At gå på kompromi...

[MDN 2]

Nu blev det endelig min tur, jeg er blevet forlovet! men i modsætning til de fleste andre brugere på dette site, er det for mig bittersødt...

Min kæreste og jeg har været sammen i 8 år nu, og han er min drømmeprins. Han er alt det jeg ledte efter, og alt det jeg ikke vidste jeg burde lede efter. Han er mit et og alt, vi er ens på mange områder men har også vores forskellighed. Egentligt har det altid ligget i kortene at 'vi skulle leve lykkeligt til vores dages ende', men måske i mindre grad at vi skulle giftest. En af vores forskelligheder er nemlig vores trosretning. Han er erklæret atteist og jeg kalder mig for kristen. Det er måske nok lidt en overdrivelse fra min side af, men jeg går i kirke ved jule og påsketid, og kirken er for mig en naturlig del af fejrringen ved livsbegivendheder som dåb, konfirmation, bryllup mv. og selvfølgelig vil jeg da også giftes i kirke, men min kæreste, ja han vil altså ikke vies af en præst, hverken i eller udenfor kirken. Så det der med et bryllup, har vi nok begge gået på listetær omkring. Men nu er der vendt op og ned på alt.

Min kæreste fik i februar 2012 diagnosen cancer. Det er usandsynligt at lægerne kan helbrede ham, men vi kæmper selvfølgelig imod det, og håber på det bedste. Vi har haft mange, lange svære samtaler, om kærlighed, håb, liv og død, fortiden, fremtiden, frygten, sorgen og alle de andre tanker der melder sig når man får sådan en besked. Et emne som det har været meget svært, men også vigtigt for min kæreste at snakke om, er hvad han ønsker såfremt han taber kampen mod sygdommen. En af de ting er at sikre mig bedst muligt. Vi har snakket med advokat om testamente, men han råede os til at blive gift istedet. Så ja, det er blevet besluttet at vi vil gifte os. Det er ikke ligefrem et romantisk frieri, men det føles rigtigt. Det føles som det eneste rigtige.

Men et drømmebryllup bliver det ikke. Hverken for mig eller ham. Han er så syg nu, at han er sengeliggende det meste af tiden. Han kan gå kortere distancer, men han kan ikke sidde. Svulsten sidder i endetarmen, og den afgiver så meget puds at hans venstre balle og lår hæver op, og må drænes kirurgisk (operation) hver 10.-14. dag. Han kan ligge ned, og han kan også 'sidde' på en seng eller sofa hvis hovedenden hejses, men han kan ikke sidde på en stol, heller ikke en lænestol. Ydermere er tarmen blevet ødelagt, så han har fået en stomi og svulsten trykker på nyrene så han skal gå med nyrekateter.

Så vi har altså indgået et kompromi. Vi får foretaget en borgerlig vielse i al stilhed, med kun mine forældre og hans mor som vidner. Og når vi forhåbentligt når ud på den anden side af hele dette sygdomsforløb, får vi en velsignelse i naturen, med stor fest og hvad der dertil hører. Det er et godt kompromi, og den eneste løsning, men for pokker hvor er det svært. Der er så meget jeg gerne ville, og det er bittert at måtte nøjes, men værst er det at jeg får dårlig samvittighed over, at min kæreste er ked af at han ikke kan give mig det bryllup jeg har drømt om.

Vi har endnu ikke fundet en dato, for vi vil gerne have så meget som muligt på plads først. Endvidere håber min kæreste på at kunne undvære sin kateterpose om et par måneder, hvilket han ville synes er rart at slippe for på eventuelle bryllupsbilleder. Omvendt kan vi ikke vente for længe for vi risikerer at han får det endnu værre, og ikke engang vil kunne klare en tur på rådhuset. Men formentligt bliver det engang i starten af 2013.

Jeg har besluttet at jeg vil være hvid brud, både fordi det er noget jeg ikke vil gå glip af, men også for min mors skyld, hun har altid haft en drøm om at være med til kjoleprøvningerne mm. Men formentligt finder jeg en lidt mindre kjole uden for meget slæb osv. Det er nu også helt ok, jeg har aldrig drømt om en prinsessekjole. Jeg tror også at jeg kan lokke kæresten i et jakkesæt eller lignende, og vielsesringe skal vi selvfølgelig også have. Men hvad så? Sygdommen sætter ret mange begrænsninger, jeg vil jo gerne fejre det bare en lille smule, men hvordan skal vi dog gribe det an?

At gå ud og spise på en restaurent virker håbløst når min kæreste ikke kan sidde ned.

En egentlig bryllupsnat er udelukket.

Vi kan godt få taget et par opstillede billeder som minde, men min kæreste er lidt tilbageholden, med det fordi at sygdommen selvfølgelig har påvirket hans udseende, og vi vil jo alle sammen gerne vise os fra vores bedste side på et bryllupsfotografi, ikke sandt?

Jeg har overvejet om vi kan indrette et lille romersk tema hjemme hos mine forældre (vores egen lejlighed er for lille), er der ikke noget om at romerne spiste mens de lå på chaiselonger? men det bliver nok for dyrt og omstændigt oven i sådan et sygdomsforløb.

Har i nogle goder ideer til hvordan vi kan fejre vores vielse, på en stille måde hvor min kæreste kan være med?

[Mrs. West 17]

Først og fremmest stort tillykke med at I skal giftes! Hvor er det en stærk, barsk og samtidig livsbekræftende historie om jer 2!

Ønsker I at holde en stor fest når din kommende mand engang er frisk igen, for det gør han forhåbentlig som du siger, så vil I virkelig have mulighed for at holde en fest der hylder kærligheden - til hinanden og til livet og hvad kunne være smukkere?

Som et alternativ til den traditionelle fejring tænker jeg at du og kæresten evt ku bestille overnatning på hotel? Hvis det går. Der kan I ligge ned og spise room-service mad :-) Det kan sagtens blive en super romantisk aften og hvis I vil kan I jo holde tale for hinanden :-)

Masser af tanker og de bedste ønsker til jer :-)

[Regnbuen 11]

Hvor jeg dog føler med dig! sikke noget at stå midt i!

Jeg synes ideen med romersk tema er rigtig, rigtig fin - mener du har ret i, at de lå ned. Eller var det grækerne? Begge temaer kunne i hvert fald være fine, og ville også passe fint med en "mindre" brudekjole til dig.

Mon ikke, man kan finde løsninger, der kan klare for penge?

Kan godt forstå din kæreste er tilbageholdende med billeder, men på den anden side, så vil billederne jo altid minde om, at I gjorde det her for hinanden. De vil også forhåbentligt blive et minde om en svær, svær tid - men en tid, I kom igennem sammen.

og SKULLE det (gud forbyde det!) ende galt, så vil du stadig have billederne som minde.

Jeg ville få dem taget.

Mange tanker og kram herfra

[Du og Jeg 27]

Jeg har massere af ideer! Og også nogle kommentarer.

Først og fremmest så skal du vælge din kjole ud fra dine ønsker. IKKE din mors. Det er nok enhver mors drøm at komme med til kjole prøvninger. Men med til den drøm, hører illusionen omkring en bum-stærk mand der kan hamre søm i vægge, samt forsørge sin kone også. Og da dette desværre ikke er jeres situation lige nu, kommer det hele til at blive lidt utraditionelt.

Nu kender jeg ikke din mor - men mon ikke hun nok kan forstå hvis i ikke skal i lilly? En tur i storcenter efter en "pæn" kjole, må da være en ligeså dejlig oplevelse.

Men nu kan man jo heldigvis også få alverdens afdæmpede kjoler i brudeforretningerne, så det burde da være muligt at finde en hvid kjole, som passer perfekt til dig.

Mht til troen. Jeg håber ikke du tager det her på en ond måde. Men nu hvor din kæreste ikke føler at han kan give dig drømmebrylluppet - tror du så ikke at han kan gå på kompromis mht til at blive viet af en præst? Du skriver selv at i har snakket om livet og hvad der kan ske. Hvis nu at uheldet er ude, så skal der nok "gøres" noget af en præst. Personligt tænker jeg, at det må være en rar tanke for ham, at det er den person der viet jer, som tager godt hånd om dig hvis der sker noget. Og da du er kristen, må den tanke da egentlig være meget rar.

Dernæst så har jeg et forslag... Hvad med at blive viet udenfor i en have? Ham som sidder/lægger oppe ved alteret, og dig der kommer gående. Ligesom på amerikanske film Det kunne da være afsindigt smukt Efterfølgende kunne i jo holde en havefest/bryllup, med alt hvad der høre til INKL noget din kæreste kan lægge godt på, når kræfterne slipper op. At det ser dumt ud skal han overhovedet ikke tænke på. En stomi kan gemmes under skjorten, og et kateter kan sagtens være i buksen, uden at være synlig. Folk omkring jer kender omstændighederne, og seng eller ej, så vil hans ansigt jo stråle af lykke - og DET er smukt. Skide være med hjælpemidlerne der skal til. Når/hvis han en dag er helt på toppen igen, så kan i jo gentage succesen og få hele pakken. Hvis det desværre ikke sker, så er et kompromis-bryllup langt bedre end intet bryllup.

I fejre at i elsker hinanden - og det ændre en stomi pose ikke på.

Vigtigst af alt synes jeg dog at i skal skide på hvad andre mener. Gør hvad I føler er det rigtige - og hvordan man end drejer den, så er jeres situation desværre ikke som de flestes andre, og derfor vil jeres bryllup ikke blive som en "perfekt" opskrift siger...... Og hvad så? I får hinanden, både juridisk og af lyst det er det vigtigste.

Og nu hvor jeg virkelig har været objektiv i mine forslag, vil jeg bare lige sige at jeg synes det er pisse synd for jer. Jeg synes sku ikke at nogle som helst, der elsker hinanden, bør være tvunget til at gå på kompromis. Men når nu at man skal gå igennem det, så er det da fantastisk at have en skøn kæreste at støtte sig til. Og det gælder begge veje. Det er ikke nemt at være syg - men det er bestemt heller ikke nemt for de pårørende. Stor krammer herfra!

[GoldRumble 66]

Mht til troen. Jeg håber ikke du tager det her på en ond måde. Men nu hvor din kæreste ikke føler at han kan give dig drømmebrylluppet - tror du så ikke at han kan gå på kompromis mht til at blive viet af en præst? Du skriver selv at i har snakket om livet og hvad der kan ske. Hvis nu at uheldet er ude, så skal der nok "gøres" noget af en præst. Personligt tænker jeg, at det må være en rar tanke for ham, at det er den person der viet jer, som tager godt hånd om dig hvis der sker noget. Og da du er kristen, må den tanke da egentlig være meget rar.

En begravelse/bisættelse kan også gøres borgerligt uden tilstedeværelse af en præst.

[Nessie 29]

Først og fremmest en til dig - det er virkelig en hård situation I står i! Fantastisk at I holder kærligheden varm, trods det hele - det er så smukt. Selvfølgelig sætter sygdommen nogle begrænsninger, men man kan sagtens have et smukt bryllup alligevel! Der er et par stykker herinde der har haft må ceremonier på hospitalet af hensyn til forældre e.l. der har været meget syge, også haft et større bryllup senere - jeg synes ikke skal lave noget ud af den første ceremoni også.

Så til forslag... Jeg kan godt se, at religionen er et issue, og at det er vigtigt for jer begge at det sker på den rigtige måde. Hvad med en kombination? Jeg har en veninde der blev viet af både en buddhistisk (hvad det nu hedder) og en præst - de samarbejdede om hele vielsen. Kunne det være noget? En præst kan også lave en "afreligiøsificeret" vielse somme tider.

Når det gælder tema, synes jeg det lyder rigtig smukt med græsk/romersk. Hvis I vil have en større fest, kan havebryllupsideen være god - evt. med en helstegt pattegris, det ville være lige temaet. Der er mange måder at finde chaiselonger på - de kan lejes fx her, men man kan også lave dem selv - ved hjælp af en bænk/række kasser/paller og en madrass ovenpå + fx. trækantpuder (lavet til at have under knæerne) som ryg. De findes også med en rullemadrass siddende fast i dem. Også kan man bruge stof til at dække til, hvis man vil. Det græsk/romerske tema vil også gøre en gudindekjole oplagt, og dem har de også i Lilly - så kan din mor også få sin kjoleprøvning.

Ellers... hvis nu det er i en have, kan I så fx have en slags brudevals (hvis han slet ikke kan holde til det) hvor han sidder på en gynge?

Som der bliver sagt, kan både stomi og katheterpose skjules af tøj - det skal ikke være det, der afholder jer fra det. Men jeg vil foreslå at I tager en snak med hans læger/sygeplejersker, de har garanteret nogle ideer til, hvordan dagen kan blive bedst mulig for jer!

[MDN 2]

Først: Tak for alle jeres søde beskeder, det varmer meget. Da jeg skrev indlægget havde jeg egentligt ikke forventet svar, da det jo er en temmelig lang smøre man skal igennem... Så tak fordi I gav jer tid til at læse om vores situation, og tak for jeres tanker og ideer om problemstillingerne.

Først og fremmest stort tillykke med at I skal giftes! Hvor er det en stærk, barsk og samtidig livsbekræftende historie om jer 2!

Ønsker I at holde en stor fest når din kommende mand engang er frisk igen, for det gør han forhåbentlig som du siger, så vil I virkelig have mulighed for at holde en fest der hylder kærligheden - til hinanden og til livet og hvad kunne være smukkere?

Som et alternativ til den traditionelle fejring tænker jeg at du og kæresten evt ku bestille overnatning på hotel? Hvis det går. Der kan I ligge ned og spise room-service mad :-) Det kan sagtens blive en super romantisk aften og hvis I vil kan I jo holde tale for hinanden :-)

Masser af tanker og de bedste ønsker til jer :-)

Ja, vi ønsker at holde en stor fest, med hele familien og alle vennerne. Formentligt et sted i naturen, med en giftefoged eller lignende. Du har fuldstændig ret i at på sådan en dag, skal den have på alle tangenterne, og livet og romantikken fejres. Det er forhåbentlig her at jeg får, noget der minder om et drømmebryllup.

At fejre vielsen på et hotelværelse, kunne egentligt være super hyggeligt, og sikkert også super romantisk, og give lidt 'honeymoon' stemning. Men omvendt vil vi gerne fejre vielsen sammen med de få vi har valgt at dele dagen med, nemlig hans mor og mine forældre. Men jeg vil så afgjort have ideen i baghovedet, det kunne være en super måde at afslutte vores bryllupsdag på.

Hvor jeg dog føler med dig! sikke noget at stå midt i!

Jeg synes ideen med romersk tema er rigtig, rigtig fin - mener du har ret i, at de lå ned. Eller var det grækerne? Begge temaer kunne i hvert fald være fine, og ville også passe fint med en "mindre" brudekjole til dig.

Mon ikke, man kan finde løsninger, der kan klare for penge?

Kan godt forstå din kæreste er tilbageholdende med billeder, men på den anden side, så vil billederne jo altid minde om, at I gjorde det her for hinanden. De vil også forhåbentligt blive et minde om en svær, svær tid - men en tid, I kom igennem sammen.

og SKULLE det (gud forbyde det!) ende galt, så vil du stadig have billederne som minde.

Jeg ville få dem taget.

Mange tanker og kram herfra

Du har en rigtig god pointe om det med billederne. Det vil jeg så afgjort tage op med min kæreste. Det vil betyde rigtig meget for mig at få taget nogle gode billeder.

Jeg har massere af ideer! Og også nogle kommentarer.

Først og fremmest så skal du vælge din kjole ud fra dine ønsker. IKKE din mors. Det er nok enhver mors drøm at komme med til kjole prøvninger. Men med til den drøm, hører illusionen omkring en bum-stærk mand der kan hamre søm i vægge, samt forsørge sin kone også. Og da dette desværre ikke er jeres situation lige nu, kommer det hele til at blive lidt utraditionelt.

Nu kender jeg ikke din mor - men mon ikke hun nok kan forstå hvis i ikke skal i lilly? En tur i storcenter efter en "pæn" kjole, må da være en ligeså dejlig oplevelse.

