Hvordan skal jeg få det sagt?

[Mimeria 0]

Sagen er den, at min biologiske far, (som jeg er tvunget til at se 2 timer om måneden), har både slået og voldtaget mig, siden jeg var lille.

Min forlovede og jeg, er fuldkommen enige om at han ikke skal med. Men han bliver ved med at spørge ind til brylluppet, og sige at han glæder sig til at følge mig op ad kirkegulvet.

Hvordan er det så lige at jeg siger til ham, at for det første, bliver det min bonusbror der følger mig op, og for det andet skal han slet ikke med?

Håber virkelig at I Kan hjælpe mig.

På forhånd tak

[LTovgaard 3]

Hvorfor er du dog tvunget til at se en mand der har gjort sådan.. ? Selvfølgelig skal han ikke med til dit bryllup. Er han ikke meldt for det? Ja undskyld jeg spørger så direkte...

[Miss-Lena 500]

Ei for f******. Hvorfor overhovedet tænke på hans følelser. Du skal bare sige det. Fortæl at han ikke har opfyldt de krav en far (eller noget andet ordentligt menneske) skal og bør - og derfor ikke skal have den eller andre gode "faroplevelser" med dig.

Og jeg forstår så heller ikke du SKAL se ham. Jeg mener er du ikke myndig og er han ikke dømt?

Klem herfra

[Guest FotoTina]

Ikke om jeg ville invitere en med som havde gjort det mod mig.

Må jeg spørge hvor gammel du er? for hvis du skal være hos ham to timer om måneden lyder det som om du er meget ung?

Mvh Tina

[AnnikaE 9]

åh gud altså.... hvor er jeg forfærdelig ked af det på dine vegne :/

men ja, hvorfor SKAL du se ham? er det af pligt? og jeg bakker de andre op og siger at selvfølgelig skal han ikke med til dit bryllup og hans følelser skal slet ikke tages med i betragtning ..... det er min mening, er klar over at det må være langt mere kompliceret at stå i situationen...

håber du får sagt fra overfor ham så dig og din H2B kan få den dag I gerne vil have, uden påvirkning fra et menneske der har været så modbydeligt ved dig.....

[Guest dykkerbruden]

Du skal sige det du skriver, når han spørge ind til det næste gang.

sig med dine egen ord. "Far, vi tilbringer tid sammen fordi vi skal, ikke fordi jeg ønsker at se dig. Du skal slet ikke med til mit bryllup, og når jeg ikke længere er tvunget til at se dig, så skal du slet ikke se mig mere".

Du skylder ham ingen forklaring og da slet ikke nogen undskyldning, han har selv forspildt sin chance for at have et godt forhold til dig!

Knus og kram

[JosephineL 61]

Jeg tænker også det lyder underligt du SKAL være sammen med en voldtægtsmand..... Hvem bestemmer dog det?

Tag om nødvendigt din kommende mand under armen, hvis du ikke selv kan få det sagt - for jeg kan godt tænke mig til at det måske ikke er så nemt i situationen. Men tag ham med, eller en anden som kan støtte dig og ja, sig lige det du har skrevet her. At du faktisk slet ikke ønsker ham med ved dit bryllup og at han under ingen omstændigheder skal følge dig op.

Sådan en skrækkelig ting at gøre, og så mod sin egen datter. Jeg væmmes. Ja undskyld, ved jo ikke om han betyder noget for dig på et eller andet plan selvom det ikke lyder sådan. Men har absolut ingen respekt for den der vælger at gøre således.

/Josephine

[GinnieB 5]

Hold da op, det havde jeg ikke lige forventet at læse herinde

Men er voldsomt enig med JosephineL - tag din kommende mand, eller en anden der kan holde dig oppe med, når du skal sige det til ham.

Sig til ham, som det er; at du af åbenlyse grunde ikke ønsker ham med til dig bryllup, og slet ikke som ham der følger dig op.

Hvis du spørger mig, så synes jeg, lige som alle de andre, at han slet ikke skal med til dit bryllup, og da slet ikke som ham der følger dig op!

