Har man råd til at blive gift i dag?

[diskobil 357]

Jeg sad lige og hørte lidt af Lars Barfoeds tale fra de konservatives landsmøde. Jeg sympatisererer slet ikke med ham og hans partifæller men noget rigtigt er der i det han siger. Hvorfor taler man om ret til dagpenge og ret til offentlig hjælp. Hvorfor skulle det være mere værdigt at bede det offentlige om hjælp end den person som man selv har valgt at leve sammen med. Svaret ligger måske i at den offentlige hjælp nogle gange tages lidt for meget for givet. Jeg kender nogle der modtager kontanthjælp hvis børn går rundt i det dyreste modetøj og sko. Når måneden er ved at være slut er det dem der kommer og siger at de ikke har råd til mad. Deres husleje svarer nogenlunde til hvad vi betaler i ejendomsværdiskat og ejendomsskat på vores hus. Jeg siger ikke at det forholder sig sådan for alle for det gør det ikke men man skal heller ikke gøre det værre end det er.

At ønske sig forsørgerpligten afskaffet i ovennævnte situation er lidt som at save den gren over man selv sidder på for alternativet er jo at man udvider den til at omfatte samlevende fremfor kun ægtefæller og gør den husstandsbaseret. Så ville vi opleve et hav af flytninger og parbrud på papiret for desværre har mange indrettet sig og baseret deres tilværelse på at de kan få offentlig hjælp og det er et eller andet sted syntes jeg en falliterklæring.

Naturligvis skal dem der har klart behov for hjælp have det men når der tales om hjælp går det altid på økonomi som noget langsigtet. Hjælpen burde jo snarere tage sit afsæt i at at den offentlige hjælp kun skal være midlertidig og i højere grad bestå i at hjælpe folk med at komme videre med uddannelse eller andet (som det også sker i Marias tilfælde) for aktivering i meningsløse og kortsigtede job for derefter at sparke dem tilbage i systemet er der ikke meget ide i.

[Regnbuen 11]

Det er klart, at der er nogen, der snyder. Men jeg tror virkelig ikke, at det er så mange, som man gør det til. Kontanthjælpen er altså ikke ret høj - og havde min kæreste haft valget, ville hun da også langt hellere have lavet noget, end at få kontanthjælp. Men det kunne hun altså ikke.

Og som det ser ud nu, så tror jeg såmænd at forsøgerpligten kommer til at gælde for samlevende kontanthjælpsmodtagere også (det gør den jo allerede for førtidspensionister, her er der også en skævvridning) - og det er også derfor, vi har valgt at sætte en dato, selvom der altid er risiko for, at en angstramt pige kan ende på kontanthjælp igen. For hvis det først komme til at gælde for samlevende kontanthjælpsmodtagere også, så er det jo lige fedt :P

Det ER slemt at være på kontanthjælp. Ikke kun økonomisk, men også psykisk. Du er virkelig det laveste af det laveste, og det lyser desværre langt ud af alle på jobcentret. I hvert fald her, hvor vi bor (hvor min kæreste så også var så heldig at nå at have 11 forskellige sagsbehandlere på 2 år)

[Victorias secret 53]

Jeg tror bare virkelig ikke, man kan sætte sig ind i, hvor svært det kan være at få til at hænge sammen. Hvad så, når hans ret til dagpenge ophører? Så er der kontanthjælpen tilbage. Men den er der bare ikke, hvis man tjener for meget. Og "for meget" er virkelig ingenting. Slet ikke, hvis man har børn også. Danmark er i dag indrettet sådan, at samfundet er lagt an på, at der er to indkomster i en familie. Men det er der bare ikke for de rigtig mange, der står til at miste dagpengene, og hvis ægtefælle tjener for meget.

Ja! Man gifter sig i medgang og modgang. Man lever også sammen i medgang og modgang. Det er slet ikke det, det handler om. Det handler om, at den her regel er så oldgammel, at den slet ikke er i trit med tingenes tilstand i dag. Som sagt er det en regel, der skulle sikre at fatter ikke drak pengene op, før husmor havde fået til husholdningen. Sådan er tingene vist ikke i dag?

