .... mega flot! Men vent med at forelske dig for meget til du har prøvet den på, hehe .... for der er virkelig mange, der troede de skulle ha en bestemt type kjole, men er end op i noget heeeelt andet :) hehe.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

wauw - rigtig lækkert sted i holder festen... og lækker sko... :biggrin: Selvom du ikke selv syntes at du er noget langt i din planlægning - så syntes jeg at du har nået meget :thumbsupsmileyanim:

Med hensyn til din svigermor så får du lige en :hug:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tillykke med at I skal giftes :heart: og med din egen planlægningstråd :)

Sød historie om hvordan I mødte hinanden samt et skøøøøøøøøønt frieri :cheerleader3: Juhuuu hvor romantisk!

Synes de kjoler du har fundet dig er super smukke, men når det er et forårsbryllup synes jeg bare den du er endt med at vælge passer perfekt. Meget romantisk og girlie :wink::rolleyes:

Redigeret af Mrs. West
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Tak allesammen.. Ih, det er næsten helt rørende at I er så søde og følger med..

Det er vidst noget tid siden jeg har opdateret noget som helst.. Det går ikke så hurtigt hos mig..

Der er egentlig heller ikke så meget at opdatere.. Vi havde snakket om at rejse væk og holde bryllup på en strand et sted ude i verden.. Der er vidst noget kommunikation der er gået tabt for lige pludselig begyndte H2B at snakke om franske slotte, leje en yacht osv.. STOOOOP :blink:

Jeg vil ikke giftes på en båd eller et fransk slot.. Det er slet ikke mig.. Nå, jeg tror han forstod at den enten var traditonel kirke hjemme eller eksotisk strand hvis det skulle være.. Den er dog strandet lidt, vi har ikke rigtig fået gjort mere ved sagen og nu er det ved at være ret sent hvis det skal planlægges..

Så jeg er så småt gået videre med at planlægge videre på det allerede bookede bryllup..

Vi mangler stadig et band til festen - H2B's opgave - det går heller ikke så hurtigt hos ham.. :fløjt: Han er dog i øjeblikket lovligt undskyldt da han netop har startet nyt arbejde og er helt færdig når han kommer hjem..

Jeg troede ikke jeg ville have en slikbuffet - jeg synes det var noget pjat og jeg havde aldrig hørt om eller set det før... Men.. Så kom jeg til at se et billede af så'n en og synes nu det ser lidt hyggeligt ud.. -HAHA-

Så forleden da H2B skrev en sms og spurgte til nogle datoer (jeg var på arbejde) skrev jeg tilbage; "Skat! Jeg synes vi skal have en slikbuffet til vores bryllup! Hans respons var: "Ja, det synes du vel.." Det tager jeg som et ja og er nu gået på jagt efter slik i de rigtige farver (selvom jeg egentlig ikke har bestemt mig for et farvetema endnu) samt fine skåle, glas, ta' ting, poser osv.. Wee.. :cheerleader3:

Udover det er jeg så småt ved at overveje ønskeseddel, endelig gæsteliste, farvetema, invitationer - DIY eller købe.. Hm.. Er virkelig ikke særlig kreativt anlagt og har slet ikke turdet nærme mig DIY tråden på BK af frygt for ikke at kunne overskue alle de fine invitationer der bliver lavet af alle jer krea brude.. :respekt:

Er også så småt begyndt at surfe Etsy tyndt i jagten på nogle fine gaver til brudepiger, forlover, toastmaster osv..

Alt i alt er jeg egentlig ikke kommet et hak videre, men jeg har fået tænkt nogle tanker og skrevet nogle To do's på min liste..

Skal have revet mine to brudepiger alvorligt i ørerne, for de siger de begge vil blive vildt skuffede hvis de ikke kommer med ud og kigge kjoler, men der er ikke nogen af dem der på trods af flere opfordringer har taget sig sammen og meldt ud med en dato hvor det kan lade sig gøre.. Hm.. :angry:

Forresten.. Bryllupsticker.. De er så fine, men jeg er bare en ged til at finde ud af det.. Jeg er nået så langt som til at finde ud af hvordan den skal se ud osv, men så kommer der en URL frem som jeg skal kopiere - men til hvad??

Redigeret af Lis
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Velkommen (ja også lidt sent fra mig...) :balloons:

Vi kommer jo til at følges noget af vejen.

Småååååk kjole. Meget romantisk.

Jeg kendte heller ikke til slikbuffet før jeg fandt dette fantastiske forum, og nu er jeg igang med at overtale H2B til at vi skal have detefter vielsen....

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Velkommen til og stort tillykke med det kommende Bryllup :loveboard:

Hvor er det bare nogle Fine sko.. Skal selv i flade, men er super misundelig på dem som kan gå i Stilletter.. SMUKKE!!

Og dit kjole valg er jeg også vild med.. Bliver spændene at se hvad du siger når du har haft den på. :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Velkommen til (lidt sent :blush: )

Smuk brudekjole (Fik du købt den?)

FLOTTE sko :loveshower:

Og slikbuffet skal man altså have :thumbsupsmileyanim:

Nej, har ikke købt endnu.. Jeg har en ideom at jeg vil ud og prøve nogle kjoler i en regulær forretning og så ind og prøve den jeg tror er kjolen bagefter.. Men to brudepiger siger begge at de vil blive vildt skuffede hvis de ikke kommer med ud og prøve kjoler, men de kan ikke rigtig tage sig sammen til at byde ind med en dato hvor det kan lade sig gøre.. Måske jeg bare ender med at prøve den selv når jeg er i KBH en dag..

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Nej, har ikke købt endnu.. Jeg har en ideom at jeg vil ud og prøve nogle kjoler i en regulær forretning og så ind og prøve den jeg tror er kjolen bagefter.. Men to brudepiger siger begge at de vil blive vildt skuffede hvis de ikke kommer med ud og prøve kjoler, men de kan ikke rigtig tage sig sammen til at byde ind med en dato hvor det kan lade sig gøre.. Måske jeg bare ender med at prøve den selv når jeg er i KBH en dag..

God idé, det kan jo være du måske finder andet. :biggrin:

Men ja irriterende når kalenderne ikke enes,.

Hvad med at tage din mor? Det er ikke din skyld, når de ikke kan finde en dag.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer