hjælp et dilemma fra en meget emotionel kommende brug om sin far

[NadiaP 0]

Puha, det bragte lige en masse følelser op i mig..

Jeg knokler p.t. selv med at skulle få sagt til min far at jeg overhovedet skal giftes, men ydermere at jeg har valgt min mors mand til at følge mig op ad gulvet.

Vi fik begge kæmpe tudetur da jeg spurgte om han ville og jeg er ikke et sekund i tvivl om at han er stolt over at få lov til at give mig bort

Jeg er rigtig glad for at læse at I har haft en god dag, på trods af at din far endnu engang svigtede.

Jeg sidder tilbage med følelsen af at jeg har lært lidt af din "fejl" (jeg håber du forstår det på den hensynsfulde måde som jeg mener det), og jeg kommer tættere og tættere på den beslutning af at min far nok ikke kommer med.

Jeg har det bare svært ved at skulle se frem i tiden og tænke om jeg måske kommer til at fortryde det om 50 år? For det vil uden tvivl medbringe nogle konsekvenser at træffe det valg.

Jeg overvejer også at bare have ham med på lige fod med alle andre gæster. Er bare bange for at han kommer til at være et stort irritationsmoment igennem dagen.. Ååh, det er sgu svært!!

Jeg håber at du kan komme til en beslutning eller en tilstand hvori du hviler omkring dit forhold til din far. Om det så bliver på den ene eller anden måde må tiden jo vise.

Nå ja, og så stort tillykke med brylluppet!!

[Tøp 0]

tak for dit indlæg. nu kan jeg jo ikke tale fra andet end erfaring men stod jeg med min viden i dag og skulle giftes i morgen skulle min far ikke med. han har ikke skabt andet end dårlig stemning

jeg er glad for at høre at du har "fået øjnene op" så at sige og måske har lettere ved at træffe din beslutning du er mere end velkommen til at spørge ind til min situation hvis det kan hjælpe dig.

og mange tak for lykke ønskningen er så glad og lykkelige gift :D

håber i får en dejlig dag og et fantastisk bryllup

mvh

Jeanette

[nalu 3]

Hold nu k... din historie minder meget om min.

Jeg har så af pligt valgt at invitere ham med, men af ren og skær pligt..... Jeg håber stadig at han og hans kone siger nej tak.

Han ved det ikke, for han har ikke spurgt, men han skal ikke føre mig op, ej heller kommer han til at sidde ved siden af mig ved højbordet. Det er en skide svær situation man står i når man sådan skal vælge. Jeg har ladet mig overtale til at invitere ham for at undgå mere ballade end højst nødvendigtllup.

Desuden, hvis han siger ja til at deltage ved vores bryllup, så vil han få besked på at vi IKKE ønsker at han holder tale for mig/os. Han har intet positivt at sige formentlig, bl.a. fordi vi gennem det sidste år nærmest ikke har set hinanden. Og fordi han til min års fødselsdag for 1½ år siden holdt en forfærdelig tale som nogle af de gæster der var med der, stadig husker og stadig siger, det kunne han ikke være bekendt!!!!

Edited February 27, 2013 by nalu

[Soon2bemrsH 57]

Har lige læst hele "smøren" igennem og det, jeg tænker er, at hvis man er bare det mindste i tvivl om at en gæst til brylluppet bliver et irritationsmoment på dagen, så skal den person (evt. med påhæng) bare ikke med. "Pligtinvitationen" er bare ikke det værd på dagen. Ens store dag burde bare ikke være et minde om at ens dårlige far sidder og kissemisser på forreste række og er ligeglad eller hvad det måtte være.

Mht. det med "hans barnebarn" så er han jo nok også bare blevet ældre og sætter nu pris på børn. Det gør ham dog ikke til en mere følsom person over for dig/jer, for det lyder stadig ikke som om han var og er en specielt god far. Jeg tror måske ikke, at han tænker over, at du måske har svært ved at få børn, men hvad ved jeg.. Jeg kender ingen af aktørerne.

Jeg håber bare ikke, du kun tænker på alt det negative med din far på din store dag, men fx husker på din mor, der sikkert havde en lille tåre i øjenkrogen inden døren blev slået op til kirkegulvet, din mands tale og alle de andre dejlige minder :-)

[Tøp 0]

soon2bemrsH

du har helt ret mht til at tænke på de gode minder og det gør jeg bestemt også... men det er dejligt at se der er andre der syntes det samme så man ikke tror man er helt tosset!

side info min far bliver ved med at sige vi skal finde en dag eller de få gange vi har set ham siden min søster og jeg men han kontakter os aldrig og jeg har lidt opgivet at kontakte ham det er bare ærgerligt det skal være sådan

en anden side info så fortæller han familien at vi har slået hånden af ham det siger han til en fest hvor vi alle er der! hvis ikke vi ville se ham var han heller ikke med til festen (min søsters)

håber denne tråd kan hjælpe andre der er i samme situation og mangler støtte

Er så glad for min mand er som han er og at jeg har en vidunderlig mor, søster, svigermor og svigerfar min svigerfar er en dejlig erstatnings far så det er jo skønt

hilsen Jeanette

Edited April 14, 2013 by Tøp

[kilden 0]

Helt ærligt. Ud til højre med de fædre. Min har brugt sine chancer. Ikke om jeg skal igennem hele turen igen. Jeg er færdig med at røvrende mig selv, i kølevandet på min fars vattede forhold til sine børn og ligegyldighed i forhold til sine børnebørn.