Tja, når hans dagpenge udløber, hvis han ikke har et job, så må vi se om vi kan sidde i huset for min løn, og ellers sætter vi det til salg. Jeg tror, at det først vil knække ham, hvis han lige pludselig skal søge kontanthjælp. Og jeg ønsker heller ikke at have en mand på kontanthjælp.

Jeg syntes også at reglen er forældet, fordi det kun gælder gifte. Hvis den endelig skulle opdateres, så burde det jo også gælde for samlevende. Hvis den skal afskaffes, forsørgelsespligten, så syntes jeg at der skal andre regler til, ellers kommer der til at fosse alt for mange flere penge ud af kommunekasserne. Det er for "nemt" når man ellers er sund og rask, at blive forsørget af det offentlige (det er noget helt andet når det er pga. sygdom).

[Guest Majse71]

Jeg sad lige og hørte lidt af Lars Barfoeds tale fra de konservatives landsmøde. Jeg sympatisererer slet ikke med ham og hans partifæller men noget rigtigt er der i det han siger. Hvorfor taler man om ret til dagpenge og ret til offentlig hjælp. Hvorfor skulle det være mere værdigt at bede det offentlige om hjælp end den person som man selv har valgt at leve sammen med. Svaret ligger måske i at den offentlige hjælp nogle gange tages lidt for meget for givet. Jeg kender nogle der modtager kontanthjælp hvis børn går rundt i det dyreste modetøj og sko. Når måneden er ved at være slut er det dem der kommer og siger at de ikke har råd til mad. Deres husleje svarer nogenlunde til hvad vi betaler i ejendomsværdiskat og ejendomsskat på vores hus. Jeg siger ikke at det forholder sig sådan for alle for det gør det ikke men man skal heller ikke gøre det værre end det er.

At ønske sig forsørgerpligten afskaffet i ovennævnte situation er lidt som at save den gren over man selv sidder på for alternativet er jo at man udvider den til at omfatte samlevende fremfor kun ægtefæller og gør den husstandsbaseret. Så ville vi opleve et hav af flytninger og parbrud på papiret for desværre har mange indrettet sig og baseret deres tilværelse på at de kan få offentlig hjælp og det er et eller andet sted syntes jeg en falliterklæring.

Naturligvis skal dem der har klart behov for hjælp have det men når der tales om hjælp går det altid på økonomi som noget langsigtet. Hjælpen burde jo snarere tage sit afsæt i at at den offentlige hjælp kun skal være midlertidig og i højere grad bestå i at hjælpe folk med at komme videre med uddannelse eller andet (som det også sker i Marias tilfælde) for aktivering i meningsløse og kortsigtede job for derefter at sparke dem tilbage i systemet er der ikke meget ide i.

Velskrevet

[Regnbuen 11]

der findes desværre bare mennesker, der ikke passer i kassen "syg" - men stadig ikke er gode nok til at passe et arbejde eller gå i skole.

Man skal dog også se på, at hvis man afskaffer reglen, er der andre udgifter, der vil falde - f.eks. vil flere på førtidspension flytte sammen, og derved spares der penge på boligstøtte og andre former for støtte, der tilgodeser f.eks. enlige forsøgere (der skal ikke længere gå til to enlige, idet de jo flytter sammen og bliver et par), der bliver frigjort boliger osv.

At du ikke vil have en mand, der er på kontanthjælp, bestyrker desværre blot min udtalelse om, at kontanthjælpsmodtagere er bunden af bunden

Men fair, at du synes det er fint, I må sætte huset til salg. Har I børn? Hvad siger de til det, monstro?

[Victorias secret 53]

der findes desværre bare mennesker, der ikke passer i kassen "syg" - men stadig ikke er gode nok til at passe et arbejde eller gå i skole.

Man skal dog også se på, at hvis man afskaffer reglen, er der andre udgifter, der vil falde - f.eks. vil flere på førtidspension flytte sammen, og derved spares der penge på boligstøtte og andre former for støtte, der tilgodeser f.eks. enlige forsøgere (der skal ikke længere gå til to enlige, idet de jo flytter sammen og bliver et par), der bliver frigjort boliger osv.

At du ikke vil have en mand, der er på kontanthjælp, bestyrker desværre blot min udtalelse om, at kontanthjælpsmodtagere er bunden af bunden

Men fair, at du synes det er fint, I må sætte huset til salg. Har I børn? Hvad siger de til det, monstro?