Men nu kan man jo heldigvis også få alverdens afdæmpede kjoler i brudeforretningerne, så det burde da være muligt at finde en hvid kjole, som passer perfekt til dig.

Mht til troen. Jeg håber ikke du tager det her på en ond måde. Men nu hvor din kæreste ikke føler at han kan give dig drømmebrylluppet - tror du så ikke at han kan gå på kompromis mht til at blive viet af en præst? Du skriver selv at i har snakket om livet og hvad der kan ske. Hvis nu at uheldet er ude, så skal der nok "gøres" noget af en præst. Personligt tænker jeg, at det må være en rar tanke for ham, at det er den person der viet jer, som tager godt hånd om dig hvis der sker noget. Og da du er kristen, må den tanke da egentlig være meget rar.

Dernæst så har jeg et forslag... Hvad med at blive viet udenfor i en have? Ham som sidder/lægger oppe ved alteret, og dig der kommer gående. Ligesom på amerikanske film Det kunne da være afsindigt smukt Efterfølgende kunne i jo holde en havefest/bryllup, med alt hvad der høre til INKL noget din kæreste kan lægge godt på, når kræfterne slipper op. At det ser dumt ud skal han overhovedet ikke tænke på. En stomi kan gemmes under skjorten, og et kateter kan sagtens være i buksen, uden at være synlig. Folk omkring jer kender omstændighederne, og seng eller ej, så vil hans ansigt jo stråle af lykke - og DET er smukt. Skide være med hjælpemidlerne der skal til. Når/hvis han en dag er helt på toppen igen, så kan i jo gentage succesen og få hele pakken. Hvis det desværre ikke sker, så er et kompromis-bryllup langt bedre end intet bryllup.

I fejre at i elsker hinanden - og det ændre en stomi pose ikke på.

Vigtigst af alt synes jeg dog at i skal skide på hvad andre mener. Gør hvad I føler er det rigtige - og hvordan man end drejer den, så er jeres situation desværre ikke som de flestes andre, og derfor vil jeres bryllup ikke blive som en "perfekt" opskrift siger...... Og hvad så? I får hinanden, både juridisk og af lyst det er det vigtigste.

Og nu hvor jeg virkelig har været objektiv i mine forslag, vil jeg bare lige sige at jeg synes det er pisse synd for jer. Jeg synes sku ikke at nogle som helst, der elsker hinanden, bør være tvunget til at gå på kompromis. Men når nu at man skal gå igennem det, så er det da fantastisk at have en skøn kæreste at støtte sig til. Og det gælder begge veje. Det er ikke nemt at være syg - men det er bestemt heller ikke nemt for de pårørende. Stor krammer herfra!

Tak for dine ord, de varmer meget, og du har helt ret i, at det vigtigste er at vi får hinanden.

Hvad angår en eventuel bisættelse vil det ske uden for kirken og uden præstelig deltagelse. Det er det han ønsker.

At blive viet i naturen, er et rigtig godt kompromi, der både er meget romantisk og som kan opfylde begge vores ønsker, og det er også sådan vi ønsker at fejre det, når min kæreste forhåbentligt er kommet igennem det hele. Men jeg tror ikke det kan lade sig gøre nu, vi kan ikke vente til det bliver sommer, for han er her måske ikke til den tid, og en havefest om vinteren vil blive for kold for min kæreste, da kemoterapien har svækket hans imunforsvar meget. Det ville nu ellers være optimalt. Vi overvejer lidt at ryde en stue og opstille en træ-havepavelion deri, og pynte med blomster, stof og lys mv. for at få lidt af stemningen. Men lige nu er det stadig på det tidligste ideplan.

Først og fremmest en til dig - det er virkelig en hård situation I står i! Fantastisk at I holder kærligheden varm, trods det hele - det er så smukt. Selvfølgelig sætter sygdommen nogle begrænsninger, men man kan sagtens have et smukt bryllup alligevel! Der er et par stykker herinde der har haft må ceremonier på hospitalet af hensyn til forældre e.l. der har været meget syge, også haft et større bryllup senere - jeg synes ikke skal lave noget ud af den første ceremoni også.

