Tøp

hjælp et dilemma fra en meget emotionel kommende brug om sin far

34 posts in this topic

Hej alle :)

Jeg er så heldig at jeg skal giftes med manden i mit liv, han er der altid for mig. :a1221:

jeg har dog et kæmpe dilemma, jeg spurgte da vi blev forloved, min far om at føre mig op ad gulvet, selv om han aldrig rigtig har været en far figur for mig, men jeg har altid stræbet efter at gøre alt godt og gøre ham stolt selv om han aldrig har vist nogen form for far kærlighed til mig.

Erik og jeg skal giftes den 17 Nov 2012 så der er ikke længe til, mine forældre er skilt og har været det i nogle år nu, og min far har fundet en ny kæreste hvilket er dejligt for ham, de har kendt hinannden i 2 måneder, jeg har mødt hende 2,5 gange det er jo ikke meget. min far spurgte for en uge siden om hun kunne komme med, og vi snakkede meget om det og vi føler ikke vi kender hende nok til at hun skal møde min fars familie, min mors familie og min svigerfamilie, og ydre mere er jeg bange for han vil have hende med for at vise hende frem.

Jeg skrev en besked til min far iforgårs (dagen før min søster fødselsdag) for at det ikke skulle blive akavet at være sammen med ham, at vi syntes hun var rigtig sød og vi glæder os til at lære hende at kende efter brylluppet og stressen, men at vi ikke følte vi kender hender nok til at hun skulle være med til vores bryllup.

Han svarede at jeg havde gjort ham ked af det og at hun betød meget for ham og han havde regne med en anden besked (fik meget dårlig samvittighed) og skrev " vi er kede af at have gjort dig ked af det , og da hun betyder så meget for dig selv hun selvfølgelig med" igen er det mig der er den store og tænker på hans følelser, selv om han aldrig tænker på mine. En time efter ringer min søster ked af det i telefonene fordi min far har aflyst til hendes fødselsdag, det skal lige siges at han prioritere mig og min søster meget lavt. han var ikke med til min 18 års fødselsdag. det skal lige siges at jeg boede hjemme og ham og min mor var stadig gift, men det var vigtigere for ham at tage i loge :(

Min mor er så fantastisk og har altid forsøgt at kompensere gennemhendes kærlighed for det min far aldrig har været formin søster og jeg. Hun har uden min viden sparet 35000 op til hver af os til vores bryllup :loveshower: det er jo skønt at få en hjælpende hånd det er jo ikke billigt :biggrin:

Mit store dillema er kan jeg sige til min far at jeg hellere vil have min mor til at følge mig op ad gulvet?

det er jo et privilegie at få lov til det og personligt har han skuffet mig så meget i mit liv at jeg efter brylluppet beder ha holde sig fra mit liv, jeg kan ikke sætte mig selv op til skuffelser efter skuffelse :( :(

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Uha hvor lyder det svært for dig. Det lyder ikke som om du synes din far skal være med til dit bryllup men, inviterer ham af pligt. Jeg er måske lidt farvet af mine egne følelser mod min far, men jeg synes ikke han skal have den ære af, at følge dig op til din kommende mand. Der er sikkert mange der er uenige, men det er bare min holdning. I mine øjne er man ikke kun en far når man skal følge sin datter op, det er en livstidsforpligtelse fra dag 1.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg synes helt sikkert godt at du kan tillade dig at lade din mor følge dig op...

Hvis du vil cutte kontakten med ham efter brylluppet, må jeg indrømme jeg ikke forstår hvorfor du vil have ham med?

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

tak for jeres svar.

Jeg ville ønske at jeg havde N***erne til at sige det til ham nu, men jeg vil heller ikke gøre det mere akavet end det allerede er. har også virkelig mærket efter i dag og jeg kan mærke at jeg ikke vil have hans nye kæreste med da jeg mener det vil blive akavet. det er virkelig også et svært emne da jeg heller ikke kan lide at gøre andre kede af det men igen hvorfor skal jeg tænke på ham når han ikke tænker på mig?

om han kommer med eller ej har jeg ikke besluttet endnu

men jeg er helt sikker på at det ikke er ham der skal føre mig op ad gulvet!

nu skal jeg bare lige finde ud af hvordan jeg lige får det sagt....