Vi har ikke børn. Derfor er det også forholdsvis "nemt" for mig at sige, fordi det påvirker kun ham og mig. Ja det ville være røvtur i den grad, men hvis det sker, så sker det. Det er så straffen for at sætte sig i så dyrt et hus (der havde det været fornuftigt, at købe et som man kunne sidde i på en indkomst) - men det er jo nemt at være bagklog...

Jeg tror det handler meget om hvem man er. Jeg ser ikke ned på folk der er på kontanthjælp, overhovedet (medmindre de decideret "rider" på systemet, det kan jeg ikke respektere, men det er vel et fåtal), jeg vil bare ikke selv på det. Jeg vil heller klare mig selv, med min mands og families hjælp (og omvendt).

Men ja, i dagens danmark ligger meget af ens identitet jo i ens arbejde, så det ville nok ikke være nemt at komme og præsentere sig som værende på kontanthjælp. Det var slemt nok for min kæreste at komme på dagpenge, men han har heldigvis sit firma ved siden af (som han desværre ikke kan leve af), så han har noget at stå op til. Nå men nu kom vi meget langt væk fra forsørgelsespligten

[diskobil 357]

Hvis man kommer på kontanthjælp eller offentlig støtte så er det vel ikke et spørgsmål om hvad man syntes om at skulle sætte sit hus til salg (om det så kan sælges eller noget andet). Det er mere eller mindre et must medmindre vi taler om midlertidig/forbigående arbejdsløshed eller et hus som er betalt ned hvorved udgifterne er begrænsede. I den situation er man så bemidlet og har ikke behov for offentlige ydelser.

At man med en afskaffelse af forsørgerpligten skulle opleve et fald i udgifterne fordi mange enlige forsørgere og folkepensionister ville flytte sammen tror jeg ganske enkelt ikke på. Hvis det skulle blive tilfældet er det vel lidt det samme som at sige at der foregår rigtig meget socialt bedrageri i dag.

Derudover anser jeg det ikke for realistisk at afskaffe forsørgerpligten eller at indføre den for samlevende ikke-gifte. Nu er jeg godt nok ikke jurist men for mig at se er forsørgelsespligten grundstammen ien meget stor del af de love og regler der gælder i dag. Det gælder grundloven, arveloven, kildeskatteloven og en række andre love. Man kan for mig at se ikke pille ved forsørgelsespligten uden også at pille ved de øvrige love. Derudover vil det ikke ændre noget ved det reelle problem: At alt for mange er på kontanthjælp og offentlige ydelser. Det er et problem for samfundet men det er også et problem for de pågældende for ja det må være ydmygende at være i den situation. Ikke fordi nogle ser ned på én - det falder tilbge på dem selv . men fordi det ikke er selvtilfredsstillende og motiverende. Der skulle man i højere grad investere i uddannelse og nye arbejdspladser. Den "nye" regering har vist nogle skridt i den retning men det er stadigvæk kunstige tiltag i form af at frigive midler til forbrug og investering men det er ikke noget der batter noget langsigtet.

[lykkelig89 1]

må ærlig indrømme at jeg ikke forstår i tør skrive det herinde.. i aner ikke hvem der læser det eller får undt i røven.

og desuden hvis i har boet sammen mere end 5 år og en af jer ryger på kontanthjælp, har kæresten forsøgerpligt!

[Du og Jeg 27]

Der er simpelthen noget jeg ikke forstår!

Hvordan nasser man og går tiggergang hos sin mand? Jeg synes virkelig det er hårde ord og jeg kan slet ikke sætte mig ind i at man kan føle det sådan.Det er de færreste forhold som tjener præcis det samme - og selv der er der en forskel i udgifterne.

Jeg bruger makeup - det gør min mand ikke

Jeg bruger kontaktlinser - det gør min mand ikke

Jeg arbejder længst væk og bruger mest benzin

- allerede der har jeg udgifter for ca 1000 kr om måneder som kun er mine - og det er altså min mand der tjener mest så i princippet betaler han for det.

Men nej, sådan kunne jeg aldrig drømme om at føle. Vores løn går ind på samme konto. Det har den gjort i 5,5 år nu og det var et valg vi var enige om fordi det var nemmest. Herhjemme har vi ikke lommepenge eller fællesindskud til mad osv. Hvis man mangler noget så køber man det.

