kilden

triller sorgmodige tårer og tænker....

16 posts in this topic

Sidder her.

Har en dato. IGEN.

Men det er vel ikke så passende på et sådanne forum... men hvorfor skriver jeg så her?...

Sidste gang, blev brylluppet aflyst, da det meste var på plads.

Sygdom.

Min mand (ja i hjertet er vi altså ægtefolk!) og jeg, har været rigtig meget igennem siden vi mødte hinanden for 8 år siden. en meget forenklet form:

Det startede rigtig godt ud.

Vi klikkede med hinanden, med hinandens familier, og de også indbyrdes.

Nogle blev overraskede, andre ikke, da vi kort tid efter erklærede at vi ventede et planlagt barn.

2. Maj 2006 får vi Lea.

Min mand Thomas var færdig teolog og med overbygningen kort efter. Klar til at tiltræde som præst.

.... men sådan skulle det ikke blive.

Han røg ned med en depression. Blev sygemeldt, begyndte at arbejde (alt for tidligt, men han ville bare!) og blev syg igen.

Men heldigvis bliver han rask igen, eller ikke RASK, rask, men bare sådan normal. Og jeg har på trods af alt hvad der hører med, nogle af mit livs bedste år i de år med Lea og Thomas.

December 2008 får vi Maya. Sund pige, men en vilje som siger spar to. Hun vågner hvert 3 kvarter og lærer først at sove en reel middagslur som 9-10 måneders. Jeg er helt færdig. Alle gode råd er dyre og selv sundhedsplejersken og dennes kollegaer ender med at sige, pas.

Jeg bliver sygemeldt og ender med at sige mit job op, for at beskytte min arbejdsplads (andne historie) og mig selv. Jeg får det bedre og bedre. Vi aftaler bryllup og planlægger som flest gør.

Jeg starter på arbejdsmarkedet under hensyn til langsom opstart men jeg bliver hurtigt syg igen. Siden da har jeg måtte sige farvel til alle mine arbejdsdrømme, drømme om hus, med lidt jord til, og mange andre.

Men nogle ting står tilbage:

Thomas og jeg.

To skønne piger.

Og nogle nære venner og god familie.

Derfor sidder jeg herinde og skriver.

Fordi Thomas og jeg, aldrig var i tvivl om, at vi skal leve sammen, at det er os og at vi vil hinanden. Vi har lavet sjov med de særeste ting og har en sang om søvnløse nætter og 117 andre ting til mange kendte melodier (som vi dog ikke har tænkt os at synge højt for vores gæster).

Sagen er bare. Dels at økonomien er .... lad os sige det pænt, er ændret. Men dels også, at jeg gerne vil have noget særligt ud af det, men alligevel aldrig nogensinde igen, skal planlægge det bryllup igen.

Konceptet skal være et andet.

Jeg føler nærmest, at jeg har haft det bryllup, vi aldrig fik.

Noget andet er, vi har slet ikke det samme overskud og ikke samme økonomi.

Så når man tager alt ud... ja selv kirken.

Hvad er det så lige jeg skal starte med.

Kjolen hænger i skabet. Den skal jeg nok kæmpe mig i.

Jeg har manden, brudepigerne og kjolen.

Men jeg kommer ikke i kirken og vi er i tvivl om, hvad, hvor og hvordan.

Og så triller mine tårer.

Taknemmelighed over at vi står ved hinandens side og sorgen over, det som ikke blev.

Jeg kan mærke at der bliver rippet op i tingene nu.

Men vi vil giftes og fejre vores kærlighed og vi vil se, om ikke flere, så i hvert fald de aller nærmeste til denne store dag.

Jeg er bare bange for at blive syg igen.

....så nu er jeg tilbage herinde.

Men hvordan kommer man lige op på hesten igen uden at springe over den og lande på den anden side?

Edited by kilden
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er godt nok noget af en historie i har haft og det er rigtig flot, at i har kæmpet jer igennem sammen.

Jeg synes at det er rigtigt af jer ikke at ville have det samme, som i en gang ville. Måske skal i overveje at blive viet i naturen? Et sted, som i føler er specielt.

Til min kusines søns barnedåb blev alle indbudt til at komme og selv have mad og drikke (undtagen sodavand) med til sig selv og lidt andre. Der blev lavet et kæmpe ta' selv bord med alles retter, hvor man frit kunne tage.