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tror dette er en af de gange hvor man er nødt til at tage tyren ved hornene og få sagt de ting man gerne vil have sagt.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Ja det har du ret i, det er ihvertfald noget der fylder meget... men han bliver nok sur men på den anden side så er hen jo ikke det værd hvis han gør

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg synes, at du skal have din søster eller kommende mand ved din side, når du siger det til ham, for så bliver din beslutning ikke rokket ved pga dårlig samvittighed.

Jeg håber du får et godt bryllup, hvad enten din far deltager eller ej.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Du skal huske på at det er DIN dag og den kommer ikke tilbage.

Hvis din far bliver sur over jeres beslutning, både med hensyn til jeres valg omkring hans nye kæreste og det at følge dig op, er det, set med mine øjene, fordi han ikke respektere jer.

Jeg har valgt ikke at invitere min far-da han heller aldrig har været der for mig. Man skal gøre sig fortjent til rollen som far-og det har han ikke. Jeg har i stedet valgt at min bror skal følge mig op og han føler sig enormt beæret over "rollen". Det er ikke tit jeg har oplevet min bror stille i mere end 1 minut-men det blev han da jeg spurgte ham, hvilket for mig siger noget om hvor meget det betyder for ham.

Jeg syntes du skal skrive et brev til din far og fortælle ham om jeres beslutning. Jeg ved hvor svært det kan være at skulle tale om sine følelser, når man ikke bryder sig om at såre mennesker omkring en. Men et brev får du "sagt" alt det du tænker, uden at blive afbrudt og uden at du sidder med dårlig samvittighed (hvilket er helt ubegrundet).

Jeg håber i får en rigtig dejlig dag og at din far respektere jeres valg og dermed gør dig fortjent til titlen som far.

Krammer til dig :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Puha sikke et dilemma du er i.

Vigtigst så er det jeres bryllup og det er jer der bestemmer hvad i har lyst til. Det skal man åbenbart minde sig selv om mange gange i denne planlægnins proces!

Som du skriver, har du aldrig lyst til at gøre andre kede af det og du tænker meget over tingene. Uden at det her skal lyde for hårdt, jeg kender jo ikke din far og situationen, men det kunne lyde som om, at han spiller sine "kort" med den erfaring, at du er som du er og ikke vil gøre nogen kede af det. Når han siger at han er ked af at hans kæreste ikke må komme med (jeg kan godt forstå jer). Jeg synes også at du skal vælge din mor, det er tydeligt at du har et stærkere båndt til hende og den ære skal hun da have + at du er mere tryg ved hende der skal følge dig op. Jeg er også enig i, at du må have en ved din side som du stoler på, når du skal sige dette til din far. Husk ihvertfald at det er dit bryllup og ikke din fars! Så hvordan tror du at du/I får den bedste dag. jeg håber at det kommer til at gå godt og jo før du får det sagt jo før kan du e femad igen. Smil herfra.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Du må tage stilling. Vil du din far fremover eller vil du ham ikke. Det havde været noget andet hvis det var en fætter der hade fået en ny kæreste o.l. men hvis du vil din far fremover så mener jeg helt klart at du/I bør invitere hans kæreste med da hun er en del af hans liv og han er en nærtstående.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Tusind tak for alle jeres svar. Det er rart at høre at andre ikke syntes jeg er helt tosset :) jeg skal mødes med min far onsdag og min kommende mand tager med så håber at alt går godt og hvis ikke jamen så ved jeg endelig hvor jeg har ham.