Vi har også en bil og det har vi fordi min mand tjener mere end mig og derfor kan vi bruge de ekstra penge på den luksus. Tjente han mindre ville vi iike have bil - og så var vi stadig lykkelige. Men den bil er ligeså meget min som hans.

Jeg har også været på kontanthjælp grundet sygdom før i tiden. Og der følte jeg heller ikke at jeg nassede.

[Du og Jeg 27]

må ærlig indrømme at jeg ikke forstår i tør skrive det herinde.. i aner ikke hvem der læser det eller får undt i røven.

og desuden hvis i har boet sammen mere end 5 år og en af jer ryger på kontanthjælp, har kæresten forsøgerpligt!

Det sidste er iike rigtigt. Det var ihvertfald ikke det jeg fik af vide på kommunen

[SørenogAnette 11]

Det er så let at have en mening når man ikke selv har været igennem tingene.. De bedste børneopdrager er dem der ikke har fået børn endnu.

[Centenary 23]

Der er simpelthen noget jeg ikke forstår!

Hvordan nasser man og går tiggergang hos sin mand? Jeg synes virkelig det er hårde ord og jeg kan slet ikke sætte mig ind i at man kan føle det sådan.Det er de færreste forhold som tjener præcis det samme - og selv der er der en forskel i udgifterne.

Jeg bruger makeup - det gør min mand ikke

Jeg bruger kontaktlinser - det gør min mand ikke

Jeg arbejder længst væk og bruger mest benzin

- allerede der har jeg udgifter for ca 1000 kr om måneder som kun er mine - og det er altså min mand der tjener mest så i princippet betaler han for det.

Men nej, sådan kunne jeg aldrig drømme om at føle. Vores løn går ind på samme konto. Det har den gjort i 5,5 år nu og det var et valg vi var enige om fordi det var nemmest. Herhjemme har vi ikke lommepenge eller fællesindskud til mad osv. Hvis man mangler noget så køber man det.

Vi har også en bil og det har vi fordi min mand tjener mere end mig og derfor kan vi bruge de ekstra penge på den luksus. Tjente han mindre ville vi iike have bil - og så var vi stadig lykkelige. Men den bil er ligeså meget min som hans.

Jeg har også været på kontanthjælp grundet sygdom før i tiden. Og der følte jeg heller ikke at jeg nassede.

Jeg er meget enig her... Hvis man vælger at blive gift, så er man vel så meget en "enhed" eller hvad man ønsker at kalde det, at de økonomiske midler går til hele husstanden, og ikke blot den person der har indtjent dem...

Nu vil nogle måske blive provokeret over dette spørgsmål, men hvis jeres mand spiller Lotto og vinder 100 mil, vil I så heller ikke være med til at bruge dem?!

[D&SHoffgaard 23]

Der er simpelthen noget jeg ikke forstår!

Hvordan nasser man og går tiggergang hos sin mand? Jeg synes virkelig det er hårde ord og jeg kan slet ikke sætte mig ind i at man kan føle det sådan.Det er de færreste forhold som tjener præcis det samme - og selv der er der en forskel i udgifterne.

Jeg bruger makeup - det gør min mand ikke

Jeg bruger kontaktlinser - det gør min mand ikke

Jeg arbejder længst væk og bruger mest benzin

- allerede der har jeg udgifter for ca 1000 kr om måneder som kun er mine - og det er altså min mand der tjener mest så i princippet betaler han for det.

Men nej, sådan kunne jeg aldrig drømme om at føle. Vores løn går ind på samme konto. Det har den gjort i 5,5 år nu og det var et valg vi var enige om fordi det var nemmest. Herhjemme har vi ikke lommepenge eller fællesindskud til mad osv. Hvis man mangler noget så køber man det.

Vi har også en bil og det har vi fordi min mand tjener mere end mig og derfor kan vi bruge de ekstra penge på den luksus. Tjente han mindre ville vi iike have bil - og så var vi stadig lykkelige. Men den bil er ligeså meget min som hans.

Jeg har også været på kontanthjælp grundet sygdom før i tiden. Og der følte jeg heller ikke at jeg nassede.