Knus og kram

[brudenOlga 23]

Sagen er den, at min biologiske far, (som jeg er tvunget til at se 2 timer om måneden), har både slået og voldtaget mig, siden jeg var lille.

Min forlovede og jeg, er fuldkommen enige om at han ikke skal med. Men han bliver ved med at spørge ind til brylluppet, og sige at han glæder sig til at følge mig op ad kirkegulvet.

Hvordan er det så lige at jeg siger til ham, at for det første, bliver det min bonusbror der følger mig op, og for det andet skal han slet ikke med?

Håber virkelig at I Kan hjælpe mig.

På forhånd tak

Åha, hvor blev jeg ked af de på dine vegne at du skal stå i den situation. Jeg kan godt forstå du tænker over hvordan og hvad du skal sige til ham når han bliver ved med at spørge. Det kan være så umådeligt svært at sige fra overfor en der har haft så meget magt over en. Nu ved jeg ikke hvad grunden er til du er tvunget til at se ham de 2 timer, men jeg kan forestille mig at det ikke gør det lettere for dig. For mig at se er der også et problem fra hans side af at han ikke forstår det helt absurde i at forvente han skal følge dig op af kirkegulvet. Gu skal han da ej! Overhovedet ikke! Den ære fortjener han slet ikke. Du er ej heller på nogen måder forpligtet overfor ham, du skylder ham ikke nogen forklaring og er ikke forpligtet til at fortælle ham hvor og hvornår brylluppet skal stå. Igen forstår jeg godt det er svært at finde ud af hvad du skal svare ham og selvom du måske får det sagt direkte at han ikke skal følge dig op af kirkegulvet og at han slet ikke skal med, er det ikke sikkert han godtager det. Og vil måske blive ved med at spørge. Men du skal bare sige det uden omsvøb når han spørger, at det skal han ikke og han skal ikke med til brylluppet. Og så holde fast i det. Spørger han igen, så sig kort og kontant, det har vi snakket om, det skal du ikke. Og du skylder ham ingen forklaring på noget som helst, ej heller at din bonusbror skal følge dig op. Du skal kun tage hensyn til dig selv.

[Dannemand 0]

.......han skal da hverken i nærheden af dig eller dit bryllup!!!! Jeg er fuldstændig chokeret!! Tænker på dig...

[Krebsen83 1]

Jeg føler utroligt meget med dig - og selvfølgelig skal han ikke med il brylluppet.

Hvis det sværeste er at sige det, vil jeg foreslå dig at du skriver et brev og fortæller ham at han ikke er inviteret. Det kan ofte være nemmere at få det formulere ordentligt når man har noget tid til at sidde i læse det igennem, slette og tilføje. Du kan eventuelt vise brevet til din kommende mand inden du afleverer det.

Kram herfra og stort tillykke med det kommende bryllup

[sommer09 104]

Han skal da bare slet ikke med.. Og siger det samme som mange af de andre at det skal han bare have af vide at i ikke ønsker

[Pernille pjuske 40]

Jeg synes det er rigtig vigtigt at du har en eller anden med, hvis du vælger at sige det til din far ansigt til ansigt. Ikke så meget for at støtte dig i din beslutning, men mere med tanke på hvordan han tidligere har behandlet dig, så synes jeg ikke du skal udsætte dig selv for fare. Det er jeg lidt bange for at du gør, hvis du fortæller din far det alene.

[diskobil 357]

Enig med de øvrige. Fatter slet ikke at du har kontakt med ham. Sådan en mand burde da sidde i Hotel Gitterly. Hvem har dog tvunget dig til at se ham to timer om måneden. Han skal bare have ren besked

[NajaDK 18]

WHAAAAT???

Jeg ved det er svært og man vil ikke gøre folk kede af det... MEN han har overhovedet ikke krav på at være en del af din store dag eller dit liv..

Hvis du har svært ved at få det sagt så skriv ham et brev...