Så til forslag... Jeg kan godt se, at religionen er et issue, og at det er vigtigt for jer begge at det sker på den rigtige måde. Hvad med en kombination? Jeg har en veninde der blev viet af både en buddhistisk (hvad det nu hedder) og en præst - de samarbejdede om hele vielsen. Kunne det være noget? En præst kan også lave en "afreligiøsificeret" vielse somme tider.

Når det gælder tema, synes jeg det lyder rigtig smukt med græsk/romersk. Hvis I vil have en større fest, kan havebryllupsideen være god - evt. med en helstegt pattegris, det ville være lige temaet. Der er mange måder at finde chaiselonger på - de kan lejes fx her, men man kan også lave dem selv - ved hjælp af en bænk/række kasser/paller og en madrass ovenpå + fx. trækantpuder (lavet til at have under knæerne) som ryg. De findes også med en rullemadrass siddende fast i dem. Også kan man bruge stof til at dække til, hvis man vil. Det græsk/romerske tema vil også gøre en gudindekjole oplagt, og dem har de også i Lilly - så kan din mor også få sin kjoleprøvning.

Ellers... hvis nu det er i en have, kan I så fx have en slags brudevals (hvis han slet ikke kan holde til det) hvor han sidder på en gynge?

Som der bliver sagt, kan både stomi og katheterpose skjules af tøj - det skal ikke være det, der afholder jer fra det. Men jeg vil foreslå at I tager en snak med hans læger/sygeplejersker, de har garanteret nogle ideer til, hvordan dagen kan blive bedst mulig for jer!

Tak for linket, jeg vil kigge nærmere på det. Han kan godt stå og gå i kortere intervaller, så en brudevals skulle vi nok kunne få, selvom det måske ikke lige bliver særligt rytmiskt, men skidt pyt med det.

En neddæmpet vielse af en præst, er desværre ikke en mulighed, Det var ellers et godt foreslag.

Jeg vil have i mente at tale med hospitalspersonalet omkring det. Vi kan sikkert få en af kommunes hjemmesygeplejersker til at komme og hjælpe på dagen. De er virkelig dygtige, fleksible og hjælpsomme. De fortjener stor ros, uden dem ville vi slet ikke kunne få en hverdag til at hænge sammen.

[Ege Art 29]

Hvor er det trist læsning - men rigtigt positivt, at I trods alt orker at bruge krafter på at holde bryllup.

jeg har besluttet at jeg vil være hvid brud, både fordi det er noget jeg ikke vil gå glip af, men også for min mors skyld, hun har altid haft en drøm om at være med til kjoleprøvningerne mm. Men formentligt finder jeg en lidt mindre kjole uden for meget slæb osv. Det er nu også helt ok, jeg har aldrig drømt om en prinsessekjole. Jeg tror også at jeg kan lokke kæresten i et jakkesæt eller lignende, og vielsesringe skal vi selvfølgelig også have. Men hvad så? Sygdommen sætter ret mange begrænsninger, jeg vil jo gerne fejre det bare en lille smule, men hvordan skal vi dog gribe det an?

Hvis I kan bruge et par enkle guldringe til jeres bryllup - så vil jeg godt forære jer et par, om det kan være nogen hjælp for jer.

bedste hilsner

Ege Art

[Du og Jeg 27]

Hvor er det trist læsning - men rigtigt positivt, at I trods alt orker at bruge krafter på at holde bryllup.

jeg har besluttet at jeg vil være hvid brud, både fordi det er noget jeg ikke vil gå glip af, men også for min mors skyld, hun har altid haft en drøm om at være med til kjoleprøvningerne mm. Men formentligt finder jeg en lidt mindre kjole uden for meget slæb osv. Det er nu også helt ok, jeg har aldrig drømt om en prinsessekjole. Jeg tror også at jeg kan lokke kæresten i et jakkesæt eller lignende, og vielsesringe skal vi selvfølgelig også have. Men hvad så? Sygdommen sætter ret mange begrænsninger, jeg vil jo gerne fejre det bare en lille smule, men hvordan skal vi dog gribe det an?