Jeg er meget enig her... Hvis man vælger at blive gift, så er man vel så meget en "enhed" eller hvad man ønsker at kalde det, at de økonomiske midler går til hele husstanden, og ikke blot den person der har indtjent dem...

Nu vil nogle måske blive provokeret over dette spørgsmål, men hvis jeres mand spiller Lotto og vinder 100 mil, vil I så heller ikke være med til at bruge dem?!

Det er ikke alle der har fælles økonomi selvom man er gift.

[Centenary 23]

Og inden I begynder at "angribe" mig... Ovenstående handler udelukkende om følelsen af at skulle "tigge" penge hos sin mand... Den forstår jeg ikke!

Jeg forstår godt bekymringerne omkring forsørgerpligten, for den har jeg selv brugt rigtig meget tid på at gruble over grundet helbredsmæssige årsager... Men vi har altså besluttet os for at blive gift, og så må vi tage tingene som de kommer...

[D&SHoffgaard 23]

Og inden I begynder at "angribe" mig... Ovenstående handler udelukkende om følelsen af at skulle "tigge" penge hos sin mand... Den forstår jeg ikke!

Jeg forstår godt bekymringerne omkring forsørgerpligten, for den har jeg selv brugt rigtig meget tid på at gruble over grundet helbredsmæssige årsager... Men vi har altså besluttet os for at blive gift, og så må vi tage tingene som de kommer...

det var nu heller ikke angribe dig. Slet ikke! ville bare sige det.

[Centenary 23]

Der er simpelthen noget jeg ikke forstår!

Hvordan nasser man og går tiggergang hos sin mand? Jeg synes virkelig det er hårde ord og jeg kan slet ikke sætte mig ind i at man kan føle det sådan.Det er de færreste forhold som tjener præcis det samme - og selv der er der en forskel i udgifterne.

Jeg bruger makeup - det gør min mand ikke

Jeg bruger kontaktlinser - det gør min mand ikke

Jeg arbejder længst væk og bruger mest benzin

- allerede der har jeg udgifter for ca 1000 kr om måneder som kun er mine - og det er altså min mand der tjener mest så i princippet betaler han for det.

Men nej, sådan kunne jeg aldrig drømme om at føle. Vores løn går ind på samme konto. Det har den gjort i 5,5 år nu og det var et valg vi var enige om fordi det var nemmest. Herhjemme har vi ikke lommepenge eller fællesindskud til mad osv. Hvis man mangler noget så køber man det.

Vi har også en bil og det har vi fordi min mand tjener mere end mig og derfor kan vi bruge de ekstra penge på den luksus. Tjente han mindre ville vi iike have bil - og så var vi stadig lykkelige. Men den bil er ligeså meget min som hans.

Jeg har også været på kontanthjælp grundet sygdom før i tiden. Og der følte jeg heller ikke at jeg nassede.

Jeg er meget enig her... Hvis man vælger at blive gift, så er man vel så meget en "enhed" eller hvad man ønsker at kalde det, at de økonomiske midler går til hele husstanden, og ikke blot den person der har indtjent dem...

Nu vil nogle måske blive provokeret over dette spørgsmål, men hvis jeres mand spiller Lotto og vinder 100 mil, vil I så heller ikke være med til at bruge dem?!

Det er ikke alle der har fælles økonomi selvom man er gift.

Nej, det er det ikke... Og det er for så vidt fint nok... Men hvis uheldet er ude og den ene mister sin indtægt, så kan jeg ikke forstå hvis det skal føles som at gå tiggergang hos den anden... Det synes jeg faktisk er lidt trist!

Og bare rolig, det blev slet ikke opfattet som et angreb... Man må gerne debattere, der er bare også meget mudderkast!

Edited October 4, 2012 by Centenary

[D&SHoffgaard 23]

[Nej, det er det ikke... Og det er for så vidt fint nok... Men hvis uheldet er ude og den ene mister sin indtægt, så kan jeg ikke forstå hvis det skal føles som at gå tiggergang hos den anden... Det synes jeg faktisk er lidt trist!

