Prøve igen, brylluppet som blev aflyst?

[Guest kilden]

Sagen er den at vores bryllup i sin tid blev aflyst, grundet sygdom i familien. Nu ser det ud til at lysne, rigtig godt egenligt, omend det altid vil være et vilkår i vores liv.

Der er dog flere detaljer.

- Kontoen er dog brugt op (dyrt at aflyse bryllup+at være syg), men vi har da lidt at rutte rundt med.

Vi har begge meldt os ud af folkekirken, og jeg er egentligt ikke til rådhusbryllup, som jeg har oplevet til min brors som noget af det mest uromantiske ever (Århus)! Jeg er dog heller ikke troende, (så tilbage til folkekirken er ligesom også out.)

Jeg må se om jeg kender en fuldmægtig som kan få tilladelse til at vie os. -Nogle som ved hvordan det foregår og om man skal være tilknyttet den fuldmægtige på en eller anden bestemt måde?

Noget andet er, at jeg bare har prøvet at planlægge BRYLLUPPET en gang og jeg vil ikke mindes om de år som er gået med sygdom og for pokker hvor har de bare været hårde. Heldigvis har vores forhold ikke vaklet, så vi har da kunne bære hinandens byrder. Jeg er ikke i tvivl om, at der ER OS indtil døden os skiller.

-Så hvordan finder man lige drøm nummer 2? -eller skal jeg lade det ligge? Lade kjolen hænge i skabet, og se hvordan årene går.

Vi har børn, fælles gæld og et godt testamente, ringe (forlovelsering skal også være vielsesring, dog skal der isættes to sten, som vi har). Når nu vi ved at det er os resten af livet, er alt andet bare et nyt ord, et nyt dokument? -eller er jeg blot bange for at blive syg igen. eller at min mand bliver det? Alt dette bryllupsplanlægning minder mig om sygdommen og dens følger.

Anyway, så skal brylluppet, hvis det skal være, være mere fantastisk en vores børns barnedåber (rigtig skønne og meget smukke fester i byens forsamlingshus), men langt fra så dyrt som "første" bryllup, og langt fra så kompliceret at kordinere og planlægge.

Jeg mangler input.... hvis der er noget at respondere på?

Egentligt har alle disse tanker været langt væk, men pludselig går det op for mig, at de økonomiske argumenter for ikke at blive gift formodenligt bliver afklaret medio december (hvis pensionen går igennem, æv og sur røv, men sådan er mit liv desværre). -for sygdommen blev grunden til at vi måtte aflyse og sygdommens følger - uarbejdsdygtighed og gensidig forsørgelsespligt- er grunden til at vi ikke kan gifte os.

[Pernille pjuske 40]

Jeg kan ikke hjælpe så meget med dine spørgsmål. Det lyder som en rigtig hård omgang i har været igennem og det viser, at i sagtens kan "bære" at være gift. Det er rigtig godt gået, at i er kommet igennem det sammen.

Hvis du synes, at planlægningen af et nyt bryllup kan være overskueligt og uoverkommeligt, har du så overvejet, at bruge en bryllupsplanlægger? Altså en person, der står for en stor del af det praktiske?

[diskobil 347]

Måske ikke det helt rigtige råd at foreslå en bryllupsplanlægger når det er oplyst at økonomien er på lavblusset. Det bliver jo ikke billigere af den grund. Tværtimod. Jeg ville i stedet overveje at finde et billigt forsamlingshus, bestille noget mad udefra via catering ude fra og se flot op på resten eller ihvertfald se tiden an og løbende overveje om man vil lave mere via inspiration herfra o.l.eller lade det ligge

[Du og Jeg 27]

Som du selv skriver - så JA, du er "blot" bange for at det går galt igen.

Men husk på - dette er et NYT bryllup. Det er en ny start, og det er slet ikke sikkert at nissen følger med. Selvfølgelig kan i komme ud for at det går galt igen, men den risiko har vi alle.

Det bryllup i havde planlagt, var uden tvivl jeres drøm. Og på sin vis kan et nyt bryllup jo ikke blive den samme drøm. Men det er jo klart - for sidst var i begge raske, og med udsigterne til et langt og godt liv, med arbejde og hvad der nu følger med i en helt almindelig hverdag.

Nu er situationen vendt. Du er blevet syg, og det ændre jeres liv radikalt. Det tager tid at vænne sig til det, og det er absolut ikke sjovt. Der vil altid være dage, hvor man synes det hele er møg hamrende uretfærdigt.

Jeg tror dog at det vil hjælpe meget, når du får din afklaring på pension. Det giver noget ro og stabilitet, og først der kan i rigtigt begynde det nye liv. Og her kan i sagtens planlægge det nye bryllup.

Det bliver ikke som sidst - men er det ikke også lige meget? I får hinanden, holder en dejlig dag med familie, og du bliver skide smuk i en flot kjole. Sådan var det også med det gamle bryllup - og sådan bliver det også med det nye. Måske bliver ikke på et slot, og måske bliver der ikke råd til alle de små ligegyldige detaljer, der koster en bondegård... Men skid da hul i det - dagen skal nok blive perfekt.

Måske du kan bruge noget af det... Det er skrevet ud fra mine egne tanker omkring min egen sygdom, og de bange tanker jeg har haft i forhold til arbejde

[Kassie 0]

Du kan jo prøve at planlægge en hel n type bryllup? Måske noget hvor i og jeres børn og jeres forældre rejser et sted hen og får en smuk, lille intimt bryllup, som ikke minder om det bryllup i skulle have haft

[LivsCeremonier 0]

Hvis du hverken vil i kirke eller på rådhus, kan du måske kigge på vores hjemmeside og se om vores tilbud om en personlig bryllupsceremoni er noget for jer: www.livsceremonier.dk

mange venlige hilsner

Ane Christensen

[jesper-brock 14]

Nu har jeg jo en ide om, hvem personen bag profilnavnet er...

hvis du og gemalen gerne vil have fribilletter til bryllupsmessen i Århus på søndag (måske der kunne hentes inspiration), så tag fat i mig... det er det mindste, jeg kan gøre

[Lene T 182]

Du spørger om det at blive gift bare er et nyt dokument, et nyt ord. Jeg troede vitterligt ikke, at det ville betyde så meget for mig at blive gift - for os BEGGE! Det kom helt bag på os, at det betyder så meget for os Min moster og onkel blev gift efter 30 års samliv og de troede som os, heller ikke at det ville have den store betydning - den havde de heller ikke set komme. Men det har en betydning, ikke at jeg kan sætte ord på hvorfor, men det har det

Så start forfra og arranger det bryllup i har råd til og som tilfredsstiller jeres drømme og ønsker. Måske er det, at hold eet helt andet bryllup end det i først havde planlagt eller også er det at opfylde den første drøm, så vidt muligt? det er hårdt at blive erklæret kronisk syg (been there, done that - 3 gange!), men livet går trods alt videre og jeg synes at det ville være ærgerligt, hvis det skulle holde jer tilbage. Den bedste måde at slette dårlige minder, er jo ved at erstatte dem med gode