Men det er ikke nemt for det er meget hårdt at vide at man igen er blevet skuffet at en der ikke burde skuffe en men min mor fortjener helt klart at føre mig op ad gulvet og hun har taget imod "opgaven" og glæder sig allerede :) det er dejligt at hun sætter så stir en ære i at skulle give mig væk

Det er skønt men sådanne et medie hvor man kan søge råd og vejledning i ens bryllups stress men forhåbentlig bliver jeg mindre stresser efter at have talt med ham

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Uuh altså, I bliver gift mens vi er afsted på bryllupsrejse - vil krydse fingre for jeres dag! :-)

Ved at du har truffet din afgørelse, vil blot sige at jeg synes den er meget rigtig! Det er tydeligvis sådan jeres bryllup skal være. Dejligt at din mor glæder sig så meget som hun gør!

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kan se at du har taget din beslutning, og har snakket med din far. Jeg håber du har taget den helt rigtige beslutning og har slået fred med den.

Svære samtaler er noget skidt, især med ens far, børn har jo den utrolige evne at elske sine forældre ubetinget, så at sætte sig op imod dem og evt vælge dem fra er en stor og meget ubehagelig beslutning. Men jeg ønsker for dig at det hele bliver godt!

MASSER af tanker herfra.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det er godt nok kompliceret, og jeg ønsker dig masser af styrke til at få snakket med ham på den måde som er god for dig.

Jeg tænker, som en anden også siger, at han "spiller" sine kort rigtigt smart, han vil have den nye kæreste med til dit bryllup og står ikke i vejen for at aflyse din søsters fødselsdag for at lægge pres på dig. Han tænker overhovedet ikke på at i nok allerede har booket et sted og lavet en bordplan, eller at det koster noget at have hende med, nej han tænker kun på sig selv og sin rolle i.

Jeg kan godt forstå det er akavet, men jeg syntes faktisk at du som minimum skal holde på at den nye kæreste ikke kommer med, det er noget du har tænkt over og noget som du har valgt. På den anden side er det super nemt at sidde på min side af skærmen og sige "han skal ikke med", jeg invitere heller ikke min far med til mit bryllup, jeg orker faktisk ikke at have ham der, forskellen er at han ikke får en invitation, og selvom han sikkert bliver sur over det, er det ikke det samme som at trække invitationen tilbage.

Mht til det med at slå hånden af din far, er jeg sikker på at du har masser af gode grunde til det, jeg håber at det kan undgås at det kommer til at fylde for meget på din bryllupsdag, og det er jo igen rigtigt svært at vide om det vil fylde mest hvis han er der, eller hvis han ikke er der.

Jeg ønsker dig rigtig god og konstruktiv samtale med ham (selvom det sikkert bliver hårdt) og godt at din kommende mand kommer til at være til stede når du skal snakke med din far. I sær hvis du har en tendes til at please folk, så kan du måske please jer og ikke ham.

Knus og varme tanker

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Puha da. Synes du skal fortælle ham alt. Fortæl du ikke vil have hans kæreste med alligevel, og forklar hvorfor. Han skal vide at det er Dit bryllup og ikke hans. Man kan ikke stille alle tilfreds. Synes ikke du skal have nogen med, du ikke har lyst til skal deltage på din store dag i dit liv. Og synes bestemt heller ikke, at han skal have æren i, at følge dig op. Held og lykke med det hele :-)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

tusind tak til alle dem der har taget sig tid til at læse mit dilemma.

Jeg har talt med min far og fortalt at det er min mor der følger mig op ad gulvet, det bliv han da selvfølgelig ked af " gred ikke". og vi fik talt længe om, mange andre ting. men syntes nu det hele lidt er en sluder for en slader. hans nye kæreste har fået lov til at komme med til kirken og til receptionen. men ikke til middagen selv om jeg fortryder det.