Kæmpe krammer herfra

[Lotusblomst 6]

Undre mig også over at du bliver nødt til at se denne kæmpe idiot?!

Jeg ville være total lige glade med hand følelser og derfor ville jeg bare sige som det er. "Du er ikke velkommen til mit bryllup og det er min bonusbror skal får æren at følge mig op af kirkegulvet!"

[Mimeria 0]

Tak for de mange svar, det hjalp. Grunden til at jeg skal se min far er, at ja, jeg er meget ung, jeg er 17.

Og grunden til at jeg så kan føle mig så sikker på et forhold er, at denne her mand, har jeg været kærester med siden jeg var 15... Og han bliver bare skønnere og skønnere.

Det var lidt om det.

Det skal lige siges at der ER opsyn med, de 2 timer om måneden jeg er tvunget til at se ham. Det er blevet politi anmeldt, men politiet er simpelthen så r*v langsomme, hvis jeg skal sige det pænt! Og det er kommunens valg, at jeg skal se ham... Har prøvet at klage, men det hjælper ikke noget.

Men jeg er rigtig glad for hjælpen, mange tak

[diskobil 357]

Det lyder som en sag for pressen men det kræver jo at man har lyst til at stå frem.

[Karen giftekniv 3]

Men så bliver du jo 18 år inden brylluppet - er "problemet" så ikke løst ?

[JosephineL 61]

Hmmmm, kan de det, altså hvis du er 17 år er det så ikke et spørgsmål om at stille sig tilstrækkeligt meget på bagbenene og nægte at se manden? (siger hende der sidder udenfor situationen og godt ved at sådan noget er nemt at sige og knapt så nemt at gøre).

Jeg tænker bare at jeg kender børn af folk der er blevet skilt hvor den ene nægtede totalt at se den anden forælder. Han var kun 10 (og der var altså ikke tale om at moderen på nogen måde tvang ham til det, han var bare bange for de ting hans far sagde).

Nå, skynd dig at blive 18 og lad være med nogensinde at se den mand mere i dit liv. Undtagen i retten.

/Josephine

[Lasses forlovede! 11]

Mine forældre er skilt og fra jeg blev 12 kunne mine forældre ikke længere tvinge mig til at besøge min far, dengang var det sådan at man selv bestemte fra det 12. år Det er så 10 år siden

[Livica 23]

Shit en historie! Hvad sker der, hvis du bare ikke tropper op til samvær? De kan for pokker ikke tvinge dig!

[jesper-brock 14]

Og det er kommunens valg, at jeg skal se ham... Har prøvet at klage, men det hjælper ikke noget.

Har du prøvet at kontakte Statsforvaltningen? De kan af og til overrule kommunen.

Forældreansvarslovens §35 giver ethvert barn, som er fyldt ti år ret til at kontakte Statsforvaltningen og forlange forældrene indkaldt til et møde om samværet... og det er da vist på tide, at det sker. Selvom den nævnte bestemmesle først og frememst er tænkt anvendt på situationer, hvor forældrene strides om samværet, så er det overordnede formål med den "nye" børnelov at sikre barnets tarv... og dete r tydeligt for enhver at samværet her ikke er godt for dig. Tag gerne en advokat med, du kan formentlig få en beskikket pga din unge alder.

Du kan eventuelt opsøge den gratis retshjælp i din hjemkommune og få yderligere vejledning til, hvordan du får sagen sat i gang.

Mange hilsner

Jesper (der til daglig er advokatfuldmægtig hos Cityadvokat.dk og formand for den gratis retshjælp i Fredericia)

[Guest Gijan]

Jeg er så enig i hvad der skrives ovenfor. Han har ingen ret til at være med og du har ingen grund til at have dårlig samvittighed - om ikke andet må det at du er tilpas den dag trumfe hans tvivlsomme rettigheder til nogen som helst delagtigtagen i dit liv.

Kunne du evt. have din kæreste med når du siger det? Så kan i danne fælles front og du har ham til at støtte op om beslutningen hvis du af den ene eller anden grund skulle komme i tvivl når du sidder der.