Og bare rolig, det blev slet ikke opfattet som et angreb... Man må gerne debattere, der er bare også meget mudderkast!

tjae, det kan jeg godt følge dig i. Har selv stået i situationen, hvor vi besluttede at kun holde en kirkelig velsignelse, uden det var juridisk bindende, da min H2B var på kontanthjælp. Det var dog ikke et spørgsmål om "værdighed" og tiggergang, men at jeg simpelthen ikke kunne forsørge ham, selvom vi struede alt ned på et minium.

[Centenary 23]

tjae, det kan jeg godt følge dig i. Har selv stået i situationen, hvor vi besluttede at kun holde en kirkelig velsignelse, uden det var juridisk bindende, da min H2B var på kontanthjælp. Det var dog ikke et spørgsmål om "værdighed" og tiggergang, men at jeg simpelthen ikke kunne forsørge ham, selvom vi struede alt ned på et minium.

Vi har selv været meget tæt på en lignende løsning, så jeg kan sagtens følge jer... Det er rigtig svært at man skal tænke sådan!

[Regnbuen 11]

og det er lige præcis der, jeg gerne vil hen. Der -er- altså par i Danmark, hvor det ikke kan løbe rundt, hvis der kun er den ene indtægt. Og det er dét, jeg synes, der er et problem. Fordi vi så er derhenne, at kun de rige har råd til at sige ja til hinanden overfor gud. Fordi, for mig er det det, det handler om. Jeg vil gerne have guds velsignelse over mit ægteskab. Jeg vil gerne bekende for Gud, at min kæreste er hende, jeg vil dele mit liv med. Hvorfor er Guds velsignelse noget, der i sidste ende kan drive folk fra hus og hjem pga forsøgerpligt...? Det er dét, jeg synes, det er problemet...

[diskobil 357]

Der er jeg ikke helt enig. Det reelle problem er vel ikke ægteskabet men at der er nogle i Danmark som kun har én indtægt. Der kan man jo altid diskutere om man kan betragte dagpenge og kontanthjælp som en indtægt fremfor en midlertidig hjælp. Ægteskabet indgår man for ever. Sådan er det forhåbentlg ikke med hjælpen. Iøvrigt er der jo heller ingen som siger at folk er rige blot fordi de har 2 indtægter eller kan forsørge sig selv. Hvad man forstår ved at kunne forsørge sig selv og få tingene til at løbe rundt er jo også et vidt begreb.

[Regnbuen 11]

nu beregnes kontanthjælpen jo som indtægt, når man f.eks. sørger støtte til dette og hint - og selvom det er beregnet som en midlertidig hjælp, så er det dog en indtægt, der f.eks. kan sikre, at man ikke må gå fra hus og hjem, fordi man midlertidigt har brug for hjælp...

[lykkelig89 1]

må ærlig indrømme at jeg ikke forstår i tør skrive det herinde.. i aner ikke hvem der læser det eller får undt i røven.

og desuden hvis i har boet sammen mere end 5 år og en af jer ryger på kontanthjælp, har kæresten forsøgerpligt!

Det sidste er iike rigtigt. Det var ihvertfald ikke det jeg fik af vide på kommunen

sådan er reglerne i viborg kommune så, for det var beskeden jeg fik for et par siden

[Victorias secret 53]

må ærlig indrømme at jeg ikke forstår i tør skrive det herinde.. i aner ikke hvem der læser det eller får undt i røven.

og desuden hvis i har boet sammen mere end 5 år og en af jer ryger på kontanthjælp, har kæresten forsøgerpligt!

Det sidste er iike rigtigt. Det var ihvertfald ikke det jeg fik af vide på kommunen

sådan er reglerne i viborg kommune så, for det var beskeden jeg fik for et par siden

Reglerne er self. ens i alle landets kommuner, for de er jo underlagt den samme lov. Jeg ved ikke frygtelig meget om kontanthjælp, men jeg mener altså heller ikke, at efter et vis antal år, så tæller en samlevende som ægtefælle.

[Regnbuen 11]

Det har jeg heller aldrig hørt om, må jeg tilstå

Men for førtidspensionister, trækkes man i pension ligeså snart man er samboende med nogen

[Victorias secret 53]

Det har jeg heller aldrig hørt om, må jeg tilstå

Men for førtidspensionister, trækkes man i pension ligeså snart man er samboende med nogen

Jep det er rigtigt. Pensionsloven er anderledes. Og der behøver man ikke engang være kærester, for at blive beregnet som samboende.