I dag var jeg hjemme hos ham for at aflevere noget. og så han havde skaffet nogle Anna og Lotte samt Geo dukker godt nok gratis, men til hans nye kærestes barnebarn, de har været i zoo i København og i tivoli, ting som han aldrig rigtig har gjordt med os....

han snakker om at han har fået et barnebarn, vel vidende at jeg kun har en og en smule æggestok og måske aldrig får oplevelsen af at få børn. det gør sku fanme ond. hvordan kan man være sådan over for sine egne børn jeg fatter det vitterligt ikke.

men om alt er at de begge kommer. og må bare bide i det sure æble selv om jeg inderstinde sagtens kunne undvære ham for at slippe for hende. ikke at jeg har noget i mod hende. men kender hende ikke og føler ikke hun skal være en del af det. men vil bare gerne have en god dag.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Så blev min dejlige mand og jeg gift det var så dejlig og uforglemmelig dag men hold da op hvor tiden flyver afsted :) vi havde det så hyggeligt at alle gæster syntes at det var en fantastisk dag, aften og nat

Men nu kommer alt balladen min far havde sin kæreste med han førte mig ikke op ad gulvet det gjorde min mor :) men han og kæreste havde så tilsnusket sig forreste række jeg har intet imod at min far sidder på forreste række men hvorfor mener hun at hun skal? Ydre mere sad han og nussede og kyssede med hende hele receptionen eller skal jeg sige den time han gad være der for han skulle jo følge hende hjem. Hun var ikkr inviteret til middag men det var han. Det fik mig bare til at indse at jeg ikke skulle have haft ham med han var ligeglad og optaget af jans nye kæreste selv om han havde lovet at alt fokus var på os mmmmm ja det var det så ikke

Ydre mere gav han en ussel gave til 375kr ja prisen har ikke den store betydning men det er noget som ikke siger mig noget og han holdt ikke tale han gik tidligt og hurtigt ej heller sagde han farvel til min mand alle der er i samme situation inviter ikke jeres far i bæiver bare skuffet!

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Åh nej da :( Sikke en far. Det kan han ganske enkelt ikke være bekendt. Børn må da komme før alt andet. Men ja det er jo teori, noget andet er praksis, desværre. Jeg håber at i trods alt havde en uforglemmelig skøn dag, og godt din mor fulgte dig op. Stort tillykke med ægteskabet :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Taler af erfaring efter 10 forskellige kærester, der ALLE er blevet priotereret højere end , hans egne børn , skråt ham, det bliver aldrig bedre , heller ikke hvis i selv får børn eller vil adoptere, hans kærester vil altid kommer først

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Er helt enige med jer men gud hvor er det hårdt at sidde tilbage med det

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej

Jeg sidder i næsten samme situation. Mine forældre er også skildt, og min far opfører sig som et barn på 3 år. Han har sagt at så længe min mor kommer til et angement, så kommer han ikke. Hvilket har resulteret i at han ikke er kommet til min storesøsters bryllup og begge mine niecers barnedåb. Derudover mener min far at ægteskabet er noget L . . . og han syntes at mig og min H2B er komplet dumme fordi vi gerne vil giftes.

Dette har han sagt til min lillesøster som skal giftes 3 mdr. før mig. Eller de ord han brugte var at han syntes de var lige så dumme som mig.

Så mit dilemma er at han ikke har sagt det til mig, men jeg gider ikke rigtig sende ham en invitation for jeg ved han ikke kommer. Og har så besluttet at min mors "nye" mand skal føre mig op. Han har været der altid og da jeg spurgte ham, fik han tåre i øjne af glæde.

Så kan kun føle med dig. Men dejligt at i ellers havde en super dag :-)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Tillykke med brylluppet Tøz (jeg tror det var sådan dit nick er TS?)

Det lyder som om I havde en fantastisk dag, og jo, din far han kom, han så og så gik han igen. Sådan som jeg forestiller mig at din far er, så er det måske alligevel et ret stort skridt i den rigtige retning? Og selvom han ikke sagde meget, så sagde han i det mindste ikke for meget.