Ellers vil jeg sige i skal tage det langsomt, i skal ikke forsøge at planlægge mere end i har tid og overskud til. Tillykke med det kommende bryllup :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Først vil jeg sige at i to er da bare beviset på ægte kærlighed, og det er så fantastisk at i er sammen :)

Jeg vil lige fortælle, at jeg har også en erfaring mht stress mm efter overfald mm på mit arbejde... Så derfor har vi valgt at tingene ikke skulle løbe af med os.. Dvs ingen store DIY projekter.. ( jo laver kagen, men det er lidt hobby baseret ) Men ellers hverken klipper el klistrer jeg osv :)

Men ang jeres store dag, hvad med at blive viet hjemme, eller ved en af jeres forældre? Holde en hyggelig dag, for de mennesker i holder af, hvor temaet bare er hygge og samvær. Lav kød på grillen og bed evt andre om at medbringe salat osv... Og aller vigtigst ikke for store krav til jer selv.. Hele tiden holde focus på det vigtige.. Nemlig kærligheden som skal fejres...

Min mor mente at vi skulle stryge alle duge dvs 14 stk med pressefolder... Der kunne jeg lige mærke stressen i kroppen.. Men da jeg sagde, at det var alt for stort et krav, og at jeg ville ende med stress, hvis jeg skulle leve op ril det.. Så ville hun gerne stryge dem for mig :) Med der mener jeg bare det er vigtigt at mærke efter i dig selv, at tingene blir i det niveau, som du kan være med til...

Jeg ønsker jeg alt det bedste.. Og en helt fantastisk dag, når i kommer dertil :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hvor er det dejligt, at I trods alt stadig har hinanden, og tillykke med brylluppet. Vil sige, at I skal bruge de mennesker der er omkring Jer. Er sikker på, at alle er klar til at hjælpe Jer, hvis I spørger dem. Keep it simple. Gør det der falder Jer ind. Måske I kender nogen med et havetelt, og en stor grill. Bliv viet et sted der giver mening for Jer. Måske der hvor i blev forlovet eller et sted hvor I har et fælles minde fra. Og som der bliver sagt så spring alle DIY projekter over, eller begræns dem i hvertfald. Håber I får et fantastisk bryllup :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Sikke en smuk historie. Du har rørt mig dybt :a1221:

Stort tillykke med brylluppet - og med hinanden! I er vist skabt for hinanden, og det forstår jeg godt I gerne vil fejre! Det manglede da egentlige bare :biggrin:

Jeg synes det de andre skriver med et stille og roligt bryllup, måske ude i naturen, kunne være så smukt og enkelt for jer. Jeg har mange venner der har gjort det på alle mulige måder, en om vinteren midt i sneen og fintdryssede rosenblade, andre om sommeren under den blå himmel. Og det er så smukt! (ville selv rigtig gerne det, men lige der betød det meget for min kæreste at komme i kirke. Så den fik han)

Jeg bliver vildt inspireret af at kigge på mange af de her 'real life weddings' på etsy, der er mange smukke billeder og de er næsten alle sammen holdt helt enkle. Det kan være du også kan få lidt gode ideer. Synes også der er mange gode forslag rundt omkring til hvordan man holder det billigt, eks som det er blevet nævnt med at alle tager en ret med, en dessert eller et eller andet. Jeg tror jeres venner og familie vil gøre alt for at hjælpe jer med at få en fantastisk dag - det vil de fleste (som regel) men i jeres situation tænker jeg der er endnu større hjælpertrang.

Jeg håber I får det bryllup I drømmer om! Tilpasset den nye drøm, det nye liv og jeres situation generelt :loveshower: Og så håber jeg du får en hyggelig planlægning ud af det, det lyder som om du har meget godt styr på hvad der skal til før det hele bliver for meget, og kan passe på dig selv og din familie undervejs. Og ellers bare hygge dig med det hele :7himmel:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hvorfor er det, du skriver, at du ikke kommer i kirken? Man kan godt, som I sikkert ved, blive gift i kirken uden at det behøver at betyde, at man skal holde en kæmpe fest.

Hvad med at gøre det en søndag eftermiddag? Stille og roligt, dig, Thomas, jeres piger og forældre, måske evt. søskende. Og så bare hygge jer :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg føler nærmest, at jeg har haft det bryllup, vi aldrig fik.