Hvis I kan bruge et par enkle guldringe til jeres bryllup - så vil jeg godt forære jer et par, om det kan være nogen hjælp for jer.

bedste hilsner

Ege Art

Super flot tilbud.. :-)

[Guest Os♥2]

Først og fremmest stort tillykke med at I skal giftes ! Derefter et kæmpe kram til jer begge i denne svære tid. I virker SÅ positive og alligevel afklaret med mange ting af både godt og ondt. Du er en sej tøs og kærlighed gør stærk :heart: .

Jeg glæder mig til at følge dig. Synes du/I har nogle gode ideer.

Redigeret November 2, 2012 af Os♥2

[MDN 2]

TAK!

Tak til alle jer der har skrevet til mig, enten som indlæg her i tråden, eller privat. Det betyder så uendelig meget for mig, hvad enten det er et par trøstende og opmuntrende ord eller fortællinger fra jeres egne prøvelser. Jeg havde ikke regnet med at indlægget ville blive læst til ende af særligt mange, og var mest af alt ment som et værktøj til at komme af med lidt af mine frustrationer. Men I har i den grad indbydt mig nyt mod, og jeg er nu ganske fortrøstningsfuld mht. at finde en måde at fejre vores ægteskab, tak for alle jeres ideer og reflektioner omkring vores situation.

Hvor er det trist læsning - men rigtigt positivt, at I trods alt orker at bruge krafter på at holde bryllup.

Hvis I kan bruge et par enkle guldringe til jeres bryllup - så vil jeg godt forære jer et par, om det kan være nogen hjælp for jer.

bedste hilsner

Ege Art

Åhh det er da godt nok et fantastisk tilbud.

Jeg får helt tårer i øjnene ved tanken om at et indlæg, som jeg egentligt ikke havde forventet ville blive læst til ende af særligt mange, kan medføre et så flot og gavmildt et tilbud. Jeg er ganske benovet over denne generøsitet.

Vi har dog allerede (så sent som igår) besluttet os for, og bestilt et sæt ringe, så selvom at det er et fantastisk tilbud, som jeg for et par dage siden, sikkert havde modtaget med kyshånd, vil jeg nu pænt afslå. Men du kan være ganske sikker på at tanken bag dette flotte tilbud, ikke bliver mindre værdsat af den grund.

Jeg bliver helt overvældet ved tanken om, at der sidder mennesker rundt om i landet, som jeg aldrig har mødt, eller endsidige talt med, der er villige til at gøre så meget for at hjælpe os på vej. Det betyder uendelig meget.

MANGE MANGE TAK for det flotte tilbud...

Først og fremmest stort tillykke med at I skal giftes ! Derefter et kæmpe kram til jer begge i denne svære tid. I virker SÅ positive og alligevel afklaret med mange ting af både godt og ondt. Du er en sej tøs og kærlighed gør stærk :heart: .

Jeg glæder mig til at følge dig. Synes du/I har nogle gode ideer.

Ja kærlighed gør stærk, det tror jeg gælder for alle brugerne på dette site, men man mærker måske først sandheden i dette, når man bliver sat i sådan en situation. Selvom at jeg inden at canceren invaderede vores liv, ville have svoret at min kæreste og jeg var så tætte som to mennesker nogensinde kunne blive, har vi i denne svære tid, alligevel fundet en endnu større samhørrighed og fortrolighed, vores kærlighed til hinanden som sådan er måske ikke vokset, men den er helt sikkert blevet mere 'altovervindende', uforgængelig og fuldstændig. Vi værdsætter nok også vores kærlighed mere og føler os taknemlige for al vores tid sammen. Noget som vi nok havde en tendens til at glemme i ny og næ, inden alt dette.

Hvis der er en ting jeg særligt ønsker at give videre til alle jer der står for at blive viet eller allerede er ægtefolk, så er det at I skal huske at værdsætte det mirakel jeres kærlighed er. At I fandt hinanden, og at i kan leve sammen i kærlighed. Det er virkelig stort, hvad enten det varer et øjeblik eller er livslangt...