Og min bror skulle følge mig op. (Nu bliver det så ikke et kirke bryllup alligevel. Men jeg tror vi tager det bedste derfra.

[Daz 3]

Puha sikke en omgang, ved godt tråden her er lidt gammel, men nu begynder jeg at tvivle..

Min far er der heller aldrig for mig, han plejede at bo i Valby og jeg besøgte ham op til 2 gange om ugen (han kom aldrig hjem til mig medmindre der var særlige lejligheder)

Så flyttede han til nordjylland, nærmere betegnet Sæby, Syvsten..

Jeg har besøgt ham flere gange om året selvom det kostede ca 1500 i transport plus det ved siden af..

Han har boet der i 6 år nu, han har været forbi mig 1 gang siden han flyttede og han blev ikke engang til middag..

Vi blev så forlovet i marts sidste år og til april kom han til sjælland fordi min fætters søn skulle konfirmeres. (Havde sagt at manden havde friet)

Havde i den anledning inviteret ham på middag så han kunne få datoen for brylluppet. Konfirmationen var om lørdagen (den var jeg ikke inviteret med til) og han skulle komme hjem til mig om mandagen..

Mandag eftermiddag ringer jeg så og spørger hvad tid han er her, og svaret gjorde mig pi... sur.. Han var på vej hjem, han savnede sin seng og måtte melde pas.

Så spurgte jeg ham så hvorfor han så ik havde ringet tidligere? havde jo arrangeret en 3 retters menu, men han sagde det kunne jeg jo regne ud hvis jeg ikke hørte fra ham af.. Han havde også aftaler med min mor og bror men det skal vi ikke ud i..

Jeg var så rasende at jeg ikke tog telefonen fra ham i flere måneder, han skrev ikke eller noget

Da vi så skulle sende invitationer ud i November sagde jeg til min H2B at nu får min far endelig besked om vores dato, han troede jeg havde fortalt ham den, så vi kom op at diskuterer og til sidst sagde han "det er din far så jeg gider ikke blande mig mere"

Gang på gang har min far skuffet mig, han spurgte om vi fulgte traditioner om at han skulle følge mig op af gulvet og jeg svarede at det regnede jeg med "godt" var alt han svarede.. Intet andet har han spurgt om til brylluppet

Hvis han ikke dukker op til det her har jeg ikke længere en far og min bror har sagt ok til at følge mig op af gulvet hvis det sker. Vi skal ha generalprøve mandagen før brylluppet og han regner ikke med at være med til det... Hrmf

Manden kan godt forstå at jeg har det sådan og han synes det er synd for mig, puha nu sidder jeg med tårer i øjnene...

Og bare lige for at gøre det lidt værre, han lovede os 5000 i bryllupsgave og vi tænkte yes, så har vi råd til bryllupsrejsen så den er booket og betalt, så her for 2 uger siden sagde han at han måske ikke kunne klare helt 5000 men tæt på, ok sagde jeg.. Så kom pengene i fredags 2000, 2000?!?! det var alt.. For fanden kuvertprisen til feststedet er 1000 pr person, oveni det kommer knaphulsblomsten og receptionen og det ved han godt..

Ved godt det ikke skal dreje sig om penge, men jeg ved at han lige har købt ny computer til 8000, nyt anlæg til 6000, ny mobil til 3000 og skiftet sin bil til en forskelspris på 50.000 sidste år og ordnet sin have med nye blomster..

Undskyld, det var ikke meningen jeg skulle skrive en novelle, men blev bare lige så sur og kunne ikke stoppe med at skrive..

Men Tøp du er ikke den eneste med en elendig far, kæmpe til dig herfra

[Guest Krebs1982]

Er glad for jeg ikke er den eneste med fædre problematik i forbindelse med brylluppet. Min biologiske far har aldrig været en fædre figur for mig så ikke ti vilde heste kan få mig til at bede ham om at følge mig op.

Mit hjerte siger at jeg vil gives bort af min stedfar som altid har været der og er min FAR, men har valgt at gå med min blomsterpige istedet. Min søde farmor skal ikke såres af jeg fravælger hendes søn..

Men nu er min far blevet "ringforlovet " med en dame jeg ikke kender og højst sandsynligt intet forhold får til. Og sandheden er at vi håber at min far bliver børnefornærmet over damen ikke bliver inviteret og derfor bliver væk.

[Guest Krebs1982]

Er glad for jeg ikke er den eneste med fædre problematik i forbindelse med brylluppet. Min biologiske far har aldrig været en fædre figur for mig så ikke ti vilde heste kan få mig til at bede ham om at følge mig op.

Mit hjerte siger at jeg vil gives bort af min stedfar som altid har været der og er min FAR, men har valgt at gå med min blomsterpige istedet. Min søde farmor skal ikke såres af jeg fravælger hendes søn..

Men nu er min far blevet "ringforlovet " med en dame jeg ikke kender og højst sandsynligt intet forhold får til. Og sandheden er at vi håber at min far bliver børnefornærmet over damen ikke bliver inviteret og derfor bliver væk.

Og så skete det, min far har til aften meldt ud at han ikke kommer...er lettet, chokeret og alt der i mellem, mens jeg tænker røvhul!!!