Det er for mig at se nøgleordet og det at du lever bor sammen med den mand som du godt vil leve resten af livet sammen med. Det fremfor en stor fest er det afgørende og så kan I jo gøre som det bliver foreslået ovenfor: Gå i kirken og blive gift og holde en middag for de allernærmeste (eller slet ikke gøre noget). :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Tag din mand, jeres piger, jeres aller nærmeste - tag derhen hvor i elsker at være, på stranden, i skoven, i mormors kolonihave hus, få en smuk borgerlig vielse. Tilbring dagen med jeres allernærmeste - mærk kærligheden og lykken - det lykkedes

Tillykke med jeres kærlighed, jeres familie, jeres kampe og ikke mindst jeres sejre - brylluppet bliver endnu en :heart:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for alle jeres varmende input.

Vi har justeret lidt i budgettet.

Skåret gæsterne ned på et minimum:

18 voksne, vores 2 børn og os.

Min mor har fundet det perfekte sted til os, nær dyrhaven i Århus. (kys til min mor :kiss: ).

Vi har brugt dyrhaven meget, dels min familie da jeg var barn og vi har selv holdt Leas fødselsdag derude i mange år. Hvis I ser nogle derude med flag, kage og boller den 7. maj i år er det bare os :balloons: .

Så det er booket :cheerleader3:

Min mor giver hotellet :thumbsupsmileyanim:

Men selve vielsen mangler vi at få på plads.

Fordi vi gerne vil ud i naturen, men hvem kan få tilladelse til at vie os?

Lige nu er jeg bare så glad og lettet.

Det bliver et 12-17 arrangegement. så smutter vi på hotel efterfølgende. "less is more".

Kjolen har jeg, min ring har vi diamanter vi skal have sat i. Mandens tøj har vi, måske sko til os. Tøj til pigerne, ....uha.

Men jeg har det stadig sådan: :loveshower:

Den 7 septemer er en stor bryllupsdag, så vi er slet ikke for tideligt ude.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Dejligt, er sikker på I får den mest fantastiske dag - det har I nemlig fortjent :-)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Men selve vielsen mangler vi at få på plads.

Fordi vi gerne vil ud i naturen, men hvem kan få tilladelse til at vie os?

Som I sikkert ved, så har bispekollegiet vedtaget, at præsterne godt må vie folk udenfor kirkerummet. Har Thomas ikke en ordineret studiekammerat, som vil komme og vie jer eller en kollega? Her forudsætter jeg, at du/I gerne vil have en kirkelig vielse...

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Men selve vielsen mangler vi at få på plads.

Fordi vi gerne vil ud i naturen, men hvem kan få tilladelse til at vie os?

Som I sikkert ved, så har bispekollegiet vedtaget, at præsterne godt må vie folk udenfor kirkerummet. Har Thomas ikke en ordineret studiekammerat, som vil komme og vie jer eller en kollega? Her forudsætter jeg, at du/I gerne vil have en kirkelig vielse...

Det har han, men jeg tror da ikke han må vie os, når vi ikke er medlem af folkekirken. Og det er vi ikke klar til.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Så er der jo byrådsmedlemmer

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Men selve vielsen mangler vi at få på plads.

Fordi vi gerne vil ud i naturen, men hvem kan få tilladelse til at vie os?

Som I sikkert ved, så har bispekollegiet vedtaget, at præsterne godt må vie folk udenfor kirkerummet. Har Thomas ikke en ordineret studiekammerat, som vil komme og vie jer eller en kollega? Her forudsætter jeg, at du/I gerne vil have en kirkelig vielse...

Det har han, men jeg tror da ikke han må vie os, når vi ikke er medlem af folkekirken. Og det er vi ikke klar til.

Ahh nej, det har du ret i. Det gik jeg bare ud fra, eftersom du fortæller, at Thomas er teolog og var klar til at blive præst, så gik jeg ud fra, at i hvert fald Thomas var medlem af Folkekirken og så længe den ene part er medlem, så kan man godt få en kirkelig vielse :)

Edited by GoldRumble
0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Ohr.. Kæmpe cyberkram til dig ❤

Sejt du deler din historie herinde. Jeg kan godt forstå det har været hårdt og barskt og at du har været ked.. Hvor er det dejligt at der er fundet en god løsning som gør dig glad. Og hvor er det vidunderligt at I har hinanden.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det lyder jo FANTASTISK.

TILLYKKE - jeg er meget glad på jeres vegne :loveshower::cheerleader3::thumbsupsmileyanim:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now

Annonce ♥