Jeg vil ikke komme med undskyldninger for din far eller hans kæreste, men jeg kan nu gost forstå at hun gerne vil sidde vedsiden af ham i kirken og hun kendte vel heller ikke andre til receptionen end ham, så derfor klistrede hun til ham. Mth til det med børnebørn, så er din far et kæmpe kvaj, akkurat som de fleste "bedsteforældre" da jeg mistede en graviditet, viste min åndssvag mor mig, alle de ting hun havde købt til ungerne og græd over at hun havde mistet sine børnebørn (det var tvillinger jeg ventede den gang) - Møjsæk, tænkte jeg, men nu er jeg gravid igen og kan se hvor meget hun glæder sig og selvom det var totalt ufølsomt og upassende, så var det også et tab for hende, og ligesåvel som min mor var en møjsæk, ligesåvel kan din far vel godt glæde sig over de børnebørn som han får via den der kæreste, uden at han mener det som noget ondt over på dig - Undskyld hvis jeg får mig formuleret kludret, jeg tror bare ikke at din far fattet hvor åndssvagt han behandler dig fordi hans egne behov de kommer først. Det er skod at have sådan en far, men heldigvis så ved du hvor skod han er, og kan derfor skærme dig selv overfor hans idioti.

Endnu en gang et sort tillykke med det gode bryllup, jeg håber at du mest af alt kan fokusere på det gode ved dagen og ikke på din far og hans opførsel.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Til Grillmama

Jeg er ked af du sidder i samme situation som jeg gjorde, men er glad på dine vejne at du har en anden der kan følge dig op også måske en det betyder mere for, end for din far.

Min far var da glad for at han fik "jobbet" i sin tid men så heller ikke mere, da jeg tog det fra ham var han næsten også ligeglad, men derimod stor tudede min mor da jeg endelig fik spurgt hende selv om jeg havde løftet lidt på tanken til hende, det er jo sådan det skal være at det betyder så meget for den der gør det. :cheerleader3:

jeg ønsker jer den bedste bryllupsdag husk at nyd den, for den flyver afsted :lol:

Edited by Tøp
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

til Dykkerbrude

mange tak :)

jo helt enig han tænker sig ikke om, og selfølgelig skal han da glæde sig over hendes børnebørn også meeeeeen når man kommer hjem til ham og han har fundet bamser til dem og har vasket dem og gjordt dem flotte og har stuen fyldt med børne legetøj tænker jeg bare din fu... sto...

vi fik sku aldrig noget af ham og måtte fan... ikke side og rode i stuen

jeg har snart fødselsdag og jeg vil væde min gamle hat på at han glemmer den.

jeg brude måske ikke være så sur på ham men for fan... vi er hans børn ikke hendes børn

og ud over det kan jeg fortælle vi har jo som sagt svært ved at få børn...

så vi har hunde, vi startede med en hund fantastisk hund, min far skulle passe hende og hun betød ALT for mig, han valgte så at slippe hende og hun blev så købt over JEG MISTEDE MIT BARN pga ham! :boohoo:

og hans måde at takle det på var stilhed hun er begravet i min have for at have hende tæt på, savner hende ufatteligt meget, han er aldrig kommet med en blomst til hendes grav eller noget, jeg tilgav ham på stedet og krammede ham og sagde det er ikke din skyld, selv om det var det jo han kunne da have ladet være med at slippe hende! min verden faldt sammen og derfor er det utrolig svær for mig at han har "børnebørn" nu for med min sygdom bliver det en kamp at få børn og det ved han også godt. :unsure:

håber ikke jeg er for grov i min måde at skrive på ved godt du mener godt med det du skriver men er bare så irriteret på ham nu,

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hej Tøp

Ja det er fantastisk med de fædre (NOT)

Men ja jeg er også rigtig glad for at min stedfar vil følge mig op af kirkegulvet. Det betyder rigtig meget for både mig og ham :-)

Og mange tak jeg håber også vi får en rigtig dejlig dag. Og har sjovt nok også hørt at den går alt for hurtig :-) Men glæder mig ihvertfald rigtig meget :-)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now

Annonce ♥


Annoncer